Jeg søgte lige lidt på produktionen af studiealbummet fra Billie Eilish, og fandt en lille video om hvordan det er optaget og produceret: https://www.youtube.com/watch?v=ZBJ914ha6LQ

Og efter det, tror jeg ski ikke de har haft styr på hvor meget bas visse toner/numre sender ud gennem anlægget, for det er deres anlæg på ingen måde i stand til at afgøre. Man skal også skelne mellem produktioner som er lavet på sådanne hjemmeanlæg, som er er mange af, og som ret nemt kan give OK resultater på elektroniske instrumenter, og så de produktioner der skal arbejde med akustiske instrumenter som jazz og klassisk. I sidste tilfælde er kravene til neutralitet og forvrængningsfrihed langt større.

__________________
Er nu passiv og sporadisk læser

nils valla skrev: ...ønsker man en tung kraftig bas eller andet specifikt, indspiller man i studierne der tilbyder noget sådan

Hvordan ved et studie om de har meget bas eller lidt bas? Hvad måles det op imod? Ordet "kraftig" er et ord som i sig selv ingen værdi har medmindre det måles op imod en kendt reference.

Jeg er fuldstændig med på hvad I mener og jeg tænker også at studierne ofte har styr på det - men det ændrer ikke på det faktum, at der ikke er en standard og det derfor er ren gætværk/tilfældighed hvordan et mix ender. Prøv at se på mængden af bas i artiklen der er linket til tidligere - hvad "Studie 1" mener er "kraftig bas" vil i "Studie 2" være lav bas osv. Forstår simpelthen ikke, at I ikke kan se udfordringen her?

nils valla skrev: Ps. Skal lige tilføje, de bedste optagelser da langtfra kommer fra studier med dyrt standardiseret optageudstyr.

Bør det ikke nuanceres? Jeg har nogle super udgivelser af kammermusik, i øvrigt danske produktioner, og så vidt jeg kan læse om det, anvendes DPA mikrofoner og dyre mikrofonforstærkere, men det er optagelse med anvendelse af få kanaler, 2-4 stk. Mit bud er, at de bedste optagelser kommer fra moderne udstyr, anvendt af dygtige teknikere, og at omkostningen til udstyret PR KANAL er høj, og det kan gå til kammermusik og jazz trio/kvartet. men hvis et symfoniorkester skal optages i meget høj kvalitet, skal der måske anvendes 66-24 spor, og hvis de alle skal være fra øverste hylde, kan kun de rigtig store studier være med.

Der findes rigtig gode OG gamle optagelser med simpel teknik, f.eks. RCA's gamle serie Living Stereo, som er optaget med bare 3 mikrofoner! F.eks. Mussorgski's Udstillingsbilleder kan måle sig med det bedste. Jeg ved ikke hvorfor man ikke kan udvikle videre på den form for teknik, når man nu har bedre mikrofoner og bedre optagemedier (ditalt).

En af grundende til at bruge mange mikrofoner på et symfoniorkester er, at kunne fange de bagerste instrumenter med egne mikrofoner. Med bare en stereomikrofon vil de blive for utydelige på et alm. stereoanlæg. En anden grund er også at fange lyden tæt på instrumentet uden for megen indflydelse fra optagerummet, hvilket er en kendt uønsket faktor. Den netop premierede Beethovens symfonier med Underholdningsorkestret og Adam Fischer, er optaget i Musikkoncervatoriets koncertsal, undt. d. 5. symfoni, som er optaget i DR's studie 2 - og den lyder her hos mig ret meget bedre end alle de øvrige, og det skulle angiveligt være grundet rummets akustik.

__________________
Er nu passiv og sporadisk læser

JBLPro skrev: nils valla skrev: ...ønsker man en tung kraftig bas eller andet specifikt, indspiller man i studierne der tilbyder noget sådan Hvordan ved et studie om de har meget bas eller lidt bas? Hvad måles det op imod? Ordet "kraftig" er et ord som i sig selv ingen værdi har medmindre det måles op imod en kendt reference. Jeg er fuldstændig med på hvad I mener og jeg tænker også at studierne ofte har styr på det - men det ændrer ikke på det faktum, at der ikke er en standard og det derfor er ren gætværk/tilfældighed hvordan et mix ender. Prøv at se på mængden af bas i artiklen der er linket til tidligere - hvad "Studie 1" mener er "kraftig bas" vil i "Studie 2" være lav bas osv. Forstår simpelthen ikke, at I ikke kan se udfordringen her?

Det er præcis derfor en standard omkring frekvensgang/energi kan have sin berettigelse. Så vil man jo opnå, at en basfattig produktion også lyder basfattig - og ikke anderledes. Jeg har eksempel på et miks hvor det lyder som om produceren har skruet alt for meget op for kontrabassen, måske fordi hans studie havde for lavt niveau.

__________________
Er nu passiv og sporadisk læser

@JBLPro.

Jeg tror det meget sjældent musiker til optagelses-session går op i frekvens-kurver. De har tillid til produceren og hans crew. Den enkelte musiker spiller sit instrument og skulle produktionen/lyden ikke være helt tilfredsstillende, får den lige en tand ekstra næste gang musikeren er i studiet. Kald det "lerning by doing", erfaring whatsoever. Der er jo ingen anden måde gøre det på.

Hifiigen.

Som hififreak kan jeg da sagtens genkende problematikken du beskriver. Men sålænge teknikken i sig selv ikke stiller sig i vejen for musikken "almindelige"-ikkehififreaks-mennesker oplever, er det andre ting end lydkvaliteten der sælger optagelsen.

Mht mikrofoner, kan det da sagtens være de i sig selv er blevet bedre, men største impact er mikrofonernes placering i studiet hvilke hænger på studiefolkene.

Om et studie har meget bas (var hvist JBLPro der spurgte), ved musikeren såre simpelt, ved bare at lytte musik. Et album fremstår måske med lige den bas han ønsker for sine næste optagelser. Måske han ikke engang har lavet musikken endnu, og derfor indtænker sin efterstræbte bas i kompossitionerne han laver. Det kunne sågar også være en specifik producers måde gøre tingene på, der tænder musikeren. Og derfor vælger benytte denne producer. Men ingen faste regler. Det handler mere om hvad musikeren fremadrettet ønsker sig (og har råd til) Ukendte "kunstnere" får jo ikke samme frihed som de større navne hvis produktioner selskaberne lever af.

nils valla skrev: @JBLPro. Jeg tror det meget sjældent musiker til optagelses-session går op i frekvens-kurver. De har tillid til produceren og hans crew. Den enkelte musiker spiller sit instrument og skulle produktionen/lyden ikke være helt tilfredsstillende, får den lige en tand ekstra næste gang musikeren er i studiet.

Jeg prøver en sidste gang og ellers må jeg give op: Dit scenarie ovenfor... Da studiet satte højttalerne op, valgte de at hæve bassen i højttalerne 10db fordi de synes højttalerne lyder bedst sådan. Det kan de gøre som de har lyst da der ikke er en standard.

Musikeren er i studiet og hører sin nye sang og elsker den pumpede bas og synes det lyder rigtigt fedt. Sangen udgives.

Musikeren kommer hjem i sin stue hvor højttalerne ikke har et bas boost. Hvordan tror du sangen lyder hos musikeren nu? Tror du han bliver skuffet over den manglende bas? Hvis sangen skal lyde som han gerne vil, skal musikeren sørge for, at den afspilles på et anlæg som har 10db boostet bas. Men hvad så med sange fra andre studier som har indstillet bassen helt anderledes? Så nu har du forskellige måder at indstille dit anlæg alt efter hvilken sang du gerne vil høre.

Er ovenstående godt eller skidt?

JBLPro.

Det jeg skriver er, eksempelvis, hvis ikke bassen fremstod som forventet på det færdige resultat, bliver den erfaring taget
videre med til næste project (ikke en lov. bare en naturlig fremgang)

For nyopkomlinge er der nok ikke andre muligheder end acceptere lyden som den ender op med at fremkomme.

Men for de bare lidt størrer navne bliver der prøveoptaget, taget stilling, osv.
Hvis ikke musikerne er tilfredse med resultatet, har de mulighed for responderer på det.

Nu husker jeg ikke om det var dig der nævnte Steely Dan og "Gaucho".
De var jo erfarne "studiefolk" med mange udgivelser. Og uden jeg kender de to herrer fra Steely Dan personligt eller var
til stede under indspilningerne, tør jeg godt holde på de var tilfredse med resultatet.
Undervejs i optagelserne har de da prøveskåret i vinyl for danne sig overblik af pladsforhold og sound.
Det færdige resultat er helt sikkert fremkommet med lyd som forventet.

hifiigen skrev: nils valla skrev: Ps. Skal lige tilføje, de bedste optagelser da langtfra kommer fra studier med dyrt standardiseret optageudstyr. Bør det ikke nuanceres? Jeg har nogle super udgivelser af kammermusik, i øvrigt danske produktioner, og så vidt jeg kan læse om det, anvendes DPA mikrofoner og dyre mikrofonforstærkere, men det er optagelse med anvendelse af få kanaler, 2-4 stk. Mit bud er, at de bedste optagelser kommer fra moderne udstyr, anvendt af dygtige teknikere, og at omkostningen til udstyret PR KANAL er høj, og det kan gå til kammermusik og jazz trio/kvartet. men hvis et symfoniorkester skal optages i meget høj kvalitet, skal der måske anvendes 66-24 spor, og hvis de alle skal være fra øverste hylde, kan kun de rigtig store studier være med. Der findes rigtig gode OG gamle optagelser med simpel teknik, f.eks. RCA's gamle serie Living Stereo, som er optaget med bare 3 mikrofoner! F.eks. Mussorgski's Udstillingsbilleder kan måle sig med det bedste. Jeg ved ikke hvorfor man ikke kan udvikle videre på den form for teknik, når man nu har bedre mikrofoner og bedre optagemedier (ditalt). En af grundende til at bruge mange mikrofoner på et symfoniorkester er, at kunne fange de bagerste instrumenter med egne mikrofoner. Med bare en stereomikrofon vil de blive for utydelige på et alm. stereoanlæg. En anden grund er også at fange lyden tæt på instrumentet uden for megen indflydelse fra optagerummet, hvilket er en kendt uønsket faktor. Den netop premierede Beethovens symfonier med Underholdningsorkestret og Adam Fischer, er optaget i Musikkoncervatoriets koncertsal, undt. d. 5. symfoni, som er optaget i DR's studie 2 - og den lyder her hos mig ret meget bedre end alle de øvrige, og det skulle angiveligt være grundet rummets akustik.

Personligt kender jeg ikke til bedre optagelser end Proffessor Johnsons Reference Records, fra fortiden.
De mange kanaler 66-24 har også en faldside :
Når alle instrumenterne optages i hver sin kanal, bliver der risiko for de lydder som optaget i hvert sit rum.
Bevares, det kan lydde godt alligevel, især hvis man fokuserer på detaljer, men det bliver negativt for helheden,
fællesklangen.

Mere end halvdelen af al musik, er indspillet v.h.a. Dynaudio højttalere. Bl.a. hos BBC Studios m.fl.

Det er noget af en påstand at over 50% af musik er mixet , eller indspillet på Dynaudio. Har du dokumentation for det??

Rent faktisk mener jeg at tallet er 60%+.
Tallet stammer fra Dynaudio selv. Jeg har ingen grund til, at betvivle dette.

Hold nu op med at sammenligne filmlyd og musiklyd.

Filmlyd skal være standardiseret, fordi den største del af indtjeningen kommer fra biografer og derfor er der også helt specifikke krav til biografsalene, hvis biografen skal have tilladelse til at reklamere for at de har de nyeste nye indenfor lyd. Der er standarder THX, Dolby og så videre, men jeg tvivler på at musikere, eller andre gider betale ekstra for at få lov til at putte et lille fint audiofilgarantiskilt på deres musik og jeg tvivler på markedet er til stede. Der kommer jo ingen og stille krav til din daglistue, så stop det nu. Tak. Koncertsale beregnet til klassisk musik er en helt anden sag

Studier har deres egenlyd og producere har nok efterhånden vænnet sig til hvordan de former lyden som ønsket i det studie hvor de har deres daglige gang, men lige meget hvilket standarder der er, så vil der altid findes gode og dårlige producere. Det er lidt dogmeagtigt at forlange bestemte standarder, og der er egentligt mere tale om begrænsninger end om standarder. Eller skal vi nu også til at styre hvilke instrumenter der skal bruges. Må der nu kun indspilles musik med Fender stratocaster....? Jeg er sikker på Jimi Hendrix spillede på den guitar han bedst kunne frembringe den ønskede lyd på og jeg er sikker på at producere foretrækker de studier, hvor de bedst kan fembringe den lyd de ønsker. Men selvføkgelig skal vi da også lige stille krav til producernes hørelse, som skal testes. Hvis den ikke lever op til en bestemt standard, så er det ud af studiet :-) Den endelige lyd formes jo bare af instrumenter, musikere, producere, udstyr, studie og en masse andre ting.

Den der puristtilgang med at alting skal lyde præcist som det altid har gjort giver jo ikke mening. Producerne former lyden som de ønsker er der er studiet en del af det, og rigtig mange vælger også komponenter i deres anlæg så lyder får netop den foretrukne farvet og det kan så pakkes ind i et rent floskelhelvede af argumenter. Kom dog i gang med at lytte til musk, i stedet for til anlæg og indspilningskvalitet. Det er så deprimerende når jeg besøger nogen der har nørdet sig ned i et hul og næsten kun orker at lytte Diana Krall og pink floyd, fordi alt andet er noget dårligt indspillet bras. Overdrivelse fremmer forståelse, men hvis man ikke har lidt glæde med i det og konstant leder efter fejl, i stedet at lytte til musik.

..OG ps, jeg har fint forstået artiklen, men det virker til at der er nogen der ikke engang vil forsøge at forstå vhorfor standarder ikke nødvendigvis er en god ide

Problemet er, at du inddrager instrumenter, musikere og jeg ved ikke hvad. Det har intet med sagen at gøre. Du hentyder også til, at alt skal lyde ens - det behøver det ikke. Jeg mener bare, at det er vigtigt at der er en kendt baseline i det studie hvor udgivelsen skabes.

Og så må mixeren lave nok så skøre ting og gå amok med kreativitet men i min verden er "hifi" netop at man som slutbruger hører de skøre og kreative ting som mixeren hørte og "godkendte". Men det er måske dér du er uenig? For uden en kendt baseline så kan mixerens kreative rumlende bas lyde komplet anderledes hjemme hos dig som f.eks. ikke har problemer med frekvensgangen.
Måske er det hele et tænkt eksempel men uden en standard er det gætværk. Og nej, jeg graver mig ikke ned i et nørdet hul og undlader at lytte pga dét... Men det er tilladt at komme udover den typiske audiofile "Lad os nu bare lytte og ikke tænke over noget"-tankegang.

Dine argumenter forudsætter jo at musikken ikke prøvelyttes udenfor studiet. Er det en mixer og producer der ved hvad de laver i deres eget studie, så har de forhåbentligt også en god ide om hvordan det vil lyde i en stue, eller hvor det nu primært er de ønsker og forventer deres musik skal afspilles.

Havde der været et marked for det, så var det jo sket for længst. Tror du seriøst at der indenfor musik er nogen der gider føre sig frem på at "vi gør det som alle de andre"? Det kommer jo aldrig til at ske. Men hey. Det er ikke sværere end at finde de studier, som man mener opfylder ens krav og så kan man bare købe musik derfra. Så begrænser man blot sig selv og alle andre kan lytte til den type produktioner de lyster

@Digital_thor

At Opel lægger mikrofonen ind i klaveret, er selvfølgelig fordi hun syntes det lydder godt,
og ikke for aflette for dig, hvilke instrument hun spiller på.
Det giver ingen mening tale om standarter her. I så fald kommer man til at ødelægge den kunstneriske frihed og de mange
lydmæssige nuancer, det hele kommer til at lyde ens (the day the music die).

Standarter for kunst?......arhhhh....men ok...det er et frit land. Sådan da....

nils valla skrev: @Digital_thor At Opel lægger mikrofonen ind i klaveret, er selvfølgelig fordi hun syntes det lydder godt, og ikke for aflette for dig, hvilke instrument hun spiller på. Det giver ingen mening tale om standarter her. I så fald kommer man til at ødelægge den kunstneriske frihed og de mange lydmæssige nuancer, det hele kommer til at lyde ens (the day the music die).

At bede en musiker om, at benytte en bestemt standardiseret teknik svarer til, at en billedkunstner skal benytter nogle bestemte værktøjer og materialer, eller at en maler skal benytte bestemte farver og pensler.

Musik er kunst!!! - på linje med malerier, skulpturer og meget andet.

Jeg tror mere denne tråd handler om, at nogen ønsker kontrol over deres anlægs lyd. Og når man enten ikke kan købe bedre udstyr, eller gøre det teknisk bedre ved modifikationer, så vender man sig mod det ubekendte... kilden!: "Den skal vi have kontrol over, så vi kan kontrollere vores anlægs ydelse 100 %!!!"

Men I glemmer noget... blot at nyde musikken, og ikke lytte til teknikken. Nyd kunstnerens udtryk, og glæd jer over, at der findes mennesker med så stor kunnen... jeg misunder dagligt musikere, malere og billedhuggere for det de kan... for jeg har ikke samme talent!

Men hver dag nyder jeg også deres billeder, skulpturer og musik, og glæder mig over at mine følelser bliver rørt rundt hele tiden

__________________
Mvh, Mikkel