HIFI4ALL.DK
Glædelig jul & godt nytår!
Le Redacteur  [21.12.2020]
Så er vi her igen, og endnu et år er gået på hæld… men på ingen måde et år som de andre før det!

Corona og Covid19 har vist sat sit præg på os alle sammen, og ingen kan sige sig fri for at være blevet påvirket i en eller anden grad. Hifi4all og undertegnede kan heller ikke sige sig fri. Da først nedlukningen ramte Danmark, gik alt i stå… også annonceringen på denne side.

Ingen turde forlænge eller starte op, så Hifi4all måtte som mange andre også bede staten om penge, så de faste udgifter kunne dækkes. Ikke meget, men alting tæller. Og hvor er vi dog privilegerede, at leve i et samfund hvor det kan lade sig gøre! Heldigvis er vinden vendt siden, så selv om Corona stadig er en realitet, så har tingene ændret sig, og annoncørerne er kommet retur. Og det er jeg meget taknemmelig for, for uden jeres bidrag var Hifi4all ikke en realitet!

Men uanset hvordan vi vender og drejer det, så bliver det uden tvivl det ringeste år på omsætning, om end vi går ud med skindet på næsen. Så vi tager en sæson mere!

Men fantastisk nok, så har I læsere været loyale, og har holdt ved. Og hvor er det fantastisk efter så mange år, at se, at læsertallet stadig er det samme!

Og tilbage er blot, at ønske alle læsere og branchefolk en glædelig jul og et godt nytår… og så håber jeg, at næste år bliver bedre, og nemmere for os alle.

Glædelige julehilsner,

Le redacteur

 


Udskriften er kun til privat brug - anden brug kræver skriftlige aftale med HIFI4ALL.DK!
Copyright © HIFI4ALL.DK- Alle rettigheder forbeholdes.