Det er er egentlig ikke mit seneste, men mit FØRSTE musikkøb!!!!

Har lige genanskaffet en pladespiller. Jeg kan hente den senere i eftermiddag eller i morgen

Disse albums ligger klar til at blive afhentet hos den lokale postafdeling:

Bon Iver: Bon Iver


Leonard Cohen: You want it darker


Glæder mig som et lille barn til at gå i gang med en plade-samling igen .... og til at købe mange, mange flere albums i løbet
af den kommende tid. Det bliver dyrt

En blandt mange på vinyl, men den her stikker ud fra mængden.

Bonnie Raitt: Slipstream (dobbelt LP - 150 kr. )



Bonnie Raitt lavede nogle af de bedste blues albums omkring 1990, Nick of time, Luck of the draw, Longing in their hearts og road tested
var alle af høj klasse. Dette album er også rigtig fin afslappende blues.


__________________
Venlig hilsen
Hermann

Brahms:
Liebesliederwalzer op. 52 og 65 plus 3 kvartetter op. 64

Edith Mathis sopran
Brigitte Fassbänder alt
Peter Schreier tenor
Dietrich Fischer-Dieskau baryton
pianoakkompagnement.

Egentlig en munter og dejlig fremførelse af 4 topsolister fra ca, 1980

Genudgivet på DG The Originals DG 00289 477 8619.
Jeg sendte min forstærker til reparation. Jeg skiftede kabler og rør, men den blev ved med at forvrænge. Har også prøvet anden forstærker og cd-spille.

Konklusion: Deutsche Grammophon på en dårlig dag.

Gad vide, hvorfor jeg efterhånden kun meget sjældent køber DG
S..... osse!!!

__________________
mvh
Jens-B

Lidt ærgerligt, at jeg ikke lige kan tjekke op på, hvordan LP-versionen lyder, da størsteparten af mine lp'er er på fjernlager

Jens-B skrev: Konklusion: Deutsche Grammophon på en dårlig dag. Gad vide, hvorfor jeg efterhånden kun meget sjældent køber DG S..... osse!!!

Kender s´gu godt det dér med ærgerligt. Af alle mine klassiske, er ca. 80% af DG´erne nok det mest dynamikfattige i hele min samling. Køber s´gu heller ikke Deutsche Grammophon på vinyl mere.

Men ellers er der røget nogle genoptryk på dobbeltvinyl af Clapton ind på hylden siden sidst...... og så lige "Triplicate" med Dylan. Og så har jeg vel været heldig igen....... Fejlfrie presninger alle som en.

__________________
Alt under 500 watt er til garagen.
Mens Løgnen løb fra Bagdad til Konstantinopel, fumlede Sandheden fortsat rundt efter sine sandaler.

I øvrigt enig i, at DG generelt er dynamikfattige, hvilket jo er virkelig ærgerligt, når de har så kunstnerisk mange fine ting at byde på

De skulle skamme sig sku de

__________________
Vi hører alle forskelligt

Det diskuteres med jævne mellemrum, om manglen på dynamik på DGs lp'er skyldes, at DG (men ikke kun DG) i mange år benyttede en anden EQ-kurve end RIAA under lp-masteringen. Hvis man blot benyttede den korrekte EQ-kurve ved afspilningen, ville det ikke lyde nær så "fladt".

Analoguruer som Fremer og Gregory er (naturligvis!) uenige, hvor Fremer afviser en mere udstrakt brug af andre EQ-kurver end RIAA, mens Gregory nærmest mener, at det mere var reglen end undtagelsen til (vist nok) langt op i 1970erne. Eller noget i den stil.

Hvad enten det er korrekt eller ej, så har nogle producenter af phono-forstærkere taget debatten alvorligt og tilbyder produkter, hvor det er muligt at skifte mellem forskellige afspilningskurver. Det er endog meget seriøse producenter som fx Zanden og Audio Research.

Jeg har ikke i praksis forsøgt at "lege" med forskellige afspilningskurver, så om der er noget om snakken, eller der blot er tale om at ændre på signalet på samme måde som med en "gammeldags" tonekontrol, aner jeg ikke.

Men kunne jeg få lidt mere vital lyd fra mine DG lp'er, så kunne jeg da godt være fristet til at prøve sådan en phono-forstærker på et tidspunkt.

Så burde de i det mindste rette det når de overføre det til cd

__________________
Vi hører alle forskelligt

En nem/billig måde for et hurtigt check kunne være Ifi´s phono corrector.
Den har adskillige equalizeringskurver, selv om den er at klassificere som et "budget produkt"

https://ifi-audio.com/portfolio-view/micro-iphono2/


__________________
Alt under 500 watt er til garagen.
Mens Løgnen løb fra Bagdad til Konstantinopel, fumlede Sandheden fortsat rundt efter sine sandaler.

The Real Wiz skrev: Så burde de i det mindste rette det når de overføre det til cd

Rette hvad?

Hvis optagelsen er forvrænget, så er det nok vanskeligt at ændre på.

Hvis optagelsen er dynamikfattigt optaget, så er det nok også vanskeligt at ændre på.

Selv om man digitalt kan manipulere kildematerialet en del, så gælder devisen "garbage in - garbage out" nok stadigvæk.

Det har vist ikke så meget at gøre med, hva der end er benyttet af EQ-kurve under lp-masteringen?

boydk
Jeg har med interesse læst om den riaa med de mange riaa-kurver indbygget. Det undrer mig bare at se, at dg og decca skulle bruge samme kurve, da jeg jo nok synes, at mine dejlige decca lp'er, som jeg har samlet gennem rigtig mange år, lyder helt fantastisk, medens jeg har 2 dg-indspilninger, som jeg er yderst tilfreds med, hvad klang og dynamik angår, nemlig Michelangelis version af Beethovens 1. klaverkoncert med Giulini som dirigent. Det er en koncertoptagelse. Den anden er Böhms fremragende version af Beethovens 6. symfoni med Wienerne. Det min anke gik på, var den utålelige "skurren", der opstår, når der bare skrues en smule op på potentiometeret. Der er simpelthen udført et stykke arbejde, som DG burde skamme sig over. Det tror jeg nu ikke, de gør.

Jeg erindrer en af de sidste indspilninger af Mozarts sene symfonier med Wienerne og Böhm, jeg kan ikke længere huske nummeret, men det var mellem 39 og 41, hvor der var en frygtelig baggrundsstøj på optagelsen og DG var da fuldkommen ligeglade. Vi er her omkring ca. 1979-80.

DG mener tilsyneladende, at de har en position, hvor de kan være fuldkommen ligeglade.


__________________
mvh
Jens-B

Jeg tænkte på mange af de andre af dg's udgivelser som der nok kunne rettes noget på.
Den overstående burde vist slet ikke være på markedet ude en advarsels mærkat fronten om lyd kvaliteten

__________________
Vi hører alle forskelligt

Ja, jeg forstod bare ikke sammenhængen i forhold til forskellige pladeselskabets brug af forskellige EQ-kurver under lp-masteringen.

Jeg er helt med på, at der er en del DG-udgivelser, hvor den grundlæggende lydtekniske kvalitet ikke er i orden, eller overførslen til cd sikkert heller
ikke er vellykket. Det sidste udtaler jeg mig dog helst ikke mere klippefast omkring, da jeg ikke har cd'er (andet end ganske få til bilen).

Jazz goes to College med Dave Brubecks kvartet fra 1954, en lp med liveoptagelser fra en række universiteter. Jeg fornemmer en massiv spilleglæde og improvisationer, så det gør noget. En hyggelig lp.
Columbia CL 566.
Hvor det dog ærgrer mig, at jeg ikke fik købt flere jazz lp'er tilbage i 60'erne.

__________________
mvh
Jens-B

Her er en artikel om lp produktion og de standarder der er blevet brugt gennem tiden og de er som set i artiklen forskellige

http://www.hi-fiworld.co.uk/vinyl-lp/37-technology/73-
vertical-tracking-angle.html

Med hensyn til DG, så findes de i rigtigt gode indspilninger, dog primært før 1968 i de såkaldte Tulips udgivelser, herefter går det raskt ned af bakke med
indspilnings kvaliteten fra DG, deres cd´er noget nær håbløse.

Når jeg har fået DG lp´er ind, har jeg sorteret dem benhårdt og beholdt dem der lyder godt, langt hovedparten lød lukket eller endda håbløst dårligt

__________________
Hifi hilsen Ramma

DG har nu lavet fremragende optagelser. Beethovens femte med Carlos Kleiber er af super lydkvalitet og kunstnerisk blandt de bedste indspilninger af værket. Karajans ældre indspilninger mens der var tonmeistere, der kunne holde den gråhårede væk fra teknikken er heller ikke dårlige.

ramma skrev: Her er en artikel om lp produktion og de standarder der er blevet brugt gennem tiden og de er som set i artiklen forskellige http://www.hi-fiworld.co.uk/vinyl-lp/37-technology/73-vertic al-tracking-angle.html Med hensyn til DG, så findes de i rigtigt gode indspilninger, dog primært før 1968 i de såkaldte Tulips udgivelser, herefter går det raskt ned af bakke med indspilnings kvaliteten fra DG, deres cd´er noget nær håbløse. Når jeg har fået DG lp´er ind, har jeg sorteret dem benhårdt og beholdt dem der lyder godt, langt hovedparten lød lukket eller endda håbløst dårligt

Ramma, Hvad har skærevinkler at gøre med RIAA ?

Julian "Cannonball" Adderley og hans kvintet med Nat Adderley på kornet, Bobby Timmons piano, Sam Jones bas og Louis Hayes. Liveoptagelse fra The Jazz Workshop i San Francisco oktober 1959.

Sjældent har jeg hørt så veloplagte musikere. Cannonball havde fin humor, der kommer til udtryk i musikken og hans underfundige kommentarer. De er utrolig godt sammenspillede. Louis Hayes er en af mine yndlingstrommeslagere.
Gruppen er især helt oppe på naglerne på side 1. Riverside OJC-035 RLP-1157, 180 GRAM, Lydefri overflade.

Leonard Cohen: Recent Songs.
En af mine yndlingsplader med hr. Cohen, som så ofte med Jennifer Warnes. Teknisk fremragende. Indholdsmæssigt også fremragende. CBS (Sony). 180 g

__________________
mvh
Jens-B