Hej

Vi er en gruppe studerende på akustik på Aalborg Universitet som laver et projekt, hvor vi har brug for deltagere til et lytteforsøg. Forsøget handler kort fortalt om evnen til at høre små forskelle i lyd.

Forsøget tager omkring 10 minutter pr. person. Det eneste der skal til for at deltage er evnen til at trykke på en knap på en tablet.
Det optimale for os er deltagere, som har en eller anden form for træning i at lytte, enten professionelt eller på hobbyplan. Dette er dog ikke et krav.


Hvad får du som deltager:
     - Kaffe
     - En rundvisning i akustikafdelingen på Aalborg Universitet (Lyddødt rum, standard stereo lytterum, efterklangsrum, mm.).
     - Hvis ønsket - en dybere fortælling om projektet efter deltagelse (hvor det ikke længere kan påvirke resultatet).

Hvor og hvornår?
     - Frederik Bajers vej 7 B5 9220 Aalborg Øst
     - Torsdag d. 18/5 kl. 15-19

Vi vil meget gerne vide, hvis du har tænkt dig at komme.
Kontakt os venligst på 17gr861@es.aau.dk
Hvis vi får mange henvendelser kan det være at vi strukturerer det lidt mere med opdelte tidsrum.


Med venlig hilsen

Christian Claumarch
Kasper Kiis Jensen
Oliver Palmhøj Jokumsen
Mikkel Krogh Simonsen

Spændende!
Ville rigtig gerne deltage, men bor i den anden ende af landet og er samtidig på arbejde på det tidspunkt. Men hvis der nogensinde er et lignende projekt eller arrangement på Sjælland - så vil jeg og nok også nogle andre jeg kender, meget gerne deltage

Hvilket studie i Aalborg har så spændende projekter/akustikafdeling :)

Såmænd akustikstudiet 

Hjemmeside

Hej

Det lyder faktisk spændende
Og jeg bor i Aalborg - så jeg kommer selvfølgelig.

Men starter lige med disclamer - jeg har desværre forstuet mit højre øre
Så er forventningerne ikke sat for højt!!!

Nej - mit budskab er følgende.
Jeg anser mig selv for en erfaren lytter.
Det betyder jeg har fået en vis erfaring i at lytte på hifi anlæg og - specielt ved kendt musik - hurtig at afkode om anlægget har:
- Troværdig balance mellem frekvensområderne.
- Naturtro gengivelse af stemmer, guitarer, trommer...
- Forvrængning eller uheldige farvninger
- Dynamik (Start og stop) og specielt nuancer i basområdet
- Sammenhæng i dynamikken mellem frekvensområderne
- Naturtro indtoning og udklingning af toner
- Realistisk placering af instrumenter i lydbilledet
- Detaljering
- Gengivelse af rum
Sådan nogenlunde i rækkefølge.

Men erfaringen fører også til, at jeg hurtigt FORNEMMER om MUSIK lyder rigtig:
- Bliver musikken formidlet
- Får jeg lyst til at høre mere
- Er rytmen tydelig (nok)
- Er skuldrene nede (slapper jeg af og nyder det...)
- ...

Hermed sagt...
I søger erfarne lyttere - fint.
Skal jeg bruge noget af min lytte-erfaring - så er den skitseret ovenfor.

Hvis jeg skal lytte forskel på niveau af toner - eller vurdere om én tone er højere i frekvens end en anden - så er jeg sikker på, at
min erfaring ikke kommer til udtryk. Det kan alle andre gøre lige så godt.

Vi ses



Nørd

Hej

Jeg gik selv på AAU ,eller AUC som det hed i gamle dage 76-79, på samme linje.
Har levet af at arbejde med lyd siden .
Vil gerne deltage.
Send mig eventuelt en mail på lyd@stofanet.dk

Mvh
Søren "LYD"

@Nørd
Du skal være meget velkommen. Vi har dog også en lille disclaimer; Lytteforsøget er lidt en mellemting af de 2 typer forsøg du nævner. Det er ikke et klassisk hyggelytning med egen musik på lange musikstykker. Men der er heller ikke tale om simple lyde som sinus-toner eller volume forskelle. Man skal nok ikke se det som, at selve lytteforsøget er guleroden der lokker en til at deltage. Hvis du stadig har lyst til at deltage så send lige en PB eller en mail til 17gr861@es.aau.dk med et ca. tidspunkt der passer dig.

@slyd
Dejligt at du vil deltage. Vi kontakter dig.

Hey folkens,

Der er nu kun ganske få pladser tilbage til vores lytteforsøg samt fremvisning af AAU's akustik faciliteter.
Så ønsker i at deltage, anbefales det at i skriver snarest muligt :)

Med venlig hilsen

Christian Claumarch
Kasper Kiis Jensen
Oliver Palmhøj Jokumsen
Mikkel Krogh Simonsen

Kære forum.

Vi har lovet en lille opfølgning på hvad vi laver, så den kommer her.

Vores projekt handler om at udvikle en algoritme, som kan designe et digitalt delefilter til en 2-vejs højtaler. Vi har taget udgangspunkt i at den højtaler algoritmen skulle finde frem til skulle have en flad karakteristik målt lige foran højtaleren. Derudover skulle den have så bred en spredning som muligt.

Vi bruger en aktiv studiemonitor (Genelec) som udgangspunkt, hvor vi har frakoblet det originale delefilter, som vi så har erstattet med vores eget computerstyrede delefilter. (Vi bruger symmetriske FIR filtre altså lineær fase filtre). Vores algoritme inkluderer også en equalisering af responset i de områder hvor kun en højtalerenhed spiller.

Lytteforsøget gik så i al sin enkelthed ud på at undersøge om "vores" studiemonitor var hørbart anderledes end den originale højtaler. Som billedet nedenfor viser, så er der meget små forskelle imellem de to højtalere. Begge responser er målt i et lyddødt rum på 2 meters afstand og "glattet" med et 1/3 octave filter. Forskellen er stor under 100 Hz, men der har vi valgt ikke at lave sammenligning i det frekvensområde.

På billedet er den røde vores udgave og den blå den originale Genelec. Og her skal jeg lige komme med en lille beklagelse til de deltagende, der var sket en fejl på det plot vi viste jer. Så det korrekte får I først her, beklager.

Lytteforsøget foregik blindt, hvor den samme lyd blev afspillet 3 gange. 2 gange af den ene højtaler og en gang af den anden. Deltageren skulle så vælge, hvilken højtaler der skilte sig ud. Der er altså 33 % chance for at gætte rigtigt.

Resultatet af lytteforsøget er ikke helt færdigbehandlet, men det ser umiddelbart ud til, at en lille gruppe kunne høre forskel. Den lille gruppe svarede rigtigt i så mange tilfælde at det er usandsynligt at de gættede. Til gengæld påstår de selv at de gættede.

Vi håber at det gav mening, selv om det er udeladt ca 150 siders detaljer .

Til sidst skal lyde en stor tak til jer der mødte op og til jer fra resten af landet som viste interesse via mail!


Med venlig hilsen

Christian Claumarch
Kasper Kiis Jensen
Oliver Palmhøj Jokumsen
Mikkel Krogh Simonsen

Jeg vil gerne sige tak for jeres interessante gennemgang under besøget hos jer.

Som jeg husker det var toppen ved delefrekvensen 1,5kHz ikke til stede på det viste plot. Eller den var meget mindre på jeres tilnærmet linealrette viste kurve. Man bør bemærke at der kun er 1dB mellem kurvebladets linjer. En smal top på 1,5dB i ørets mest følsomme område er uheldig og kan med fordel fjernes som vi var inde på i anden sammenhæng.

Det fremgik tydeligt, at i har lagt stor omhu og megen energi i opgaven og jeg vil ønske jer al mulig held og lykke med den resterende del af den.

Hej Kaj.

Ja som jeg også skrev, så fik vi vist jer et lidt for selvtilfredst plot. (Det var konverteret til dB 2 gange, hvilket jo vil gøre den meget linealret)

Korrekt toppen er ved delefrekvensen. Det er altså et resultat af at de 2 enheder i netop den måleposition adderer, flytter man mikrofonen en smule
vil man formegentligt se noget andet.

Jeg fik efterfølgende oplyst, at programmaterialet vi lyttede til var frekvensafgrænset.
Angivelig ud fra en tese om at man derved bedre kunne koncentrere sig om frekvensområdet omkring delefrekvensen.
Jeg husker ikke at have set en kurve over filteret brugt til at frekvensafgrænse indholdet.
Har du mulighed for at vise en kurve eller oplyse frekvenser og filterstejlhed?

Hej Kaj

Korrekt at vi havde båndpasfiltreret testmaterialet. Det er ikke noget vi har brugt megen energi på at tænkte over, men det er igen gjort med et digitalt filter. Knækfrekvenserne var 100 og 16 kHz.

Grunden til afgrænsningen er at vi ikke har inkluderet bas-respons i vores algoritme. Hvis vi skulle "gøre det ordentligt" burde vi tune højtaleren ved max volumen og holde øje med forvrængningen. Prisen for denne fremgangsmåde er muligvis en ny enhed, da man jo skal krydse grænsen for at finde den. Det ville ikke være populært på universitetet . Genelec har naturligvis været nødt til at tage dette hensyn i deres design, hvorfor de presser basenheden mindre.

I den højfrekvente ende er det fordi en klog mand (Brian Moore) har sagt i en bog at alt over 16 kHz er ligegyldigt.

Summa sumarum, formålet var at forsøge at lave fair sammenligning derfor filtrering. Desuden så er den del af filter designet der adskiller sig fra den "gængse" fremgangsmåde kun omkring delefrekvensen og har faktisk kun virkning mellem 1100 og 1800 Hz. Vi burde måske netop derfor have afgrænset frekvensområdet yderligere.