Tilbage til HIFI4ALL.DK 29. marts 2024 | 16:38   

  NAVIGATION  Retningslinier for brug af Hifi4all  
HjælpHjælp  ChatChat  Aktive emnerAktive emner  Vis brugereBrugere  Søg i forumSøg  Opret ny brugerOpret ny bruger  Log indLog ind
Billeder af mit Hi-Fi / stereo udstyr
 HIFI4ALL Forum : Billeder af mit Hi-Fi / stereo udstyr
Emne Emne: Redfox’s anlæg og mods. Indryk indlægOpret nyt emne
Side af 7
Forfatter
Besked << Forrige emne | Næste emne >>
redfox
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 23 Marts 2006
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 564
Sendt: 21 Oktober 2021 kl. 22:48 | IP-adresse registreret Citér redfox

Hej Highmass,

Takker for en god beskrivelse, som er præcis som du sagde: den blev jeg ikke klogere af, nærmest en slags status quo. Nå, men jeg anede ikke, at Lars havde forladt LC Audio, og startet om igen. Så takker for tippet. Jeg har set lidt på hans engelsksprogede hjemmeside, kun lidt på dansk, og den spammer mig totalt med alle mulige fejl fra siden. Ud over det, er der mildest talt mangelfuld info om hans varer, herunder de to nye clock designs. Det oplyser næsten intet. Jeg tager det som at han nok har haft andre ting at lave, i de sidste 1½-2 år. Så dér må jeg vist hellere ringe til ham og få en ordentlig snak med ham, før end jeg gør mere. Jeg bliver nødt til at forstå, hvad han har kreeret ;)

Tent labs og et par andre kender jeg, men jeg har ikke selv nogen erfaringer med disse. Nu ejer jeg heller ikke en Wadia 270se/27ix combi, men lige præcis dén, har vist et snedigt clock overførsels arrangement; blot ved jeg ikke, om selve clockgenertatoren er super præcis, da den jo også har nogle år på bagen.

Amerikanske tunger som var med til at starte Wadia har dog på et tidspunkt sagt, at den sidste 861se er en smule bedre end 270se/27ix combi'en. Om det så er med mods eller uden, ved jeg ikke, men jeg tænker, at det er med mods. Jeg gad bestemt godt eje een af disse, uagtet hvilken. Jeg tænker, at de uden mods holder et meget højt niveau, og med, ja, der er de bare bedre ;)

Med venlig hilsen,
Redfox.
Til top Vis redfox's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af redfox
 
redfox
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 23 Marts 2006
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 564
Sendt: 26 Oktober 2021 kl. 02:35 | IP-adresse registreret Citér redfox

Så har leg lavet lidt laserbytte:

Og så derefter testet de to cmk-3,2 drev i en af mine VRDs-10'ere. Det spiller fint, men laserne skal justeres i begge, da jeg har rodet en del med dem de sidste to måneder.

Derefter var det tid til at teste cmk-3,2 Super i samme maskiner, og der var samme resultat. Men Super drevet kører utroligt stille og lækkert. Som i rigtigt fedt.



Og endelig var det tid til at lave en test i min Copland CDA-288 Mk, II SE, hvor det også spillede. Derefter tog jeg Superbroen ud, splittede den ad, og flyttede en kabelclips fra et standard cmk-3,2 drev over til kabelholdebeslaget på Super broen, så den blev komplet, da dette manglede. Det løfter drevmotorledninger en smule op og går fri af tallerkenen. For at sætte beslaget på, skal man dog tage bremsen af, og for at gøre dette, skal man tage tallerkenen af også. Så den blev renset, og en dråbe teflonolie med en vatpind på akslen til tallerken. Nøj, hvor kører det lækkert.

Herefter i med delene, og det spiller fint ;) Jeg har dog ikke mulighed for i dag at prøve den inde i stuen ordentligt, da klokken er midt om natten, og der er også en dag i morgen ;)

Herefter er næste trin, at tage det nye moddede cmk-3,2 servoboard ud og aflodde diverse komponenter for, at give plads til installation af min referenceclock XO. Jeg skal dog lige spørge den gode Larsen om hans nye referenceclock og dens eventuelle fortrinligheder, så det må lige vente lidt med installationen, da det jo måske kan vise sig, at der er potentielt mere at hente. Og så senere en masse andre mods.



Med venlig hilsen,
Redfox.

Til top Vis redfox's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af redfox
 
redfox
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 23 Marts 2006
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 564
Sendt: 29 Oktober 2021 kl. 08:52 | IP-adresse registreret Citér redfox

Mja, så var det tid til at geninstallere min Lclock XO og dens separate transformer og forsyning. På min Copland CDA-288, før jeg begyndte at bygge den alt for meget om, havde jeg loddet krystallet X51, C51 og C55 (som er en lille orange trimmer) ud og isat XO'eren ved at føre clock ud signalet til krystallets inderste hul og stel til C51 yderste hul. Easy peasy, når man blot skal følge en vejledning fra LCAudio's hjemmeside.

Men deres vejledning for en Teac VRDS-10 er forkert, idet den siger præcist det samme, og pcb layout kun er delvist det samme. På en VRDS-10's servoboard er der ganske vist et krystal X51, en capacitor C51, men ingen C55 (trimmer) og så er der en C52 og andre forskelle. Hmm... Så kigge lidt på det sammen med en ven, og så finde en generel beskrivelse af clock opsætning på nogle maskiner, og her beskrives de ofte som et krystal med en modstand foran clock'en og så 2 kondensatorer. Jammen det var jo godt, for da stel er den samme til begge kondensatorer, sker der ikke noget ved at lodde dem begge ud. Så på et Teac VRDS-10 servoboard, skal man lodde følgende ud:

- Krystal X51
- C51
- C52

Så ser det således ud:

Herefter loddes clocksignal out i det hul fra krystallet som vender ind mod printets midte. Og stel fra den nye clockgenerator loddes i det hul fra C51, som vender ud mod printets yderkant. Strømforsyning er jo i dette tilfælde ikke fra en lus på servopcb, men en separat transformator, som jeg har skruet fast tidligere, sammen med selve clockgeneratoren. Her er et billede:



Så spiller det, og her er det nye superdrev så klar til at spille:



Mere senere, da jeg skal lave en mere stabil montering af de to forreste stag til drevmontering, ellers vil skuffen ikke være præcist centreret. Mere om dette senere, samt andre sjove mods.

M.v.h.
Redfox.

Til top Vis redfox's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af redfox
 
redfox
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 23 Marts 2006
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 564
Sendt: 01 November 2021 kl. 21:44 | IP-adresse registreret Citér redfox

Jeg er kørt træt i at bruge nu 8 forskellige superlime, som ikke holder. Det knækker af ret hurtigt. Så derfor har jeg målt op, kommet lidt Molotov blå tusch (en slags maling) på under de to forreste stag, monteret drevet, og løftet det ud igen. Det har også den fordel, at da jeg jo tidligere har opmålt til at skuffen skulle sidde helt centreret i frontudskæringen på Copland kabinettet, er den nu rent faktisk også dette ;) Det kan man godt lide. Teac's måde at montere skuffen i forhold til frontpladen er noget mere "løs" end Copland, som er mere paskram. Mere finish.



Så var der to små fine blå tuschafsmitninger på bunden af kabinettet, og med et lille umarkeret område i midten. Det har jeg kørnet, og boret op ad et par gange, samt afgratet. Derefter monteret af nogle bolte som skal holde de to forreste stag til cmk-3,2 drevet. Det virker perfekt, er præcist hver gang man roder med delene ude af maskinen, og det er nu muligt, at repetere en montering af drevet i maskinen, uden uheldige konsekvenser så som at et stag løsner sig. Det skulle jeg nok have gjort fra starten, men det er jo pænest med en usynlig montering. Men hvad, det er to små torx skruer på 3mm som ikke ses overhovedet. Jeg giver dem lidt sort, så er de helt umulige at se.



Jeg har for øvrigt adskilt og renset og smurt topbroen og centerakslen på VRDS-Super drevet. Der er lidt fedt på undersiden af en mellemlægsplade i teflon, som godt kan fornyes, samt rensning og en dråbe teflon olie på akslen. Så kører det HELT lydløst og lækkert. Når jeg nu alligevel var der, vejede jeg delene:

tallerken og bro: 942 gram.
teflon mellemlægsplade: 12 gram.
rustfri umagnetisk topplade: 334 gram.
i alt: 1288 gram.

Det er langt over et kilo tungere end cmk-4,0 som CDA-288 er født med. Men bare rolig, der er mere på vej. Hertil kommer selvfølgelig resten af cmk-3,2 drevet, som er noget tungere og mere solidt lavet, end et cmk 4,0 eller 4,0a. Det giver en lækker svinghjulsmasse som tidligere nævnt. Gangstabilitet. Og da motoren er den samme, spiller det. Ikke noget med afbrændt motor eller startvanskeligheder med at få den op i omdrejninger. Den flyver rundt med det samme.



Men nu over til noget andet:

Jeg kigger lidt på at udskifte en masse kondensatorer. Jeg har trevlet nettet igennem og ser, at mange af de gode kondensatorer som var, er netop dette. Datid. De bliver ikke lavet mere. Men der er andre på vej eller som allerede er kommet. F.eks. ser det ud som om, at Audio Note har overtaget produktionen af Rubycons Black Gate kondensatorer til alm. elektronikbrug. Der er flere serier, og hvis jeg alligevel skal lodde ud og ind, bliver det ikke de villigste, nogle hvor jeg kunne have en forhåbning om, at de ikke blot ville være bedre fordi de er nye, men måske også på grund af deres egenskaber - bedre lyd. Så, jeg vil starte med at skifte ud på hele powersupply boardet og der er en række før og efter.

Giver det mening at skifte fra polare til bipolare (som kan vendes) eller skal det være polare, som ikke kan vendes? Eller lyder de dårligere end en alm. polar kondensator? Der hvor jeg skal arbejde på pcb, er det rene jævnspændinger. Og hvor meget må man hoppe op i værdier, uden at brænde de næste komponenter af, f.eks. en diode, som jeg læste et sted kan blive overbelastet. Er det kun uF eller også Volt? Eller omvendt? Eller kan begge værdier forhøjes? Eller er det helt forbudt?

Som et eksempel, har jeg set lidt på nogle af kondensatorer, som sidder ved de to trafo'er (een til analog og een til digital):

- 5 stk. 3300uF, 16Volt, 85°C.
- 1 stk. 470uF, 5Volt, 105°C.
- 1 stk. 220uF, XX Volt, XX°C.
- 5 stk. 1000uF, 16Volt, 85°C.

Dette er de standardmonterede værdier. Og ud over at de er gamle, kan man læse sig meget frem og tilbage, om det giver mening at overdimensionere en smule. Hvad er konsensus her?

Med venlig hilsen,
Redfox.

Til top Vis redfox's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af redfox
 
redfox
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 23 Marts 2006
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 564
Sendt: 04 November 2021 kl. 23:03 | IP-adresse registreret Citér redfox

Okay, så er jeg så småt gået i gang med at justere laser ind efter specs. Sådan som jeg har forstået det, er det man egentlig gør er, at måle sig frem til, om de servomekanismer som laseren opererer under, er justeret til spec. Hvis de måler forkert, justerer man nogle trimmere, altså små potmetre, for de forskellige servosystemer, så de igen måler inden for spec, og hvis ikke der er andre fejl på systemet, vil man have en meget sikker hurtig og præcis laseraftastning, som giver færrest mulige fejl - mindre fejlkorrektion - bedre lyd. Eller i det mindste stabil lyd ;)

Jeg har ikke noget oscilloskop, en tonegenerator eller for den sags skyld test cd. YEDS-18, nogle testledninger og en stk. 100KOhm modstand. Alle disse, plus et præcist stabilt og nøjagtigt multimeter skal man bruge. Det har jeg som sagt ikke, undtaget multimeteret, ledningerne og modstanden. Så jeg kan jo prøve lidt med mit superstabile Fluke 179 (aldrig bruge et billigt splattermultimeter - det kan eksplodere i hovedet på dig) og et par testledninger med minikroge, som jeg har lavet til lejligheden. Der er altså nogle enkelte testpunkter, som jeg godt kan udføre uden skop o.s.v. Så må jeg læse op på hvordan sådan noget i øvrigt fungerer, og lægge nogle kroner til side til mere værktøj. Hmm... Det er vist dyrt. Nå pyt, i mellemtiden gør jeg det jeg har mulighed for ;)

1/: Rengøring af laser.
Man kan læse meget frem og tilbage om hvordan man resner en laser i en cd-afspiller, en Teac foreslår en dråbe isopropylalkohol på en miniklud som ikke ridser. Jeg har brugt isopropylalkohol til dette i de sidste 30 år, på en blød vatpind, og jeg har under en kraftigt lup set på, om denne løsning har ridset min glaslaser (uha uha...). Det er IKKE tilfældet, så det fortsætter jeg med. man skal naturligvis lige blot "kysse" overfladen af laseren med vatpindens fugtede ende, og tørre efter med den anden ende. Den er så helt ren og uden ridser. Perfekt.

2/: Test af laser bevægelse og funktion.
Her skal laseren vandre ind under en isat cd, og køre dioden op og ned 3 gange. Resultat: ja. Det er perfekt.

3/: Laser Intensity Optimum check.
Her skal man udmåle laseren i forhold til den angivne værdi på laseren selv. Den er naturligvis forskellig, og i og med, at min laser er den originale ægte Sony KSS-151a, er det en ægte reel værdi den har påtrykt den lille papirlabel, og ikke den samme på tusindvis af kopilasere fra fjernøsten. Nå, men på min laser står påtrykt 470. Det vil sige 47,0 mA som udtryk for laser intensitet. Der tillades fra Teac (og Sony) et + på 10 mA, og det vil sige, at min laser må maksimum måle 57 mA. Jeg måler over modstanden R407 som sidder midt på servo pcb. Den værdi jeg måler er i Volt, og er 1,04 Volt. Dette tal skal man så dividere med 22 og gange med 1000 for at omregne til ampere og derefter til milliampere. D.v.s. (1,04/22)*1000= 47,3 mA.

Dette tal er meget lavt, og ligger meget flot inden for et maksimum på 57 mA. Da man kan læse tekniske papirer som forklarer om lasere til audiobrug, og deres brun in tid og forventede levetid inden de igen ha rne for høj værdi (som de også starter med), kan man se, at efter ca. 100 timers burn in, har de en meget lang og stabil forventet levetid i timer, ca. 70.000 timer ve 40°C. Da min målte værdi er steget fra 47,0 mA til 47,3 mA, har den altså brændt 3% af sin forventede levetid, hvis altså ikke andre ting sker ;) Det er perfekt.

4/: Sled Balance Adjustment.
Her skal man måle på en værdi for dette, som i teorien skal være 0,000 Volt. Der måles på test punkt 2, TP2, som har to ben: en live og en stel. Stel er ben 2. Cd-afspilleren skal være tændt, have en skive i, men være i STOP, altså ikke rotere og ikke spille. Jeg forbandt minikløerne til de to ben på TP2, og målte en værdi på 0,033 Volt. Det er langt over den tilsigtede værdi, som man altså ikke nødvendigvis kan justere ind til. Jeg justerede herefter trimmeren V405 på servopcb, en mikroskopisk smule mod uret, til jeg opnåede stabile 0,000 Volt. Perfekt.



og justerede til værdien:

 

5/: Focus Offset Check.
Dette parameter, eller servo, kan jeg ikke justere uden et skop med mere, men jeg kan starte med, at måle den eksisterende værdi, som dog ikke siger noget om hvordan laserens fokus er justeret. Det vil sige, at selvom en målt værdi skulle ligge inde for et angivet maksimum på 50 MV, kan den sagtens være mega dårlig til at fokusere. Men nuvel, jeg "kigger".

Derfor forbinder jeg to testledninger til pin 3 og pin 6 på test punkt TP4, som har i alt 6 ben. Herefter målet med tændt maskine, og med en cd loadet i drevet, men uden at spille eller rotere. Jeg målte en værdi på 5,6 mV. Dette er sikker kunstigt lavt, da det ligger meget langt fra den tilladte øvre grænse på 50 mV, men det må jeg finde ud af senere. Den er i al fald lav. Nok for lav.



og aflæste værdien:

 

Hvad kom der så ud af denne justering med videre? Jo, jeg har nu en Copland, som meget bedre kan acceptere at læse TOC (table of content) på alle cd'er, samt spille dem. Der er stdig fejl og enkelte afviser den en gang imellem, samt at der stadig er lidt elektrisk støj i højtalerne. Men jeg vil sige, at støjen er nedbragt med 80%, afvisningen af cd'ere er nedbragt med 60% og hopperier på cd'ere er ned 70-80%. Så mangler der bare resten ;) Så vidt så godt. Så må jeg se hvad jeg kan finde på med alle andre parametre.

Jeg håber, at der er nogle derude, som måske kan bruge lidt af alt det vrøvl jeg skriver. Det kunne jo være, at man kunne lave en del selv. Jeg ved ingenting om cd'ere, om elektronik og så videre, men jeg er nysgerrig og vil gerne lave det selv. Det er også noget af det sjove ved HiFi. Men lytning og at nyde musikken, vil selvfølgelig altid være hovedformålet. Og hvis man nu kunne forbedre noget selv, så er det bare fint ;)

Jeg er stadig åben for alle input om kondensatorer, afkoblings ditto og hvilke værdier man skal vælge i forhold til de fabriksmonterede. Nogen som vil dele noget om dette?

Mere følger.
M.v.h.
Redfox.

Til top Vis redfox's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af redfox
 
redfox
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 23 Marts 2006
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 564
Sendt: 16 November 2021 kl. 21:33 | IP-adresse registreret Citér redfox

Nå, men der er åbenbart ingen som gider eller har lyst til at kommentere på mine inputs, så her kommer der selvfølgelig et ny indlæg ;)

Jeg har nu læst lidt op på oscilloskoper, og det er noget af en stejl læringskurve. Jeg fandt ud af, at jeg gerne ville have et moderne digitalt oscilloskop, som måske havde en del ekstra funktioner, sådan at man ikke selv skal sidde og beregne værdier m.v. Altså noget mere automatik. Derud over har jeg læst mig frem til, at båndbredden gerne må være oppe på 100Mhz, og der skal mindst være 2 kanaler at måle via. Kigge kigge, og så kom der et dint Rigol DS1104z Plus i hus, som er fuldt opdateret med nogle ekstra tilkøb til softwaren i det. Det har nu alle de funktioner det kan udbygges til. Det er 100Mhs og har 4 kanaler, samt trigger m.v. Og der er 4 prober med. Så det er
fint.

Og så fandt jeg bagefter ud af, at et gammeldags katoderørsoscilloskop er meget bedre til visse ting, og at de moderne digitale er meget følsomme over for højfrekvent støj, og man kan derfor som en tommelfingerregel gange båndbredden med 5, for at den er lige så god som et godt katoderørsskop. Så 100 Mhz båndbredde vil være 500 Mhz på et digiskop. Dét er dyrt. Een af de ting man skal aflæse og bruge en del (fandt jeg ud af) er eyepattern, eller kendt som diamantmønsteret. Det er meget lettere at aflæse på en gammelg oscilloskop. Jeg har sat mig grundigt ind i begge, og det er muligt på et digiskop, men bedst på et gammelt.

Så derfor måtte jeg til lommerne igen, og få mig en katoderørsskop i god kvalitet. Det blev et nyere Hitachi V-1565, som er 100 Mhz, to kanaler og trigger samt en masse smarte funktioner, X-Y justering m.v. Ingen prober med, men hvad, dem havde jeg jo allerede lige købt 4 af. Næææhh, for de er for usle og er ikke ordentligt skærmede, selv om de har fine features om kalivrering og 10:1 og 1:1 indstilling. Brug altid 10:1 til disse opgaver på en cd-afspiller. Og husk ( ;) ) at stille skopet til det samme. Gode prober er dyre- og bliver sjældent solgt med. De lever tilsyneladende et hårdt liv, hvorfor de til går i stykker. Så gode prober er på ønskelisten. Og så lige en tonegenerator, som jeg også måtte have. En god semi-gammel (har dog ic'er i) tonegenerator fra Leader, model LAG-27 fungerer perfekt og er justeret ind.

Ja, og så en test-cd. En Sony YEDS-18. På denne er der en række toner hed forskellig udstyring m.v. og det er IKKE een man kan kopiere, da det ikke er selve det optagede, som er det vigtigste, men den helt perfekte standard den er produceret til: Den er helt rund, den er helt flad, den har den perfekte diameter, og der er forskellige fejl indspillet på den, og endelig er den meget reflekterende, hvilket i øvrigt er grunden til, at mange brændte cd'ere ikke kan afspilles på alle maskiner: de er ikke tilstrækkeligt reflekterende. Man kan dog lave et sort elektrikker-tapetrick, om nødigt. Men man kan nu gå i gang uden. Nogle professionelle teknikere sværger til den, og andre har aldrig brugt den.

Mit Fluke 179 er et ægte rms multimeter som tager højde for nogle ac spikes som forstyrrer dc målinger. Så det er også ok. Så skulle jeg bare lave nogle testledninger og have nogle flere almindelige testledninger med dillenæb. Og så i gang.

Så skulle jeg nærlæse servicemanualen til en VRDS-10. Når man gør det, og ikke ved noget om elektronik og oscilloskoper og hvad ved jeg, så melder der sig hurtigt en lang række spørgsmål. Hvad er egentlig et oscilloskop? Hvad er kanaler? Hvilke måleområder skal man bruge? Hvordan tuner man det ind til det man vil måle o.s.v. Og hver gang man har funder et svar på et spørgsmål, er det som at åbne en dåse med 20 nye spørgsmål, så man kan næsten sige, at eens vidensbehov vokser eksponentielt.

For nu at forstå servicemanualen til VRDS-10 bedre, slog jeg en hel masse andre servicemanualer op til både Teac, Esoteric og Sony. Hvorfor Sony? Jo, fordi Teac/Esoteric bruger Sony laserpickupper. I dette tilfælde er jeg gået fra en Sony KSS-240 til en Sony KSS-151a. Sidstnævnte har en række fordele: den har glaslinse, den er umulig at skaffe mere, med mindre det er en godt brugt eller en kinakopi, den har to store spoler under en tværsiddende plastikbro, som er spoler til magnetskinnerne. Når den bevæger sig, er den magnetisk svævende i luften. Dét er hurtigt, og den bliver slet ikke slidt på samme måde som en almindelig roterende børstemotor (eller en børsteløs ditto).

I alle disse manualer, kan man se, at i løbet af perioden 1983-2010, er informationsniveauet gået temmelig meget ned af bakke. De er simpelt hen mere og mere mangelfulde. Og man skal vide en hel masse, for at forstå hvad de skriver. Man kan dog ved at sammenholde en hel masse manualer og se en hel del flutube, samt spørge på nogle fora, samle tilstrækkelig information til, at man kan gå i gang med opgaven. Dog er det min oplevelse, at lige præcis med fora er det meget nørdet, og langt de fleste medlemmer vil ikke ud med deres hemmeligheder om hvordan man gør, eller har ikke noget ønske om, at lære andre nogle begreber m.v. Så lige dér er det ret begrænset. Dén holdning deler jeg bestemt ikke. Hvis man kan dele noget, som andre kan få glæde af, så bliver man kun et rigere menneske. Men alle er jo heldigvis i deres gode ret til, at sige ja eller nej. Så pyt. Tålmodighed og masser af læsning, så går det nok.

Derfor skriver jeg denne post, så andre måske kan få en smule glæde af det, hvis de skal ud i noget af det samme som jeg er i gang med. Eller man kan grine højt af alle de fejl og ukorrekte tig jeg postulerer. Så tag det med et gran salt. Det er ikke nødvendigvis rigtigt... Mit udgangspunkt inden den kommende række af justeringer med mere er, at cd-afspilleren kan spille de fleste almindelige fabrikspressede cd'er. Men det klikker og forvrænger til tider noget. Og glem at spille brændte cd'er. Hmmm... Således bevæbnet med værktøj og mere viden, var ejg klar tila t gå i gang.

Det følgende er rettet imod en Teac VRDS-10, men der vil være en del. som er alment.
Ved al arbejde på en sådan maskine, bør man være statisk afkoblet.

Jeg vil allerede her stoppe lift op, og gøre opmærksom på noget som ikke står i alle de servicemanualer jeg har læst igennem, men som jeg har fundet ud af:

FØRST LAVE MEKANISK TJEK, OG JUSTERE ALT DETTE IND, DEREFTER ELEKTRISKE!!!

1/: Rens alle slædestænger, tandhjul, remme o.s.v. Smør det med et meget let syntetisk fedt, ikke ret meget, og rens laseren. Vatpind med en dråbe isopropylalkohol på den ene tip og ren på den anden er fint til en glaslaser. Men IKKE til en plastiklaser. Hvordan ved man så det? Jo, slå det op, eller brug ikke isopropylalkohol, men en dråbe glasrens i stedet. Tryk IKKE hårdt, ellers er laseren død. Brug 1-3 dråber teflonolie på glidestænger og andre aksler, ved at komme det på en vatpind og derefter påføre det på den del man ønsker at smøre. IKKE spraye ned i maskinen!!! Så alt blev adskilt igen og renset og smurt. OK.

2/: tjek når alt er samlet, om det kører frit og som det skal.
OK.

3/: tjek alle små mikrokontakter. På mange Sony basserede laserdrev, også Teac, sidder der ofte een eller flere små bladfjedrekontakter, som med tiden bliver snavsede. De er sarte, så vær forsigtig. De skal renses med lidt elkontaktrens. eventuelt kan man bruge en lille stykke korn 800 vådslibepapir til at køre let henover overfladerne med een gang. Det bør være nok. Så kontaktrens og så sætte den på plads igen.

På min Copland CDA-288 MK. II S.E. med Teac VRDS-10 drev og servoboard, er det altså et Teac CMK-3,2 drev jeg servicerer. Her er der to: lille bladfjederkontakt til at se, om skuffen er lukket eller åben, og een til at se, om spindlen er hævet eller sænket. Der er også en lille optisk føler som ser, om laseren er tilbagekørt til hvileposition. Alle blev renset og efterset om de så ud som de skal og sad rigtigt. OK.

4/: table height. Læs det, det er besværligt at forklare. Men generelt kan man sige, at cd'en's læsbare overflade helst skal ligge inden for en vis højdetolerance i forhold til laserens midterstilling. PÅ min cd-afspiller, har jeg monteret en anden bro og pladetallerken, end den oprindelige. Jeg har monteret VRDS-Super drev, som er stort og tungt. Nogle vil argumentere, at det belaster den motor som skal drive tallerkenen rundt unødvendigt, men en Hall motor er stærk og denne er designed til opgaven. Jeg har også måle deflektion ud på tallerkenen, og den slår sig desværre en lille smule. Det betyder ny aksel, og selvom jeg har skrevet til Teac, kan de ikke gøre noget. Det er slut med dele. Pyt med det, for jeg har spurgt en kammerat om han kan lave og ipresse en ny aksel, og det kan han godt. Så vil han også montere to nye bronzelejer i broen samtidig.

Næste tuningstrin er at forbedre VRDS-Super drevet endnu mere. På en Esoteric P2s drev, er der en endnu tungere tallerken og en meget kraftigere centeraksel. Denne måler 6mm i stedet for 3mm som normalt på CMK-4,0; 4,0a; 3,2, 3,2-Super og så videre. Bortset fra P2s maskinen, som har denne 6 mm aksel med sit cmk-2,0 drev (jo lavere tal, jo bedre), er det først på Teac's NEO-drev, at de forstørrer akslen. Det gør de fordi den skal spinne meget hurtigere rundt for at læse SACD eller andre formater. En red book cd kører meget langsommere. Der er dog en vis tolerance i servo'en som justerer laseren op og ned, så jeg prøver. Men den skal nok blive lavet. OK.

5/: Laser diode tjek: Som tidligere beskrevet måler man volt i STOP tilstand over en modstand som hedder R407 (22Ohm). Den ideelle værdi er 0,000 Volt eller så tæt herpå som muligt. Som tidligere nævnt ovenfor, har jeg allerede justeret denne ind til 0,000 Volt. Men det skader jo ikke, at måle den igen. Nu: 0,001 Volt, så tilbage igen til 0,000 Volt. OK.

6/: Laserpickup actuator operation: Man skal ved CLOSE - lukke cdskuffen - se, om laseren kører ind til startposition og om den søger efter en cd ved at prøvefokusere op/ned 3 gange. OK.

7/: Sled Balance Adjustment: Denne beskriver det forhold hvormed laseren skal bevæge sig frem eller tilbage i læseretningen. Der er to niveauer: den grove, som er denne justering, det vil sige selve hele den plastikslæde hvorpå laseren er monteret, og den fine, det vil sige laserhovedets justering frem og tilbage ved tracking af læsesporet - som er en lang spiral fra inderst, til yderst.
Man finder test punkt 4, TP4, som har to ben. Jeg måler så mellem de to og det skal helst være 0,000 Volt. Jeg målte 0,001 Volt, og justerede potmeteret til 0,000 Volt. Så er der balance i frem/tilbage-bevægelsen af hele laserslæden. OK.



8/: Tracking Balance - også kaldet E/F balance: Dette forhold beskriver de to spoler som sidder i den 3-strålede Sony KSS-151a laser. Der skal være balance mellem de to, for at laseren kan finde ud af at minikorrigere laseren hele tiden, for at følge pits'ne i sporet. Jeg bruger et oscilloskop, og måler på Test punkt 1 (TP1) mellem ben 4 (TE1) og ben 6 (gnd). Der skal være balance mellem de to udsving på kurven på skopet. Det er dér jeg rammer mit første problem. Det er ikke sådan det ser ud, og jeg kan ikke indstille skopet til at vise det jeg ser i servicemanualen. Gode råd modtages!!!

I mellemtiden har jeg fundet ud af, at næsten alle justeringer påvirker eyepattern udlæsningen, så derfor vælger jeg at lave en alternativ justeringsmetode, hvor jeg justerer potmetret til størst og klarest muligt eyepattern. Jeg har læst en del tråde hvor professionelle mekanikere beskriver dette. Så en lille smule på potmeteret "Tbal", og jeg har igen fundet balancepunktet, hvor eyepattern er størst muligt. Hvis man trimmer for meget den ene vej, bliver eyepattern mindre, og lidt for meget den anden vej, så bliver eyepattern også mindre. Størst muligt er målet her. Men det skal lige siges, at det kræver en hel del erfaring at se og tolke på eyepattern ved alle justeringer. Dette er een af de hemmeligheder som nogle åbenbart holder på, men her er den så. OK.

Her ses eyepattern for tracking balance på digiskopet:



9/: Focus Balance Adjustment: Her justerer man balancen mellem focus op og ned på den spole på laseren som gør dette. Der skal rammes et punkt, hvor eyepattern er størst og mest klart. OK.

Her er jeg gået over til det gamle oscilloskop. Meget lettere at se go bruge til dette:



10/: Focus Offset check: Her skal men sørge for at justere samme trimmer som ved focus balance, blot via et true rms multimeter, da et ordentligt eet af slagsen ofte vil være mere præcist, end et skop. Spændingen er offset med 50mV, og man skal justere til under denne værdi. Jeg udlæste i midten af tyverne, men når man justerer andre parametre, ændrer denne værdi sig. Derfor har jeg fundet ud af, at alle parametre skal justeres flere gange i en komplet cyklus. Der vil man kunne se effekten af justeringerne på hinanden, og hvis man gør disse justeringsset flere gange, vil man bedre kunne fintrimme. Hvis man kun udfører justeringerne een gang, vil jeg kalde det at man justerer maskinen.

Men dette er finjustering, og det er lige det, som giver bedre lyd. Hvorfor? Jo, fordi data læses bedre, hvorfor der er færre fejl som skal genskabes, med level 1 flag, og endnu værre level 2 flag, og level 3 flag er data tabt, uden af kunne hverken genskabe dem, eller gætte sig til dem. Hvordan høres dette? jo, det har jeg funder ud af høres som forvrængning, ulden lød eller små klik i højtalerne. Så det skal vi have absolut mindst af. Dette er en anden af de hemmeligheder som der åbenbart holdes en hel del på. Men her er den så. OK.

11/: Focus Gain adjustment: Nu bliver det sjovt. Her skal man justere et trimmepotmeter således, at det signal man afspiller på en cd, test-cd, skal sammenlignes med en testone, som man laver på en tonegenerator ved en bestemt spænding. Her er det 1,16 kHz ved 3,500 Volt. Hvert signal skal så udlæses på et oscilloskop, og man sammenligner disse og justerer således, at det afspillede signal fra test-cd'en er forskudt 90° fra testtonesignalet. Meeeen man skal også belaste det indgående testtonesignal med en 100 kOhms modstand i serie.

Egentligt er det ret let at stille op. Jeg satte mit multimeter til at måle frekvensen og spændingen på tonegeneratoren, som jeg havde stillet med en stor knap på 1,160 kHz og drejet lidt op på spændingen. Derefter skal testtonesignalet over forbi kanal 1 på oscilloskopet, og videre over til den serielle modstand på 100 kOhm, og ind i cd-afspilleren, på test punkt 1, TP1, ben 1 (FE2). Minus fra tonegeneratoren skal via oscilloskopet testprobestel på kanal 1, over til cd'afspilleren på ben 6 (gnd - stel). Derefter skal musiksignalet fra cd-afspilleren over til kanal 2 på skopet. Stel behøves ikke, da der er fælles stel. Så af med den lille stelledning på testprobe 2. Man skal også huske at justere sine to prober ind før brug vha. funktionen på skopet. OK.

Obs: Der er nogle som siger, at man kan udlæse signalerne anderledes på skopet, som en slags cirkel, vha. X-Y funktionen. Det kan jeg desværre ikke få til at virke. Gode råd modtages gerne!!!

Her er jeg i gang med at lege med denne opstilling, men kontrollerer denne igen på eyepattern (vigtigt):






Beklager de noget uskarpe billeder.

12/: Tracking Gain Adjustment: Her gælder det igen om at justere den pågældende trimmer således, at musiksignalet (faktisk en testtone fra test-cd'en), er forskudt 90° fra tonegeneratorens signal. Lige som før. Men nu er frekvensen 1,7 kHz og spændingen er hævet til 4,000 Volt. OK.

13/: Justering af output på cd-afspilleren. Der er bestemt spænding som skal være den samme på begge kanaler på udgangen på afspilleren. Den venter jeg med, da jeg hører den som eens, men også fordi jeg gerne vil lege med nogle kondensatorer senere.

Det var det. Nææææ. det var det ikke. Gentag alt 8-9 gange som begynder (mig) og bliv bedre, og få færre flag sat - bedre lyd.

Således justeret, har jeg nu en afspiller som spiller meget bedre. Mere åbent, mere dynamisk, og med finere og mere tydeligere detaljer. Jeg kan begynde at spille brændte cd'er, men det skal trimmes mere endnu. Så det overlader jeg til en erfaren ven senere.

Men hvad nu med Copland'ens pæne sølvfarvede front? jo, en skuffefront på et cmk-3,2 drev er til at skrue af, og da det er guldfarvet, og jeg ikke lige synes det går så godt sammen med den rå alufarvede front på afspilleren, har jeg være ude forbi et firma, som har trukket eloxeringen af. Men den påtrykte tekst ændre ikke. Ret smart. Hvis man ikke vi se på denne, slibes den af, og amn kan f.ekoxere overfladen natur (sølvfarven), samt få forbi en skiltemaler, og få påtrykt lige den tekst man gerne vil have. Hmm. Vi må se.

Det er faktisk kaustisk soda i en svag opløsning, man bruger til at trække eloxeringen af med. Gør IKKE dette selv!!! Det er stærkt basisk og vil ætse sig igennem hud, kød og knogler i op til 72 timer. Alene indånding uden maske med aktive kulfiltre og al muligt andet beskyttelsesudstyr, vil ødelægge lungerne på få sekunder! Jeg ved af egen erfaring hvor farligt det er, da jeg selv har brugt dete i anden sammenhæng (alu og stålfittings som sad totalt fast), så det kan ikke gentages nok. Lad være!!!

Men nuvel, så er der skuffefronter:







Det er da ok pænt. Men min viv kan nu bedre lide den guldfarvede skuffefront til den resterende aluminiumsfront på Copland'en. Så kan man da skifte lidt. Jeg håber, at een eller anden derude måske kan få lidt glæde ud af denne quickvejledning og hints dertil, da jeg har brugt enormt mange timer at finde ud af. Men om ikke andet, så spiller min Copland, og det i en grad jeg bestemt ikke har hørt før!

Mere senere.
Redfox.

Til top Vis redfox's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af redfox
 
Bryde
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 06 April 2003
Lokalitet: Jylland
Status: Offline
Indlæg: 394
Sendt: 17 November 2021 kl. 12:27 | IP-adresse registreret Citér Bryde

Hej Redfox .

Jeg har med interesse læst dine skriverier selvom det elektriske overstiger mine evner .
Jeg har et Esoteric P-700 løbeværk som spiller himmelsk MEN :
Skuffen larmer når den kører ud og næsten ikke når den kører ind . Jeg har skiftet
den lille rem der trækker skuffen ud/ind , men det hjælper ikke . Tandstang og tandhjul
ser ikke ud til at fejle noget . Kan det være at noget skal renses og smøres ? .
Har du et bud ? . Hvor og hvilke smøreprodukter er at foretrække ? .

På forhånd tak
Mvh Peter .

Ps : din kone har ret mht skuffefront
Til top Vis Bryde's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Bryde
 
redfox
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 23 Marts 2006
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 564
Sendt: 17 November 2021 kl. 18:19 | IP-adresse registreret Citér redfox

Hej Peter,

Fedt drev. Jeg har selv haft et sær P500 og P700 for mange år siden. Jeg kan bare ikke slippe de der VRDS drev ;)

Nogle gange sker der det, at skuffen selv bliver lidt skæv, altså at den slår sig, og det er skidt, for det larmer. Jeg er ikke bekendt med, at den kan rettes, så lad hellere være med det.

Der er to skinner i plastik, een på hver side af skuffen, som er skruet fast med blot to små stjerneskruer på hver side, og dem kan du tjekke, om de sidder ordentligt. Jeg har prøvet lidt forskelligt fedt på tandstangen under skuffen, og på det tilhørende tandhjul. Ja, de skal renses og smøres med nogle års mellemrum. Kom det på tandstangen, og vær sikker på, at dine to tandhjul er okay. Du skal se godt efter. Det er helt almindeligt, at de bliver skøre, revner, brækker tænder af (det larmer), og til sidst knækker over i flere dele. Jeg har et sæt som er helt itu og købte derfor et sæt i metal, altså begge tandhjul. De skal skiftes begge to, da det ene ellers vil æde det
andet.

Men tandstangen har jeg ikke noget problem med. Blot er det ikke altid at boringen på et tandhjul er præcis. Og netop dette har jeg også været ude for. Da det er meget længe siden at jeg købte dem, kan jeg ikke bytte det ene. Men det kan måske rettes op eller der kan presses en lille bøsning i. Det gik alt for stramt når det blev monteret på akslen. De originale er ikke længere tilgængelige hvad jeg har set. Der er dog forskellige sæt i plastik til et cmk 4,0 drev som er mere plastikagtigt.

Jeg har skrevet lidt men een af dem som laver disse tandhjul og spurgt, om ikke han ville lave tandhjul til cmk 3,2 drevet (som du har) også. Det er dog længe siden. Men jeg kan jo prøve igen. Det ville være ret fedt for alle de, som har cmk-3,2 maskiner, og det er mange.

Prøv lige at se det efter og smør det op. og se, om ikke det larmer lidt mindre. Det kan godt blive lidt leddeløst efter 30 år. Når du har smurt det, så vær sikker på, at der ikke afsættes noget fedt fra tandstangen, via tandhjulet, over på remmen, så den glider. Når du vejer en del, og skubber en lille masse foran dig, kan det godt hoppe og danse eller "skrubbe". Men når du trækker det efter dig, er det langt mere stille. Det er det som sker i dit drev. Lad mig høre hvordan det gik.

Skuffe: noteret

M.v.h.
Redfox.

Til top Vis redfox's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af redfox
 
Bryde
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 06 April 2003
Lokalitet: Jylland
Status: Offline
Indlæg: 394
Sendt: 18 November 2021 kl. 19:03 | IP-adresse registreret Citér Bryde

Hej igen .

Tak for grundigt svar , du har selvfølgelig ret mht skuffen og dens drev ( om der skubbes eller trækkes )
den havde jeg ikke lige tænkt på . Jeg prøver at rense og smøre , og tjekke om alt sidder korrekt .
Har du en anbefaling ang. smøremiddel ? .

Mvh Peter .
Til top Vis Bryde's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Bryde
 
redfox
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 23 Marts 2006
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 564
Sendt: 19 November 2021 kl. 01:48 | IP-adresse registreret Citér redfox

Hej Peter,

Mja, jeg har prøvet lidt forskelligt. og det skal ikke være for drøjt. I olie til aksler og lignende, bruger jeg en til tre dråber teflonolie på spray, men ned i låget og så en vatpind til at påføre med.

Til tandhjul og lignende, bruger jeg en grøn let fedt fra Bardahl, som man kan få i mange automobiltilbehørsforretninger. Det er bare en lille bøtte til ca. 30 kroner, og det er en ret god fedt. Jeg klipper vattet af den ene ende på en vatpind, og bruger denne ende til at påføre med. Hvis man ikke klipper vattet af, får man en meget stor vatpind, som spreder fedt ud over det hele. Husk at tjekke for om der afsættes fedt på remmen lige ved siden af. Husk også at smøre det andet tandhjul som det trækker.

Det hedder Bardahl Multi service grease, og det er en lille hvid bøtte med sort label på og gule bogstaver. Jeg bruger den selv samme fedt til hjullejerne på min Lotus Esprit, som er rigtig hurtig og bruges på bane o.s.v. Så de lejer bliver meget varme på grund af bremserne. Så det holder fint til en cd-afspiller. Det skiller ikke og løber ikke af eller tørrer ind. De har også en dyrere fedt med teflon, som kunne være god at bruge, men den har jeg ikke selv testet og kan derfor ikke sige noget om, andet end at den er dyr. Den grønne virker fint. Man kunne måske tænke, at en mere drøj fedt ville dæmpe skuffen mere, men det tror jeg ikke er en god idé, fordi det er en meget lille og ikke særlig stærk konventionel motor, som trækker skuffen og en tilsvarende som skubber den underste spinde op og ned. Remmen kunne også strækkes unødvendigt. Husk også at smøre den underste sorte plastikspindel .- snekke - og dens lodrette stålaksel. Det erlige tila t gå til, se evt. tidliger indlæg i denne tråd.

link til fedt:
https://gombotec.dk/produkter/319-bardahl-smoeremidler/5108- bardahl-kuglelejefedt/

Jeg kender ikke denne forretning, og det er kun for at vise dig dåsen med fedt. Som sagt kan den fås mange steder.

Nu du er i gang, kan du også overveje, at lette lidt på det lille runder grå plastiklåg på toppen af din kompositbro. Nej, den er ikke lavet af abs plastik, som nogle tror, men derimod specialudviklet til dette audioformål af Teac, og har en 5 gange så høj densitet og lyddødhed end abs plastik ;) Under dette lille låg som sidder let skruet til med 3 plastikskruer, kan du se toppen af pladetallerkenens lodrette 3mm stålaksel. Den er faktisk 2,95mm, så fem hundrededele mm til at kunne dreje rundt. Den løber i to små bronzebøsninger, som sidder lodret i broens boring. Der er altså luft i midten mellem de to lejer. Disse skal smøres - eller akslen. Det kan du også gøre med et par dråber teflonolie.

Bedst er det dog, at tage stelledningen og multistikket af til broen; de sidder til servopcb. Det er lidt anderledes på et p700. Og så af med de 4 stjerneskruer til broen selv. Derefter løfter du den af. Tallerkenen falder ikke ud nedefter, da den er stoppet af en bremse, som er et lille stykke u-formet stål, med en pålimet bremseklods. Denne sidder med to stjerneskruer, så du kan tage bremsen af. Det er vigtigt at notere sig dens position, da den jo holder på en tynd flad metalkrave
som løber over pladetallerkenen selv, lige ved magneten. Når du har taget bremsen af, kan du liste pladetallerkenen med dens aksel af og ud. Rens den med isopropylalkohol og en fnugfri klud, og smør den med teflonolie.

Når du har samlet det igen, skal du rengøre undersiden ad det lille grå plastikdæksel som sad på toppen af broen. På undersiden af dette skal der være en lille klat fedt. Det er en hvid fedt, som ligner den gamle Campagnolo fedt. Du kan dog blot sætte en lille smule af den grønne fedt som jeg omtalte. Gør dette en gang om året, og du få meget mindre slid på bronzelejerne, og de skal laves, da det ikke kan købes mere, og alle maskinerne er gamle nu. Mange drev har udviklet slup i disse leger efter 30 års service, og skal laves. Hvis der er for meget slup, wobler akslen fra side til side, og derved tallerkenen og og ned, hvilket sætter din ene servospole (faktisk begge to) i laserhovedet på ekstra meget arbejde, og giver potentielt mulighed for at der sættes Level 1, 2 eller 3 flag i databehandlingen, hvilket giver jitter, forvrængning og klik i højtalerne. Men lidt løbende service, og dit p700 spiller perfekt.

M.v.h.
Redfox

Til top Vis redfox's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af redfox
 
Bryde
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 06 April 2003
Lokalitet: Jylland
Status: Offline
Indlæg: 394
Sendt: 07 Januar 2022 kl. 13:45 | IP-adresse registreret Citér Bryde

Hej Redfox .

Så fik jeg endelig taget mig sammen og fik set på Esoteric drevet . De 2 tandhjul og tandstang der trækker skuffen ud og ind blev taget ud og ved inspektion kunne jeg se at de var fejlfrie , dog med rester af indtørret fedt/olie . Alt dette blev renset og smurt igen med den af dig anbefalede fedt og vupti - alt kører perfekt nu . Helt lydløst ud og ind . Ved samme lejlighed blev lejet ved "pladetallerkenen" renset og smurt . Alt kører perfekt og lydløst . Tusind tak for hjælp og gode råd , det er meget værdsat .

Mvh Peter .
Til top Vis Bryde's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Bryde
 
redfox
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 23 Marts 2006
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 564
Sendt: 07 Januar 2022 kl. 17:51 | IP-adresse registreret Citér redfox

Selvtak og god weekend.
M.v.h.
Til top Vis redfox's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af redfox
 
redfox
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 23 Marts 2006
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 564
Sendt: 16 Maj 2022 kl. 22:17 | IP-adresse registreret Citér redfox

Så er man i gang med en yderligere afstivning af selve cd-drevet, som jo nu er et moddet VRDS CMK3,2-s.
Mere følger asap.
M.v.h.
Redfox.
Til top Vis redfox's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af redfox
 
redfox
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 23 Marts 2006
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 564
Sendt: 15 Juli 2022 kl. 00:53 | IP-adresse registreret Citér redfox

Nå, så fik jeg endelig arbejdet mig et skridt videre med min modificerede Copland cd-afspiller.

Siden jeg byggede et VRDS-10 drev, altså et CMK-3,2 drev som dog jo også sidder i mange andre maskiner, ind i Copland'en, og derefter ombyggede dette med et CMK-3,2-s (Super), har jeg haft et ønske om, at tilføje mere mekanisk dæmpning til selve drevet, som jo allerede er tungere end det oprindelige CMK-4,0 drev, og endnu tungere på grund af Super-drevet.

Der er flere måder at gøre dette på, og jeg grundede over det i en rum tid, og havde nogle samtaler med nogle mennesker som beskæftiger sig med udvikling af mekaniske løsninger, og altså her iblandt dæmpning af resonanser. Når man bruger netop et CMK-3,2 fra en Teac VRDS-10 et al, er der en bukket pladebro skruet på øverste drevchassisplade, som også fungerer som ledningsfører. Den er samtidig koblet til den øverste centralt placerede yderste lag kabinetskrue, og tilføjer mekanisk stabilitet, omend den er lavet af ret blødt blik.

Derfor tænkte jeg på, om man kunne svejse den sammen i de bukkede hjørner, så den rent faktisk blev meget mere stik, men i mellemtiden blev jeg enig med mig selv om, at en solid aluminiumbro måske ville gøre mere gavn. Derfor har jeg tegnet en sådan og fået den fræset ud. Den er lavet så overdimensioneret som muligt med hensyn til indvendig bredde og udvendig ditto, samt mulig dybde af hensyn til tallerkenen samt af- og påmontering af denne, så der er plads til den i maskinen og i forhold til mit CMK-3,2-S.

Jeg har fået lavet et par resonanstests, og den er ganske lyddød, Den virker med andre ord resonansabsorberende, idet vibrationer og andre påvirkninger ikke kan gennemløbe den. Den tilføjer yderligere 476 gram til drevet. Hvis den var tyndere, var den ikke lige så effektiv, så maksimum størrelse var planen. Den er boltet fast til øverste chassisplade, lige bag ved den øverste VRDS tallerkenbro.

Her ses fronten af den påbyggede bro:



Og set bagfra, for at give et indtryk af den kraftige dimensionering:



Og endelig ses spilledåsen i gang med et Dire Straits album i HDCD:



Den virker i øvrigt også stærkt afstivende på øverste chassisplade på drevet; noget som jeg ønskede mig. For at give tilstrækkelig plads til bagbroen, har jeg været nødt til at fjerne den oprindelige kabelholder fra forbroen, og derfor ser jeg lidt på at lave en bedre, som ikke har samme mekaniske kobling som den oprindelige; altså at isolere ledningerne fra drevets vibrationer under afspilning.

Nu er der jo en yderligere opbygning på Teac's/Esoteric's CMK-3,2-Super, idet de som det kan ses tidligere i tråden, har tilføjet en 5mm stålplade, samt en 1mm teflonplade imellem. Dette vil jeg så kopiere og sammenligne med den nuværende løsning, både i testbænk og ved musikafspilning. Det er næste skridt. For nuværende, kalder jeg drevet CMK-3,2-Super II   

Dernæst står hele drevet foran en ombygning med et CMK-2,2 drevs øverste halvdel, som er noget kraftigere dimensioneret, bl.a. i aksel til tallerkenen samt selve tallerkenen. Der er således også større lejer i denne 2,0 udgave. Den har jeg dog tænkt mig at udbygge yderligere, med en anden lejeløsning, hvor jeg har et par ideer der skal prøves af for friktion og præcision. Jeg har også et par ideer til isolering af strømforsyningssiden, samt til minimering af lyspåvirkning, som også skal afprøves. Mere om alt dette senere, når jeg har lavet det. Hvis det virker: fint, og hvis ikke: af med det igen.

Nu står maskinen og varmer op til i morgen aften, hvor der skal lyttes godt efter.

M.v.h.
Redfox.

Til top Vis redfox's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af redfox
 
redfox
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 23 Marts 2006
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 564
Sendt: 02 Januar 2023 kl. 01:45 | IP-adresse registreret Citér redfox

Så har man leget med et sæt Nordost Blue Heaven, og det gik ikke godt. For meget bulder med en kontrolleret men kunstig fremhævet bas og temmelig meget mindre opløsning og detaljer, samt et mindre mere fladt lydbillede i min stue.

Jeg har også lyttet til et sæt dyrere Red Dawn, men det var det samme, blot lidt bedre. Derfor har jeg også været forbi to andre anlæg, som er noget dyrere, og et noget billigere end mit eget ydmyge ditto, og her var problemerne de samme. Nordost er slet ikke noget for mig, og er i mine ører ikke neutrale.

Ud med dem igen til ham der lånte mig kablerne, og på med mine glimrende Tara Labs. Men det skader jo ikke at prøve noget nyt af; så finder man ud af, om man har en god kombination. The Zero er på ønskelisten til højtalerne, men der er ret mange andre ting jeg skal lave først, så det er jeg så i gang med.

Godt Nytår!!
Redfox

Til top Vis redfox's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af redfox
 
redfox
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 23 Marts 2006
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 564
Sendt: 24 Januar 2023 kl. 22:20 | IP-adresse registreret Citér redfox

Hvor kunne jeg dog godt tænke mig en spolebåndoptager. Hvad skal man vælge ? Jeg er lidt (på udseende, da jeg ikke har lyttet til dem) til
Tandberg TD-20a se eller meget gerne en Akai GX-747 (den med led peakmetre).
Hvad siger I?

Med venlig hilsen,
Redfox.
Til top Vis redfox's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af redfox
 
Music-Nerd
Lukket konto
Lukket konto
Avatar
Eget valg!

Bruger siden: 04 Februar 2022
Lokalitet: Jylland
Status: Offline
Indlæg: 162
Sendt: 26 Januar 2023 kl. 17:41 | IP-adresse registreret Citér Music-Nerd

Hej redfox. Meget imponerende med de mods du laver. Stor viden og kunnen. Jeg må også give lidt fortabt noget det
tekniske. Jeg forstår principperne dog. Jeg har forsøgt mig med en loddekolbe og billig ledning engang. Der er jeg lost.

Men min Rotel CD 14 har jeg i alt beskedenhed modereret med Dynamat Xtreme på alle bare indvendige metalplader og
uden på under CD drev og printplader. Den står på 4 x Iso Acoustic Orea Bronze med Supra Sword RCA. Lyder rigtigt godt.
Ingen, el. i hvert fald i mine ører, fejllæsning- det man kaldte "digital lyd" modsat vinyl o.a. Den har virkelig potentiale for
mere. Jeg er indenfor det sidste ca. 1½ år begyndt at købe flere nye CD'er igen og i den forbindelse kunne jeg godt tænke
mig af få Rotel'en op på niveau med min Technics SL-1210GAE-2 M Black- Phasemation CS-1000-Vertere Techno Mat
pladespiller set up også med Sword RCA. Jeg har fundet nogle spændende komponenter på en EU shop som jeg har købt
gode HT kabler, stik o.a. af fra kendte mærker. Så dem jeg har tillid til. Jeg tænkte at få min CD14 modificeret med Burson
opamps, CRYSTEK el. ACCUSILICON clock og mere af samme skuffe. Kort sagt, modificere strømforsyningen og DAC delen
til en meget støjsvag og klippestabil strømstyret udgave. For Rotel'en er p.t. lydmæssigt i liga med min pladespiller som
den er sat sammen nu. Forskellen er fuldstændig sort baggrund fra TT. Hvor Rotel har lidt uro og mangler lidt mere klang if.
t. TT. Som sagt, forstår jeg principperne og hvad der nogenlunde skal til for at få CD14 op på et højere niveau. Jeg tror
printplader, kondensatorer og den slags er en standart Rotel bruger i den linje af CD afspillere, CD 11-14 og RCD-1572, for
der er noget at hente kan jeg høre.
Så jeg kontaktede nogle anerkendte hi-fi værksteder. Men de gider absolut ikke modificere. Så jeg opgav og tænkte lev
med det du har for nu. Så så jeg din tråd og tænkte det kunne være du kender nogen som er dygtige nok til at vejlede i
køb af rette og gør i at modificere for kunder? Hvis du gør, må du meget gerne sende mig en PB.
Til top Vis Music-Nerd's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Music-Nerd
 
redfox
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 23 Marts 2006
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 564
Sendt: 27 Januar 2023 kl. 00:35 | IP-adresse registreret Citér redfox

Gode ideer. Jeg arbejder med det samme på min cd.
Jeg tænker over det, og skriver en pb til dig, når jeg har nogle ideer.

Med venlig hilsen,
Redfox.
Til top Vis redfox's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af redfox
 
redfox
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 23 Marts 2006
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 564
Sendt: 13 Februar 2023 kl. 23:33 | IP-adresse registreret Citér redfox

Nå, men tiden går når man har det sjovt, så jeg har lavet en del eksperimenter med en sandwich-konstruktion til den bagerste ressonansdæmpende bagbro. En ven har fræset hoveddelen i en god stabil aluminiumslegering. Derpå ligger så et lag 1,2mm teflon isolering. Og på toppen så et lag rustfrit stål, som er valset og fræset til at passe. Det er særdeles stærkt og er i samme kvalitet som den originale Teac/Esoteric/Tascam plade. Delene har så fået fræset huller og gevind samt undersænket 4 rustfri unbrakobolte. Det hele er umagnetisk og meget lyddødt. Det er lavet på samme måde som Teac's løsning til broen med pladetallerkenen. Den har ingen ringende egenskaber.

Her ses delene til den forbedrede bagerste bro.



Og her ses den samlede bagerste bro. Jeg skal senere fræse hjørnerne af på den rustfri plade, så den er identisk med Teac's løsning.



Her ses Teac's bro med pladetallerken:



Og her er begge installeret:



Og ligeledes her. Der er netop plads til arrangementet, da jeg har målt op til hvor kraftig den kunne være, samtidig med dens egenskaber, som jo er grunden til at den sidder der.



Men hvordan lyder det så? Jo, der er i al fald ikke nogen negativ effekt jeg kan høre mig frem til. Det lyder svine godt. Og nu er der så lagt mere låg på eventuelle vibrationers skadelige effekt på aftastningen. Den er helt død og upåvirkelig.Og det var netop formålet med øvelsen. Senere skal jeg dog bruge denne opsætning til mit helt eget drev, dog basseret på en Esoteric P2s tallerken, som er bedre endnu, som vist tidligere. Der vil jeg så inkorporere andre lejeløsninger, justerbare, samt måske også andre bremseløsninger med mere. Det bliver noget mere voldsomt, men skal stadig kunne sidde i min Copland CDA-288 Mk. II. S.e.

I mellemtiden vil jeg se på hvad man måske kan gøre for at udelukke al udefra kommende lys, samt få den nuværende bagbro anodiseret sort - færre refleksioner.

Og så er en Akai GX-635D eller bedre endnu 636 eller måske bedst en Gx-747 på ønskesedlen, men de er blevet ret dyre, så det bliver ikke lige nu. Jeg har en stak nye 10,5" aluminiumsspoler med nye bånd på liggende på lager, klar til at blive indspillet.

2-spors-hilsen,
Redfox

Til top Vis redfox's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af redfox
 
redfox
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 23 Marts 2006
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 564
Sendt: 07 Marts 2023 kl. 22:12 | IP-adresse registreret Citér redfox

Så er der lyttet lidt mere, både på mit eget anlæg og på et par andre. Var en tur i udlandet og lytte til to anlæg. På det ene kæmpe store monoblokke og et par meget specielle højtalere, dyre kabler og hvad ved jeg. Men det manglede rigtig meget. Okay, rummet var slet ikke optimalt med delvist skrå vægge, men forsøgt arbejdet med, ved hjælp af forskellige moduler placeret dér hvor der opstod resonanser.

Nå, men det lød slet ikke godt. Faktisk, da vi skulle til at drage mod Danmark igen nogle timer senere, og vi stod ved døren ind til rummet, ca. 50 kvm, lød det bedre. Der begyndte at komme lidt mere bas og lidt liv i mellemtonen. Men der var mange detaljer. Uha uha, det var et anlæg til alvorligt mange penge, og han har haft mere end 50 store effektblokke igennem stuen, utallige kabler og så videre. Der er nogle grundlæggende fejl på delefiltrene, som nu skal rettes. Så må vi se. Jeg tror at det vil hjælpe rigtig meget. Nej, jeg kan simpelt hen ikke huske alle de apparater.

Hjem igen i stuen og lytte til noget af det samme. Wauw! Meget bedre lyd. Der kunne godt være mere ro i min bas, og liiiiidt flere detaljer og opløsning, og måske endnu større lydbillede, men jeg synes, at jeg er på rette vej. Meget er på ønskesedlen, men jeg har også et par gamle sportvogne, en motorcykel og nogle klatreture og andre sjove ting at lave noget med. Så det tager laaaaang tid for mig at lave ændringer. Også med hensyn til at lytte. Jeg gik en tur op til en hørelæge og fik målt mine ører efter at have været hos en anden og få ren renset grundigt. Hun sagde, at jeg hører temmelig godt, også i forhold til yngre mennesker. Altså har jeg ikke smadret hørelsen og
degenererer ikke så meget. Endnu.

Anyway, jeg har for eksempel lyttet til David A. Stewart: "Lilly was here" med Dulfer. Når man har spillet sax siden man var 5 eller der omkring, ja så er der en god chance for, at man bliver god. Og det er Candy. Den sax er så medlevende og organisk og med lige præcis det rette tryk på de rigtige steder, så det aldrig bliver loddent og overdrevet, at man må tage sig til hovedet. Da det er et soundtrack fra filmen, er der nogle steder, som jeg ikke er tiltrukket af, da det mest giver mening i filmen, men "Lilly was here" er suveræn. Ligeså Anne Lenox's lidt specielle mere nøgne udgave af "here comes the rain again". Hun er en sprød sanger! Og en meget flot frasering og ikke noget læspende ind i mikrofonen. Jeg synes faktisk, at denne version er næsten flottere, end når der er fuldt trommesæt med mere på. På min cda288 i nyeste byggeudgave, træder Anne ud i stuen og synger for dig og dine venner.

Næste plade var Madeleine Peyroux med "Half the perfect world", som er en rigtig dejlig nærværende indspilning med rum og liv. Madeleine's stemme var skåret ud, uden noget fnidder. For eksempel nummer eet: "I'm all right" står knivskarpt og med masser af fylde i lyden. Hun træder fint frem fra orkestret og er sanselig i sin sang. Rendyrket fornøjelse.

Derefter kom en cd-single med Kate Bush: "King of the mountain". Det er altid en god oplevelse af lytte til en dygtig sanger og musiker som Kate, som jeg havde fornøjelsen af at møde for mange år siden. Ren naturlig og vedkommende. Det der med det vedkommende mener jeg bl.a. til dels er en produkt af ombygningen, og altså også med den nyeste moddede "bagbro", som eliminerer eventuelle forstyrrende elementer. Der er en smule mere ro om musikken.

Så tog jeg lige et spring over i en anden verden med NHØP og hans super gode plade "Those who were".Specielt numre som "With respect" hvor blandt andre trommerne blandt andre, kommer til live på en feeeed måde. Også "Those who were" med vokal af Lisa Nilsson, træder helt frit frem med virkelig god separation af vokal og instrumenterne imellem. MMmmmmmm ;) Dejlig dyb bas.

Nu er der måske nogle musiklyttere, som vil rynke på næsen, men det gør jeg ikke selv, og derfor røg der lige Dire Straits med sin gode indspilning "Love over gold" pladen på, og særlig nummer to: "Private investigations" som med sin lagsomme læggen op til crescendo, og indimellem byder på et "BANG", og andre lyde, imponerer med sin rigtig høje dynamik og rigtig hurtige attack. Fedt!

Med andre ord, så er der med den nyeste ombygning, som jo ikke på forhånd var givet at det skulle eller ville lede til noget godt, da det nogle gange er eet step frem og to tilbage som for eksempel med de forskellige Nordost kabler jeg har lyttet til, lagt i ovnen til mange timers god lytning. Der er naturligvis mere på vej, men som jeg skrev: ting tager tid. Jeg er enormt tilfreds med min Tandberg TCD-3014a, som bare spiller super godt. Og derfor er der lige nu lidt stor interesse for, at prøve en god spolebåndoptager af, for at se, om man kan få endnu bedre organisk naturlig ikke-digital lyd ud i stuen. Jeg skiller selv, renser, smører, skifter lejer, lytter med mere. Nok om det nu, jeg har allerede satset på een, men den skal først i hus, så må vi se, hvad det kan. Jeg er gået lidt væk fra 1/4 spors, til ½ spors og dermed også autoreverse med mere. Så er vist mulighed fore mere dynamik, mindre sus og mere lyd. Jeg tager meget gerne imod andres erfaringer med spolebånd, og lyd herfra.

Sterofonisk hilsen,
Redfox.
Til top Vis redfox's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af redfox
 

<< Forrige Side af 7 Næste >>
  Indryk indlægOpret nyt emne
Printervenlig udgave Printervenlig udgave

Skift forum
Du kan ikke oprette nye emner i dette forum
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum
Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum
Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum
Du kan ikke stemme i dette forum

Copyright © 2024 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes