Ved første kig ned i V-5xe, kan det måske undre lidt, at kabinettet indeholder forholdsvis meget luft og virker en anelse for stort, men det er der en forklaring på. Samme kabinet benyttes også til V-6xe, som er en multikanals-effektforstærker med op til seks kanaler. I den version er der godt fyldt op. Strømmen i V-5xe kommer fra en stor lyseblå præcisionsviklet firkant-trafo på 700 VA, som dominerer det indvendige. Jeg vil tro, at trafoen står for halvdelen af forstærkerens samlede vægt. Før den sidder der et 230 V filter, som består af et par kondensatorer på netbrønden, og en patenteret spole af eget fabrikat, som sidder lige bag trafoen. Kredsløb med indgang, buffer, ladelytter og effekttrin sidder samlet på ét print på en stor køleprofil i hver side af kabinettet. Det er ikke muligt at se eller vurdere kredsløbene, da de vender ind mod køleprofilen.

Ayre V-5xe

Ladelytterne har en samlet kapacitet på 36.000 µf pr. kanal. Det lyder måske ikke af meget, men Ayre har lagt vægt på at optimere ”strømflowet” i kredsløbene med hurtige lytter og transistorer, så de bedre udnytter den strøm, der er til rådighed. Selve koblingen af transistorerne er også speciel, men præcis hvordan det foregår, vil Ayre helst holde for sig selv. Derfor behøver strømforsyningen ikke at være større, modsat andre forstærkere med kæmpe lytter og trafoer, hvor der går strøm tabt i gammeldags konstruktioner.

Et kig ind...

... og lidt tættere på.

Kabinettet er udført i en usædvanlig lækker finish, som er endnu finere end AX-7e. Bund- og bagplade er lavet af en bukket aluminiumsplade, som agerer ”chassis” for resten af kabinettet. Fronten består af tre tommetykke smedede aluminiumsblokke med en firkantet blok med en udfræsning til on/off dioden og standby-knappen i midten og to blokke med rundede kanter og hjørner i siderne. Begge dele understreger slægtskabet med de andre forstærkere i Ayre-familien. Siderne er lavet af to aluminiums-profiler, og toppen af en 3 mm. tyk aluminiumsplade med to udfræsninger, hvori der sidder et metalgitter. Alle dele er skuret til en silkeblød finish, og er i forskellige toner af alu-farven. Ganske smukt!

Bagpå V-5xe.

Stikkene bagpå er til UG med kryds og slange, en balanceret og en alm. indgang, samt en balanceret udgang til at koble flere effekttrin efter hinanden til bi-amping. Højtalerterminalerne er de samme som på AX-7e: De kommer fra Cardas og tager kun spadestik på grund af den specielle klampe, som dækker plus- og minusterminalen samtidig. I øvrigt kan minusterminalerne ikke benyttes som stel, da denne konstruktion er balanceret i udgangstrinnet, som Ax-7e også er det. Dvs. spænding på både plus og minus. Det er også bagpå at du finder on/off-knappen. Knappen på fronten er kun til standby. Der er også to stik til DC-trigger, men der er ikke nogen modpart på K-5xe?!

Forforstærkeren K-5xe har mange ligheder med den integrerede AX-7e, bl.a. samme trafo og ladelytter (samme som benyttes i V-5xe). Ganske flot dimensioneret set i forhold til, at det ”kun” er en forforstærker. Det er samme kredsløbs-layout med chips til det meste, dog med undtagelse af udgangsdelen, som er opbygget med diskrete komponenter i K-5xe, mod AX-7e’s opamps. Det eneste der mangler er AX-7e’s udgangstrin. Der er tale om et yderst lækkert kredsløbs-layout, og komponenter af prima kvalitet. Her kan ikke sættes en finger på noget.

Ayre K-5xe

Kabinettet syner måske også her halvtomt, men da printet til lydkredsløbene løber hele vejen langs bagpladen, må trafoen sidde mellem printet og fronten. Konstruktion og finish er af nøjagtig samme høje standard som effekttrinnet. Fronten er i ét stykke med udfræsning til display, knapper til indgangsvalg, og volumenknap. Her matcher designet mere med Ayre’s CD-afspillere. Volumenknappen er lavet i ét stykke drejet aluminium med samme finish som resten af K-5xe. Selve justeringen af volumen foretages via en række FETs og modstande i en chip, som styres digitalt. Dette kredsløb er kun tændt når det skal bruges, og er ellers slukket, for ikke at forstyrre de andre kredsløb til musikken.

Af med låget...

... og igen lidt tættere på.

Indgangene bagpå hedder ikke CD, tuner osv., men har ”stjernetegn”: Stjerne, Saturn, stjerneskud og halvmåne. Der er to balancerede og to alm. indgange, samt en balanceret og en alm. udgang. Stikkene er af samme type og høje kvalitet som på V-5xe. Dette sæt er i øvrigt ikke anderledes end andre Ayre produkter: Der SKAL benyttes balancerede forbindelser fra en rigtig balanceret signalkilde. Glem alt om alm. RCA-forbindelser, hvis du skal udnytte Ayre’s potentiale. Mere om dette under lytteindtrykket.

Bagpå K-5xe.

Der er ikke nogen power- eller standby-knap på K-5xe, så den er tændt hele tiden. Displayet kan dog slukkes. K-5xe bruger i øvrigt kun 10 watt, så det betyder ikke det store.

Ayre sættet i denne test koster ca. 75,000,-, altså 2½ gange så meget som AX-7e, men det betyder ikke nødvendigvis at du får 2½ gang bedre lyd. Forskellene bliver generelt mindre jo flere penge du giver ud. Et givent anlæg til 200.000,- spiller altså ikke fire gange bedre end et anlæg til 50.000,-.

Når det så er sagt, så vil jeg mene, at sættet i denne test også har sin berettigelse. Da AX-7e var på testbænken, havde den nemlig ét stort problem: Når højtalerne begyndte at blive tunge at trække rakte strømforsyningen ikke i den integrerede Ayre. Her kan V-5xe, med sin mere end dobbelt så kraftige strømforsyning nemmere klare de tunge belastninger.

Lytteindtryk

Allerede fra de første strofer, var der nærmest tale om deja vu. Først bemærkede jeg roen og autoriteten, så den uanstrengte og afslappede spillestil. Det vakte minder om første gang jeg lyttede til reference højtalerne. De besidder samme rolige, autoritære, uanstrengte og afslappede spillestil. Afslappet er ikke ensbetydende med lad og kedelig, men understreger overskuddet i Ayre V-5xe’s ”atomreaktor”. Den tager den med ro, men sparker igennem når kildematerialet kræver det. Det er ikke dynamik der mangler!

Perspektivet vakte også minder om lillebror AX-7e’s tid i lytterummet. Nu var det bare blevet endnu større og endnu finere defineret. Der er her tale om det suverænt største, mest åbne og glasklare perspektiv jeg nogensinde har oplevet. De gamle perspektiv-referencer, Jeff Rowland’s Concerto og Ayre’s egen AX-7e, og endda reference sættet med den nye Bellini forforstærker, må se sig sat til vægs i denne disciplin. Det her nærmer sig noget guddommeligt; der er 120 % hul igennem.

Generelt er gengivelsen fra Ayre’s 5-sæt også mere finkornet end AX-7e, men det kræver, at de to kan sammenlignes direkte, før det er hørbart. Jeg var så heldig, at jeg fik besøg af AX-7e igen, mens testen af 5-sættet stod på.

Skal vi gå mere i dybden med lydegenskaberne, så lad os starte med forforstærkeren K-5xe.

Sammenlignet med referenceforforstærkeren, Audio Analogue Bellini, er der ikke stor forskel at spore. Vi er i småtingsafdelingen. Bassen er ikke helt så stram på K-5xe som på Bellini, men er stadig veldefineret med masser detaljer og præcise anslag på trommer og basstrenge.

Mellemtoneområdet er en anelse rundere og behageligere på Ayre, hvor Bellini er mere direkte. Det betyder ikke, at der går noget tabt. Stemmer og instrumenter fremstår meget realistisk, og alle detaljer og de bilyde, der hører til, er stadig med. Der skal dog lyttes lidt mere efter dem. Diskanten er nemlig ligeledes en anelse afrundet på Ayre’en, og det går desværre ud over præciseringen af detaljerne. Udover denne milde afrunding er der tale om mellemtone og diskant i verdensklasse. S- og t-lyde på stemmer er fuldstændig uden ”sst”- og ”tst”-lyde, en ting som Bellini kun kan sige sig 99 % fri for. Lige på det punkt lægger K-5xe afstand til referencen.

Der skal benyttes et balanceret input sammen med K-5xe. Med et almindeligt RCA-input oplevede jeg samme problem som med AX-7e i sin tid. Lyden lukker sig sammen og bliver uengageret, og perspektivet kommer ikke til sin fulde ret. Fuldstændig samme situation er aktuel via K-5xe’s udgange. Der SKAL også køres balanceret. Denne detalje understreger Ayre’s balancerede konstruktion. I princippet burde der slet ikke være RCA ind- og udgange, da det at benytte Ayre med RCA-signal, er som at stikke blår i øjnene på lytteren. Så må de hellere gøre deres konstruktioner balancerede til punkt og prikke. Uden RCA stik!

V-5xe er ”atomreaktoren” i dette setup. Det er ikke mangel på kontrol, der kendetegner denne effektforstærker. Klangen læner sig op af forforstærkeren K-5xe, men V-5xe har et løft i dybbassen, der sammen med afrundingen i diskanten giver den et varmere lydbillede. Til trods for denne ekstra fylde, er præcisionen til et 13-tal. Der er kun tale om et løft, ikke bulder eller mudder. Spændt efter Bellini forforstærkeren står anslag i basområdet stadig fastnaglet i lydbilledet. Sammen med referencehøjtalerne, der har det samme løft i dybbassen, blev det i undertegnedes tilfælde for meget af det gode. Det ekstra løft kan normalt være med til at give stortrommer, pauker, osv. den korrekte fylde, så der er ikke tale om en mangel eller fejl ved V-5xe.

Mellemtone og diskant er meget lig K-5xe. Dog kan V-5xe ikke tage æren for at fjerne s- og t-lyde som K-5xe, men sender i stedet al mellemtone information videre i sin oprindelige form. Absolut også en stor kvalitet i sig selv. Sammen med K-5xe er det selvfølgelig uden ”sst”- og ”tst”-lyde, som allerede er fjernet af forforstærkeren. Diskanten er også let afrundet på V-5xe, hvilket er med til at forstærke afrundingen fra K-5xe. Det gør, at der skal lyttes endnu mere efter detaljerne. De er der, men er ikke lige så tydelige som via reference-sættet. Når det så er sagt, så skal der samtidig ikke herske nogen tvivl om, at V-5xe samlet set er bedre end den gamle Nakamichi. V-5xe er den første forstærker i dette lytterum, som har formået at lægge afstand til den gamle Nakamichi, men det er også til en pris der er knap fire gange højere end Nakamichi’ens oprindelige pris. Den løftede bas og den let afrundede diskant kan være et minus på nogle anlæg, men perspektivet er så meget større, at jeg samlet set vil kalde det en væsentlig forbedring. Der er ikke tale om mere kontrol, præcision, eller luft i lydbilledet, det er bare større.

Den samlede klang fra Ayre-sættet må betegnes som hældende mod det varme, hvilket bestemt også har sine fordele. I pladesamlingen har jeg bl.a. et par opsamlinger med Madonna og Duran Duran, som har et lidt skarpt og lyst lydbillede. De faldt begge helt på plads med Ayre sættet. Har du derimod en rigtig god neutral indspilning uden unoder, så går der samlet set lidt tabt på detaljeringen. Detaljerne er der skam hele tiden, det er bare uden samme niveau som via reference sættet. Så der skal lyttes bedre efter – det bliver ikke serveret for dig.

Konklusion

Jeg må – desværre – indrømme, at Ayre K-5xe og V-5xe ikke tog mig med storm, som AX-7e i sin tid gjorde. Sættet gør det rigtig godt, på flere punkter bedre en AX-7e, men V-5xe tilføjer også noget til musikken. Den store Ayre effektforstærker holder sig ikke helt neutral i forhold til musikken. Her er lillebror AX-7e bedre. Til gengæld har V-5xe mere strøm til rådighed, men det kommer kun til udtryk med drilske højtalere. Med langt de fleste højtalere vil du ikke opleve forskel. Perspektivet er større på det store Ayre sæt, større end noget som helst jeg har hørt før, og det er absolut Ayre 5 sættets største trumfkort.

Til 75.000,- leverer Ayre sættet hvad du kan forvente i denne prisklasse: Lyd i overklasse. Dog revolutionerer sættet ikke i sin prisklasse, som lillebror AX-7e gør.

Ayre K-5xe og V-5xe får udmærkelsen ”Topklasse” for deres fuldstændig rolige, autoritære, uanstrengte og afslappede spillestil. Jeg tvivler på at det kan blive bedre, uden at det samtidig bliver urimeligt dyrt. Vi skal op i en prisklasse, der ville kunne købe dig en stor familiebil, før der en chance for, at det er bedre.

Specifikationer:

• Udgangseffekt, V-5xe: 2 x 150 watt, 8 ohm. 2 x 300 watt, 4 ohm.
• Dimensioner: K-5xe: 44 x 35 x 12 cm. V-5xe: 46 x 41 x 18 cm. (B x D x H).
• Vægt: K-5xe: 11,5 kg. V-5xe: 25 kg.

Pris: K-5xe: 29.995,-. V-5xe: 44.995,-.

Importør:

Interceptor Audio ApS
Tlf.: +45 4827 7979
Mobil: +45 2620 7979
Mail: www.interceptor.dk
Web: info@interceptor.dk


Reference-udstyr:

• Lyngdorf CD-1, CD-afspiller
• Audio Analogue Bellini, forforstærker
• Nakamichi PA5EII, effektforstærker
• Xavian XN360, højtalere
• Silver Sonic Revelation og Q10, kabler
• Brinck Br 507, Netstøjsfilter selvbyg

Lytterum:

Lytterummet er rektangulært, lige under 20 m². Anlægget spiller på tværs af rummet med 2 meter mellem højtalerne, ½ meter til bagvæggen, og 2 meter fra højtaler til lytteposition. Rummet er dæmpet med absorbenter fra Foamzorb.