HIFI4ALL.DK
Acoustic Force Roar
Mikkel Gige  [26.01.2014]
I denne test ser vi nærmere på Acoustic Force Roar, som er udstyret med top beryllium diskanter fra ScanSpeak. Og det skulle vise sig, at det er en enhed, som stiller særdeles store krav

 

Acoustic Force er en forholdsvis ny producent af højtalere, som går efter at producere højtalere med det bedste af det bedste af enheder, fra ScanSpeak. Og det til en pris hvor flere kan være med. Samtidig er det muligt, at få udviklet og bygget højtalere ud fra egne ønsker, med udgangspunkt i de eksisterende modeller. Så et er, at Roar højtalerne i denne test er udstyret med top beryllium diskanter fra Illuminator serien, for skulle man ønske en anden enhed i stedet, så kan dette også lade sig gøre.

Roar er en 2-vejs gulvhøjtaler, med et forholdsvis stort kabinet, hvor 6½” Illuminator bas/mellemtone enheden kan bevæge sig frit, og samtidig frembringe dybe toner i bassen. Dette er afstemt med en forholdsvis lang basport, så bassen stadig kan holdes stram, trods en rimelig diameter på porten. Illuminator bas/mellemtone enhederne er radikalt anderledes end de fleste gængse enheder. For det første er de underhængt, hvilket betyder at hele spolen altid befinder sig i svingspolegabet, uanset hvor kraftige udsving membranen udsættes for. Det borger for ekstrem kontrol over enheden. Samtidig er magnet og ophæng udført på en måde, så luften kan bevæge sig frit uden modstand. Magnetmaterialet er neodymium. Fra Acoustic Force’s side har man ydermere ”motioneret” ophænget, så det bliver blødere end ab fabrik.

Men det mest specielle ved Roar er diskant enheden, som også er fra Illuminator serien. Den har en membran af det meget giftige metal beryllium, der af samme årsag sidder bag et gitter. Men beryllium er også ekstremt stift, og har samtidig en høj indre dæmpning, som hjælper med at fjerne uønskede svingninger. Samtidig ligger resonansfrekvensen lavere end de fleste diskantenheder, langt væk fra det område den skal arbejde i, hvilket samlet gør det til et nærmest ideelt membranmateriale. Men da det samtidig er et sjældent grundstof, er det også meget dyrt. Og det er lige så meget besværligt at forarbejde, hvilket igen er med til at forhøje prisen. Selve enheden sidder i en forplade af aluminium, med seks runde magneter i en cirkel omkring spolen.

Delefilteret er af 3. ordens typen med store kraftige luftspoler, og gode kondensatorer fra Mundorf. Kabinettet er lavet i 25 mm MDF med masser af intern afstivning. En speciel detalje er, at baffel og bagplade er afkoblet med en gummiliste, for at dæmpe vibrationer, så de ikke vandrer videre i resten af kabinettet. De testede eksemplarer var lakeret i silkeblød matsort, med terminaler der er platinbelagt, og af bedste skuffe fra WBT.

Men en ting er de enkelte dele hver for sig, de skal også fungere sammen, hvilket de helt klart gør. Men når det samtidig er så lækkert sat sammen, som det er tilfældet med Roar, så giver det bare et ekstra plus. De er så lækkert lavet, at de uden problemer vil passe ind i selv de mest designorienterede hjem!


Lytteindtryk

Beryllium er det nye sort inden for diskanter eller højfrekvensenheder. Og udover nogle få lytte sessioner med Focal, så er dette første gang jeg lægger øre til beryllium diskanter igennem længere tid. Generelt lyder metalmembraner ofte af mere diskant end softdomer, hvilket også er tilfældet med Roar, som sammenlignet med Xavian’erne i lytterummet, har meget mere energi i toppen.

Det sætter et aftryk i den samlede klang, som dels er meget neutral, men hvilket også betyder, at man kan savne noget varme i musikken, og derfor kan de forekomme lidt analytiske. Og da det er en mindre 2-vejs gulvkonstruktion, så betyder det ligeledes, at niveauet i den dybeste bas ikke har samme tyngde som højtalere med flere eller større basenheder. Samlet er der tale om en meget præcis, nøgtern og nuanceret gengivelse af lyd, dog uden at være helt på Xavian niveau.

Følsomheden på Roar ikke ligger så højt, så de skal noget havre før de sparker fra sig. Og det betyder ligeledes, at bassen savner lidt tyngde, når der spilles ved lave niveauer. Derfor kan den samlede klang godt opleves lidt tynd og top-orienteret, hvis der ikke skrues op. Men gør der det, så er der rigelig med bas, hvis vel og mærke indspilningen indeholder bas. For er der holdt igen med basniveauet på pladen, så giver Roar ikke selv noget ekstra i dette område. Her forholder de sig helt neutrale med en tør, præcis og nuanceret bas. Dog kan bassen blive lidt ”pumpet”, hvis der er mere bas end Roars enhed kan håndtere. Her mangler de membranarealet i bassen til, at kunne håndtere de voldsomste udladninger.

Mellemtone området er meget ligetil, og gør ikke unødigt væsen af sig, men spiller bare det der er på pladen. Så stemmer gengives meget naturligt, og instrumenter lyder generelt som de skal. Dog er den ekstra energi i toppen med til at sætte sit præg på den øverste del af mellemtoneområdet.

Diskantområdet er det særlige ved Roar, for dels er der ingen tvivl om, at dette er en fremragende enhed, men omvendt er det også en enhed som spiller så rent, at det kræver sin mand, at få den implementeret korrekt. Og det er et meget langt stykke af vejen lykkedes rigtig godt med Roar. For der er en rigtig god fornemmelse af luft i lydbilledet, og der er også rigeligt med luft omkring de udøvende.

Roar har enormt godt styr på fasen i hele frekvensområdet, og straffer uden nåde de indspilninger, hvor teknikeren i studiet har pillet for meget ved musikken, for at give indtryk af mere luft eller lignende. Det værste eksempel var en Abba opsamling, som jeg lige ville høre, efter en tur ”down memory lane” i en TV-dokumentar. Jeg er godt klar over, at det ikke er verdens bedste indspilning, men med Roar blev det nådesløst afsløret, at fasen var vendt 180 grader, mens der samtidig var små fasedrejninger flere steder i musikken. Den plade røg hurtigt tilbage i skuffen! Men det er et bevidst valg fra Acoustic Force’s side, at Roar skal have denne kompromisløse lyd. Hvis Roar skulle være mere tilgivende eller kompensere for dårlige indspilninger, så ville de blot lande mit i feltet af lignende højtalere, og samtidig misse vigtige detaljer og opløsning. Se i det lys, forstår jeg udmærket valget.

En interessant ting ved Roar er, at fordi diskanten har så god spredning, så kan man selv bestemme størrelse eller præcision på lydbilledet, men det er enten eller. Når de står placeret lige ud fra væggen, så er der masser af bredde på lydbilledet, men placeringerne bliver mindre præcise. Får de en anelse Toe-In, så bliver lydbilledet lidt smallere, men til gengæld bliver placeringerne meget præcise, og er næsten på niveau med Xavian’erne i lytterummet! Til gengæld savner jeg noget dybde i lydbilledet, uanset placering. Det betyder, at placeringerne i dybden ligeledes savner noget præcision.

Detaljemæssigt er der ikke noget at komme efter, for her præsenterer Roar tingene lige så tydeligt som Xavian. Og selv om Roar hører til de bedre på dynamikken, så er der begrænsninger med kun to enheder, men det bemærker man kun, når der sammenlignes med større højtalere som Xavian’erne i lytterummet. Men det er kun på mikrodynamikken.

I lytterummet gjorde Roar sig bedst sammen med analog afspilning/vinyl. Med CD blev energien i diskanten for undertegnede for meget af det gode. Normalt lyder de to medier meget ens i lytterummet, men her er Roar bare mere afslørende. Men jeg vil gerne præcisere at Roar aldrig blev hård eller skarp i diskanten. Det handler bare om, at berylliumdiskanten lyder af mere.


Samlet indtryk

Acoustic Force Roar er en rigtig lækker højtaler, med supergode enheder, et godt gedigent kabinet, og en finish der ikke kan sættes en finger på. Fit og finish er simpelthen til UG med kryds og slange. De har et super eksklusivt udtryk, som vil passe ind i selv de mest designorienterede hjem.

Lydmæssigt sætter beryllium diskanten dagsordenen, for det er den der dominerer den samlede klang. Og det handler ikke bare om niveau, for hvis den blev dæmpet, ville det også ødelægge alt det gode den kan. Den har bare mere energi, end man er vant til fra en ”almindelig” diskant. Selv andre metaldiskanter lyder fattige til sammenligning. Og det sætter virkelig krav til det udstyr man spænder for. Selv i lytterummet blev udstyret kraftigt udfordret af Roar.

Beryllium er det nye sort, og er kommet for at blive. Og det ville være nemt at tro, at man bør anbefale varmt klingende udstyr til Roar. Men det har ikke noget med sagen at gøre. Det handler om kvaliteten af højfrekvenserne, og ikke klangen i sig selv. Så hvis dit setup har super styr på dette, så er Roar vejen til endnu mere vellyd.


Specifikationer:

  • Princip: 2-vejs gulvhøjtaler.
  • Frekvensområde: 33 - 44.000 Hz.
  • Følsomhed: 87,5 dB.
  • Dimensioner: 88 x 19,5 x 31,5 cm (H x B x D).
  • Vægt: 25 kg.

Pris: Kr. 39.000,- /par.


Producent:

Acoustic-Force

Web: www.acoustic-force.dk
Mail: gert@acoustic-force.dk og leif@acoustic-force.dk 


Reference-udstyr:

  • Pladespiller: Michell GyroDec SE, Reed 3P
  • Pickup: Benz Micro Ebony TR, Goldring Legacy, Ortofon Rondo Bronze
  • Stepup/Riaa: Ortofon ST-80SE, Vincent PHO-700
  • CD-afspiller: McIntosh MCD500
  • Forstærkere: Audio Analogue Bellini, Vincent SP-995
  • Højtalere: Xavian XN360
  • Kabler: Vincent XLR, SilverSonic AirMatrix RCA, SilverSonic Q10
  • Tilbehør: Brinck Br507 strømfilter, Sound InVision paneler, SoundSmith EZ-mount


Lytterum:

Lytterummet er rektangulært, lige under 20 m2. Højtalerne spiller på tværs af rummet med ½ meter til bagvæggen og over 1 meter til sidevæggene. Højtalere og lytteposition udgør en ligebenet trekant, med 2 meter på hver led. Rummet dæmpet med absorbenter og diffuserende paneler.

 


Udskriften er kun til privat brug - anden brug kræver skriftlige aftale med HIFI4ALL.DK!
Copyright © HIFI4ALL.DK- Alle rettigheder forbeholdes.