Jeg er nysgerrig, og måske er der nogen her på sitet, der ved noget om det.

I gamle dage sås rigtig mange studier med JBL monitorer væk fra mixerpulten, og Yamaha NS10 på mixerpulten - det var næsten standard, og begrundelsen var angiveligt, at de forskellige producere, som rejser rundt og producerer musik, gerne ville anvende noget kendt udstyr, som de lettere kunne producere på. Man spillede vist nok også rasende højt, hvilket jeg mener er i konflikt med at høre bedst hvad der er mixet.

I dag ses jeg mange billeder af studier, og der ser ud til at være rigtig mange løsninger på reproduktionsudstyret lige efter mixerpulten.

Er der ikke længere en standard de fleste studier følger? Går man i dag efter miksimal neutralitet? Er man nogle steder lige så nørdet som mange hi-fi-enthusiaster?

__________________
Er nu passiv og sporadisk læser

Starter med dit sidste spørgsmål: Der er desværre ingen standard i studier. Så basalt set er det op til det enkelte studie (og den enkelte mixer) hvilke betingelser der mixes under. Kan anbefale at læse denne som snakker mere om denne mangel på standard:
http://seanolive.blogspot.com/2009/10/audios-circle-of-confu sion.html

(Det er en anden historie når det drejer sig om film. Der er der en klart defineret standard så man er sikker på, at filmmix lyder som tiltænkt uanset hvor det afspilles)

Ift. udstyr i studier så er der stadig mange studier som benytter JBL. Jeg benytter personligt JBL studiehøjttalere i min hjemmebiograf - de er dynamiske, neutrale og gengiver kilden uden at pynte på noget. I min optik præcis dét man bør jagte som hifi-enthusiast.

Ja det er for ringe at der ikke er nogle krav til musik indspilninger, måske derfor der er så mange elendige LP/ CD plader.

Sikke da noget sludder.

Selvfølgelig skal der ikke være krav til studier. Det ender bare med at det hele kommer til at lyde ens. En god producer laver musik til
målgruppen, og overvejer i den forbindelse hvilket udstyr målgruppen primært benytter sig af.

Nogle studiehøjttalere som eksempelvis Avantone benyttes kun til at høre de helt små nuancer i mellemtoneområdet. Det er det de kan.

Det er helt almindeligt at musikere vælger studie fordi de søger en helt bestemt lyd og det vil da være helt forfærdeligt hvis alle studier
pludseligt lød ens.

Lad nu bare musikerne og producerne om at træffe de kreative valg i stedet for en eller anden industristandard.

Sunmusic: Du er nødt til at se det hele lidt mere fra en logisk betragtning og mindre fluffy kreativitetstankegang.

Jeg er bestemt ikke imod kreativitet og at mixere tager nogle valg der afviger fra standard. MEN det skal gøres ud fra en kendt baseline da det ellers er fuldstændig uforudsigeligt. Når en producer træffer et kreativt valg, er det da vigtigt at det gøres hvor konsekvensen er kendt. Hvis alle gør det på egne måder uden nogen form for standardisering er det jo mere eller mindre tilfældige handlinger.

Har du læst "Circle of confusion" linket?

Sunmusic: jeg er ikke overbevist om, at musikere har så stor valgmulighed i praksis, som du giver udtryk for. Der er mange parametre involveret.

Et yderpunkt tror jeg er denne situation: en meget anerkendt og velhavende kunstner har større personlig frihed, og hvis vedkommende ønsker at producere et nyt album, men en navngiven producer, navngivne studietekniker, et bestemt studie fordi det måske har anerkendt teknik og minimal farvning og mange tekniske muligheder, så finder pladeselskabet sikkert løsninger der opfylder alt det nogenlunde. En ny udgivelse vil sikkert sælge godt - Money talks.

I den modsatte ende med en ny opkommende kunstner, bestemmer pladeselskabet langt mere, og vælger ud fra timing, omkostninger for hele set-uppet, og kunstneren må give sig for bare at få sine kompositioner udgivet. Nogle kunstnere fravælger den styring, og gør meget selv, hvilket er muligt med den billige indspilningsteknik, der er på markedet - og her er der faldgruber, for de ved ikke hvordan det reelt lyder når det optagne kommer på et rigtigt voksent anlæg. I nogle tilfæde sendes mixningen (sporene fra de enkelte medvirkende, måske mixet ned til stereo) til et mastering studie, der nivellerer, frekvenskorrigerer, lægger/justerer rumklang på osv. osv., og her tilstræber man et voksent lydanlæg hvor man bedre, sikrere og hurtigt kan høre hvad der laves.

Det er et interessant indlæg, Circle of confusion mht. basgengivelse, hvor studiemonitorudstyret angiveligt er meget forskellige, og dermed bliver udfaldet meget varieret. Det oplever jeg også, og på mange klassiske indspilninger foretager jeg digitalt en frekvensændring, idet der mangler bund på mange indspilninger. Der vil sikkert være producere, der kender kvaliteten af et givent monitoranlæg de arbejder med, men jeg tror skisme også der er mange tilfælde hvor de justerer niveauet på basinstrumenter uden helt at vide hvordan det lyder på et anlæg der har ret frekvensgang. Og, at optage en stortromme og akustisk bas er ikke ligetil. Derfor har de store og kostbare kontrolrum også gjort meget ud af at regulere akustikken og frekvensgangen på anlægget, så man ved hvad man laver.

__________________
Er nu passiv og sporadisk læser

Sådan en som mig, der prøver at gengive instrumenter og stemmer så naturligt som muligt, må konstatere, at jo flere knapper, rytmebokse, computere der bliver anvendt i studierne, jo mere unaturligt er det blevet.

De mest naturlige optagelser er fra 50'erne og 60'erne, og så bliver det ringere med årerne:-( Det bliver ikke bedre af, at man spiller alt for højt når man mikser/laver lyd! Det er nemlig således, at ved høje lydtryk forsøger øret at beskytte sig ved at lave en midlertidig hørenedsættelse (som bliver permanent, hvis man lytte længe). Ved den midlertidige hørenedsættelse mister man evnen til at høre nuancer, så det er fuldstændig idiotisk at spille så højt. Jeg tror, at de fleste lydfolk efterhånden har fået en permanent hørenedsættelse!

Et par gange - til en koncert - har jeg i pausen henvendt mig til lydmanden (der som regel sidder med mikseren blandt publikum), og beklaget mig over tydelig forvrængning når sangeren synger højt, men lydmanden sagde, at "det kan han ikke høre"!

__________________
Boman

Boman, jeg synes de gamle har en naturlig balance mellem instrumenterne, men de er præget af den lave opløsning i mikrofonforforstærkere og båndmaskiner. Derfor er de moderne, som er godt lavet indenfor akustisk musik, i mange tilfælde en ren nydelse kht. transparens, dynamik og naturlighed.

Jeg tror, udfra et lille empirisk grundlag, at de ældre jazzindspilninger gør fyldest hos dem der har rørgrej og farvende højttalere - for påm sådant et anlæg hører man ikke så tydeligt fejlene på indspilningerne   

__________________
Er nu passiv og sporadisk læser

Ja nu har jeg læst cirkle of confusion linket. Det er jo fuldstændigt forældet og helt tilbage fra dengang MySpace var der hvor musikere skulle være hvis de ville frem i musikverdnen og sandelig også fra tiden før streaming, tiden før enhver med en bærbar kunne lave sit eget hjemmestudie og tiden før små aktive højttalere er blevet det dominerende "anlæg"

Det e LANGTFRA alle musikere/producere der producerer musik, som i studiet lyder netop som de foretrækker. Musik produceres ofte efter hvordan kunderne lytter til den og når den mest populære standard er en aktiv Sonos eller en bærbar JBL, så bliver musikken lavet så den lyder godt på disse enheder.

Hvis industrien skulle fastlægge en standard, så tror jeg slet ikke det vil være en fordel for os med rigtige anlæg. Og hvorfor skal der overhovedet være en standard, når musikken bagefter kan mixes og komprimeres til fuldstændig ukendelighed. Jeg fastholder at det er noget sludder at ønske sådan en standard og det ikke vil løse noget "problem"

Ja, i gamle dage 80'erne og 90'erne havde man meget større kontrolrum end i dag, derfor de større monitors ,de hed Auratones i
gamle dage nu hedder kopien Aventone.
mvh Slyd

I det studio jeg arbejdede i omkring 1980 havde vi JBL4350 som main JBL L100 på pulten (Trident TSM) og de små Aurotone det
kontrol monitors om det lød godt i radioen.

Hvis du vil have tingene afmytet og sat lidt i perspektiv, så læs denne:
Mixing Secrets For The Small Studio

Den giver et godt egen perspektiv og en idé omkring hvordan tingene egentlig hænger sammen,
og som nævnt, så er det meget op til den enkelte producer/mixer hvordan tingene sættes op.
Men helt ærligt, så er det meste baseret på erfaring, ligsom det er med en god musiker !

Problemet er stadig "for små kontrolrum"

Grammy vinderen i år er lavet i et bederum studio, men man har mere kontrol over hele sit mix i et større kontrolrum.

Sunmusic, er du sikker på, at du har forstået artiklen? Hvad har det med gamle dage at gøre? Der er endda et direkte eksempler på
hvor forskellig lyd der er i forskellige studier. Det er ikke kunstnerisk frihed.

En god analogi er filmmix hvor der faktisk er lavet standarder. Men tænk hvis den ikke fandtes og mixeren selv bestemte hvor højt
surroundhøjttalere skulle spille ift fronterne. Det ville være kaos når det mix kom ud i alverdens biografer - eller det er måske dét du
kalder kreativitet? :)

JBLPro

Man kan lave sit filmmix lige som man vil, men der er nogle standardder som THX osv. som stiller krav. Dit argument giver jo kun mening hvis musiklytning er noget der foregår ude i byen i Audiografer, bygget efter certificerede fælles standarder.

Prøv at se lidt på 2020. kunstnere kommer frem ved at smide videoer på youtube og lignende. Dem der starter på den måde er da ligeglade medbranchedefinerede standarder. Det har altid været sådan at ny musik og nye musikgenrer opstår netop ved at der sker brud med standarder og konventioner.

Fastlagte standarder vil aldrig slå igennem, da der nok nærmest vil være flere der er interesserede i at bryde dem, fremfor at fremstå som konforme og gammeldags. Sikke noget hvis Bob Dylan ikke havde sat strøm til spaden

Du blander ting som standarder og musikgenrer sammen og det mudrer billedet.

"High fidelity": Gengive lyden med høj nøjagtighed. Hvad er høj nøjagtighed? Hvis alle mixere har fuldstændig frie tøjler ift. hvordan udstyret er sat op, hvad er så dit mål når du sætter udstyret op i dit eget rum?

Jeg mener ikke sunmusic har forstået artiklen. Den drejer sig empirisk om, at frekvensgangen er meget forskellig i forskellige kontrolrum, trods det er samme højttaler der anvendes. Den standard der ønskes går alene på, at der er tilnærmelsesvis samme frekvensgang i alle studiers kontrolrum - og det kan man vel ikke være uenig i!!! Hvor meget basoutput den enkelte producer så ønsker, er helt individuelt, men hvis enproducer ønsker kraftigt basniveau, og sidder i et studie der MANGLER bas, så er det forudsigeligt, at det nummer kommer til at lyde helt forkert over et anlæg der ikke mangler bas.

Den unge Billie Eilish's soloalbum skulle angiveligt være optaget i broderens soveværelse, og hans hjemmestudie. Albummet indeholder udover hendes stemme små instrumenter som ukulele o.lign. Resten er samplede slagtøj og lyde - et meget elektronisk produceret album (men spændende!). Et sådant album behøver ikke store velindrettede studier, men bare et godt kontrolrum - det ved jeg ikke om der har været, og der er bastoner der er meget kraftige! Virkelig en basmembranvandringstest. Om det skyldes at deres anlæg har manglet bas, og de har derfor skruet godt op, eller det er bevidst ved jeg ikke, men jeg tror det sidste. Egentlig kan de afgøre tonebalancer over et par gode hovedtelefoner.

Enhver lyddesigner, som indretter kontrolrum bør arbejde efter maksimal ret frekvensgang, lav forvrængning, og kort efterklagstid - og det gør de faktisk også. Men der er en del studier, som indrettes af uprofessionelle, og de gør som de finder bedst, eller billigt. Der er mange muligheder. Jeg læste en artikel om et studie, som lidt tilfældigt prøvede nogle højttalere fra Wilson Audio, og blev overrasket over hvor meget de så kunne høre i de produktioner de lavede, og det er vel det det hele handler om: hvad er det der mixes ned, helt nøgternt.

__________________
Er nu passiv og sporadisk læser

Er basalt set enig med sunmusic. Der er allerede de standarter der er brug for, og det har altid været sådan, at ønsker man en tung kraftig bas eller andet specifikt, indspiller man i studierne der tilbyder noget sådan. Nu er det således studierne lever af optage musik. Noget musik optages der bare mere af end andet, fordi det sælger bedre end andet. Og det har i alle dage været optaget på en måde der giver mening i fh til hjemmeudstyret tiden byder ind med. I øjeblikket står den på streaming, Ipod og hovedtelefoner. Og i den forbindelse giver den hårde kompression god mening. Jeg vil ligefrem mene den er et bevidst tilvalg for "kunstnerne" der indspiller.

Der er ingen prioriteringer til fordel for "det store" hifi-anlæg som brugerne her på site typisk har.
Heldigvis er der udgivet så meget i 50/60/70-erne, man til stadighed kan opleve musik man ikke før har hørt

Ps.

Skal lige tilføje, de bedste optagelser da langtfra kommer fra studier med dyrt standardiseret optageudstyr.