| HIFI4ALL.DK | ||
| Gemme Audio Katana Andreas Brok [02.03.2010] | ||
| ||
Det vrimler med træer, og en stor del af indbyggerne taler endda fransk! Derudover er Canada verdens næststørste land, og en del af verdens største monarki, begge målt på areal. Bjerge, bjørne, fantastisk fiskeri, søer og vildmark, skiløb og isklatring er nogle af de begreber, som umiddelbart trænger igennem denne anmelders efterhånden halvstøvede hjernebark. Med denne indledning har vi nu bevæget os så langt væk fra emnet for denne anmeldelse, som muligt, inden for lovens rammer. Og hvorfor nu det? Jo, for udover nogle af musikhistoriens store koryfæer - Robbie Robertson, K.D. Lang, og Neil Young, som nogle måske har hørt omtalt, samt dedikerede high end audio producenter som Bryston, Focus Audio og en håndfuld andre – faktisk bemærkelsesværdigt mange, hvis man gider kigge nærmere efter - er Canada nok ikke lige det land, der som det første dukker op på lystavlen på de flestes audio-geografiske hitliste over nationer, der huser spændende producenter, bands og brands.
Katana er ca. en meter høj, 20 cm brede og 46 cm dybe, og leveres i solide papkasser med polyskum-indsatser, samt påtvunget en art futteral af hvid bomuld. Disse skulle senere vise sig at være vellykkede, i perioder hvor Katana'erne ikke var i dagligt brug, idet de på fantastisk effektiv facon skånede højttalernes sarte, lakerede og støvtiltrækkende overflader. De svært solide kabinetter hælder nogle grader bagover, til fordel for både enhedernes akustiske centre, som dermed kommer på linje, samt af visuelle hensyn. Kabinettets lodrette kanter er affaset, hvilket medvirker til et visuelt let indtryk, og muligvis også til reduktion af diffraktioner fra netop frontpladens kanter. Vægten er lidt over 40 kg, og materialerne er en kombination af MDF og HDF, i ikke nærmere specificeret sammensætning. De anvendte enheder fra Accuton er fremstillet af keramik, og er opgivet at have målene hhv. 1,5” for diskanten og 7” for bas/mellemtoneenheden. Begge enheder er dækket af et fastmonteret beskyttelsesgitter af metal, på samme måde som tilsvarende enheder anvendt i andre producenters højttalere, herunder Marten Design og Avalon Acoustics. Keramiske enheder er - efter sigende - nogle ganske skrøbelige størrelser. Og da de ikke er helt billige at udskifte, må det anses for velvalgt at sætte dem i bur... forudsat at det sker uden at enhedernes performance kompromitteres. Det er der ikke umiddelbart noget der tyder på er tilfældet. En note om basenheden: Omend den er opgivet til at være en såkaldt 7” enhed, måler selve membranen 130 mm. Resten af enhedens bredde udgøres af gummiophæng og befæstigelse for det beskyttende metalgitter. Nogle vil opfatte en sådan sløset omgang med tingenes faktuelle tilstand - og ikke mindst med målebåndet - som snyd og bedrag, for ikke at sige falsk markedsføring. Jeg siger, at det ikke er første gang, det er hændt i verdenshistorien. Hverken i hifibranchen, på natklubben eller andetsteds. Og hvis en sådan lemfældig (!) omgang med sandheden er en forbrydelse, er vi mange som er skyldige. Delefiltret er af første ordens typen, med Mundorf Supreme kondensatorer og Alpha-Core kobberfolie spole. Altså simpel teknik og gode råvarer. Internt i kabinettet er anvendt en teknik, som Gemme Audio kalder Vflex. Forenklet opfatter jeg den bagvedliggende teknik, som værende en i praksis uhyre velafstemt basrefleksløsning, med mulighed for - via en kraftig gummiring - at tune højttalerens output i basområdet, til den aktuelle placering i lytterummet.
I min verden er det ok hvis ting er grimme, så længe de tjener deres formål. En Land Rover Defender 110 årgang "Gammel" med rust, er ikke en pæn bil. Til gengæld er den hamrende effektiv til at trække ting op af en grøft, kravle rundt på mudrede skråninger, og forcere elve og floder med vanddybder, der ville få de fleste andre automobiler til at lide druknedøden hurtigere, end Bondam løber fra sine valgløfter. Den tjener dermed det tilsigtede formål og har derfor sin berettigelse, selvom dens konstruktion er fuld af kompromiser. Jo grimmere ting er, desto bedre skal de til gengæld netop være til at indfri deres funktion, hvis du kan følge min tankerække her. Spørgsmålet er så, hvad man stiller op med et produkt, som i den grad er en sanselig nydelse blot at beskue, for ikke at nævne at lade fingrene løbe henover. Det anmeldte sæt er i sort pianolak, og modelnavnet Katana er anført med bastante typer i guld på den relativt slanke front. Et ganske stramt, men samtidigt udfordrende design, som for nogle vil være lidt vel meget bling-bling. Design er som altid en smagssag, personligt vil jeg mene at Katana's visuelle udtryk er svært vellykket.
Lytteindtryk Det giver i min verden ikke megen mening alene at fokusere på ting som perspektiv og udskilning af enkeltdele. De skal kunne fornemmes og vurderes, javel. Men det er et produkts samlede lydsignatur, der er afgørende for, om jeg vil enten anbefale produktet til andre, eller overveje selv at investere i selvsamme. Samtidig er jeg en cheapskate. Kan jeg få det hele for det halve, er lykken gjort. Jeg kan med det samme afsløre, at besøget af Katana har givet mig anledning til at overveje, om jeg skulle skekulere i at sælge en nyre på det grå organmarked. Lytteseancerne har strakt sig over ganske lang tid, afbrudt af en kanotur hvor ørerne efterfølgende var totalt renset (Ingen kæntringer, men 14 dage i silende regn, har nu engang den effekt på den menneskelige organisme). Det interessante, og for undertegnede overraskende, er måden hvorpå Katana's luftige, vægtløse og finkornede gengivelse samtidig er både varm, imødekommende og tilgivende. Nummeret Society fra soundtracket til filmen Into The Wild, giver en unik oplevelse med Eddie Vedder. Via Katana er den tilførte rumklang tydelig, og Pearl Jam forsangerens stemme svæver vægtløst mellem højttalerne, mens guitaren lægger en sprød, stabil bund. Dave Matthews´ Live at Radio City er en af mine yndlingsplader. Den stiller krav til det anvendte udstyr, som skal have både en vis fyldighed og være velopløst, hvis ikke musikken skal blive pågående og lidt spids. Katana er i stand til at gengive frekvensområdets øverste lag aldeles vægtløst, fnuglet, og uhyre finkornet. Med denne oplevelse af karamel, kommer en finurlig evne til at lade detaljer, anslag og overtoner smelte sammen til et hele, uden hørbare kanter. Jeg antager, at dette skyldes ultralav forvrængning, og kolossal opløsning i de anvendte enheder. På mere kompleks dynamisk musik, som Carl Orff's Carmina Burana, trækker Katana i arbejdstøjet og viser overraskende evner. Dels ved at kunne flytte tilstrækkeligt med luft, samt at give fornemmelsen af punch i mellemgulvet, og dels ved at kunne differentiere på så fin en skala, at det i praksis er urimeligt at forlange mere. Og dette fra bas-mellemtoneenheder med en effektiv diameter på 130 mm! Jeg siger ikke, at konstruktørerne her har omgået fysikkens love, men det er tæt ved. Perspektivet på gode optagelser er klippestabilt. Selv overproduceret pop og såkaldt moderne musik voicet til afspilning i bilen eller på iPod'en, gengives med så cool en attitude, at det bliver værd at høre på. Ikke at musikken bliver bedre af det, men Katana har en særlig evne til at tilpasse sig, så selv skodmusik bliver tåleligt.
Mit setup til afspilning af den slags fonogrammer, lader en del tilbage at ønske på den ultimative skala. Ikke desto mindre, er føromtalte fonogram af og med Norah Jones en fantastisk lækker oplevelse. Det er som om Katana højttalerne i lynsnart tempo dissekerer det indkomne signal, og fremhæver det der lyder godt, og på forunderlig vis maskerer det, der kan irritere albueknoglen i det indre øre. Ja, Katana kan gengive grimme ting. Nej, de lægger ikke et slør på musikken. Ja, Katana er så velopløste, at al tale om frekvensområder og eventuelle betoninger synes tåbelige. De anvendte lydmotorer, afstemning af kabinettet og implementeringen af delefiltret giver tilsammen en formidler, som er hudløst ærlig, og samtidig med så høj opløsning og transparens at fremragende indspilninger og benyttet grej ydes fuld retfærdighed. Samtidig medfører netop den tilsyneladende mangel på velkendte, og måske også tilvante forvrængningsfænomener, at selv direkte ringe indspilninger bliver absolut tålbare. Som lytter flyttes fokus uanstrengt fra fejlfinding og irritation over de tekniske begrænsninger, til det musikalske budskab som slipper helskindet igennem. Samlet vurdering Vil ha'!
Telefon: 23 88 80 95
Forforstærker: Electrocompaniet EC 4.6 Endvidere blev i testperioden anvendt en Thor mk II og Freja mk III fra Bladelius Design Group.
| ||
Udskriften er kun til privat brug - anden brug kræver skriftlige aftale med HIFI4ALL.DK! Copyright © HIFI4ALL.DK- Alle rettigheder forbeholdes. |
Således overrasket og fuld af uforløst spænding, modtog jeg umiddelbart efter The Rosa fra EgglestonWorks var blevet afhentet, endnu et sæt sortlakerede højttalere. Denne gang bærende navnet Katana, fra producenten Gemme Audio, beliggende i netop Canada. Hifi4all anmeldte i slutningen af 2007 modellen Vivace fra samme firma.
Tilslutningsmulighederne på kabinettets bagside er af meget tillidsvækkende karakter. Her er anvendt seks meget solide terminaler, som gladelig tager imod spader, bananstik og løse kabelender. Netop terminalerne giver ligeledes mulighed for at finjustere den samlede lydsignatur, idet de to øverste sæt terminaler fungerer som en contour-funktion. Eller tonekontrol, hvor man som bruger har mulighed for at justere diskantens niveau med anslået 3 dB, målt ”på øret”. 
Jeg har en skive med en af de der syngedamer, du ved... Norah Jones, hedder hun. Vældig fin stemme, dygtig pianist, og vældigt easy on the eyes, som briter og måske en kiwi ville udtrykke det. Omtalte syngedame har udgivet en skive, som jeg har i flere eksemplarer og formater, blandt andet på en 200 grams vinylpresning på noget der hedder LP. (Ældre fysisk lagringsmedie til musik, oftest sort og en del større end en cd, som er et andet ældre lagringsmedie. LP'er afspilles med en lille nål, pålimet et stykke fint slebet diamant, men kan i princippet afspilles med en gaffel eller anden spids genstand. Der er oftest musik på begge sider af pladen, og en del musikelskere påstår hårdnakket, at dette medie trods sine fysiske og tekniske begrænsninger, er alle andre kendte formater overlegen, når det kommer til naturlighed og frigjorthed i musikken).
Specifikationer