HIFI4ALL.DK | ||
På med vinylen 16 Mikkel Gige [25.02.2019] | ||
| ||
Hvad er den ideelle forstærkning af det sarte signal fra en MC pickup med meget lavt output? Er det en aktiv løsning integreret i riaa’en, hvor forstærkning sker med rør eller transistorer? Eller er den helt simple stepup bedre? Vi har gennem de seneste afsnit af ”På med vinylen” været omkring en del riaa’er med aktiv forstærkning, og oftest er det ikke en løsning, der gavner det sarte MC signal. Kun et par få gange med meget dyre riaa’en har det været en god løsning. Og i lang tid har Ortofons ST-80 SE super-stepup fejet den ene aktive riaa af banen efter den anden, men omvendt er Ortofon’en også en pebret løsning. Men hvad sker der så hvis det bliver dyrere eller billigere. Kan en stepup så stadig gøre det bedre? Ortofon ST-7 Dette er den ”mindste” stepup i Ortofons sortiment, og er primært rettet mod deres egen nye Quintet serie. Den er ganske ordinær, for den er enkel og ligetil i sin udførsel, men alligevel lækkert udført. Udefra er det de samme stik og stelskrue, som man finder på den 2½ gange dyrere ST-80 SE. Kabinettet er lavet i 2 mm tyk bukket stålplade, som qua sin tykkelse også er med til at skærme de små trafoer indvendigt. De fine drejede aluminiumsfødder underneden er de samme som på storebror. Internt er det meget enkelt opbygget. De to små trafoer sidder bag fronten i stålcylindre, som skærmer yderligere. På udgangsstikkene sidder der en modstand i parallel. Og så er der egentlig ikke så meget mere i det, for ST-7 er helt ”back to basic” på den fede måde, hvilket giver god mening da det jo er en passiv komponent. Lytteindtryk Ortofon ST-7 besidder fuldstændig samme umiddelbare (ikke eksisterende) klang som sin storebror, og dermed kan man nyde musikken i sin helhed uden nogen former for artefakter. Den må dog give los på nogle af de tekniske sider, og generelt har jeg oplevelsen af, at den sidste luft mangler for, at den kan følge 100% med ST-80 SE. Det betyder også, at nogle detaljer ikke står helt så skarpt frem, som jeg er vant til, og ligeledes er lydbilledet en anelse mindre, og ikke helt så skarpt i aftegningen og placeringen af de udøvende. Men nu er ST-7 heller ikke just lavet til dyre pickup’er som ZYX’en og Benz’en i lytterummet, så den sammenligning er lidt unfair. Den er nærmere lavet til pickup’er i prisklasse med den selv eller deromkring. Og bare det, at den ikke ændrer på de klangmæssige egenskaber i den pickup der er spændt for, er absolut en stor værdi i sig selv. For det er lige præcis det en stepup skal, a la ST-80 SE i lytterummet… agere så neutralt som overhovedet muligt, så mest muligt af det sarte signal fra MC pickup’en slipper igennem. ST-7 er ikke følsom over for stel på samme måde som sin storebror, der nærmest er hysterisk til sammenligning. Men ST-7 inducerer dog noget brum selv, om end det er i småtingsafdelingen, og kun hørbart med volumen skruet højt op, og uden musik. Specifikationer:
Pris: Kr. 4500,- Producent: Ortofon
Miyajima ETR-Stereo Miyajima er lidt af en specialist når det kommer til MC pickup’er og de tilhørende stepup’s, for dels har pickup’erne deres helt eget unikke type ophæng. Men også deres stepup’s er noget helt særligt, og jeg har en stærk mistanke om, at de også producerer dem for andre mærker, og især Ortofons stepup’s har flere lighedstræk med Miyajima, hvilket slet er ikke noget issue… tværtimod! Og med ETR-Stereo må man sige, at Miyajima har vendt bøtten flere gange på hovedet, for den har ikke bare variabel modstand i indgangen – hvilket er set før, også fra Miyajima selv. Næ, de er såmænd gået all-in, og har også gjort udgangens modstand variabel, plus at kapaciteten kan ændres i små trin og hertil kan man også ændre den tilkoblede riaa’s indgangsimpedans. Hvordan fungerer det så? Indgangsmodstanden klares med fire separate viklinger pr. trafo, og det samme er gældende med udgangsmodstanden. Det lyder jo alt sammen meget simpelt, hvilket det bestemt ikke er, for det kræver en uhyre præcision og den mindste afvigelse påvirker ikke bare én vikling, men alle otte i hver trafo, da de er viklet tæt op ad hinanden. Og forklaringen på ETR-Stereo’s pris skal helt klart findes her, for det her er håndarbejde der tager tid! Kapacitet og ændring af riaa’ens modstand klares af kondensatorer og modstande, der sidder i parallel over udgangene. Alle indstillinger klares med fire omskiftere af meget høj kvalitet. Kabinettet er helt enkelt, og det er tydeligt at pengene er brugt på de eksklusive trafoer indvendigt, i stedet for en eksklusiv indpakning. Men fit og finish er stadig af bedste klasse, med både front og de fine fræsede knapper af aluminium. Ligeledes er stik og stelskrue på bagsiden af bedste klasse, og helt de samme som benyttes på Ortofons stepup’s(!). Selve beregningen til valg af ind- og udgangsmodstand forklares i en fin lille manual, som er skrevet på engelsk med japansk accent. Kort fortalt så vælges indgang på baggrund af pickup’ens interne impedans, og udgang med en beregning på bagrund af forstærkning i stepup’en samt pickup’ens impedans. Og det er faktisk rystende enkelt, når man har gjort det bare én gang! Kapacitet og riaa-impedans klares med ørerne… Lytteindtryk Egentlig kan man ikke sige, at Miyajima ETR-Stereo har nogen egenlyd, for det bestemmer man jo helt selv med de indstillinger man vælger. Men det jeg kan sige er, at når alle indstillinger står korrekt, så står den på ingen måde i skyggen af Ortofon ST-80 SE, som har været reference i lytterummet i nogle år efterhånden. Og det betyder, at alt slipper igennem, uden farvninger eller tab af detaljer eller nuancer i musikken. Faktisk, så var der en gang i mellem passager i musikken, hvor jeg fornemmede at nogle detaljer stod en anelse tydeligere frem, men det var virkelig i småtingsafdelingen, og kræver udstyr af bedste skuffe for at kunne høres. ETR-Stereo er dog en del følsom for brum, hvilket også er beskrevet i manualen, så her skal man prøve sig frem med placering og stel. Når man ændrer på ind- eller udgangsmodstand, så er der meget stor forskel, hvilket også betyder at det er meget tydeligt, når det står forkert. Så bliver lyden enten skinger eller dunkel. Og efterfølgende kan den sidste lille fintrimning klares med indstilling af kapaciteten. Så man kan virkelig tilpasse lyden til perfektion her. Men igen… det bliver generelt ikke bedre end ST-80 SE, bare lige så godt. Men jeg er ikke i tvivl om, at den har sin berettigelse, hvis man har flere MC pickup’er, eller et par stykker som stikker fuldstændig ud fra alle kendte standarder. Specifikationer:
Pris: Kr. 19.850,- Forhandler: Lydprodukter Willemoesgade 16, kld th Web: www.lydprodukter.dk Taga TTP-300 Og så kom der lige en lille joker med for holdet for de aktive MC riaa’er. Det polske mærke Taga Harmony har efterhånden opbygget lidt af en stjernestatus hos undertegnede, for de produkter der indtil videre har været forbi lytterummet, har i alle tilfælde givet ualmindelig meget vellyd for pengene. Og den lille riaa TTP-300 er ingen undtagelse. Af udseende er den rimelig anonym, men kigger man nærmere, så er den faktisk ret lækkert opbygget. Kabinettet er lavet af en aluminiumsprofil, med 5 mm tykke plader af aluminium spændt på som bund og topplade, hvilket giver et særdeles solidt og lækkert indtryk. Internt er det ligeledes lækkert bygget op med separate kredsløb til de to kanaler, og komponentkvaliteten er overraskende god, med særligt fokus på kvaliteten af de valgte kondensatorer. Og som noget helt særligt så kan TTP-300 faktisk også benyttes til MC pickup’er, med en modstand på 100 ohm. Men strømforsyningen trækker ned på den samlede oplevelse, og er af den type, man også ser til små bærbare computere. Der er tale om en switchmode-type, og til prisen er det helt forståeligt at Taga har valgt denne. Men jeg er ikke i tvivl om, at en bedre og dedikeret forsyning vil kunne løfte ydelsen betragteligt. Og pudsigt nok, så er det tydeligt at høre på TTP-300, om forsyningen har den korrekte fase på 230V! Men alt i alt er jeg yderst imponeret over kvaliteten på den lille Taga riaa, og ikke kun teknikken, for lydmæssigt giver den også overraskende meget for pengene… Lytteindtryk Der skal efterhånden ikke herske tvivl om, at Taga kan noget med den gode lyd til fornuftige penge. Klangmæssigt lyder den meget a la Vincent’en i lytterummet, og det vil sige en udpræget naturlig klang uden støj eller artefakter. Bassen er lidt til den fyldige side, men med en par små standerhøjtalere i budget-klassen, vil det nu klæde musikken meget godt. Men alligevel er der nu en ret god definition af stortrommen, uden at vi er helt ovre i den perfekte 3-i-1 lyd. Lydbilledet er generelt stort med både god bredde og højde, men på dybden mangler der noget fornemmelse af luft ind til bagvæggen. De udøvende står rimelig præcist placeret i lydbilledet, dog mangler der noget fokus og præcision. Stemmer og instrumenter lyder meget naturlige, men kan opleves lidt tillukkede og kommer ikke helt frit ud. Bækkener fra trommesættet står klart og uden ”tst”-lyde, og der er tale om en meget ren og klar diskant uden nogen antydning af forvrængning. Samlet set er det luften i musikken der mangler med den lille Taga, men overraskende nok så savnede jeg ikke noget efter nogle timers lytning, for den naturlige og musikalske klang, som den disker op med er så ligefrem, at man på ingen måder oplever lyttetræthed. Faktisk giver den bare lyst til at lytte mere, og glemme de tekniske sider af musikken… og det er jo dét, det handler om! Som MC riaa klarer den lille Taga sig faktisk særdeles overraskende godt! Der tilføres en del støj i form af sus - men intet brum(!), og når musikken spiller høres det ikke. Og så er der faktisk ikke noget som helst hørbart tab på de lydmæssige egenskaber i forhold til dens egen MM del. Jeg har kun få gange før oplevet, at en riaa kunne spille 100 % ens via MM og MC, men så har de også været 17-18 gange dyrere end Taga’en… jeg er simpelthen rystet i min grundvold over, at denne lille billige riaa kan gøre det samme!!! Det er måske lidt sat på spidsen, at sætte en riaa til tusind kroner bag et vinylsetup i 80.000,- kroners klassen, men den lille Taga riaa påtager sig faktisk opgaven uden at kny, og til pengene kan der ikke sættes en finger på noget som helst! Som sagt er Taga TTP-300 lidt følsom for fasen på 230V, så det skal man lige prøve sig frem med i starten. Klangen er den samme, men der åbnes lidt mere op for atmosfæren i musikken, når fasen på strømmen er korrekt. Specifikationer:
Pris: Kr. 1000,- Forhandler: StudioSound Web: www.studiosound.dk Samlet konklusion Kan en stepup så gøre jobbet bedre, end en aktiv riaa? I det store hele, så ja. Men den lille stepup fra Ortofon viser også, at der kan være kompromisser. Og i sidste ende så er prisen en afgørende faktor, for hvis stepup eller riaa koster spidsen af en jetjager eller to, så er de faktisk jævnbyrdige. Så selv om jeg havde håbet på et klarere svar, så kommer det desværre ikke her. Men når det er sagt, så er jeg imponeret over yderlighederne i denne test, for dels gør den lille Taga riaa det imponerende godt til prisen, og jeg har været tæt på at kaste mig på mine gamle knæ, og tildele den en ”Editors Choice”, men som med testen af Rega Planar 1 så må jeg styre min begejstring… men den får ”Best Buy” udnævnelsen med pil op! Og så er der den ultra alsidige Miyajima, som er til den dyre side, men omvendt kan den også tilpasses pickup’en til perfektion. Men den er lidt følsom for brum, så den må ”nøjes” med en ”Top Klasse”. Men til MC samleren er den et must! Reference-udstyr:
Lytterummet er rektangulært, lige under 20 m2. Højtalerne spiller på tværs af rummet med ½ meter til bagvæggen og over 1 meter til sidevæggene. Højtalere og lytteposition udgør en ligebenet trekant, med 2 meter på hver led. Rummet er dæmpet med absorbenter og diffuserende paneler.
| ||
Udskriften er kun til privat brug - anden brug kræver skriftlige aftale med HIFI4ALL.DK! Copyright © HIFI4ALL.DK- Alle rettigheder forbeholdes. |