HIFI4ALL.DK tog turen i vinterkulden til Skotland og hilste på Linn og folkene bag...

Se hele besøgsartiklen her:
http://www.hifi4all.dk/content/templates/besogsartikler.asp? articleid=1225&zoneid=4

Det var da trist at lyden ikke behagede redaktøren.
Som jeg umiddelbart ser det, så kunne den HT der er på billedet ligne Kheilid eller deromkring.
Ellers er jeg stensikker på, at JB ved hvad den hedder. Jeg mener den har polyprutmembraner og så en keramisk diskant.
Men var der ikke flere højttalere and den at lytte til - og hvordan lød de så?

Ellers ligner det da sørme en helt moderne fabrik.

Den dersens Majikfidus man ser på billedet, den er der godt nok ikke meget i. Hvad er det for en dimmer, kan den spille både og eller kun eller?

Egentligt en ret fed artikel der viser meget af fabrikken osv. men hvordan i alverden kan man tage en producent seriøst som ikke engang har et fornuftigt lytterum, og så ovenikøbet når de har inviteret det halve af verdens hifi presse, det er da totalt amatøragtigt, og jeg kan da godt forstå at de har brug for noget Tunedemp hvis det er i omtalte lokale de "udvikler" deres produkter.

__________________
Jesper Juul

Jeg er nu mere nervøs for deres håndtering af produkterne, jeres billeder røber faktisk op til flere ikke godkendte ting i deres produktion som med sikkerhed ikke følger alle de normale ESD regler for arbejde med elektronik, som LINN med sikkerhed burde overholde.

Billede 2:

Plastkasser som ikke er ESD godkendt (såfremt de havde været det ville de have været sort eller rødlig (pink polly)

billede 17:

Igen en baaco kasse, som igen ikke er ESD korekt.

Billede 18:

Den røde, overdel til værktøjs kassen, igen ikke ESD rigtig, og den tape der ligger i kassen får nok den omvendte virkning.

Hvis man ser bort fra sådan ting, som BURDE være iorden, især når de har gjort så meget ud af den korekte beklædning, så synes jeg det er pinligt at man ikke magtede at fjerne de fedtede finger og støvet fra det første billede i har taget.

Jeg vil stille lidt spørgsmål ved om de bruger moderne teknikker, det er nu meget normale teknikker de har, især fordi det de laver skal være så billig som overhovedet muligt at producere, pengene bliver brugt i udvikling, og resten, går jo til ejerne.

Ellers er det en ret flok fabrik, ingen tvivel om det, men den er nu ikke meget anderledes end så mange andre fabrikker som laver elektronik.

Ja båt da!

Den er meget langt ude.
Men se da osse lige den dersens Majikfidus.
Uden at jeg skal krænge mig værre ud end højest nødvendigt, så er der ikke meget mere i den end i en Denver fidus i Øftex.
Den må ikke koste meget ud fra billederne.

Men når så det er sagt, så hedder det altså "TUNEDEM"
Det er en forkortelse af Tune og demonstration.
Tune = melodi
Demonstration = 100 værftsarbejdere der er sure over, at de ikke må drikke øl på arbejdspladsen mere.

Så der er altså hverken "DEMP" eller "DÆMP" i "TUNEDEM"

Idéen i tunedem er vel i bund og grund, at legalisere lyden fra hvad som helst.
Hvis du er Linnínist og du har tunedemmet så det basker, så er du lykkelig. Køber du så en ny Majikfidus, så skal du tunedemme igen igen, for ellers får du ikke maksimal musik i ørerne mere.
Hvis du så laver noget andet om, så tunedemmer du igen igen igen igen.
Det betyder mao at ændringerne i anlæggets performance, tonalt skal udballanceres med rummet sammen med interaktionen mellem dine HT´er. Det gør så, at hvis det nye Linn produkt har en afvigende klangballance i relation til de tidligere, så retter du bare på det med placering af dine HTér.
Hvis du så endnu nemmere kan følge melodien i den  nye opstilling, og du nu slet ikke kan lade være med at bræge med på noderne, så kører det bare i "Ivorglide".
Det er i bund og grund læren, hvilket gør det behageligt nemt for konstruktørerne af apparaterne, de behøver end ikke lytte på dem, derfor tror jeg de mangler lytterummet på fabrikken.
Og her har man så forklaringen på hvorfor nogen kan foretrække SMPS, poweropamps, plastenheder og meget andet.

Læg i øvrigt mærke til, at tunedem ofte resulterer i en placering af højttalerne, som er påfaldende tæt på hinanden, hvilket giver lidt gas i mellembassen. Desværre er der nada 3D på den måde, hvilket i øvrigt - i modstrid med det Linn skriver - faktisk er det eneste der beviseligt er på optagelser, hvor 2 mikrofonteknikken er dyrket. Mao. så SKAL der være 3D på 2 mikrofonoptagelser, ligesom der ikke MÅ være monokomponenter i samme, idet disse ikke fysisk kan eksistere. I praksis betyder det, at højttalerplaceringen skal være akustisk usynlig ved gengivelse af den slags optagelser, hvilket igen gør 3D til den vigtigste parameter af alle.
Faktisk er det langt hen ad vejen korrekt, at med 3D følger alt andet stille og roligt.

Man kan dog aldrig bruge multimikede og komprimerede optagelser til det formål.

MUSIKSNOBBERI skriges der så fra Skotland.

Gode optagelser må aldrig bruges til at vurdere et set-up.
Bedst er det at bruge decideret dårlige optagleser.
Men det vidste vi jo alle på forhånd. Man bruger selvfølgelig også altid Charlie Chaplins "modern times" til at vurdere hvor godt en projektor gengiver farver og kontrast.

Og når vi så endeligt er nået så langt, så synes jeg i al ydmyghed, at man bør prøve at lytte til de optagelser der laves af de forskellige producenter.
F.eks. kan Sony lave ganske fantastiske optagelser ved lejlighed, lyt f.eks. til Sibelius på SB5K87882 0878822001. Denon har en perlerække af verdensklasse optagelser lavet af bl.a Peter Willemoes fra vort eget lille land. PW gjorde sig før denon hos Erato, som i datiden var kendt for særdeles troværdige udgivelser. Jeg vil også fremhæve Opus 3, Chesky, Telarc og der er sikkert flere der kan deres kram. Men jeg er også nødt til at tilføje, at jeg stadig mangler at høre noget der har kvaliteter fra Linn records. Faktisk udgør de tæt på bundproppen af det jeg nogensinde har hørt, prøv f.eks. at lytte til John Strong, så hellere hvad som helst.

Hmm!

Jeg har grundet lidt over den besøgsartikel nu, og jeg må sige, at hvis jeg har ret i det jeg tror, så ser det da vist ikke alt for godt ud med troværdigheden i Skotland.

En HIFI virksomhed, som laver udstyr i særdeles pebrede prisklasser og som påberåber sig reproduktionsegenskaber og ægte high fidelity, som ikke råder over et velegnet lytterum.

Hvor er vi da henne?
Man kunne da i det mindste gøre som om, at man gjorde et ærligt forsøg på at nå resultater.
Men i stedet inviterer man hele pressen indendøre, og tilsyneladende er der kun én der opdager hvordan det faktisk forholder sig.

Godt gået Bruno - eller hvem det nu var der var vaks ved havelågen.

Nu må jeg jo ligesom ganske ærligt sige, at jeg altid har forholdt mig skeptisk overfor netop Linn og i øvrigt alle andre producenter for den sags skyld. Jeg har de sidste mange år fundet produkternes pris/kvalitetsrelationer for helt ualmindeligt tarvelige hos Linn.

De har proppet poweropamps i selv pænt dyre amps, hvilket tyder på en margin på op mod 95% - og det vel at mærke uden at overdrive.

Jeg har desuden en fæl mistanke om, at stort set samtlige produkter er udviklet ved at følge application notes slavisk.

Kræfterne lægges i alufræseren, som da i øvrigt gør et flot job, og så produktionsteknikken.

Men de har altså valgt ikke at lytte på dem.
Det er lidt chokerende synes jeg.
Selv hos vor hjemlige B&O lytter man utroligt meget til tingene, og man ved præcist hvad man vil have. Sony har et Europæisk lytteteam, der afstemmer deres produkter efter Europæisk smag og behag.

Så selv verdens mest designvægtede hifi er der brugt mere seriøs lyttetid på end på Skotternes ting.

Det får unægteligt tankerne til at fare i retning af ren og skær boligindretning, men det ved jeg nu egentlig ikke så mange havde deres tvivl om.

[QUOTE=Kurt von Kubik]Hmm!

Jeg har grundet lidt over den besøgsartikel nu, og jeg må sige, at hvis jeg har ret i det jeg tror, så ser det da vist ikke alt for godt ud med troværdigheden i Skotland.

En HIFI virksomhed, som laver udstyr i særdeles pebrede prisklasser og som påberåber sig reproduktionsegenskaber og ægte high fidelity, som ikke råder over et velegnet lytterum.

Hvor er vi da henne? I en tidsalder, hvor branding er blevet aksiomet om hvilket andet andet udspiller sig. Dette har vist i øvrigt vist sig at være uhyre effektivt, når det drejer sig om at få pengene op af både den underkuede ægtemands lommer samt ud af den metroseksuelles penge-clips...
Man kunne da i det mindste gøre som om, at man gjorde et ærligt forsøg på at nå resultater.
Men i stedet inviterer man hele pressen indendøre, og tilsyneladende er der kun én der opdager hvordan det faktisk forholder sig.

Godt gået Bruno - eller hvem det nu var der var vaks ved havelågen.

Nu må jeg jo ligesom ganske ærligt sige, at jeg altid har forholdt mig skeptisk overfor netop Linn og i øvrigt alle andre producenter for den sags skyld. Ahr, hold da op!  Jeg har de sidste mange år fundet produkternes pris/kvalitetsrelationer for helt ualmindeligt tarvelige hos Linn.

De har proppet poweropamps i selv pænt dyre amps, hvilket tyder på en margin på op mod 95% - og det vel at mærke uden at overdrive.

Jeg har desuden en fæl mistanke om, at stort set samtlige produkter er udviklet ved at følge application notes slavisk.

Kræfterne lægges i alufræseren, som da i øvrigt gør et flot job, og så produktionsteknikken.

Men de har altså valgt ikke at lytte på dem. De MÅ da have et rum et sted, det kan da ikke være anderledes med de priser. Hvis de ikke lytter er jeg rystet i min grundvold!
Det er lidt chokerende synes jeg.
Selv hos vor hjemlige B&O lytter man utroligt meget til tingene, og man ved præcist hvad man vil have. Sony har et Europæisk lytteteam, der afstemmer deres produkter efter Europæisk smag og behag.

Så selv verdens mest designvægtede hifi er der brugt mere seriøs lyttetid på end på Skotternes ting.

Det får unægteligt tankerne til at fare i retning af ren og skær boligindretning, men det ved jeg nu egentlig ikke så mange havde deres tvivl om. Jf. hr underkuet ægtemand og hr. metroseksuel

MVH

__________________
Audia Flight CD TWO
VdH the Second XLR
Pass Labs INT-150
VdH the Revelation Hybrid
Von Schweikert VR2
Strøm: de RØDE hospitalskabler, Eichmann stikdåse

Well!

Jeg er altså meget bange for, at det er sandt.
Man inviterer ikke pressen på besøg, og holder dem borte fra et evt. velindrettet og veludstyret lytterum, og slet ikke når de begynder at blive nærgående.
Det vil være helt utænkeligt, eftersom enhver kan sige sig selv, at det vil medføre gisninger om dette og hint.
Jeg tror simpelthen ikke de har andre rum end det der allerede er nævnt.
I modsat fald, da må de da have kigget alt for dybt i kedlerne hos Glenn Goyne.

Jeg tror egentlig vi blot er kommet til bunds i konceptet nu - boligindretning + lidt prestige i en nærmere defineret gruppe.

Her har de så en meget hård konkurrent i B&O, som dog er en del større, og som tilmed går lidt op i hvorledes det faktisk lyder. Om man så kan lide det er en anden sag, men der er fin kontinuitet i Bang & Luffes produkter. Hertil er de faktisk lidt opfindsomme. Og derudover har de vel egentlig aldrig påberåbt sig "high fidelity" som mål. Betjening, design og underholdning er vel kodeordene.

Jeg mener at det nu er på tide at antage, at DAKOLOS princippet gælder i denne verden (De Andre Kan Også Læse Og Skrive) og endda også i Skotland.
Kun de færreste kan gå på vandet, nogen plumper endda helt alvorligt i.