Her er du: Anmeldelser - Pioneer VSX-AX4AVi-s surroundreceiver 28. marts 2024 | 18:10   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Pioneer VSX-AX4AVi-s surroundreceiver
Anmeldelse af: Ricky Petersen  [22.10.2005] Print testen
På årets IFA-messe var det tydeligt, at forbrugerne kræver fleksibilitet og muligheder. Pioneers nye receiver er derfor det rene mediecenter..

VSX-AX4AVi-S afløser VSX-AX5Ai-S.Surroundreceiveren og er et sandt mediecenter, med bl.a. tilslutning af ipod mp3 afspiller. Efter lidt håndgemæng og trusler om forhøjede annoncepriser, gav Pioneer sig og indvilgede i at sende et eksemplar til test. Så som de første i Danmark fik Hifi4All.dk lov til at kigge på det nye kontrolcenter.

Design og tilslutninger

VSX-AX4AV-s har været på en slankekur. Det mærkes tydeligt, når receiveren skal stilles på plads i racket. Hele 5 kg er der røget af fra den forrige model, så vægten er nu nede på knap 16 kg.
Samtidig har designet fået et lille facelift. Selve frontpladen har fået en asymmetrisk indfræsning lige under Pioneers traditionelle store sorte display. De seks trykknapper på fronten er gjort flade, og springer ikke så meget i øjnene som før. Forandringen i designet er en naturlig proces i lanceringen af nye produkter. Nyt produkt kræver nyt udseende, så det kan gøre sig bemærket i mængden, men egentlig synes jeg ikke at faceliftet har pyntet på Pioneers ny surroundreceiver.

VSX-AX4AVi-S er solid bygget, med et fint forarbejdet aluminiumschassis, som rummer nogle af de nye features. Den er en opgraderet processor – Motorola 48 bit - DSP56371, der arbejder en anelse hurtigere end forgængeren. Ved at proppet en masse hukommelse ind i selve processoren, har man ikke behov for nogen ekstern hukommelse til selve processorens arbejde. Det giver plads at producenterne kan tilføje flere features på samme printkort i deres produkter. Derudover kan den nye processor arbejde med WMA-filer.
Processoren håndterer alle surroundformaterne; Dolby Digital, Dolby Digital EX, DTS, DTS- ES Matrix /Diskrete, Pro Logic II/ IIx Musik/ Movie, DTS neo:6 Music/Cinema.

VSX-AX4AVi-S er blevet THX godkendt efter de nye Select- specifikationer til mindre rum (under 25 kvm), som bl.a. indeholder 7.1 formatet og THX game mode. Denne godkendelse giver surroundreceiveren ret til at bære logoet THX Select2.

Pioneer har skiftet D/A-konvertere ud, med Burr Browns 24 Hz/192 kHz konverterer. Det er meget fornemme komponenter i en receiver i denne prisklasse. Bagsiden er forsynet med ALLE tænkelige tilslutninger. Udover masser af analoge stereo, komposit og S-video ind og udgange, har receiveren fået hele 3 HMDI (2 ind/1 ud) tilslutninger. HDMI giver mulighed for at overfører både billede og lydinformation fra dvd-afspilleren i et kabel – og rent digitalt.

Det helt nye på VSX-AX4AVi-s er muligheden for tilslutningen af en mp3-kilde – nærmere bestemt en Ipod. Ipod er verdens mest solgte MP3-afspiller og for dem der kender til denne lille sag, er den lige så nemt at bruge med surroundreceiveren som ved computeren. Man kan vælge at bruge tv-skærmen til at vælge musikken fra afspilleren, eller man kan bruge displayet på receiveren.

Ligesom på forgængeren, har VSX-AX4AVi-s et automatisk kalibreringssystem – MCACC.
Kalibreringssystemet kan justere alle surroundparametrene ved hjælp af en lille målemikrofon, såsom kanalniveau, forsinkelse osv. Derudover har systemet en equalising funktion, som kan justere frekvensen på de individuelle kanaler i forhold til rummets akustik. Til den equalising har Pioneer tilføjet en ekstra justeringsfeature kaldet Standing waves control. Standing waves control består af et avanceret båndpasfilter med 33 meget smalle bånd mellem 62,5 og 250Hz, som kan sænke frekvensgangen der, hvor rumresonanserne er. (Måles automatisk med målemikrofonen). Formålet med Standing Waves kontrolen er at angribe og reducere de tre værste stående bølger i rummet, der opstår lydbølger fra højttalerne resonans falder sammen med lydbølgerne der reflekteres fra væggens flader i nærheden.  Alle rum har stående bølger i alle tre planer, Frekvenserne bestemmes af rummets dimensioner. Det betyder, at der er en kraftig room-gain (kraftigt peak på frekvensgangen) på lige præcis disse frekvenser. Stående bølger optræder især ved de lavere frekvenser.

Alle surroundreceiveren funktioner kan styres via den medfølgende fjernbetjening. Den bærer præg af havde mange funktioner i sig. Næsten hver knap har dobbeltfunktion, hvilke i starten kan give lidt forvirring. Knapper er dog meget logisk placeret i forhold til hinanden, så efter lidt tid blev jeg helt dus med den – men altså! Fjernbetjening har slet ingen lys i nogen af knapperne og det drøn-irriterende.
Det er et vildt irriterende at skulle sidde og gætte sig frem til knapperne i hjemmebiografens mørke. Så meget mere besværligt eller kostbart kan det dæl’me ikke være, at lave en fjernbetjening med lys i knapperne!

Filmlyden

VSX-AX4AVi-s blev, via I.link, koblet sammen med Pioneers DVD-afspiller DV-757Ai og Miller & Kreisels 850 surroundsystem.
Pioneers surroundreceivere, i den lidt tungere ende, er som regel synonymet med en sammenhængende og meget homogent filmlyd, med masser af overskud. Dette gælder også AX4’eren her. Første film var DTS-versionen af ”House of the flying Daggers”. Filmen har en lidt atypisk on-screen lyd. Specielt åndedræt og tale er ekstremt fremhævet. Hele filmen igennem kan man høre frekvensen på skuespillernes åndedræt stiger og falder og dialogen høres ofte som om skuespilleren står og taler lige ind i ens øre. Teknikken bruges ofte for at fremhæve en særlig form for intensitet til filmlyden, men mange oplever det som lidt ubehageligt, fordi lyden - og derved personen i filmen - kommer lidt for ”tæt” på vores intime grænse. Soundtracket er i øvrigt mikset af Roger Savage, der tilbage i 1983 var med i teamet bag soundtracket til ”Star Wars – Return of the Jedi”. Selvom sproget i filmen er kinesisk, blev selve ordene tydelige gengivet (har et kinesisk vennepar). Lyden fra de spektakulære kampscener er meget imponerende. Det store virvar af sværd og hurtige bevægelser bliver fornemt behandlet af de tre forreste højttalerer. Lydens bevægelse mellem front og centerhøjttaleren forgik ganske gnidningsfrit. Det fantom- lydbillede der bliver skabt i overgangen mellem højttalerne var i den grad åbne og gav et meget stort og udstrakt lyd perspektiv.

Den tilhørende equalising del i den automatiske kalibrering gjorde sit arbejde udmærket. Dog er det en meget poleret filmlyd man får ud af den.
Det var ganske tydeligt i ”Saving Privat Ryan, hvor der manglede saft og kraft i effekterne. ”Saving Privat Ryan” er, om nogen, en film hvor lydeffekterne kan få en ud på kanten af sofaen. Men auto EQ målte sig frem til at dæmpe hele spectraet fra 2 til 8 KHz, ligesom den øvre bas blive kraftigt dæmpet. Det gjorde skuddene fra geværerne og reflekterne projektiler der ramte jorden, meget kedelige - helt uden den liv og intensitet der skal være i den film. I filmens sidste scene, kan jeg normalt mærket helt ind i knoglemarven, når de tyske soldater ligger og affyrer deres geværer mod de amerikanske soldater. Men den frekvenskurve receiveren havde fundet frem til, manglede meget af den tyngde der ellers er i effekterne.

Ud af de tre målinger den automatiske kalibrering fortog, var der ingen af receiverens gemte frekvenskurver, kunne give skabe det følelse af krig, som denne film ellers er i stand til. Heldigvis giver receiveren mulighed for at ændre den målte frekvenskurven manuelt – og det hjalp! Skuddene fra geværerne blev betydeligt mere nærværende og den velkendte intensitet fra Pioneers surroundreceivere fik lov at komme til udtryk. Hele soundtracket fik mere dybde og perspektivet var ganske umiddelbart. Selvom VSX-AX4AVi-s på papiret har fået flere watt pr. kanal i sig, sad jeg flere gange og savnede noget af det overskud som gjorde VSX-AX5AVi-s så fremragende. Selvom forskellen ikke drejer sig om flere træskolængder, er det alligevel en mærkbar difference.
VSX-AX4AVi-s var i stand til at gøre surroundlyden meget stor og fyldig i lytterummet, men væggene blev ikke presset tilbage i samme overbevisende stil.

Til gengæld var receiverens justering af den såkaldte ”Standing Waves”-feature ganske effektiv. Det er en meget brugbar feature, hvis du f.eks. kun har få muligheder for at placerer din subwoofer. Nu er mit lytterum ikke særlig umuligt rent akustisk, men selv med subwooferen placeret i det vanskelige hjørne i rummet, kunne receiveren ved hjælp af Standing waves-featureren uden videre eliminere den buldren fra subwooferen, der ellers kan præge filmlyden ved denne placering.

Dialog har en tendens til at blive en lille smule skarp i takt med lydstyrken øges. Specielt lyse og lidt hæse stemmer, som ”Golum” i Ringenes Herre”, har en lidt ørerivende klang. Fænomenet er også tilstede ved effekter som sværdklinger der slår mod hinanden eller hvinende dæk. Selv ikke THX’s re-equalising kunne dæmpe den skarpe klang i tilstrækkelig grad til, at det ikke medførte en anelse lyttetræthed, når man ser en film i normal længe.

Musikken

Som nævnt, giver surroundreceiveren mulighed for at lytte til musik via en Ipod. Når den komprimerede lyd fra Ipoden kommer igennem et par rigtige højttalerer, kan man godt høre at musikkvaliteten er beregnet til den store lytteoplevelse. Det er nok heller ikke det primære formålet med denne feature. Det er snare at give brugerne muligheden for, at lytte til musiksamlingen imens opvasken tages eller aftensmaden skal laves – og den tanke kan jeg faktisk godt lide.
Ipoden sættes til og betjenes ved hjælp af skærmen eller displayet på receiveren.
Her for man så alle afspilningslisterne frem og kan navigere Ipoden ved hjælp af fjernbetjeningen.
VSX-AX4AVi-s er forsynet med ”AIR Studios” logo. AIR STUDIOS har ikke en decideret certificeringsnorm som det THX har. Pioneer AX-seriens soundtuning og features er udviklet af et team bestående af Pioneers ingeniører og AIR STUDIOS lydteknikere, som forgik ved at lydteknikere fra AIR STUDIOS legede med elektronikken og da de sagde, "sådan skal det lyde", smækker Pioneers ingeniørerne hældene sammen og konstruere det efter det. Det er bl.a. med til at gøre denne surroundreceiver til en yderst velspillende musikgengiver. Det blev bevist i overbevisende stil på Phil Collins’s klassiker ”Don’t lose my number”. Musikken var meget åbent og detaljeret på live-dvd’en ”Finally..the first farewell tour”. Perspektivet var meget skarpt trukket op, hvilket gjorde det utrolig nemt at pege de enkelte musikinstrumenter ud på det store sceneareal. Diskanten havde ved musikgengivelsen ikke nær den samme hårdhed, som ved filmlyden. Lydbilledets forbliver særdeles luftigt i de øverste toner og præsterede en dejlig åbne og luftige klangkarakter til den i forvejen flotte musik. I den lidt tungere genre var der heller ikke meget slinger i trommespillet. DVD-audio versionen af Metallica’s ”The Black Album” fløj ud af højttalerne med en super intensitet, der et øjeblik fik undertegnet til at mindes sine Metallica - dage i sin tid på Gentofte stadion.

Konklusion

Pioneer har med VSX-AX4ai-s forvandlet hjemmebiografens hjerte, til også at være hjemmets medie center. Med alle tænkelige ind og udgange, er den forberedt på forbrugerne forventninger om fleksibilitet. Hvad VSX-AX4ai-s mangler i overskud, i forhold til forgængeren, har den til gengæld i tilslutningsmuligheder og features. VSX-AX4AVi-s får hård konkurrence fra andre alternativer på surroundreceiver - markedet, men jeg er ret sikker på, at Pioneers nye flagskib for mellemklasse surroundreceivere, vil kunne stå distancen.
 
Pris kr. 12.999,-

Yderligere information, kontakt:

Pioneer Danmark A/S
Helgeshøj Allé 26
2630 Tåstrup
TLF.: +45 4355 5400

Web: www.pioneer.dk
Mail: kundepost@pioneer.dk
Pioneer Danmark
Web: www.pioneer.dk

Nye anmeldelser
Musical Fidelity A1
28.01.2024
Vincent DAC-700
02.10.2023
Revival Atalante 3
25.08.2023
Audio Research I/50
15.06.2023
Raidho X1.6
15.03.2023
Hotte anmeldelser
Hvad kan jeg få for 25 K?
01.05.2007
Hvad kan jeg få for 50 K?
23.03.2009
CD-afspiller test
23.08.2006
Kabel test
08.08.2006
Stortest: 5 billige DVD maskiner
14.05.2005
Seneste Nyheder
SVS Ultra Evolution
27.03.2024
Triangle Borea BR10
16.03.2024
Matrix Audio
01.03.2024
Leak Sandwich 250
27.02.2024
Skinbjerg MC stepup
22.02.2024
Nye Artikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2024 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes