Godt nyt om i2s kabelforbindelsen:
FHWac foreslog at lodde et mini DIN i2s kabel selv med 75 ohm coaxial kabler. Almindelige antennekabler er alt for
voldsomme hertil. Efter at have kasseret RG 179U som analogt signalkabel, har jeg klippet det op, og loddet et 5-leder I2S
kabel med RG174U. Der er tale om et tyndt 75 ohm kabel med leder af forsølvet kobberbelagt stål, og med skærm af
forsølvet kobber. Lederisoleringen er teflon. Kan købes hos ELFA. Er på 70 ohm plus/minus 3 ohm. Og med en diameter på
2,55 mm passer 5 af slagsen fint ind i et mini DIN stik (hvis stikkets plast udbores lidt).
Og takket være min elskede Weller loddekolbe med en tynd spids er det let at lodde pænt.
Og det er et godt kabel, der kommer ud af det! Jeg synes ikke, det er ringere end det grå originale BUS kabel fra Audio
Alchemy. Bedre....? Måske...det vil tiden vise. Men jeg synes faktisk at CDerne lyder rigtig godt nu: God dynamik, stabil 3D
(kunne tyde på lav jitter?), kontrastrig musik, hul igennem til mange detaljer (men ikke spidst), god dybbas (med sustain),
generelt klart lydende klang (ikke grå lyd).
Kunne måske være en ide for dem i omgangskredsen, der ikke har fundet et godt i2s kabel endnu. Materialprisen er under
150 kr. hos ELFA. Kontakt mig gerne for nærmere fif via PB.