Tilbage til HIFI4ALL.DK 19. april 2024 | 16:37   

  NAVIGATION  Retningslinier for brug af Hifi4all  
HjælpHjælp  ChatChat  Aktive emnerAktive emner  Vis brugereBrugere  Søg i forumSøg  Opret ny brugerOpret ny bruger  Log indLog ind
TV/Projektion
 HIFI4ALL Forum : TV/Projektion
Emne Emne: Din mening om B&O? (Emne lukket Emne lukket) Indryk indlægOpret nyt emne
Side af 42
Forfatter
Besked << Forrige emne | Næste emne >>
redfox
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 23 Marts 2006
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 564
Sendt: 28 Februar 2017 kl. 01:23 | IP-adresse registreret  

Min mening om B&O er lidt divergerende. Generelt vil jeg sige, at de altid har været og stadig er suveræne til, at lave produkter i et fedt design. B&O har allerede for mange årtier siden brugt rigtig mange udviklingstimer og sikkert kroner på, at lave de bedste lydrum til test af eksempelvis højtalere. De lavede faselinære højtalere, de forfinede tangentialpladespilleren (som blev købt og modded af mange entusiaster), de lavede ortodynamiske hovedtelefoner, de lavede hx-pro, de lavede lysmåling m.m. til tv, de lavede de suverænt bedste og mest avancerede multirumsstyringer, de lavede de bedste fjernbetjeninger. Tænk blot på en Beo4 i sammenligning med en sony anno 2006. Eller 1988. De videreudviklede og forfinede klasse d forstærkertrin. At der er udfordringer herved i potentielt visse frekvensområder, ja det kan vel ikke undre. Det er en laaang udvikling, at lave en ny type. Prøv at tænke på, hvor mange firmare der i rigtig mange år har lavet rørforstærkere i klasse a, eller transistorforstærkere i klasse ab. De har haft en samlet set enorm viden og ressource at trække på. Jeg kan sgu godt forstå, his B&O ikke altid og hver eneste gang, kan hamle op med det.

Prøv at se på Technics New Class Aa. Afgået ved døden. Prøv at se på HX-Pro (sammen med dolby), som rigtig mange tog til sig. Hvorfor? Fordi det virkede. Og mange andre ting. Prøv f.eks. at tænke på deres udvikling omkring pickup'er. Deres meget lave nåletryk. Ja, jeg kunne i al fald spille mine plader flere gange, end med et meget højt nåletryk. Og mange andre ting. B&O's udvikling omkring sikring af apparater mod overbelastning har også været med fremme i mange år.

Nu står tiden jo ikke stille. Og én af grundene til, at B&O er dyrt (meget dyrt) er, at det koster at fremstille de der ting. Deres research på behandling af aluminium er i verdensklasse, og andre firmaer køber deres knowhow til alskens andre ting. Det har også altid bare været dyrere at lave ting i Danmark end i Taiwan. Husker I det? Made in Taiwan ROC. Nu er det mainland Kina, og visse dele af Østeuropa. Når transport og et mere åbent kina som overhovedet ikke beskæftiger sig med faktorer som materialeforbrug, holdbarhed, design, energiforbrug til fremstilling, forurening, arbejdsmiljø, lønninger, o.s.v. kommer i spil, er det klart, at et firma som B&O taber penge, omsætning, indtjening og må flytte dele eller evt. det hele til udlandet. Ærgerligt mener jeg.

Jeg synes også, at der er et andet aspekt her. Hvis man i teorien sagde, at mange mange flere ville købe B&O og altid gjorde det, ville produktionen koste lidt mindre. Et lavt stykantal giver en højere udsalgspris. Sådan er det også med Lotus sportsvogne. De har været skældt ud for Lots Of Trouble, Usually Serious. Men sandheden er bare, at det koster for et lille firma at producere i Danmark eller England. Klart, at hvis man bruger børneslaver, enorme arbejdslejre hvor arbejderne ikke kan se deres familier i ugevis ad gangen, ja, så bliver tingene billigere. Se på bilerne. De fleste er ikke lavet til at holde. De er lavet til en pris. Jeg mener ikke, at B&O generelt set er lavet til en pris. De er lavet til en bestemt kvalitet. Og det koster på udviklingen og prisen i udsalg.

Hvis vi bare alle sammen er helt ligeglade, køber det billigste vi kan finde (til bestemte specs), smider ud, køber ny i én pærevælling, ja så forbruger vi altså mange ressourcer, vi forurener, vi spenderer. Det er ikke mit generelle indtryk, at B&O er lavet sådan. Min mormors Beolit fra syttenhundrede og hvidkål, som hun købte fra ny, altid skiftede batterier i ordentlig kvalitet på, og aldrig voldtog, men derimod brugte hver eneste dag, ja den står og spiller i min garage i dag ;) Uden knas. Aldrig renset. Aldrig problemer. På samme tid har både min mormor og jeg haft adskillige andre mærkers transistorradioer og små (eller for den sags skyld større) anlæg. De kom, de spillede, og de gik (itu). De var sgu da lige så dyre at reparere. Og for det meste sagde radiomanden "ved De hvad, det kan slet ikke betale sig - køb et nyt". Ud af alle de B&O jeg har haft siden barnsben, har jeg kun haft meget få reparationer. Men Lotus går heller ikke stykker, og det gør de andre jeg kenders heller ikke. De virker bare. Står en philips eller Sanyo transistorradio eller højtaler på New Yorks Museum of Modern Art? Nej, vel.

Vil jeg give 100.000 eller mere for et B&O tv? Nej, det er for meget for mig i al fald. Jeg prioriterer anderledes. Jeg har haft rimelig meget hifi gennem ænderne siden jeg har 12 år gammel - nu 49. Også BOW og Copland fra Danmark. Virker de andre danske mærker? Ja og rigtig godt endda. Virker de japanske efter mange år? nogle gør, andre gør ikke. Virker min Tandberg tcd-3014a f.eks ? Ja, aldrig i stykker. Er alle mine japanske kassetteoptagereitu? ja, uanset pris, fra Nak. LX3, LX5, RX505 og andre, over mange andre mærker. Deres bedste med vandret skuffe og keramisk stabilisator, 3 hoveder m.m. Hvordan lød f.eks. denne da den var ny? Skinger. Hvordan lød min Beocord 8004 og 9000? Ret godt. Døde min Beomaster 8000 nogensinde? Nej. Gjorde min Bow? Nej. Gjorde mine Denon 250 Watt effekttrin? ja begge to, to gange. UD!

Til dem der hader B&O's design siger jeg bare: lad være med at købe det. Det er en fri verden. Du har din fri vilje. Og til dem der godt kan lide veludført design, kan de jo så vælge det.

Jeg mener ikke, at man kun kan tale om, at B&O kun efterstræber design. Mit gamle 8000 anlæg (altså Beomaster 8000, Beocord 8004 og 9000, U70, Beogram 8002, Beovox MS150.2, Beogram CDX spillede altså godt. Mine Century og Ouverture spiller fint, uden at stikke af som værende gode eller dårlige. Præcist som ethvert andet almindeligt lille kompakt anlæg. Og de spiller i al fald bedre end mange andre små anlæg. Og disse dør f.eks. fordi deres fjernbetjening hurtigt slides. Potmetre rasler og knaser, udgangstransistorer futter af fordi de ikke kan skrue ned ved f.eks. overbelastning, og meget mere. Men mine små B&O anlæg, som jeg stadig har, virker bare. Og de ser lige så godt ud i dag som dengang jeg købte dem.

Men kan I huske den tid, hvor mange producenter gik op i at lave laboratorielignende udstyr? KÆMPE VU-metre, og en milliard knapper. Eller Nakamichi kassettemaskiner uden rude i kassettedøren, så deres hvide små naac plastiktandhjul gik i tu. Eller Nakamichi Orange Cap syndrome? En Dragon var sgu ikke billig at indkøbe for min almindelige løn, og den var konstant til rep. UD! Eller alle de Philips og Sanyo og aiwa vhs maskiner der lynhurtigt blev uldne i billede og specielt lyd. Min B&O V8000? Er som ny (og nu sat væk). Apropos Aiwa. Kan I huske de Aiwa kassettemaskiner, som havde et vandret liggende betjeningspanel, og som meget hurtigt gik itu, og som sjældent kunne repareres? UD! Og de der superoptimistiske frekvensgangsdata, som de hævdede? ha ha, ja, det var tider. Fulde af løgn ;) Men min Beocord 8004? spillede fint hele tiden. Én gang tabte den noget olie til låget. Det var det hele.

Jeg synes derfor, at der er mange aspekter af hvorfor B&O koster og ser ud som de gør. Det er bestemt ikke alle deres produkter jeg bryder mig om. Men der er bestemt også nogle som jeg kan lide. Også i dag. De er bare for dyre til mig. Men lidt har jeg da fisket. En lille grøn højtalerdims med læderrem til min viv. Hun er meget glad for den. Den ser godt ud, den spiller haven eller en stue op (vi har en lille have på 94 kvm), og den har laaang batteritid. Og der er selvfølgelig nogle flere ting, men det er ligemeget.

Det koster at være B&O, og det er også svært for dem selv, at forny sig selv igen og igen, ligesom alle andre. Der hviler blot nogle tungere øjne på dem, fra mange kritikeres side. Har vi f.eks. en lignende tråd om samtlige andre mærker? Nej vel. Det er der en grund til.

Der er også en grund til, at jeg har flyttet mit sony lcd i kælderen og købt et brugt B&O Beovision 7 m.m. DEt giver et mere naturligt billede. Ikke et imponator billede. Selv om det har lavere specs på nogle områder.

Jeg prøver at orientere mig også omkring fladskærme fra tid til anden. Ved I hvad? De er sgu lige så grimme og billige at se på, som altid. Alle de kammerater jeg har som har japanske fladskærme, er trætte af de har det ene eller det andet problem. Ikke fordi de er dårlige, men fordi det skal gå stærkt. De pumper nye modeller ud som vi som forbrugere slet ikke har brug for. 4K? Pjat. Selvom der er Blueray modeller og en PS4 som kan vise det, er det jo reelt et fåtal af materiale som findes. Lige som med f.eks. laserdisken. Smart, kunne noget. Alt for få film - døde. Mig bekendt sender DR ikke xfaktor eller tv-avisen i 4K. Eller fuld hd. Næ, det er såmænd hd.

Hver eneste gang jeg er på HiFi messe i danmark og Sverige, er det det samme. Rigtig mange og meget dyre apparater. Et andet eksempel kunne være kabler. Jeg gav 10.000 for 70cm. phonoledning mellem min Copland CD og min ditto forstærker. Lyder det godt? ja. Er det dyrt? ja. B&O er altså ikke det eneste der koster penge.

Kan I f.eks. huske Onkyo Grand Integra DX-G10? Den havde jeg også. Den spille fint, men de optiske kabler gik i stykker temmelig hurtigt, flere gange. Reservedele? Næ, de kunne ikke skaffes. Så jeg fandt et norsk firma, som lavede dem til mig. Den var altså ikke billig at købe den gang. Og den fik prygl af en billigere Teac VRDS.

Hvis man ser antallet af kunder til f.eks. nogle audionote apparater, vil man også kunne se, at de også går i stykker. Og er dyre at lave. Spiller de godt. Tja, ja, vil nogle sige. Jeg synes , at de er lavet omkring en række ideer, som jeg ikke nødvendigvis synes er vellykket. Men jeg køber dem jo heller ikke (mere).

Jeg kan også huske den gang jeg gav 32000kr for et Teac sæt bestående af en dac og et drev. Ved nærmere gennemsyn var der vist liiidt for meget snakeoil indeni, ligesom med mange andre dyre ting i hifi verdenen. Så den blev afløst af en VRDS10 som jeg moddede lidt på. 32000 var altså heller ikke billigt, og så godt performede den altså heller ikke. Så den der med, at B&O er alt for dyre, at de ikke holder, at de spiller dårligere, eller laver dårligere billede. Den holder altså ikke i mine øjne. Jeg vil gerne pointere, at mit stueanlæg igennem snart mange år, ikke er B&O, men andre mærker.

Sidst men ikke mindst, prøv et øjeblik at tænke over, at B&O er sig selv. Men mange andre firmaer er en del af et langt større selskab. Og hvis de ikke er dette, men er et lille entusiastisk selskab, er deres ting som regel hundedyre.

SOm et kuriosum vil jeg gerne nævne et andet for længst hedentgangent nordisk hifi sleskab, nemlig Tandberg. Det var så dyrt at fremstille deres produkter, og de tjente så lidt, og havde samtidig en den gang helt ekceptionel god medarbejderpolitik, at det kostede dem livet. Deres stifter begik selvmord fordi han var så ulykkelig over hele situationen med medarbejderne og produktionen. Fjernøsten? Det rager dem en høstblomst.

Held og lykke til B&O herfra. Også selvom jeg langt fra bruger B&O alle steder og til alle tider. Men fede ting, de laver de sgu.

M.v.h.
Redfox.

Til top Vis redfox's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af redfox
 
Arne s
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 18 Januar 2014
Lokalitet: Nordjylland
Status: Offline
Indlæg: 184
Sendt: 14 April 2017 kl. 06:57 | IP-adresse registreret  

Redfox :

Du skal hvis til at bruge noget mere tid på at kigge på fladskærme (4k? pjat)

Jeg har lige købt et Loewe bild 4k, det viser super billeder af alt det bliver fodret med. Gamle dvd og blu-ray film for nyt liv på Loewe. selv et HD signal ( 720-1080 ) ser mere naturligt ud end på mit gamle plasma tv.

Men nu til noget helt andet .. Jeg har lavet front glas til BeoVision Avant 85 - 75 - 55". En skærm til 85" koster mere end de fleste vil give for en fladskærm, så ja det koster at producere i dk.

Når rå glasset kommer ind på fabrikken så bliver det vasket i destilleret vand og glasset bliver kontrolleret for fejl, derefter bliver den sorte kant trykt første gang og glasset komme 2 timer i varme kabine inden den sort kant bliver trykt igen, efter et døgn i varme skab bliver logo trykt.

Efter 2-3 dage i varme skab bliver hver glas inspicere for fejl, den sorte kant bliver rette med et barber blad på et stort lys bord. Bagefter bliver glasset vasket og det kontrolleres for fejl stående på et bord med en hvid glas plade hvor glasser står i 20gr. bag over, derefter bliver glasset flytte over på et bord hvor det står op af en sort plade for at finde ridser.

Der efter kommer det trykte glas ind i en lamineringsmaskine hvor det trykte glas bliver lagt sammen med et klar glas som er det yderste glas på dit tv. Den gummi folie som er i mellem de 2 glas er grå når det komme ud af maskinen, en vogn fyldes med glas og så køres glas ind i en tryk tank hvor det står under tryk i 12 timer. Når glas kommer ud renskæres kant og glas bliver igen kontrollere for fejl inden de pakkes i store træ kasser med kun 32 stk. i hver kasse.

På billede bliver 85" trykt anden gang.
Til top Vis Arne s's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Arne s
 
Arne s
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 18 Januar 2014
Lokalitet: Nordjylland
Status: Offline
Indlæg: 184
Sendt: 16 April 2017 kl. 05:18 | IP-adresse registreret  

Prøver lige igen med lidt hjælp

Til top Vis Arne s's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Arne s
 
Peter Pan
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 04 Februar 2005
Lokalitet: Nordsjælland
Status: Offline
Indlæg: 20276
Sendt: 16 April 2017 kl. 09:10 | IP-adresse registreret  

Tak for dit interessante indlæg Arne s.   

__________________
Mvh. Peter Pan. Se link - DIN-RJ45-Adapter.- PPsetup.- Div.& Diy.
Til top Vis Peter Pan's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Peter Pan Besøg Peter Pan's Websted
 
Peter Pan
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 04 Februar 2005
Lokalitet: Nordsjælland
Status: Offline
Indlæg: 20276
Sendt: 04 Juni 2017 kl. 08:16 | IP-adresse registreret  

Hvad er din holdning til Bang & Olufsen i 2017 ? - Læs her.



__________________
Mvh. Peter Pan. Se link - DIN-RJ45-Adapter.- PPsetup.- Div.& Diy.
Til top Vis Peter Pan's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Peter Pan Besøg Peter Pan's Websted
 
Peter Pan
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 04 Februar 2005
Lokalitet: Nordsjælland
Status: Offline
Indlæg: 20276
Sendt: 26 Juli 2017 kl. 07:49 | IP-adresse registreret  

Struer-virksomheden Bang & Olufsen satser offensivt på udvikling af ikke-stationære produkter.
Selskabet fokuserer på en salgsoffensiv i USA og Kina, mens traditionelt udstyr og hovedmarkedet
i Europa skubbes i baggrunden. Aktien er en knald eller fald-satsning.

Årsregnskabet 2016/2017 viste endnu en gang underskud, men nulpunktet er dog passeret – i hvert
fald ifølge ledelsens opfattelse.

Produktionen i Tjekkiet er solgt fra, ligesom medarbejderstaben på et år er reduceret fra 1.734 til
1.169. For 25 år siden var B&O tre gange så stor en virksomhed.

B&O er dermed i båd med GN Store Nord, som har koncentreret indsatsen om ethvert selskabs to
fixpunkter: Produkt­udvikling og salg – alt andet kan købes »ude i byen«. For­delene ved dette skal
vise sig i form af en mere adræt og fleksibel organisation, hvilket på businesssprog benævnes »agil«.

Af John Solhøj og Lau Svenssen - business.DK



__________________
Mvh. Peter Pan. Se link - DIN-RJ45-Adapter.- PPsetup.- Div.& Diy.
Til top Vis Peter Pan's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Peter Pan Besøg Peter Pan's Websted
 
Peter Pan
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 04 Februar 2005
Lokalitet: Nordsjælland
Status: Offline
Indlæg: 20276
Sendt: 14 September 2017 kl. 16:20 | IP-adresse registreret  

10. august 2017 ..... Så sker der igen noget igen ......

Bang & Olufsen er nu klar med BeoLab 50, en ny high-end højttaler fra B&O. En højttaler der
er udset til at løfte arven efter den ikoniske BeoLab 5, altså en højttaler til HiFi-entusiasten.

      

BeoLab 50 er den første højttaler, der udspringer direkte fra Bang & Olufsens BeoLab 90, som
har sat helt nye standarder for high end højttalere. Det er den akustiske forskning og teknologiske
udvikling bag BeoLab 90 som “lillebror” BeoLab 50 nu nyder godt af. B&O's helt egen ‘Acoustic
Lens Technology’ styrer spredningen af de højere frekvenser fra højttalerens top. Linsen spreder
lyden via Beam Width Control i enten 180-grader – ideelt ved sociale sammenkomster eller film 
eller i lydtilstanden Narrow, hvor lyden orienteres mod et dedikeret “sweet-spot”.

Læs merer her



__________________
Mvh. Peter Pan. Se link - DIN-RJ45-Adapter.- PPsetup.- Div.& Diy.
Til top Vis Peter Pan's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Peter Pan Besøg Peter Pan's Websted
 
Peter Pan
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 04 Februar 2005
Lokalitet: Nordsjælland
Status: Offline
Indlæg: 20276
Sendt: 14 September 2017 kl. 16:22 | IP-adresse registreret  

Bang & Olufsen har netop lanceret deres første OLED TV. Det er det første TV i det nye samarbejde med
LG.Sidste år indgik Bang & Olufsen en aftale med LG, om at udvikle og producere TV for det danske luksus
brand. 31 August 2017 er de første TV-modeller i det samarbejde klar til at vise frem på IFA messen i Berlin.

              

BeoVision Eclipse er et OLED TV der kommer i størrelserne 55? og 65?. Under selve skærmen hænger et
sound center, bygget af B&Os egne audioingeniører og nedenfor den et glas panel. Der kan leveres motoriseret
gulvstander samt vægbeslag der både leveres i en manuel og i en motoriseret udgave. Gulvstanderen er samme
type som til BeoVision Avant. Dvs. en fod der drejer i flere led, så skærmen kan stå tættere væggen, og rykke
ud i rummet og dreje, når der er brug for det. Fjernbetjeningen er en variant af BeoRemote One BT, som er
deres fjernbetjening med kombineret infrarød og Bluetooth (for betjening af smart tv). I den nye variant er der
kommet direkte knapper for Netflix og Amazon streamingtjenester.

Sound centret har 3 kanaler: Venstre, center og højre. Der er muligheden for forskellige fronter, med og uden
stof og i med stoffet i forskellige farver. Eclipses Smart TV bygger på LG's C7 panel 2017 og WebOS, som
byder på en bred palette af apps til streaming, musik og underholdning.



__________________
Mvh. Peter Pan. Se link - DIN-RJ45-Adapter.- PPsetup.- Div.& Diy.
Til top Vis Peter Pan's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Peter Pan Besøg Peter Pan's Websted
 
Snejbjerg67
Lukket konto
Lukket konto
Avatar
Eget ønske!

Bruger siden: 11 September 2017
Lokalitet: Jylland
Status: Offline
Indlæg: 79
Sendt: 14 September 2017 kl. 20:31 | IP-adresse registreret  

Hej!

B&O er for mig en del af min opvækst. Det stod for mig som uopnåeligt, men når man var til privatfester hos kammerater stod der tit B&O anlæg på reolen. Jeg har aldrig haft selv haft andet end en cd-afspiller, tror den hed 5000. Ikke fordi jeg ikke vil have mærket, men mere fordi jeg synes hele anlægget skal være B&O. Det passer bare bedst sammen. Nuvel, i sommer havde jeg den store fornøjelse, at være til komsammen med ham Mr.. Martin, som har udviklet Beolab 90 og 50. Jeg fik en demonstration af Beolab 90 og kan ligeså godt sige, at havde jeg rigeligt med penge købte jeg Beolab 90 og ville derefter aldrig kigge mig tilbage. Jeg har aldrig som i Aldrig.. hørt noget lignende. De lød simpelthen så godt, at alt andet var ligegyldigt. Det var jo bare at vælge nye numre hele tiden. Diverse hifiudstillinger og hvad ved jeg var lige pludselig ordinært. Wilson, Mark Levinson, Dynaudio osv. fuldstændig ligegyldigt. Intet af det når dem til sokkeholderne. 500000kr er afsindigt mange penge. Alt for mange for mig. Til gengæld er det fedt at have hørt dem og ikke mindst fået fortalt om processen. Samtidig får man jo næsten en færdig pakke hvor kun et afspilningsmedie mangler. Nu har man lidt at stræbe efter��.

__________________
Venlig hilsen
Keld
Til top Vis Snejbjerg67's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Snejbjerg67
 
Peter Pan
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 04 Februar 2005
Lokalitet: Nordsjælland
Status: Offline
Indlæg: 20276
Sendt: 09 Oktober 2017 kl. 19:15 | IP-adresse registreret  

Bang & Olufsen Status:

Bang & Olufsen har distributionsanlæg i Herning, der servicerer forhandlere og kunder over hele verden.
I 2015 droppet B&O selv at stå for driften af sit distributionscenter i Herning, som et led i trimningen af
forretningen B&O. - Peter Bogh Langebæk Logistik stod bag løsningen, og har været B&O’s partner
på logistikområdet i tre årtier.
____________________________________________________________ ___________________

På fabrikken i Tjekkiet som tidligere var ejet af Bang & Olufsen, men nu er solgt til selskabet Tymphany
Acoustic Technology HK Limited. Tymphany er ejet af et Taiwanesisk firma (Primax). Varetages nu
samleopgaver F.eks af Beolab 90. Fabrikken i Tjekkiet har overtaget den danske B&O elektronik
fabrikants produktion. Men også mange andre steder i verden får B&O produceret deres produkter.

Efter September måned 2017, vil der være ca. 600 ansatte tilbage hos B&O i Struer og ca.150 i Lyngby.
Tilbage i Struer er aluminiumsproduktionen, samt en udviklings afdeling. Her er B&O's programmører i
fuld gang med at skrive software til et BeoVision Eclipse.
____________________________________________________________ ___________________

Bang & Oufsen taber stadig penge -
B&O kom den 4 oktober med regnskab for de første tre måneder af regnskabsåret 2017/2018.
Første kvartal af det forskudte regnskabsår for B&O bød på et underskud efter skat på 55 mio kr.
Det er dog en fremgang i forhold til samme periode sidste år, der viste et bundlinjeunderskud på 67 mio kr.

Mens der altså stadig ikke er penge i at drive B&O, så kan selskabet glæde sig over en fremgang i salget
på 15 procent til 592 mio kr i kvartalet. Kilde: DR TTV  4. Oktober 2017.
____________________________________________________________ ____________

Bang & Olufsen forbereder et salg af flere produkter udenom B&O-butikkerne.

Mens B&O lukker flere af egne butikker verden over, så forbereder de et øget salg via internettet. I dag er
det kun B&O PLAY produkter der kan købes udenfor B&O-butikkerne, men i fremtiden bliver det måske
også muligt lige at impulskøbe et par BeoLab 50 en sen aften. Bang & Olufsen ser muligheder i også at sælge
de dyrere luksusprodukter via nettet, som et suplement til butikkerne.

“Vi begynder at bygge en mere digital distribution. Hidtil har vores digitale salg været primært af B&O Play-
produkter. Det har i høj grad været Amazon i USA og TMall i Kina. Nu kigger vi på, hvordan både Play og
Bang & Olufsen-mærket kan komme til at spille en større rolle digitalt”, fortæller Henrik Clausen, adm. direktør
i B&O, til Berlingske.

Bang & Olufsen har ansat 31-årige Christian Birk i en nyoprettet stilling som CDO (Chief Digital Officer) og
hans opgave bliver at få selskabet gjort mere digital i salgsledet. Af Lars Ladingkær - 6. oktober 2017.



__________________
Mvh. Peter Pan. Se link - DIN-RJ45-Adapter.- PPsetup.- Div.& Diy.
Til top Vis Peter Pan's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Peter Pan Besøg Peter Pan's Websted
 
Hermann.
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 18 April 2007
Lokalitet: Østjylland
Status: Offline
Indlæg: 2150
Sendt: 09 Oktober 2017 kl. 22:11 | IP-adresse registreret  

Fik en demonstration af beovision Eclipse i B&O butikken på torvet i Herning. Det virkede elegant og lyden var også god. Og billedet var helt
forrygende godt, men det koster. De vil vist lade Avant 55" gå ud, og satse på eclipse istedet ihvertfald i 55". Også Beolab 50 var
imponerende og jeg fik demonstreret hvordan linsen på toppen kan styres med fjernbetjeningen, alt efter hvordan man vil lytte til
musikken. Og forstærkeren i højtaleren har power, nok til selv de største stuer, og der var virkelig både fylde og dybde i lydbilledet da der
blev spillet lidt højt.

__________________
Venlig hilsen
Hermann
Til top Vis Hermann.'s Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Hermann.
 
Peter Pan
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 04 Februar 2005
Lokalitet: Nordsjælland
Status: Offline
Indlæg: 20276
Sendt: 16 November 2017 kl. 15:25 | IP-adresse registreret  

7. apr 2016 - Bang & Olufsen investerer millioner i at ombygge fabrik til fælles
arbejdsplads for 250 medarbejdere. - Skriver tvmidtvest.

Har nogen hørt noget siden.



__________________
Mvh. Peter Pan. Se link - DIN-RJ45-Adapter.- PPsetup.- Div.& Diy.
Til top Vis Peter Pan's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Peter Pan Besøg Peter Pan's Websted
 
Peter Pan
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 04 Februar 2005
Lokalitet: Nordsjælland
Status: Offline
Indlæg: 20276
Sendt: 13 December 2017 kl. 09:37 | IP-adresse registreret  

”Bang & Olufser -- Vi begynder at bygge en mere digital distribution. Hidtil har vores digitale salg
været primært af B&O Play-produkter. Det har i høj grad været Amazon i USA og TMall i Kina.

Nu kigger vi på, hvordan både Play og Bang & Olufsen-mærket kan komme til at spille en større
rolle digitalt”, fortæller Henrik Clausen, adm. direktør i B&O, til Berlingske.

Hvad er din holdning til, f.eks kun at kunne købe et BeoVision Eclipse over internettet.  

Mvh



__________________
Mvh. Peter Pan. Se link - DIN-RJ45-Adapter.- PPsetup.- Div.& Diy.
Til top Vis Peter Pan's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Peter Pan Besøg Peter Pan's Websted
 
Hermann.
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 18 April 2007
Lokalitet: Østjylland
Status: Offline
Indlæg: 2150
Sendt: 13 December 2017 kl. 20:35 | IP-adresse registreret  

Der burde ikke været noget problem i at købe et TV over nettet. B&O er også begyndt at sælge, med play produkterne, begge dele håber B&O sikkert vil kunne øge salget og det er da selvfølgelig helt OK at gøre det.

__________________
Venlig hilsen
Hermann
Til top Vis Hermann.'s Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Hermann.
 
Peter Pan
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 04 Februar 2005
Lokalitet: Nordsjælland
Status: Offline
Indlæg: 20276
Sendt: 14 December 2017 kl. 11:59 | IP-adresse registreret  

@ Hermann.

Min mening - At kunne gå i en B&Obutik, for at se f.eks et BeoVision Eclipse i virkeligheden,
få en personlig rådgivning om et nyt tv, har en stor betydning for mig. Så jeg vil aldrig købe et
BeoVision Eclipse 55" med aluminium front til 68.995 Kr. via internet handel. BeoPlay ligger
i en anden prisklasse, så her er internet handel vel ok.



__________________
Mvh. Peter Pan. Se link - DIN-RJ45-Adapter.- PPsetup.- Div.& Diy.
Til top Vis Peter Pan's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Peter Pan Besøg Peter Pan's Websted
 
Hermann.
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 18 April 2007
Lokalitet: Østjylland
Status: Offline
Indlæg: 2150
Sendt: 14 December 2017 kl. 19:23 | IP-adresse registreret  

Jeg fik en demonstration af Beovision Eclipse i en B&Os shop. Og det var virkelig et godt TV, men prisen er også derefter. Og jeg ville da også købe hos B&O i givet fald, men hvis andre vil gøre noget andet er det da deres valg.



Butikken er lige så flot indvendigt som udvendigt. Og placeringen bliver vist ikke bedre.

__________________
Venlig hilsen
Hermann
Til top Vis Hermann.'s Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Hermann.
 
Peter Pan
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 04 Februar 2005
Lokalitet: Nordsjælland
Status: Offline
Indlæg: 20276
Sendt: 09 Januar 2018 kl. 09:07 | IP-adresse registreret  


En del af mit setup. Er du til vinyl, er denne version værd at gå efter.



Download manual.

__________________
Mvh. Peter Pan. Se link - DIN-RJ45-Adapter.- PPsetup.- Div.& Diy.
Til top Vis Peter Pan's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Peter Pan Besøg Peter Pan's Websted
 
Peter Pan
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 04 Februar 2005
Lokalitet: Nordsjælland
Status: Offline
Indlæg: 20276
Sendt: 16 Februar 2018 kl. 12:01 | IP-adresse registreret  


Jeg ved det var en B&O tradition fra tidligere BV-tv generationer som BeoCenter AV5
og BeoVision 7 at højttaleren er bredere end tv panelet, men det kræver mere plads.



Her ses en version af BeoVision Eclipse uden bred højttaler. Syntes i det ser helt
forkert ud, eller vil det være ok at kunne vælge mellem to Eclipse versioner.

__________________
Mvh. Peter Pan. Se link - DIN-RJ45-Adapter.- PPsetup.- Div.& Diy.
Til top Vis Peter Pan's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Peter Pan Besøg Peter Pan's Websted
 
Peter Pan
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 04 Februar 2005
Lokalitet: Nordsjælland
Status: Offline
Indlæg: 20276
Sendt: 14 Marts 2018 kl. 09:47 | IP-adresse registreret  


Dette skrev de i avisen Januar 2018 - B&O-topchef omfavner Apple og Google:
»Vi har meldt os ind i virkeligheden. Før ville vi have opfundet vores egen dims fra bunden«

Efter flere nærdødsoplevelser er selvtilliden vokser frem i B&O siger en behersket optimistisk
topchef Henrik Clausen efter halvårsregnskab, der endelig viser overskud. Med undtagelse
af luftfartsselskabet SAS er der få selskaber herhjemme, der har haft så mange nærdøds-
oplevelser som det danske elektronik-klenodie. Men nu har Bang & Olufsen gang i noget,
der kan vise sig at være en bemærkelsesværdig turnaround.

Det ser ud for mig som stærk vækst i BeoPlay,. Kan det flytte noget hos 'gamle'- Beofan.

__________________
Mvh. Peter Pan. Se link - DIN-RJ45-Adapter.- PPsetup.- Div.& Diy.
Til top Vis Peter Pan's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Peter Pan Besøg Peter Pan's Websted
 
Peter Pan
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 04 Februar 2005
Lokalitet: Nordsjælland
Status: Offline
Indlæg: 20276
Sendt: 09 April 2018 kl. 09:35 | IP-adresse registreret  



  Her

__________________
Mvh. Peter Pan. Se link - DIN-RJ45-Adapter.- PPsetup.- Div.& Diy.
Til top Vis Peter Pan's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Peter Pan Besøg Peter Pan's Websted
 

<< Forrige Side af 42 Næste >>
  Indryk indlægOpret nyt emne
Printervenlig udgave Printervenlig udgave

Skift forum
Du kan ikke oprette nye emner i dette forum
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum
Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum
Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum
Du kan ikke stemme i dette forum

Copyright © 2024 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes