Tilbage til HIFI4ALL.DK 25. juni 2017 | 08:51   

  NAVIGATION  Retningslinier for brug af Hifi4all  
HjælpHjælp  ChatChat  Aktive emnerAktive emner  Vis brugereBrugere  Søg i forumSøg  Opret ny brugerOpret ny bruger  Log indLog ind
Billeder af min hjemmebiograf
 HIFI4ALL Forum : Billeder af min hjemmebiograf
Emne Emne: Jack’s Bio - Meridian Indryk indlægOpret nyt emne
Side af 31
Forfatter
Besked << Forrige emne | Næste emne >>
JackD
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 14 September 2003
Lokalitet: Jylland
Status: Offline
Indlæg: 1806
Sendt: 02 August 2016 kl. 08:19 | IP-adresse registreret Citér JackD

Her er en tegning af stue hvor der går et Supra Lorad kabel fra el.tavle i LK schucko stikkontakt. Med separat gruppe.

Det går i 13 A Supra for at sikre mod lynnedslag. Videre i DC blocker og bliver fordelt til de to Isotek strømskinner med RFI Dæmpning. Det smarte ved det her er at jeg ikke får de Apparater i DC blockeren, der genererer DC, fra de to Isotek strømskinner går de til Supra stikdåser der fordeler strømmen så jeg har nok stik.

DC blockeren. Vil jeg senere forklare lidt nærmere om. Den blokerer alt DC fra el-nettet. Derfor er det vigtigt der ikke indsættes Apperater der generer DC i blockeren. En DC blocker blokerer alt DC fra nettet 

__________________
Livet er for kort til kedeligt HIFI

M.v.h Jack

Min hjemmebio
Til top Vis JackD's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af JackD Besøg JackD's Websted
 
sussy
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 09 November 2016
Lokalitet: Stor-København
Status: Offline
Indlæg: 1
Sendt: 09 November 2016 kl. 19:01 | IP-adresse registreret Citér sussy

Rigtig god inspiration... Vi flytter snart ud på landet, og får hus, så nu bliver der snart plads til et ordentlig anlæg :-D
Til top Vis sussy's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af sussy Besøg sussy's Websted
 
JackD
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 14 September 2003
Lokalitet: Jylland
Status: Offline
Indlæg: 1806
Sendt: 28 Januar 2017 kl. 18:29 | IP-adresse registreret Citér JackD

Tak, skal du have. Jeg er så småt ved at være færdig, med det meste af installationen.

__________________
Livet er for kort til kedeligt HIFI

M.v.h Jack

Min hjemmebio
Til top Vis JackD's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af JackD Besøg JackD's Websted
 
JackD
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 14 September 2003
Lokalitet: Jylland
Status: Offline
Indlæg: 1806
Sendt: 27 Februar 2017 kl. 15:26 | IP-adresse registreret Citér JackD

Der er bestilt et sæt System Audio Saxo 1 aktiv højttaler sæt og en System Audio Sub 10 til musik, ved computeren.

Kilde bliver en Meridian Explorer usb DAC. Der forbindes til højttaler med optisk tilslutning. Tilsutning til sub fra højttaler er via phono kabel.

Det skal nok blive et godt computer setup.

__________________
Livet er for kort til kedeligt HIFI

M.v.h Jack

Min hjemmebio
Til top Vis JackD's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af JackD Besøg JackD's Websted
 
JackD
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 14 September 2003
Lokalitet: Jylland
Status: Offline
Indlæg: 1806
Sendt: 03 Marts 2017 kl. 22:44 | IP-adresse registreret Citér JackD

Må sige, de Saxo højttalere, med tilhørende sub spiller røven ud af bukserne. Det er virkelig en fornøjelse at sidde ved computeren. Jeg kan ikke
lade være med at lytte, frem for kun at ''høre'' musik.

Må se om jeg kan få lavet lidt kabler, her i weekenden.

__________________
Livet er for kort til kedeligt HIFI

M.v.h Jack

Min hjemmebio
Til top Vis JackD's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af JackD Besøg JackD's Websted
 
ning
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 04 Maj 2006
Lokalitet: Århus
Status: Offline
Indlæg: 450
Sendt: 04 Marts 2017 kl. 09:53 | IP-adresse registreret Citér ning

Jeg kan ikke se nogen tegning af stuen, er det mig der er ?

__________________
mvh Ning
Til top Vis ning's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af ning
 
JackD
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 14 September 2003
Lokalitet: Jylland
Status: Offline
Indlæg: 1806
Sendt: 05 Marts 2017 kl. 17:33 | IP-adresse registreret Citér JackD

Jeg har sat en granit flise, under subwoofer. Jeg har satt Gamut PHI5, alu fødder, under hver computer højttaler, der står på, dæmpene fødder. De bruges normalt, under apperater, som Blu-ray, afspillere.

Sustem Audio Saxo 1, er egentlig passive. Hvor der sidder en forstærker, i den ene højttaler, der driver den anden. Det er en udbredt misforståelse, de er aktive, der er ingen DSP prossering, som i mine Meridian DSP aktive højttalere, men de lyder nu godt aligevel.


Jeg havde, en del, kabler og stik liggende, som jeg har lavet lidt kabler af:
DIY Signal kabel, Supra IFSL med originale stik til, pseudo balanceret, MIT Y-Splitter. 
DIY Supra Lorad 2.5, med Supra Schucko og Supra Apperat stik. 
DIY Violin, højttaler kabel, i SA8FN kobber, med banan stik. Der er brugt to kabler, et mellem hver terminal, på højttalerne.



__________________
Livet er for kort til kedeligt HIFI

M.v.h Jack

Min hjemmebio
Til top Vis JackD's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af JackD Besøg JackD's Websted
 
JackD
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 14 September 2003
Lokalitet: Jylland
Status: Offline
Indlæg: 1806
Sendt: 31 Marts 2017 kl. 01:44 | IP-adresse registreret Citér JackD

Lidt Nyttig viden jeg har udarbejdet.



Kort Om Elektroakustik


Lyd er luftmolekyler i bevægelse
          
Luft molekyler er i evig bevægelse (Vibration).

Vibrationerne kan være mindre eller mere hurtige, heraf afhænger luftens temperatur. Men samtidig med, at molekylerne vibrerer, kan de også påvirkes af kræfter, som flytter dem.      
     Flyttes de f.eks. i regelmæssige skub af en svingende streng, der ikke selv flytter sig, opstår en række over og undertryk.
     Overtryk opstår, når molekylerne skubbes og undertryk, når strengen svinger tilbage for at skubbe en gang til. Disse over/undertryk forplanter sig til alle sider fra strengen. Når de når vores ører opfattes de som lyd af en bestemt karakter.
Akustiske Grundbegreber
Lyd er elastiske molekylesvingninger i luft, væske eller faste stoffer

Lydbølger kan derfor ikke transporteres igennem Det Tomme Rum i modsætning til f.eks. Elektromagnetiske bølger som radiobølger og lys.

Lyd er energitransport af mekanisk energi (Svingnings energi, bevægelses energi), da molekylerne udfører deres svingninger omkring en ligevægtsstilling, de flytter sig ikke.

Lydsvingninger i luft forplantes som længdesvingninger. Det vil sige at principielt er lydsvingninger ’’Vekselsignaler’’. Altså symmetriske trykvariationer omkring en nul linie, denne nul linie er det statiske lufttryk, barometerstanden.

Der er en vigtig sammenhæng mellem lyd-hastigheden c, bølgelængden λ og frekvensen f:
Lydens Hastighed

Hvor hurtigt, vi hører lyden, afhænger af afstanden til den svingende streng. Lydbølgerne skal jo først tilbagelægge denne afstand. Hastigheden de gør det med, er altid konstant. Kun lidt afhængig af luftens temperatur og atmosfærens tryk.
Lydens hastighed er ca. 340m. pr. sekund

Lydens tonehøjde/frekvens
Hvis vi stadig går ud fra strengen der svinger frem og tilbage, kendetegnes
lydens tonehøjde og karakter af, hvor hurtigt strengen svinger, og hvor store udsvingene er.
     Svinger strengen f.eks. frem og tilbage 200 gange i sekundet, ved vi nøjagtigt, hvor mange gange i et givet tidsrum denne begivenhed indtræffer.
     Tidsrummet er et sekund og hyppigheden 200 gange. Dette betegner vi med ordet frekvens. Strengens svingningsfrekvens er altså 200, og tonen, den udsender, siges derfor at ligge på 200 Hz.

Lydens frekvens er antallet af svingninger pr. sekund

Frekvens måles i Hertz (fork. Hz) (Det vil sige måle-enheden er Hertz)

Det hørbare frekvensområde strækker sig fra ca. 20 Hz til ca. 18 kHz

(kHz = kilohertz = 1000 Hz)

Frekvensområdet 20 Hz - 20 kHz betegnes audio-området

Ikke Hørbare frekvens områder

Under det hørbare frekvensområde ligger infralyd-området:       & nbsp;  0-20 Hz

Over det hørbare frekvensområde ligger ultralyd-området:       & nbsp;  20 kHz og opefter

Lydens styrke/Amplituden           
          
Tones styrke afhænger af, hvor langt ud til siderne strengen bevæger sig med disse 200 gange i sekundet. Er udsvingene meget små, kan strengen kun aflevere meget lidt svingningsenergi til luften. Er udsvingene omvendt store afleverer strengen meget svingningsenergi.
(Udsvingenes størrelse benævnes amplituden)
     Efterhånden som strengens energi gives til luften og forplantes videre som lydbølger, falder den til ro i sin hvilestilling. Amplituden bliver mindre og mindre, og tonen svagere og svagere. Indtil bevægelsen helt ophører, og tonen dør ud.
     Selvom tonen er meget kraftig, kan vi godt opfatte den som meget svag, hvis vi befinder os langt fra lydkilden. Grunden er, at lydenergien ikke kan påvirke uendelige mængder af luft, men svækkes og fortyndes efterhånden som afstanden til lydkilden øges.
     Fordobles afstanden halveres lydstyrken, hvorimod lydenergien (kaldet intensiteten) aftager med en fjerdedel.
Lydtryk                               
Tonens styrke afhænger af udsvingenes størrelse

Udsvingenes størrelse benævnes amplituden

Lydtransmissionen gennem luften medfører som nævnt små trykvariationer omkring det statiske lufttryk barometerbestanden. Se Akustiske Grundbegreber

Jo støre lydtrykvariationerne er, jo kraftigere opfattes lyden.

Lydtrykket angives i måleenheden en Pascal, Pa
Lydens Bølgelængde                     
En bølgelængde består af en bølgetop og en bølgedal, altså en svingning. Afstanden mellem disse to toppe angiver bølgelængden. Uanset hvor mange toppe og dale, der optræder pr. sekund, ved vi at bølgetoget bevæger sig fremad med 340 m i sekundet.
     Vi kan nu dividere hastigheden med det antal gange bølgelængden gentager sig, altså lyden frekvens. Er frekvensen 200 Hz, dividerer 340 med 200 og får, at bølgelængden for en 200 Hz tone er 1,7 m.
     Dette er interessant, fordi en højtalers gengivelse af dybe toner, meget nøje hænger sammen med rummets størrelse. Det er klart, at man ikke får gengivet en dyb tone særlig godt, hvis der ikke er plads til den i stuen.
     Eks. En 50 Hz. tone skal bruge 6,80 m. for at gengive 50 Hz., hvis den ikke får det bliver lydbølgen »Klemt« og resultatet ikke overbevisende.

200 Hz har en bølgelænge på 1,70 m.
100 Hz har en bølgelænge på 3,40 m.
50 Hz har en bølgelænge på 6,80 m.

En bølgelængde består af en bølgetop og en bølgedal.

Afstanden mellem disse to toppe angiver bølgelængden.

Bølgetoget bevæger sig fremad med 340 m i sekundet.

Bølgelængden angives normalt ved λ (Lambda)


__________________
Livet er for kort til kedeligt HIFI

M.v.h Jack

Min hjemmebio
Til top Vis JackD's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af JackD Besøg JackD's Websted
 
JackD
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 14 September 2003
Lokalitet: Jylland
Status: Offline
Indlæg: 1806
Sendt: 31 Marts 2017 kl. 02:23 | IP-adresse registreret Citér JackD

Lyd er luftmolekyler i bevægelse
Den luft vi indånder og er omgivet af, består af en masse små bestanddele/molekyler. Disse molekyler er i evig bevægelse (Vibration). Vibrationerne kan være mindre eller mere hurtige, heraf afhænger luftens temperatur. Men samtidig med, at molekylerne vibrerer, kan de også påvirkes af kræfter, som flytter dem. Flyttes de i regelmæssige skub af en svingende streng, der ikke selv flytter sig, opstår en række over- og undertryk. Overtryk opstår, når molekylerne skubbes, og undertryk, når strengen svinger tilbage for at skubbe en gang til. Disse bølgebevægelser af over/undertryk forplanter sig til alle sider fra strengen. Når de når vores ører opfattes de som lyd af en bestemt styrke og karakter.

Vibration: En lille hurtig svingning i en fast genstand her molekyle.
Vibrere: Ryste svagt og meget hurtigt

Lyd er en energitransport af mekanisk energi (Svingnings energi, bevægelses energi), idet
molekylerne udfører deres svingninger omkring en ligevægtsstilling, de flytter sig ikke. Lydsvingninger i luft forplantes som længdesvingninger.

Lydens Hastighed
Hvor hurtigt, vi hører lyden, afhænger af afstanden til den svingende streng. Lydbølgerne skal jo først tilbagelægge denne afstand. Hastigheden de gør det med, er altid konstant. Kun lidt afhængig af luftens temperatur og atmosfærens tryk, men ikke af frekvensen. Ved stuetemperatur er lydens hastighed ca. 340m. pr. sekund i luft. Lydens hastighed påvirkes ikke af frekvensen.

Lyd kan også transmitteres i andre medier, her afhænger lyd-hastigheden af mediet, og her har dets temperatur og atmosfærisk tryk ligeledes betydning:

Lydens tonehøjde
Hvis vi stadig går ud fra strengen der svinger frem og tilbage, kendetegnes lydens tonehøjde også kaldet frekvens af, hvor hurtigt strengen svinger. Svinger strengen f.eks. frem og tilbage 200 gange i sekundet, ved vi nøjagtigt, hvor mange gange i et givet tidsrum denne begivenhed indtræffer. Tidsrummet er et sekund og hyppigheden 200 gange. Dette betegner vi med ordet frekvens, som der måles i Hertz. Strengens svingningsfrekvens er altså 200, og tonen, den udsender, siges derfor at ligge på 200 Hz. Lydens frekvens er antallet af svingninger der passerer pr. sekund.

Frekvens måles i Hertz (fork. Hz) (Det vil sige måle-enheden er Hertz). Det hørbare frekvensområde strækker sig fra ca. 20 Hz til ca. 18 kHz (kHz = kilohertz = 1000 Hz). Frekvensområdet 20 Hz - 20 kHz betegnes audio-området.

Under det hørbare frekvensområde ligger infralyd-området: 0-20 Hz
Over det hørbare frekvensområde ligger ultralyd-området: 20 kHz og opefter

Lydens styrke/amplituden
Tones styrke også kaldet lydniveau afhænger af, hvor langt ud til siderne strengen bevæger sig med disse 200 gange i sekundet. Er udsvingene meget små, kan strengen kun aflevere meget lidt svingningsenergi til luften. Er udsvingene omvendt store, afleverer strengen meget svingningsenergi. Udsvingenes størrelse benævnes amplituden.
Efterhånden som strengens energi gives til luften og forplantes videre som lydbølger, falder den til ro i sin hvilestilling. Amplituden bliver mindre og mindre, og tonen svagere og svagere. Indtil bevægelsen helt ophører, og tonen dør ud.
Selvom tonen er meget kraftig, kan vi godt opfatte den som meget svag, hvis vi befinder os langt fra lydkilden. Grunden er, at lydenergien ikke kan påvirke uendelige mængder af luft, men svækkes og fortyndes efterhånden som afstanden til lydkilden øges.
Fordobles afstanden halveres lydstyrken, hvorimod lydenergien (kaldet intensiteten) aftager med en fjerdedel.

Tonens styrke/lydniveau afhænger af udsvingenes størrelse.

Udsvingenes størrelse benævnes amplituden.
Amplitude: En svingnings største udsving.

Intensitet: En gennemtrængende kræft.
Lydens Bølgelængde
En bølgelængde er længden af en svingning. Uanset hvor mange toppe og dale, der optræder pr. sekund, ved vi at bølgetoget bevæger sig fremad med 340 m. i sekundet.
Vi kan nu dividere hastigheden med det antal gange bølgelængden gentager sig, altså lyden frekvens. Er frekvensen 200 Hz, dividerer 340 med 200 og får, at bølgelængden for en 200 Hz tone er 1,7 m.
Dette er interessant, fordi en højtalers gengivelse af dybe toner, meget nøje hænger sammen med rummets størrelse. Det er klart, at man ikke får gengivet en dyb tone særlig godt, hvis der ikke er plads til den i stuen.
Nedenunder er bølgelængderne for en 200, 100 og 50 Hz tone angivet. Som det kan ses har en 50 Hz tone en bølgelænge på 6,80 m. og rummet skal derfor være minimum længden af bølgelængden på den lange led. Er den ikke det bliver lydbølgen »klemt«

200 Hz har en bølgelænge på 1,70 m.
100 Hz har en bølgelænge på 3,40 m.
50 Hz har en bølgelænge på 6,80 m

En bølgelængde er længden af en svingning.

Bølgetoget bevæger sig fremad med 340 m i sekundet.

Bølgelængden angives normalt ved λ (Lambda)

Bølgelænden beregnes:

Hvis vi betragter det hørbare frekvensområde fra 20 Hz til 18 kHz bliver de tilsvarende bølgelængder i luft:

- Ved 20 Hz: 340/20 = 17 m.
- Ved 18 kHz: 340/1800 = 1,9 cm.

Lydens svingningstid
Bølgelængden er ikke den eneste faktor af problemer, der spiller ind, når lyden gengives af en højtaler. Der er andre beslægtede familiemedlemmer, der har betydning som lydens svingningstid. Lydens svingningstid beregnes ved at dividere frekvensen op i tallet 1.
Hvis vi går ud fra den overnævnte 50 Hz tone, og vil beregne hvor lang tid den overnævnte tone er om en svingning, dividerer vi 1 med 50 og får 0,02 eller 2/1000 sekund. En meget høj tone på 10.000 Hz, er kun, 0,0001 sek. (1/10.000 sek.), om at svinge en gang. Det er meget kort tid, og længere tid har en højtaler membran heller ikke til at svinge sig i gang med en 10.000 Hz. tone. Så der skal ikke meget tøven til, før det ikke mere er en korrekt 10.00 Hz. tone.

En tone
En tone er sammensat af regelmæssige svingninger, og opfattes som en sammenhængende, ensartet lyd. En tone frembringes ofte af et musikinstrument, en sangstemme eller lignende.
Sinustoner, grundtoner og overtoner
En tone fra et musikinstrument er ikke blot en 50, 100, eller 1000 Hz tone, for var den det, var det en sinustone, og sådan en er sjældent rar at høre på. Tænk på Tv’ets ubehagelige hyletone, når programmet er slut. Det er netop en ren sinustone.
Tonen fra næsten ethvert musikinstrument er sammensat af flere forskellige frekvenser på en gang. Den laveste frekvens opfatter vi som den tone, der spilles. Den bestemmer tonehøjden og kaldes derfor grundtonen. De øvrige frekvenser kaldes overtoner og består som regel af frekvenser et vist antal gange større end grundfrekvensen.
Med andre ord kan det siges at overtoner er:
Svingninger med frekvenser der er multipla af grundtones frekvens.
Multipla: Bøjningsform af multiplum.
Multiplum subst: Et tal hvori et andet tal går op.
Musikinstrumenters klangkarakter
Sådanne dobbelte, tredobbelte, firedobbelte osv. frekvenser kaldes »harmoniske«, fordi en fordobling af frekvens giver en harmonisk fordobling af tonehøjde (En oktav)

Harmonisk: Vellydende, velklingende. Fysisk udtrykt sammenblanding af frekvenser der udgør et vist antal multiplum af grundfrekvensen.
Rene og sammensatte lyde
En ren lyd eller en ren tone betyder en tone der kun indeholder en frekvens.
En ren tone betyder matematisk set, at svingningen er sinusformet. Dvs. at en sinussvingning principielt kun kan indeholde en frekvens. Det er fx sinustoner der kommer ud af en tonegenerator. Det vil altså sige at en ren lyd eller ren tone er en sinustone uden overtoner, der kun indeholder en frekvens..

Omvendt kan man sige at:

En sinustone er en ren enkelttone uden overtoner, der kun indeholder en frekvens.

En tonegenerator: Et apparat til frembringelse af en vedvarende tone inden for det hørbare frekvensområde.

Sammensatte lyde
De fleste lyde vi omgiver os med, er langt fra sinusformede. Musikalske toner som der frembringes af et musikinstrument, er harmoniske. De består af en grundtone plus en række harmoniske overtoner, dvs. deres frekvenser er en, to, tre, fire osv. gange grundtones frekvens. Grundtonen og de harmoniske overtoner er alle sinusformede. En musikalsk tone kan derfor siges at bestå af sinusformede deltoner, nemlig grundtonen plus en række overtoner med et ganske bestemt frekvensforhold til grundtonen.

Grundtonen og de harmoniske overtoner er alle sinusformede.
Sinusformede: Kurveformede

Harmonisk: Vellydende, velklingende. Fysisk udtrykt sammenblanding af frekvenser der udgør et vist antal multiplum af grundfrekvensen
Eksempel:
Når en trompet spiller kammertonen 440 Hz (stan­dardtonen, som musikinstrumenter stemmer efter), be­står trompettonen i virkeligheden af grundtonen 440 Hz plus 880 Hz
(2. harmoniske), 1320 Hz (3. harmoniske), 1760 Hz (4. harmoniske) osv. højt op i frekvensområdet. Deltonerne har altså frekvenserne 1 gang, 2 gange, 3 gange, 4 gan­ge osv. grundfrekvensen. Deltonerne har jo forskellig ind­byrdes lydstyrke, og denne sammensætning er karakte­ristisk for et givet instrument og også karakteristisk for, hvilken tone på instrumentet der er tale om.

Kammertonen 440 Hz er standardtonen, som musikinstrumenter stemmes efter.

Deltoner kaldes også partialerne

Støjsignaler
Et støjsignal består af alle mulige tilfældige frekvenser, der findes ingen harmoniske toner til stede i signalet. Trafikstøj er et eksempel på et støjsignal, hvor de lavfrekvente dele af spektret er dominerende, hvorimod et vandfalds brusen frembringer et støjsignal, hvor de mere højfrekvente dele af spektret dominerer.

Spekter eller spektrum subst: Et område der er varieret og bredt sammensat

Hvid støj eller white noise: Indeholder konstant energi pr. Hz båndbredde

Lyserød støj eller pink noise: Indeholder konstant energi pr. ⅓-oktav eller pr. 1/1-oktav

Båndbredden: Afstanden mellem 3dB afskæringsfrekvenserne på en responskurve. Udtrykkes i enten oktaver eller Hz.
Respons: En reaktion på noget i form af at man melder tilbage eller gør noget = reaktion, feedback, tilbagemelding, svar

En oktav: Et interval, på otte trin i en diatonisk skala. Tone-spring på 8 heltoner
Et interval: Afstanden mellem to toner med frekvensforholdet 2 til 1. Det grundlæggende musikalske interval.
Diatonisk Skala: En skala der består dels af heltonetrin, dels af halvtone trin.

Lyserød støj anvendes ofte sammen med ⅓-oktav spektrum-analysatorer til højtaler og mikrofonmålinger, idet lyserød støj, der udsættes for en ⅓-oktav analyse, teoretisk vil give en vandret frekvensgang. Afvigelser herfra vil da være en „skavank” i målekæden, for. eks i højtaleren.

Spektrum-analysatorer: Et instrument til at analysere sinussvingninger

Lydtryk:
Lydtransmissionen gennem luften medfører som nævnt små trykvariationer omkring det statiske lufttryk barometerbestanden. Se figur 1.2

Jo støre lydtrykvariationerne er, jo kraftigere opfattes lyden.

Lydtrykket angives i måleenheden en Pascal, Pa.

Inden for audio-området akustik, interesserer man sig sjældent for, det virkelige lydtryk, lydniveauet er her mere interessant. Lydniveauet angives i dB og der er kun en reference-værdi som der er fastsat til 20 µPa. Dvs. at et lydniveau på fx 90dB betyder altid det samme. Den ‚‚akustiske dB‛‛ angives som regel uden referenceværdi. Vil man være meget korrekt, kan man skrive 90 dB re 20 µPa. På denne måde har man understreget at referenceværdien er 20µPa.

En forskel på 1 dB kan lige akkurat opfattes af det menneskelige øre. Under normale omstændigheder kan øret opfatte en lydtryk-ændring på 3 dB. Det svarer i W til en fordobling af effekten, enten det drejer sig om ændring om en ændring fra 1 W til 2 W eller fra 25 W til 50 W.

Referenceværdi: En på værdi på 20µPa. der henviser til dB-tallet, som danner grundlag for lydniveauet.

Decibel fork. dB: En logaritmisk enhed der anvendes til at udtrykke forholdet mellem to elektriske eller akustiske størrelser.

Det er praktisk at bruge en logaritmisk skala; en dB-skala. For to lydtryk hedder definitionen:

P0 er lydtrykket; Pa.
dB-tallet kaldes i almindelighed lydtrykniveauet eller blot lydniveauet.



__________________
Livet er for kort til kedeligt HIFI

M.v.h Jack

Min hjemmebio
Til top Vis JackD's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af JackD Besøg JackD's Websted
 
JackD
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 14 September 2003
Lokalitet: Jylland
Status: Offline
Indlæg: 1806
Sendt: 31 Marts 2017 kl. 15:04 | IP-adresse registreret Citér JackD

Hvis man kender bølgelængden og frekvensen kan lyd hastigheden beregnes. Lyd-hastighed beregnes: C =λ/f. Hvis man kender lyd-hastigheden og frekvensen kan bølgelængden beregnes: λ=c/f. Hvis man kender lyd-hastigheden og bølgelængden kan frekvensen beregnes: f= c/λ

__________________
Livet er for kort til kedeligt HIFI

M.v.h Jack

Min hjemmebio
Til top Vis JackD's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af JackD Besøg JackD's Websted
 

Hvis du vil besvare dette indlæg skal du først trykke log ind
Hvis ikke du allerede er oprettet skal du først oprettes som bruger

<< Forrige Side af 31
  Indryk indlægOpret nyt emne
Printervenlig udgave Printervenlig udgave

Skift forum
Du kan ikke oprette nye emner i dette forum
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum
Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum
Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum
Du kan ikke stemme i dette forum

Copyright © 2017 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes