Hej. Erfaring med pass xa100.5.??

Jeg spiller med ML 336 nu

Mvh kennet

Jeg har ingen erfaring med ML.
Jeg har haft XA100.5. Den erstattede en Audio Research VT 200 og var bedre med stor margen. Bibeholdt det "bløde" og lækre, som man
sædvanligvis forbinder med rør og tilføjede total kontrol og smæk i bunden. Jeg skiftede senere ud med nogle noget større modeller fra samme
producent.
Med den reservation at jeg aldrig har hørt ML under kontrollerede omstændigheder vil jeg tro at du ville blive svært tilfreds.

Det var en interessant betrakting, det du opplevde som bedre i Pass sett opp mot Audio Research. Siden du er kjenner av Pass, har du hørt deres
nye integrerte modell? Jeg spør, fordi den koster så uafattelig mange tusenlapper mindre, enn deres separate komponenter.

Hva ML opp mot Pass angår så har vel det noe med årgangen av ML og gjøre, ville jeg tro - men jeg vet ikke med sikkerhet.

Hej NorgesBjørn
(og undskyld krogsgaard, hvis vi kommer til at hi-jacke din tråd)
Jeg har ingen erfaring med de intergrerede modeller. Jeg startede med XA100.5 og kravlede så opad i sortimentet. Jeg har haft fire forskellige effektforstærkere fra Pass. Mit indtryk er at lydfilosofien er gennemgående. Dvs. der er ingen klangmæssig forskel fra den ene serie til den anden.

Det man får med Pass er en blød og lækker lyd kombineret med god kontrol i bunden. Jo højere op i sortimentet, desto større grad af holografisk lydgengivelse. Forforstærkerne ligger i samme gade hvad angår lydfilosofi. Også her er lydbilledet genkendeligt men jo højere op i sortimentet desto højere grad af realisme og holografi.

Men som jeg antydede foroven, krogsgaard: Jeg har kun hørt ML ved messer og i et eller to private hjem og det er nogle år siden. Så vidt jeg erindrer var jeg dog imponeret men ikke i en grad at jeg har forfulgt det ved egne anskaffelser.

Nej det er fint med jeres input. 😊👍🏻

Jeg tænker også på, om der er kraft nok i 100w klasse A.

Jeg har ejet XA160 og har lyttet på XA100.5 ved flere lejligheder hos en god bekendt på højttalere som jeg kender, og jeg oplever ikke en XA100.5 som svag på nogen måder.

Jeg har nu XA200.8 og bemærker en væsentlig forbedring i opløsning og rum sammenlignet med lyden fra de ældre Pass. Definitionen i hele lydbilledet er markant bedre, mens det ekstra saft og pondus i bassen nok bør tilskrives at det er en meget større forstærker. Hvad jeg er mest imponeret over, er kombinationen af den "smooth" spillesti og de mange kræfter, der leder tanken henimod en super god rør forstærker tilsat "steroider".      

Mvh
Henrik

Jeg har været nærkontakt med hele Pass XAxxx.5 serien, og ejet XA100.5 og XA160.5 selv. Jeg er grundlæggende enig med hvad andre skriver om dem.

Vedr. kræfter: jeg har bl.a. spillet med XA100.5 på et sæt Pass SR1, hvilket ikke er de mest effektive højttalere (86 dB) og samtidig har de lav impedans.
Og det kunne sagtens spille op til fest - absolut ingen problemer der!
Nu kommer det selvfølgelig helt og holdent an på, hvad du vil parre XA100.5'erne med. Men hvis du holder dig nogenlunde inden for 'normal området',
kan jeg ikke forstille mig at du får problemer.

Mvh Jesper

Super forstærker.

Har haft alt fra Pass og 100,5 er super amps.

Dem kan du godt hoppe på, også holder de i forhold til ML.

Hvad er den største forskel på ML og Pass.
Har en ML 585 på prøve , men er ret meget i tvivl.
Vil gerne prøve en Pass inde køb.

jensen skrev: Super forstærker. Har haft alt fra Pass og 100,5 er super amps. Dem kan du godt hoppe på, også holder de i forhold til ML.

Hvordan holder??😊

Da den Pass Lab er født brokoblet vil jeg mene at den "hopper hurtigt ud" af sin kl.A effekt hvis den får en lidt hård belastning i det den ser impedansen som den halve. Den er opgivet til 100 watt kl. A men yder i nærheden af 180 watt (kl A/B)

En Mark Levinson 336 yder 1400 watt i 2 ohm og jeg tvivler på at den Pass Lab vil være glad for i det hele taget at spille i 2 ohm. Godt nok er der 20 transistorer pr kanal (10 i hver halvperiode), men idet den er brokoblet svarer det til 5 transistorer pr kanal (pr halvperiode). Er det krævende højttalere (impedans, følsomhed og fasedrej) så vil 336eren gøre jobbet meget bedre.

En brokoblet forstærker på sådan en belastning her, er ikke for børn . Lav impedans og fæle fasedrej, så er der ikke meget kl.a tilbage i ret mange forstærkere

Har også lidt kig på en Mcintosh MC 452 eller 602..

Det er svært at spå om hvad det skulle være, det kommer også an på
hvad man synes der mangler.
En Mark levinson 336 er jo en god stabil forstærker der spiller
dynamisk og med et strejf af varme.

En kraftig Pass Lab vil nok ikke gøre det bedre men sikkert
anderledes.
McIntosh har fordelen ved transformator i udgangen så forstærkeren
belastes bedst muligt.
Så er der krell i den tunge ende og endelig klasse D i den gode ende.
Men igen er det mest et spørgsmål om hvad der mangler med den
Mark levinson 336er.

Jeg kender lyden fra 335 da jeg havde en sådan på visit en uges tid for et år siden, og for mig er der slet ikke tvivl om at der er mere varme og 3D i lyden fra mine 200.8 end fra 335, og jeg tænker at lydsignatur er identisk i 335 vs. 336.

Men der er naturligvis også en verden af tid og penge til forskel imellem en 336 fra 1998 og et sæt pass monotrin i den tunge ende fra 2018. Men den primære forskel tror jeg er at Pass anvender FETs i såvel driver trinnet som i udgangen. Mine 200.8 står i øvrigt lige nu og spiller problemfrit ind i en 1,5 Ohms belastning, i det kritiske bas område, da der er parallel-koblet 2 x 8 Ohms 15" og 2 x 8 Ohms 18" på hvert monotrin. Jeg ved godt det ikke er en 100.5 jeg taler om her, men "dobbelt op" i 200.8, men mit bud er stadig at 100.5 vil forblive stabil i lave impedanser, uanset den så ender med at koble over i A/B..

En anden mulighed jeg glemte er sunfire forstærkere, de driver stort
set hvad man spænder for dem og nogle af dem har 2 output så man
med den ene udgang kan få noget der ligner rør-lyd.
Med sådan en kan man så køre den kanal på mellemtone/diskant og
den anden "normale" udgang på bassen og dermed få "rørklang" med
fuld kontrol over bassen.

Sannerud, jeg gætter på at du så bruger aktiv deling hvad der letter
arbejdet ret meget. Og nu kan de fleste forstærkere godt belastes
med 1 eller 2 ohm, det er et spørgsmål om hvor højt der spilles. Og
der hvor der ligger mest energi i musikken er ikke i dybbassen men
højere oppe.

Sannerud skrev: Jeg ved godt det ikke er en 100.5 jeg taler om her, men "dobbelt op" i 200.8, men mit bud er stadig at 100.5 vil forblive stabil i lave impedanser, uanset den så ender med at koble over i A/B..

Måske lidt mere end dobbelt op 20 udgangstransistorer vs 72
udgangstransistorer

I øvrigt er det efter min mening ikke helt "smart" at vælge en klasse A
forstærker og belaste den så den konstant arbejder udenfor det
område den er bygget til, altså klasse A.
Der ville en klasse B gøre det ligeså godt.

Derfor postede jeg også billedet af den impedans kurve som vil få de
fleste klasse A forstærkere til at "forlade" klasse A og gå i klasse B,
med mindre de har så høj Bias at de kører klasse A i 2 ohm

Begrundelsen for klasse A er at sikre transistorerne fungere i deres lineære arbejdsområde. Det kan man på flere måder. Klasse
AB og A. Og selv om den pågældende forstærker er beskrevet som en klasse A forstærker er der i virkeligheden tale om en
Klasse AB forstærker med høj tomgangsstrøm. Og det er der ikke noget galt i så længe strømforsyningen er tilstrækkelig
dimensioneret. For det er netop en af fordelene ved klasse A. Her kan man ikke snyde med dimensioneringen.

http://www.firstwatt.com/pdf/art_leave_classa.pdf