Anders Fournais og Morten Witzel har testet ét sæt Harbosound højttalere hver. Vi valgt at benytte vores sædvanlige referenceanlæg, selvom disse er i en noget højere prisklasse end højttalerne, idet dette er den eneste måde, hvorpå vi troværdigt kan afsløre højttalernes kvaliteter og svagheder.

Harbosound HS-62, af Anders Fournais
Den lille fronthøjttaler HS62 er en 2-vejs basreflekskonstruktion. Basrefleksen er placeret bagpå, lige over singlewire terminalerne. Hele kassen er lakeret i noget, der skulle minde om sort pianolak, men vi er meget langt fra Steinway’sk lakeringsarbejde, skulle jeg hilse og sige! Samlingerne er noget ”rå” i finishen, hvilket giver lakeringen en gnubret overflade ved flere af samlingerne. Selvom lakeringsarbejdet er set flottere udført, så er HS62 nu en ganske nydelig højttaler, som sagtens kunne gøre det i både stuen, køkkenet eller soveværelset!

Enhederne er ’noname’ fra Kina, hhv. 1” diskantenhed og 5” bas-/mellemtoneenhed. Det postuleres på fabrikantens hjemmeside, at denne 5” basenhed skulle kunne spille helt ned til 35 Hz, godt nok uden angivelse af, hvor mange dB den så må være rullet af. Derfor er en sådan angivelse reelt ubrugelig, men det er 100 % sikkert ikke 35 Hz +/- 3 dB.

Ellers er højttaleren generelt meget præget af at været blevet lavet så billigt som overhovedet muligt. De klassiske fordomme om kinesisk venstrehåndsarbejde og samlebåndsmentalitet bliver til dels indfriet her – til dels, fordi de som sagt egentlig er pæne nok. Bag på højttalerne er der et lille badge med navnet ’Harbosound’, vejledende max wattangivelser, samt et lille logo, der indikerer, at man ikke må smide højttalerne ud i skraldespanden.

Udover at wattangivelserne ikke kan bruges til noget, så er skraldespandslogoet med kryds over næsten komisk. Hallo mand, det her er ikke batterier fra Netto, det er højttaler vi har med at gøre! Peter Harbo har dog retfærdigvis forklaret, at logoet er sat på pga. et direktiv, der påbyder sådanne mærkater på al elektronik, så til ære for tidens miljøbevidste trend lader vi denne lille ’gimmick’ stå uden flere kommentarer…

Vægten er på 7 kg, hvilket er i underkanten sammenlignet med andre, ofte dyrere, kvalitets 2-vejs højttalere, men vel egentlig meget fair sammenlignet med andre højttalere i prisklassen op til 1.000,- kr. stykket. Vægten skyldes skyldes en kombination af enheder med et lille magnetsystem samt et spinkelt kabinet. Foretager man kno-testen er det som om de forskellige kabinetsider prøver at konkurrere om at synge højest! Skønsang er det ingenlunde pga. resonanserne!

Forsiden af kabinettet bærer ikke en baffel, hvilket ellers kunne være med til at afstive konstruktionen og styre enhedernes energiudladning. Til gengæld er forsiden tiltet bagover, således at de to enheder holdes korrekt i fase. En irriterende detalje ved kabinettet er, at de pinde, som holder frontstoffet, sidder på selve kabinettet, således at de stritter ud i luften beskæmmende for øjet, hvis man vælger at køre uden frontstoffet.

Den gennemgående kritik skal naturligvis ses i lyset af, at vi gerne vil have flotte, gennemarbejdede OG tunge højttalere. Tager man prisen in mente ser tingene dog lidt anderledes ud. Hvor tunge kabinetter, dyre enheder, lækre terminaler osv. kan man overhovedet få for 750,- kr. pr. side? Deler man det beløb op i udgiftsposter, er det klart, at der ikke er mange kroner og ører til materialer.

Målgruppen for denne højttaler er naturligvis ikke entusiaster med fem- eller sekscifrede hifi-budgetter. Der findes andre højttalere i prisklassen, som både er pænere og grimmere – derfor er kritikken af finish m.v. berettiget.

Under alle omstændigheder kan man ikke tillade sig at forvente alverden til denne pris, og ret beset er lyden jo det afgørende for, om man med rimelighed kan betegne Harbosound HS62 som et hifi-produkt, eller ej.

Lyden
Janis Ians ’Breaking Silence’ har efterhånden været med i flere år, når vi på HIFI4ALL.DK har testet og turneret rundt til hyggebesøg, på messer og hos producenterne. Derfor er det interessant for en gangs skyld at høre denne plade på et sæt billige højttalere. Man er vant til at lytte efter små nuanceforskelle og have de analytiske briller på.

Det er ikke nødvendigt her…

Faktum er, at bassen lever sin egen verden. Nogle steder forsvinder den i niveau, andre steder er den for fremhævet. Dette kunne tyde på placeringsproblemer, men det er den generelle karakteristik af bassen: Alt andet end neutral.

Mellemtonen er lidt for papagtig, f.eks. på tammer, og diskanten er ikke nær så velopløst, som vi plejer at høre den. Som noget positivt er stemmegengivelsen faktisk rimelig fornuftig. Ikke glasklar som på dyrere højttalere, men den er faktisk rimelig åben. Generelt mangler der kontrol og dynamik, hvilket ødelægger de for musikken vitale transienter. Diskanten er accentueret, således at en hihat eller små tammer og lilletrommen bliver lidt for tynd og spids i lyden, hvilket så igen gør det hele lidt for papagtigt. Opløsningen er heller ikke for god, og der mangler rigtig mange detaljer: På flere plader forsvinder hele instrumenter i lydbilledet.

Kritikken til trods får man rigtig, rigtig meget for sine penge. Det er utrolig vigtigt at pointere, at indehaver Peter Harbos målgruppe ikke er dem, som taler om ’transienter’, når de lytter musik, men helt almindelige danskere, som bare skal have højttalere, der skal kunne spille uden problemer. Skal man dele det op i procenter kan man sige, at man her får 80-85 % , hvor 100 % er den ultimative hifi-oplevelse - og det til 750 bobs pr. side! Det sætter trods alt højttalere i hundredetusindekroners klassen lidt i relief, og set i det lys er HS62 da slet ikke så ringe endda!

Hvis ikke man nørder hifi og vil have en fuldstændig korrekt frekvensgang, et kæmpe stort perspektiv, en korrekt impulsgengivelse m.v., men bare vil have billig musikgengivelse eller et billigt surroundsound setup, så får man et helt igennem glimrende produkt her.

Konklusion
Summa summarum er, at vi trods alt er for godt vant til at kunne have så billige højttalere stående i stuen til daglig, og det er jo kun godt, for det betyder, at hobbyen lever i bedste velgående! Selvom der er gået inflation i begreber som hifi og high-end, så er der her for gangs skyld en højttaler, der dybest set ikke fortjener begrebet ”hifi” – et begreb, der stadig bør være et kvalitetsstempel.

Søger man små, anonyme reolhøjttalere i sort finish og er man uden de allerhedeste hifi-drømme, så er Harbosound HS-62 til prisen et oplagt valg. Har man større ambitioner må man have en større tegnebog op af lommen – pris og kvalitet hænger trods alt stadigvæk sammen!

Specifikationer:

• Princip: 2-vejs basrefleks
• Frekvensområde: 35 Hz – 20KHz
• Følsomhed: 90 dB
• Impedans: 6 ohm
• Enheder: 1” diskant og 5” flettet kevlar bas/mellemtone
• Dimensioner: 38 x 24,5 x 31 (B x H x D)
• Vægt: 7 kg

Pris: 747,5,- kr. pr. stk.

Diskografi:

• Tina Dickow – Notes
• Janis Ian – Breaking Silence
• Paul Potts – One Chance 
• Anne Sophie Mutter – Mozart Violin Concerto Nor. 1, 2 & 4 Adagio in E
• Michel Camino – One More Once
• Alison Krauss – Union Station live
• Dream Theater – Systematic Chaos
• M.fl.

Reference-udstyr:

• Forforstærker: ATC SCA 2 
• Effektforstærker: Parasound HALO A21, Crown Powertech 2.1.
• Højttalere: ATC SCM 40, Respons Baby Grand
• Kabler fra Black Rhodium og Chord Company

Lytterum
Lytterummet er rektangulært og omkring 20 m2. Anlægget spiller på tværs af rummet, med 2,5 meter mellem højtalerne, 60 cm til bagvæggen, og 2,5 meter fra højtaler til lytteposition. Rummet er indrettet som stue med god akustik, dog uden kunstig dæmpning.

Harbosound HS-82, af Morten Witzel
På afstand ligner det ikke, at højttaleren koster så lidt, som den faktisk gør. Den lyse finer, den blanke topplade og den sidemonterede bas. Det hele virker meget imponerende, lige indtil man kommer tættere på. Fineren er en vinyl, der rulles på plads – og det er ikke gjort med omhu! Der er bobler i stor stil, og samlingerne er alt for tydelige. Den blanke topplade bliver let ridset og da bundpladen er af samme type, og endda uden mulighed for at skrue spikes eller andre fødder fast, bliver bundpladen især meget ridset. Det er generelt tydeligt, at højttaleren er lavet i Østen, og at man ikke har brugt tid på finjusteringer, som man ellers ser fra de fleste producenter.

Enhederne er, som kabinettet, billige. Det i sig selv er ikke et ukendt syn i hifi branchen, heller ikke ved relativt dyre mærker. Normalt bruger man bare tid på at samle delefilteret, så det i sammenhæng med de billige enheder giver en lyd, der nogenlunde lever op til folks forventninger ud fra det givne prisskilt. Her virker det som om man har taget nogle enheder, fundet værdierne for dem og sammensat en delefilter ud fra nogle faste standarder. Det virker, men så heller ikke meget mere. Det er ikke hifi, om man vil. Men mere om det om lidt.

Kigger man på bagsiden af højttaleren, vil man se to ting, der er interessante, udover modelnummer og specifikationer. Det første er, at der er en basrefleksport, hvilket ikke overrasker, idet det er den mest anvendte højttalertype. Derudover ser man, at der er mulighed for at biwire. Det havde jeg ikke umiddelbart forventet på en højttaler i denne prisklasse!

Nysgerrig, som man er, skruer man terminalerne ud, blot for at opdage, at der reelt ikke er mulighed for biwiring. Det er kun de øverste terminaler der er loddet til delefilteret! Det nederste sæt terminaler yder ingen bidrag til delefilteret. Så man må formode, at det enten er sat på for at sælge flere højttalere, eller man har fået et godt tilbud på biwire terminalerne, og at de derfor bliver smidt på alt hvad man kan komme i nærheden af.

Lyden
Lyden er mindst lige så interessant som finishen!

På overfladen virker de, så snart man kobler dem til, sådan som alle andre højttaler burde gøre. Der kommer lyd frem, og lader man være med at lytte indgående efter fejl og mangler, så er det helt klart acceptabelt.

Det er vigtigt at pointere, at det reference-udstyr, som vi satte højttalerne sammen med, næppe er af samme kvalitet som man normalt ville sætte på disse højttalere. Et sæt højttalere til 2800 kr. sættet, sat på en forstærker til 55.000 kr. er næppe retfærdigt for hverken højttalerne eller forstærkeren, men når det er udstyret man kender, vil det til enhver tid være det eneste rigtige for at kunne belyse fejl, mangler – og ikke mindst produktets styrker.

I korte træk runder diskanten tidligt af, mellemtonen er en anelse fremhævet og bassen mudrer for meget. Det er hvad højttaleren kan, i grove vendinger.

Vi havde fra start ikke forventet, at dette ville blive den nye reference højttaler. Så derfor denne reletivt kortfattede test, hvor tidsforbruget og musikudvalget var begrænset til de mest afslørende test cd’er. Janis Ian er min absolutte favorit, når det kommer til dynamik og enhedernes sammenspil. Sammenlignet med de (mange gange dyrere) højttalere, som vi til daglig beskæftiger os med, så er dynamikken der næsten ikke – enhederne bevæger sig – men dynamisk og livligt er det ikke. Omvendt er dynamikken hverken værre eller bedre end de gulvhøjttalere i samme prisleje, som man finder i typiske detailbutikker – det skal retfærdigvis siges!

Bassen er som nævnt ovenfor for mudrende og mellemtonen er lettere fremhævet. At bassen er mudrende er især afslørende på et album som Trentemøllers ”Last Resort”. Trentemøller, der er flittig bruger af dybbas, som de fleste andre i den elektroniske verden, har meget pulserende bas på stort set alle numre. Desværre mudrer det for meget, og dybbassen er ikke til stede.

Konklusion
Leder man efter fejl, vil man næsten altid finde dem. Her springer det bare alt for tydeligt frem. Denne højttaler vil aldrig opnå at blive ”high fidelity”, dertil har den for mange mangler. Det er en højttaler jeg sagtens kan anbefale mine forældre, for til deres behov kan den mere end rigelig. Forleden anbefalede jeg faktisk en kollega at kigge nærmere på Harbosound, fordi han ledte efter noget billigt surroundsound. Denne anbefaling går ud til alle i målgruppen. 

Er man derimod lige så bidt af god lyd, som jeg er, men dog alligevel ikke har lysten til at ofre samme summer på sit hifi, så vil jeg anbefale trods alt at spendere lidt mere. Jeg er dog overrasket over hvor meget man – trods manglerne – får for sine penge. Så meget at jeg får lyst til at lytte mere til produkter i denne ende af prisskalaen. 

Specifikationer:

• Princip: 3-vejs basrefleks
• Frekvensområde: 45 Hz – 20.000 Hz
• Følsomhed: 86 dB
• Impedans: 4 ohm
• Enheder: 1" diskant-, 2 stk. 5” mellemtone- og sidemonteret 8" basenhed.
• Dimensioner: 19,5 x 98 x 35.5 cm (B x H x D)
• Vægt: 26 kg

Pris: 1.395,- kr. pr. stk.

Diskografi:

• Trentemøller – Last resort
• Janis Ian – Breaking Silence
• Rammstein – Mutter
• Rammstein – Reise Reise
• Timbaland – Shock Value
• M.fl.

Reference-udstyr:

• CD afspiller: Denon S10 MKI
• Forforstærker: MingDa MC3R
• Effektforstærker: Crown Studio Reference I
• Højttalere: Peak Consult Princess Signature
• Kabler fra Xindak

Lytterum:
Stuen måler 5,9 x 3,3 meter, med betonvægge og trægulv. Der er anvendt diverse diffusorer for at begrænse rummets indflydelse.

Forhandler:
HarboSound
Vangs Allé 6
9000 Aalborg

Tlf.: +45 3112 9720
Mail: info@harbosound.dk
Web: www.harbosound.dk