Sendt: 02 August 2017 kl. 12:38 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hej alle sammen,
Jeg er nu 1 uge fra at have ventet i 2 måneder på at få repareret min forstærker og pladespiller...
Jeg var så uheldig at min forstærker lige pludselig faldt ud i den ene kanal. Efter at have søgt lidt på nettet fandt jeg et sted tæt på hvor jeg bor som så meget seriøst ud og jeg tænkte at de ville kunne ordne den på ingen tid...
Derudover har jeg haft en pladespiller stående i lang tid som jeg aldrig har fået gjort noget ved og jeg tænkte at nu kunne jeg lige så godt udnytte situationen og tage den med. Og når nu firmaet jeg havde fundet var forhandler af mærket så tænkte jeg det var en no-brainer.
Så sendte firmaet en mail, og fik hurtigt svar om at de sagtens kunne ordne det hele. Helt perfekt!
Efter ca. en uge ringer de og fortæller at de har monteret pickup og sat pladespiller op. Jeg kunne komme og hente den med det samme, men jeg tænkte at jeg ville vente til de havde lavet forstærkeren da jeg jo alligevel ikke kunne bruge den før jeg også havde den igen. Forstærkeren havde de været nød til at skrive til firmaet for at få en oversigt over hvordan den var bygget op.
Indtil videre var jeg super glad og kunne nærmest ikke vente til jeg fik det næste telefon opkald, så jeg kunne hente mine ting.
Men, men, men...
Telefon opkaldet kom aldrig. 1 måned gik, indtil jeg ikke kunne vente mere og sendte firmaet en mail. 2 uger senere kommer der svar:
Jeg har fået din fine forstærker tilbage fra reparation. Det var noget i selve udgangen, der skulle skiftes. Pris 2800 inkl. moms. Synes det lyder dyrt, men jeg ved jo så heller ikke hvad det er de har skiftet. Mon ikke det står på regningen når man modtager denne?
Med hensyn til pladespilleren har vi desværre et problem med kablerne til tonearmen. Kablerne er ret specielle og meget vanskelige at gøre noget ved - men vi har ikke helt givet op endnu... Men jeg troede den var færdig???
Nå men alt i alt så håber jeg bare at deres elendige kundeservice ikke afspejler sig i de reparationer de har foretaget på mit udstyr. Jeg håber i andre har været mere "heldige".
|