HIFI4ALL.DK
Fyne Audio F500SP
Medlyd  [28.10.2021]
Stereo på steroider...

Den fremadstormende højttalerproducent Fyne Audio's nye standerhøjttaler F500SP, er i princippet en kloning af to af firmaets andre højttalere. Skotterne har, groft sagt, puttet enheder og delefilterkomponenter fra den store F700-serie ind i kabinetterne fra den mere prisvenlige F500-serie. Kort sagt: Stereo på steroider – til en overkommelig pris. Og de har gjort det før - med succes.  To gange før har de med held og dygtighed taget eksklusive enheder, en avanceret basreflekskonstruktion og nogle dyre delefilterkomponenter fra F700 serien, og har samlet det hele ind i opdaterede kabinetter fra den betydeligt mere prisvenlige F500-serie.

Resultatet har i begge tidligere tilfælde – med gulvhøjttalerne F501SP og F502SP, været en succes. Produktionen af SP serien foregå ved grundigt håndarbejde i Skotland. Nu er turen så kommet til den noget mindre standerhøjttaler F500. Den lille, møbleringsvenlige højttaler er blevet "pimpet" med komponenter fra den betydeligt dyrere og mere eksklusive F700. Resultatet er F500SP, og som med de to storebrødre, en vellydende højttaler til en pris der også bare er i orden.

Hvor den almindelige F500 har en sætpris på ca. 6500,- ligger i den meget attraktive ende af prisskalaen, henvender F700 med sine knap 24.000,- for et sæt sig til et noget mere snævert publikum. Hjertet i F500SP er en af Fyne Audio's egenudviklede point source-enheder. I dette tilfælde en 6” bas/mellemtoneenhed med en magnesiumdiskant placeret i midten. Den kombination giver et knivskarpt lydbillede, og med en følsomhed på hele 90dB skal der kun få kvalitetswatt til at sparke liv i kludene.

Læg dertil Fyne Audio's patenterede, nedadvendte basrefleksport kaldet BassTrax, hvor en kegle sørger for jævn spredning af bassen. Fordelen ved BassTrax er ligefrem... det gør det nemmere at placere højttaleren. Delefilterkomponenter er nøje udvalgt og er delvis fra F700-serien. Det hele er monteret i en opdateret udgave af kabinettet fra F500 med bedre intern afstivning og en hysterisk flot finish. Resultatet er både smukt og vellydende.

Pris: Kr. 12.000,- pr. sæt

Samtidig med F500SP sender Fyne Audio en matchende stander FS6 til en pris lige under 5000 kr.


For yderligere information, kontakt:

Bigture/Medlyd

Web: www.medlyd.dk
Tlf.: 7025 3009

 


Udskriften er kun til privat brug - anden brug kræver skriftlige aftale med HIFI4ALL.DK!
Copyright © HIFI4ALL.DK- Alle rettigheder forbeholdes.