Sendt: 27 November 2020 kl. 15:51 | IP-adresse registreret
|
|
|
Vi er et par stykker, der har anskaffet os ZU højttalere. I den anledning kan det da være godt også at høre, hvad I andre måtte have af kommentarer.
Hvis du har en otl-forstærker, er det en fordel med en højohmig højttaler. Da jeg købte en otl fra Audio Classic, solgte jeg mine gamle højtelskede Martin Logans og købte et sæt ZU Dirty Weekends. Sidstnævnte har en følsomhed på 97 db og en impedans på 12 ohm, hvor ML havde tilsvarende 89db og 4 ohm, med det berygtede impedansdyk til 1,2 ohm ved 20 khz.
Efter at have tilspillet dem et par hundrede timer, var diskanten stadig overordentlig skinger, så til sidst bed jeg i det sure æble og købte et sæt Jupiter papir i voks, på 100 volt, jeg sprang med vilje Clarity MR over. Den kondensator, der var monteret, var en fornærmelse mod lytterne!
Nu har jeg virkelig fået et par højttalere, der spiller fantastisk dejligt. Velopløst diskant og mellemtone, og al den bas der er i indspilningen. Rigtig god til stemmer og orkestermusik, samt lyden fra små ensembler. Lækker til både jazz, klassisk og rock. Kan spille tordnende højt med en rørforstærker på 21 watt, og desuden er det første gang, jeg rigtig har fået hørt, hvad min 2a3 forstærker på 3 .5 watt duer til. Jeg fik i øvrigt monteret Duelund dca12 som nyt diskantkabel. Det oprindelige kabel var af samme kvalitet son kondensatoren, der var lidt tykkere end en cigaret.
Højttalerne er noget tidskrævende at indstille, både hvad frihøjde og toe in angår, men du kan nå langt ved at prøve dig frem.
__________________ mvh
Jens-B
|