Tilbage til HIFI4ALL.DK 19. april 2024 | 03:00   

  NAVIGATION  Retningslinier for brug af Hifi4all  
HjælpHjælp  ChatChat  Aktive emnerAktive emner  Vis brugereBrugere  Søg i forumSøg  Opret ny brugerOpret ny bruger  Log indLog ind
Musik og film
 HIFI4ALL Forum : Musik og film
Emne Emne: Fejl på ny vinyl (Emne lukket Emne lukket) Indryk indlægOpret nyt emne
Side af 3
Forfatter
Besked << Forrige emne | Næste emne >>
Labuha
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 01 November 2012
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 25
Sendt: 25 Juli 2018 kl. 18:55 | IP-adresse registreret  

Hejsa

Efter nu at have købt lidt over 50 sprit nye vinyl plader gennem lidt mindre end et år er jeg nu blevet udelukket fra at købe flere plader på en dansk online butik. De godt og vel 50 plader er købt online på CDON, iMusic, Moby Disc, Phono og Amazon og nogle få af dem i de fysiske butikker Sound Station og Route 66. I den butik, som nu har udelukket mig fra at købe flere, har jeg købt 12 plader. Heraf er 5 returneret og jeg har fået pengene refunderet (efter flere ombytninger) og 1 udestår (cover var beskadiget, ny på vej). Af de resterende 6 som jeg altså har beholdt er de 3 blevet byttet hver én gang til et fejlfrit eksemplar.

Ved hver reklamation har jeg egentlig haft en fornuftig email-korrespondance. I en af korrespondancerne spørger jeg om de ofte oplever fejl på nye Lp'er hvortil de svarer:
"Ja, vi oplever relativt mange fejl på LP'er, desværre. I hvert fald sammenlignet med medier som CD og DVD".
I en senere korrespondance skriver de:
"Men med så organisk et medie som vinyl er der nu og da små "skønhedspletter"/defekter, der må betragtes som værende udover en rimelig bagatelgrænse." og senere:
"...vi kan ikke fortsætte med at lave så mange erstatninger med så små fejlbehæftelser fremadrettet.".

Senere endnu skriver de:
"Vi ved godt at vinylentusiasters smertegrænser er forskellige, men der må også være smertegrænser for os, da det er en enorm udgift at bestille plader hjem igen og igen - også selvom vi i mange tilfælde vil kunne sende beskadigede/defekte eksemplarer retur til selskabet.".

I dag har jeg så fået denne meddelelse efter endnu en reklamation:
"Grundet et enormt antal erstatninger samt rabatløsninger på din kundeprofil, har vi måtte gennemgå din ordrehistorik, som på nuværende tidspunkt faktisk har en minus avance på -36%, hvilket betyder at vi faktisk betaler for at du handler hos os.
Det er superærgerligt og vi ønsker naturligvis at give så god en service som muligt, men når det rent faktisk begynder at koste os for mange penge, så må vi desværre sige stop.
Din konto er derfor sat på hold og vi vil fremover anbefale dig at købe dine plader i en fysisk butik, hvor du kan tjekke varen på forhånd."
.

Syntes i det er en rimelig fremgangsmåde/holdning fra butikkens side? Flere af pladerne har de givet mig ret i at der fejl på. Andre har de ikke. Der var dog en som jeg fik byttet 3 gange og til sidst opgav. Der var en ridse præcis af samme form og præcis samme sted på alle 3, men den fangede de ikke, så det er næppe alle returnerede de har hørt igennem.

Jeg har tidligere startet denne tråd hvor jeg måske havde fundet på en lidt misvisende overskrift:
http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=105638&PN=1

Siden dengang har jeg spredt mine køb udover flere forskellige forretninger, men det er ikke blevet et hak (forstod i den ) bedre. Et forsigtigt bud er at 60-80 % (nok tættere på 80 end 60) har fejl i form af ridser, hak og noget som ligner en form for spildt væske (altid ind mod center). Så min frustration går alene på disse fejl som giver sig til udtryk i en masse klik og/eller en tydelig susen i baggrunden. Her taler jeg IKKE om lydkvaliteten eller andet, men de fysiske fejl som mange ny plader kommer med. Nogle ser man straks de tages ud af cover, andre er nemme at finde når de høres. Så stiller jeg mig og kigger på pladen og holder øje med i forhold til center-labelen hvornår klikkene kommer og så er fejlen som regel nem at finde og se i det rigtige lys.

For god ordens skyld har jeg et ganske udmærket anlæg med forstærker og højttaler til omkring 30.000 kr. Pladespilleren er en knap 1 år gammel Rega Planar 3 med Exact pickup og med Rega Neo PSU. Den er indstille korrekt så det er ikke pladespilleren som fejler. Og fx statisk elektricitet ville jo nok heller ikke give præcis de samme klik på samme nummer hver gang.

Jeg behandler pladerne yderst varsomt, så det er ikke mig der laver ridserne. Når jeg gennem-lytter nye plader gør jeg det kun når der er helt stille i huset og jeg har tid til at sidde stille og koncentreret og høre pladen fra start til slut. På den måde fanger man nemt alle fejl. Flere af fejlene har jeg dokumenteret her:
https://www.dropbox.com/sh/n2wlznq9t3yzu7n/AAB23BHm7lhvmGP9F lwI8NBba?dl=0

Igen, oplever i også at så mange nye plader har fejl (vi snakker IKKE lydkvalitet) fx i form af ridser? Er det bare mig som er pernittengryn? Sætter i jer helt ærligt ned og hører en ny plade igennem fra start til slut (for at spotte fejl inden i beslutter om i vil beholde den)? Accepterer i "små" fejl fordi i ikke gider besværet med at bytte?

Jeg er meget tæt på at droppe vinyl og sælge pladespiller og plader og i stedet høre min CD-samling og satse på streaming og ofre noget på det (Tidal og noget godt grej). Det er simpelthen for stressende at skulle lytte alt igennem for at tjekke fejl og så den tid man skal bruge på det bagefter. Det nytter jo ikke noget med god lyd hvis det konstant kikker...

Nedenstående er eksempler på plader med fejl, så det er ca den genre jeg gør i:
Cigarettes After Sex - Cigarettes After Sex
Diana Krall - Live In Paris
Pink Floyd - The Final Cut
Daughter - If You Leave
Mazzy Star - So Tonight That I Might See
Ane Brun - Leave Me Breathless
Leonard Cohen - Old Ideas
Leonard Cohen - Popular Problems
Leonard Cohen - You Want It Darker
Tina Dickow - Count to Ten
Tom Waits - Closing Time
Tina Dickow - A Beginning A Detour An Open End
Mazzy Star - Among My Swan
Suede - Sci-fi Lullabies
Daughter - Music from Before The Storm
Til top Vis Labuha's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Labuha
 
Kaj.
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 04 August 2014
Lokalitet: Aalborg
Status: Offline
Indlæg: 2744
Sendt: 25 Juli 2018 kl. 19:18 | IP-adresse registreret  

Du har på glimrende vis forklaret en af de væsentligste årsager til at man fandt nye måder at distribuere musik på. Skrat og støj er en del af oplevelsen når man spiller vinyl. Det uanset bortforklaringer. Og jeg er ikke et sekund i tvivl om at jeg overfaldes som konsekvens af den holdning. Er man vinylfan er grader af støj og knas i små mængder en del af oplevelsen.

Hvorvidt det er i orden at du udelukkes fra at handle hos et firma er et mere følelsesladet emne. Jeg er af den opfattelse, at firmaet med baggrund i din forklaring er berettiget til at ophæve samhandlen med dig.
Til top Vis Kaj.'s Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Kaj. Besøg Kaj.'s Websted
 
Schubring
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 28 September 2005
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 69
Sendt: 25 Juli 2018 kl. 19:55 | IP-adresse registreret  

Kan godt huske trådstarters tidligere indlæg vedr. fejl på ny vinyl og jeg oplever det samme.
Sprit nye plader som er stærkt ridset osv. Det er ikke bare skrat og støj som Kaj nævner.
Som jeg skrev i trådstarters tidligere indlæg må jeg også jævnligt sende nye plader retur - der er fejl på 1-2 stk. ud af 5. Har dog aldrig haft problemer med at få dem byttet og ej heller blevet udelukket.
Til top Vis Schubring's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Schubring
 
Tommy S.
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 02 November 2005
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 241
Sendt: 25 Juli 2018 kl. 20:11 | IP-adresse registreret  

Jeg har ikke købt LP'er siden jeg midt i 80'erne gik over til CD, men jeg har aldrig haft en
reklamation over en LP.
Jeg hører en gang imellem de gamle LP'er og tænker ikke på skrat og støj. Det hører
med.
Er de blevet meget dårligere til at producere LP'er i dag. Jeg er spændt på at høre fra
nogen som både har prøvet at købe LP'er i 80'erne og nu.
Til top Vis Tommy S.'s Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Tommy S.
 
Snejbjerg67
Lukket konto
Lukket konto
Avatar
Eget ønske!

Bruger siden: 11 September 2017
Lokalitet: Jylland
Status: Offline
Indlæg: 79
Sendt: 25 Juli 2018 kl. 21:08 | IP-adresse registreret  

Hej!

Jeg har oplevet flere nye vinyler, der har haft fejl. jeg må indrømme, at jeg har fundet mig i det. Det er selvfølgelig en skam, at man ikke selv kan få lov til at beskadige dem . Jeg læste på et andet fora, at netop i forhold til nyt vinyl var en pladevasker et "must". Det skyldtes i følge vedkommende, at der var meget snavs på de nye vinyler grundet slidte skæremaskiner, som ikke er blevet fornyet efter vinylens revival.

Jeg kan ikke sige, at fejlen ligger her, men må dog erkende, at mine gamle vinyler generelt er væsentligt mindre knasende end mange af de nye. Selvom de gamle trods alt er afspillet mange gange flere. Jeg er helt på linie med at vinylaftastning aldrig nogensinde bliver lige så støjfrit som cd eller streaming. Det handler det heller ikke om for mig. Vinyl lyder bare bedre i mine ører selv med lidt støj på.

Angående behandlingen af dig ved jeg ikke helt. Jeg hæfter mig først og fremmest ved at det foregår i en sober tone. Butikken virker til at være ligeså træt af det som dig. Som forbruger burde du selvfølgelig få et fejlfrit produkt. Det forventer vi alle når vi køber nyt. Om du er særlig kritisk ved jeg ikke. Du er mere kritisk end mig, men det er sikkert fint nok . Du må finde et sted at handle, hvor de ikke giver op før du får et fejlfrit eksemplar. Håber du får et perfekt eksemplar af Pink Floyd: Final cut. Måske ikke deres bedste, men den indeholder momenter af kunstnerisk storhed..

I forhold til indkøb fremover må du selv beslutte hvor og hvordan. Jeg synes dog ikke, at du skal droppe vinylmediet, men i stedet prøve at få vasket en af dem hos en freak med pladevasker hvis muligt. Du kan også bare købe en selv, men det kunne måske være smart at prøve det af inden du selv investerer, da en vinylopvaskemaskine ikke er helt billig. Den koster i nærheden af en billig Bosch opvasker......Vil lige nævne til sidst, at jeg læste nogle gode råd fra Paul Messenger(Hifijournalist på flere Hifiblade i UK). Han sagde, at man for alt i verden skulle holde at alkohol(isopropyl eller propanoll) langt væk fra pladerne, da det rigtig nok renser dem, men desværre også fjerner en beskyttelse på vinylen, som ikke kan dannes igen med dårlig lyd til følge. Bare lige hvis du ville eksperimentere med noget......



__________________
Venlig hilsen
Keld
Til top Vis Snejbjerg67's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Snejbjerg67
 
Pierre
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 28 Januar 2005
Lokalitet: Fyn
Status: Offline
Indlæg: 3547
Sendt: 25 Juli 2018 kl. 21:19 | IP-adresse registreret  

Jeg kan godt forstå butikken, den er der for at tjene penge og har ydet en stor service, men når du som kunde begynder at koste
butikken penge, fremfor for at tjene på dig som kunde, fordi du åbenbart holder en standart som de ikke kan levere. Så må de sige
stop.
Lidt det samme som hvis du gik på Jensens bøfhus og havde forventninger som var det MASH!

Måske du selv skulle begynde at ofre lidt flere penge på specielle udgivelser fra MoFi eller Analouge Production osv. Disse er noget
dyre, men af god kvalitet.

__________________
Vin & Vinyl
Til top Vis Pierre's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Pierre
 
Gekkofinger
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 03 Februar 2015
Lokalitet: Vestsjælland
Status: Offline
Indlæg: 1062
Sendt: 25 Juli 2018 kl. 21:32 | IP-adresse registreret  

Som Tommy s. er mine erfaringer fra før 95. Oplevede ikke de store problemer, selvfølgelig var der små fejl, det levede man med.
Har venner der køber nye Lpér, de beretter ikke om mange fejl. Så måske er du bare lidt for sensitiv over for et lidt sart medie?
Nogle pickups er mere sensitive end andre?
Til top Vis Gekkofinger's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Gekkofinger
 
hbuus
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 01 Maj 2009
Lokalitet: Jylland
Status: Offline
Indlæg: 692
Sendt: 25 Juli 2018 kl. 22:28 | IP-adresse registreret  

Jeg har en Rega RP8 med en Exact-pickup på.
Forhandleren satte den op for mig.
Har købt ca. 50 LP’er siden da, heraf vel omkring 1/2 fra ny.
Jeg oplever ikke, at ny vinyl generelt er fejlbehæftet, omend RP8 så godt nok også er i en anden prisklasse end Planar 3, og
sikkert ðerfor er bedre til at læse pladerne pga. bedre tonearm osv.
Eneste plade som jeg har været ærgerlig over, er Taylor Swift “Reputation”.
Ellers er jeg tværtimod positivt overrasket over, hvor godt ny vinyl lyder.
Skal siges at jeg ligesom dig hører hele plader ad gangen, samt lytter meget “kritisk lytning” med hovedtelefoner (Sennheiser
HD700).

Som én er inde på ovenfor, kan det skyldes andre ting end lige vinylpladernes kvalitet.
Har du prøvet at gå til din forhandler og få ham til at checke opsætningen på din Planar 3?
Pickups er også forskellige til at håndtere kliks og pops.
Jeg hørte f.eks. en Apheta-II pockup på Rega RP8 ved min forhandler - det fik vinylpladerne til at lyde CD-agtigt-perfekte, altså
mht, fravær af kliks og pops.
Har selv hørt Planar 3 med en Elys-pickup på, og det lød virkelig godt, fokuserede dog ikke på, om der var specielt megen pop
og klik under afspilning af pladerne dog.

Jeg synes, det er smadderærgerligt, at en hobby som musik via vinyl, er noget, der giver anledning til frustration i steðet for
glæde for dig. Håber det måske er indstillingen af pladespilleren eller andet, der kan rettes op på, som giver problemerne i dit
setup.
Til top Vis hbuus's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af hbuus
 
Labuha
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 01 November 2012
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 25
Sendt: 25 Juli 2018 kl. 22:28 | IP-adresse registreret  

Nyt link til dropbox med eksempler, det første virker ikke:
https://www.dropbox.com/sh/n2wlznq9t3yzu7n/AAB23BHm7lhvmGP9F lwI8NBba?dl=0

Håber nogen gider kigge på eksemplerne, jeg syntes selv det er grotesk. Nogle plader ligner nærmest de er blevet støvet af med
sandpapir...

Foreløbig tak for input, håber på mange flere. Sagen er den at en del af de plader jeg har købt er 100% uden fejl og støjfri. Så
det kan lade sig gøre at producere en plade uden fejl. Men jeg er en bevidst forbruger og jeg vil ikke acceptere et produkt med
fejl. Når jeg betaler 150-250 kr for en plade syntes jeg ikke at det er for meget at forlange at den er uden fejl. Hvis jeg købte en
bog hvor en del af teksten var utydelig ville jeg også bytte den. Eller en CD eller en DVD med en ridse.

Syntes heller ikke det kan være rigtig at man skal investere i en pladevasker for at kunne høre en sprit ny plade på en
pladespiller som står i over 9.000 kr. Og for i øvrigt vil en pladevasker ikke kunne gøre noget ved langt de fleste fejl.

Men hvis butikken kan få refunderet deres “udlæg”, i hvert fald i en del tilfælde, ved at sende dem retur til pladeselskaberne, er
det så ikke lidt usympatisk at de ikke påtager sig deres del af ansvaret/byrden?
Til top Vis Labuha's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Labuha
 
hbuus
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 01 Maj 2009
Lokalitet: Jylland
Status: Offline
Indlæg: 692
Sendt: 25 Juli 2018 kl. 22:42 | IP-adresse registreret  

Men butikkens personale skal bruge tid på håndtering af hver enkelt sag om vinylombytning, hvilket de som sådan ikke fåf
betaling for. En plade koster jo det samme for os som forbrugere, uanset om vi ikke ombytter den, eller ombytter den tre gange.
Til top Vis hbuus's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af hbuus
 
nils valla
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 20 Oktober 2007
Lokalitet: Vestsjælland
Status: Offline
Indlæg: 2903
Sendt: 25 Juli 2018 kl. 22:43 | IP-adresse registreret  

Så uheldig har jeg ikke været.
Men syntes da godt nok, nålen bliver sort, efter de første par gennemafspilninger af nye plader.
Kan undgås med en ekstra pladespiller, dedikeret til de første 2-3 gennemafspilninger.
Til top Vis nils valla's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af nils valla
 
hbuus
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 01 Maj 2009
Lokalitet: Jylland
Status: Offline
Indlæg: 692
Sendt: 25 Juli 2018 kl. 22:51 | IP-adresse registreret  

Et tip: Check Discogs før køb af en plade.
Der kan folk skrive kommentarer til konkrete udgivelser.
Det har sparet mig for indkøb af adskillige plader af dårlig vinylkvalitet.
Til top Vis hbuus's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af hbuus
 
Jens EK
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 23 April 2012
Lokalitet: Fyn
Status: Offline
Indlæg: 205
Sendt: 26 Juli 2018 kl. 00:39 | IP-adresse registreret  

Har købt Ca. 300 nye vinyler de sidste par år. Kun en støjer mere end
jeg lige syntes en plade skal. En cannonball adderley somethin else i
orange vinyl. Giver alle en vask på okki nokki'en selvom de er nye.
Fjerne de støv, produktions rester osv. Jeg er tilfreds.
Til top Vis Jens EK's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Jens EK
 
exciter
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 06 Oktober 2003
Lokalitet: Vestjylland
Status: Offline
Indlæg: 1439
Sendt: 26 Juli 2018 kl. 08:07 | IP-adresse registreret  

ny vinyl med fejl i er desværre ikke en sjælden ting
http://forums.stevehoffman.tv/threads/new-record-already-scr atched.719118/

Til top Vis exciter's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af exciter
 
Kaj.
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 04 August 2014
Lokalitet: Aalborg
Status: Offline
Indlæg: 2744
Sendt: 26 Juli 2018 kl. 08:38 | IP-adresse registreret  

Forventningerne til støjfrihed er ikke blevet mindre af at kunne sammenligne vinyl med støjfriheden ved andre
distributionsformer. Vinyl stammer fra dengang det eneste alternativ var spole og cassettebånd. Kigger man nøje på
produktionsprocessen af en vinylplade burde man i stedet glæde sig over at det trods alt lykkes at komme i besiddelse af en
anvendelig plade. Bare engang imellem.
Til top Vis Kaj.'s Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Kaj. Besøg Kaj.'s Websted
 
Pierre
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 28 Januar 2005
Lokalitet: Fyn
Status: Offline
Indlæg: 3547
Sendt: 26 Juli 2018 kl. 09:50 | IP-adresse registreret  

Tror du skal invistere i en ordentlig pladevasker. Jeg afspiller aldrig en LP før den er vasket ordentligt.

__________________
Vin & Vinyl
Til top Vis Pierre's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Pierre
 
PTHJ
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 11 September 2003
Lokalitet: Nordjylland
Status: Offline
Indlæg: 425
Sendt: 26 Juli 2018 kl. 10:56 | IP-adresse registreret  

Pierre skrev:
Tror du skal invistere i en ordentlig pladevasker. Jeg afspiller aldrig en LP før den er vasket ordentligt.


Kan kun give Pierre ret. F.eks en billig Knosti MK2 manuel pladevasker, hvor du selv blander væske til, kan på det kraftigste anbefales,, nye plader har tit
et lag "slipmiddel" der nyder godt af at blive fjernet. Har købt mange nye plader der har haft meget overfladestøj og knas, efter vask er det for det meste
helt væk .. dog har jeg også oplevet en del fejlbehæftede vinyler, så du er ikke den eneste.
Som andre er inde på, bør du få kontrolleret din pickups justering.. eller selv købe de hjælpe middler der skal til for at kontrollere opsætning. Det bør
efter min overbevisning være inventar, når man har en pladespiller.
Til top Vis PTHJ's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af PTHJ
 
Hermann.
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 18 April 2007
Lokalitet: Østjylland
Status: Offline
Indlæg: 2150
Sendt: 26 Juli 2018 kl. 11:03 | IP-adresse registreret  

Problemet her er også at butikken ofte ikke kan returnere fejlbehæftede LPer. Så den behandling trådstarter har fået af butikken kan han være yderst tilfreds med. For vinyl er et historisk format og man kan altså ikke forvente at kvaliteten vil være den samme som hvis man køber en CD i alle tilfælde.

Jeg har købt ca. 20 nye LPer og kvaliteten er rigtig fin på de fleste. En havde var en presnings fejl, hvor en vinyl rest gik helt igennem coveret og fik pladen til at køre rundt i samme rille uendeligt. Jeg knækkede vinyl resten af og nu kommer der et højt knæk når den kører forbi stedet. (Oasis: Morning glory). Derudover har jeg købt Derek and the Dominoes: Layla og her er den generelle lydkvalitet klasser under CDen, hvor jeg har 20 års jubilæums box sættet (CD). Alle øvrige har været OK eller bedre.


Så når vi køber nypresset vinyl kan der være små fejl, hvis det ikke kan accepteres må det være CDen der købes. Og vi er vel også mange der stadig overvejer hvilket format en udgivelse skal købes på, alt efter pris, hvilket musik det er og om det er en der skal høres i bilen. Nu køber jeg nok CDen i 2 ud af 3 tilfælde, og det fortsætter jeg nok med.


__________________
Venlig hilsen
Hermann
Til top Vis Hermann.'s Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Hermann.
 
jan_stevns
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 16 December 2005
Lokalitet: Vestsjælland
Status: Offline
Indlæg: 3852
Sendt: 26 Juli 2018 kl. 11:15 | IP-adresse registreret  

hbuus skrev:
Men butikkens personale skal bruge tid på håndtering af hver enkelt sag om vinylombytning, hvilket de som sådan ikke
fåf
betaling for. En plade koster jo det samme for os som forbrugere, uanset om vi ikke ombytter den, eller ombytter den tre gange.


Det kan man som kunde i en butik være ret så iskold i bagdelen overfor - en vare er en vare, og lever den ikke op til beskrivelsen, eller er
fejlbehæftet, så har kunden ret til at reklamere.   Det er noget man som erhvervsdrivende er nødt til at medregne i sin prissætning af det
man sælger.

__________________
-Jan@tecdata.dk
..... en Rigtig Receiver vejer over 30 Kg
Til top Vis jan_stevns's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af jan_stevns Besøg jan_stevns's Websted
 
Boydk
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 02 Juli 2006
Lokalitet: Århus
Status: Offline
Indlæg: 6261
Sendt: 26 Juli 2018 kl. 14:30 | IP-adresse registreret  

I øvrigt er det noget vrøvl Hermann skriver. Kender da nogle af indehaverne af LP butikker i Århus. De kan sagtens returnere defete Lp'er. Problemet er nærmere, at de som de fleste andre ikke rigtigt gider bøvlet med at returnere defekte varer. Den gælder vist for de fleste. At blive afvist af en butik, fordi man har været uheldig flere gange, synes jeg er helt ude i skoven, og den var s'gu nok heller ikke gået i en fysisk butik. På nettet er man desværre temmelig langt udenfor rækkevidde. Man kan så spørge sig selv, om det er besparelsen værd at købe Lp'er online, når fragtprisen er lagt oveni, fremfor at kunne "hive" pladen ud af coveret i en butik og se, ar "den vil jeg s'gu ikke ha'"



__________________
Alt under 500 watt er til garagen.
Mens Løgnen løb fra Bagdad til Konstantinopel, fumlede Sandheden fortsat rundt efter sine sandaler.
Til top Vis Boydk's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Boydk
 

Side af 3 Næste >>
  Indryk indlægOpret nyt emne
Printervenlig udgave Printervenlig udgave

Skift forum
Du kan ikke oprette nye emner i dette forum
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum
Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum
Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum
Du kan ikke stemme i dette forum

Copyright © 2024 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes