Her er du: Nyheder - B&O BeoLab 20 29. marts 2024 | 14:18   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


B&O BeoLab 20
Af: Bang & Olufsen  [15.05.2014] Print nyhed
Bang & Olufsen lancerer en ny trådløs højttaler

Udadtil er BeoLab 20 med sin minimalistiske æstetik og relativt beskedne størrelse rendyrket elegance. Men når man tænder for musikken – og skruer godt op for lyden – vil den lyd, som disse højttalere er i stand til at frembringe, overraske selv de største musikelskere. Bang & Olufsens seneste gulvhøjttaler er resultatet af en innovationsproces, der både trækker på virksomhedens designtraditioner og store erfaring med at skabe lydsystemer til biler i luksusklassen.  

Den helt nye digitale lydprocessor har større processorkraft end nogen anden højttaler på denne størrelse. Hvorfor er det relevant for en musikelsker? Fordi den nye processor giver Bang & Olufsens lydingeniører mulighed for at flytte grænserne for, hvor autentisk, dynamisk og præcist, musik fra en relativt lille højttaler kan gengives.

Der er blandt andet foretaget en lang række mindre ændringer i den digitale lydprocessor for at eliminere resonans, måle magnettemperaturer ekstremt præcist og finindstille de tre avancerede højttalerenheder, så de gengiver lyden så naturligt som muligt. Sammen med de aktive højttaleres enorme kraftoverskud leverer BeoLab 20 en ekstremt klar mellemtone og en stram, kontrolleret bas. Med disse højttalere er der ikke brug for en separat subwoofer.

BeoLab 20 illustrerer smukt Bang & Olufsens designprincip om, at form skal følge funktion. Hver eneste del af højttalerens form er designet ud fra akustiske hensyn. Resultat er en skulpturel minimalistisk helhed, som tager sig godt ud overalt.

Den ikoniske Acoustic Lens-diskant spreder de høje frekvenser jævnt ud i lokalet i en 180-graders vinkel. Så uanset om man foretrækker at lytte til musikken fra en sofa eller fra en god lænestol, så sidder man altid i højttalernes sweet spot. Aluminiumsfoden løfter kabinettet op, så det svæver yndefuldt over gulvet – og gør samtidig bassen mere stram og veldefineret. Selv højttalerens bagside er designet ud fra praktiske hensyn: den sorte kølegrill leder varmen væk, så de kraftfulde forstærkere kan arbejde uden risiko for overbelastning.

Bang & Olufsen var den første producent, der implementerede den nyskabende WiSA-platform, og BeoLab 20 er virksomhedens nyeste Immaculate Wireless Sound-højttaler. Med WiSAs stabile, digitale multikanals-lydstreaming giver BeoLab 20 mulighed for at nyde den gode lyd uden at gå på kompromis med hjemmets indretning.

Pris: Kr. 34.998,- pr. stk.


For yderligere information, kontakt:

Bang & Olufsen

Web: www.bang-olufsen.com
Tlf: 96 84 51 00


 

Øvrige nyheder
SVS Ultra Evolution
27.03.2024
Triangle Borea BR10
16.03.2024
Matrix Audio
01.03.2024
Leak Sandwich 250
27.02.2024
Skinbjerg MC stepup
22.02.2024
Kef LSXII LT
02.02.2024
Stax nyhed
07.01.2024
Arcam Radia
07.01.2024
Nyt fra JBL
05.01.2024
Glædelig jul & Godt nytår!
20.12.2023
Nye anmeldelser
Musical Fidelity A1
28.01.2024
Vincent DAC-700
02.10.2023
Revival Atalante 3
25.08.2023
Audio Research I/50
15.06.2023
Raidho X1.6
15.03.2023
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2024 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes