Her er du: Nyheder - Piega Classic 17. april 2024 | 00:41   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Piega Classic
Af: AV-Connection  [18.01.2016] Print nyhed
Piega opruster med nye modeller i Classic-serien

Classic-serien er den yngste af Piega's højttalerfamilier. De første modeller blev lanceret i 2014, og hvor Piega's højttalere normalt er produceret i dæmpede aluminiumskabinetter, var denne nye serie i træ, som måske er mere traditionelt for en højttaler. Nu udvider Piega serien og byder på hele 3 nye modeller, samt en passende centerhøjttaler.

Piega er i første række kendt for to ting: Deres egen specialdesignede bånddiskant, og unikt formede aluminiumskabinetter, men faktisk var de første højttalere chefudvikler, Kurt Scheuch, præsenterede udført i træ. Nu vender han så tilbage til rødderne med et lidt større, men også mere klassisk kabinet. For at få så meget som muligt ud af kabinettet, benytter man sig af en AMT (Air Motion Transformer) diskant, der er fremstillet under nøje instrukser fra Piega's udviklingsteam. Summen af delene er en højtydende, prisvenlig højttaler, der et godt alternativ til den fornemme Premium-serie.

De nye Classic modeller dækker det het hul, der hidtil har stået åbent mellem hhv. Tmicro- og Premium-serien, og man har ved Piega måtte tænke lidt anderledes, for at få det til at lykkes. For at kunne producere en højttaler, der yder optimalt, og samtidig henvender sig til en mere prisvenlig niche, har det været nødvendigt at holde omkostningerne nede. Aluminiumskabinetter udgør en udfordring i produktionen, og det tager tid at få materialet bearbejdet, så det har de helt rigtige lydmæssige forudsætninger. En process, der selvsagt er omkostninger forbundet med. Træ er et knap så genstridigt materiale, og er nemmere at have med at gøre – om end kabinettet i sidste ende vil fylde mere.

Piega anvender som regel deres egen LDR 2642 MKII bånddiskant. Ligesom kabinetterne tager denne tid og ressourcer at producere, og her har man fundet AMT-1, der er en skræddersyet afart af den oprindelige AMT diskant, som en værdig substitut. Mange kender sikkert AMT-enheden fra andre high-end højttalere, og man finder faktisk mange ligheder mellem denne og Piega’s egen bånddiskant. Foreningen af trækabinetter og AMT-diskanten har således gjort det muligt for Piega at holde omkostingerne – og dermed prisen – nede, samtidig med man har sikret sig en kvalitet man kan stå inde for, og som giver god mening i forhold til de andre serier.


For yderligere information, kontakt:

AV-Connection

Web: www.av-connection.dk
Mail: salg@av-connection.dk
Tlf. 7442 1078

 

Øvrige nyheder
SVS Ultra Evolution
27.03.2024
Triangle Borea BR10
16.03.2024
Matrix Audio
01.03.2024
Leak Sandwich 250
27.02.2024
Skinbjerg MC stepup
22.02.2024
Kef LSXII LT
02.02.2024
Stax nyhed
07.01.2024
Arcam Radia
07.01.2024
Nyt fra JBL
05.01.2024
Glædelig jul & Godt nytår!
20.12.2023
Nye anmeldelser
Musical Fidelity A1
28.01.2024
Vincent DAC-700
02.10.2023
Revival Atalante 3
25.08.2023
Audio Research I/50
15.06.2023
Raidho X1.6
15.03.2023
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2024 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes