Sendt: 10 April 2017 kl. 12:20 | IP-adresse registreret
|
|
|
Ved isobarisk skal de to enheder "hjælpe" hinanden i deres vandring, og der laves et compound rum mellem de to enheder, hvor trykket
(teoretisk set) er uændret, uanset enhedernes bevægelser.
Dette compound rum bør være så lille som muligt, for at minimere luftens elastiske egenskaber, og øge effekten af compound-rummet.
Så den bedste måde er at sætte enhederne så dette kammer er mindst muligt.
Det er det sjældent med magnet mod magnet.
Så enten membran mod membran - hvilket påvirker det visuelle indtryk, da man så skal kigge på en magnet udefra - eller membran mod
magnet.
De to eksempler:
Da jeg testede isobariske konstruktionen for en del år siden, testede jeg også forskellige gasarter i selve compound-rummet, for at
fortætte luften og forstærke sammenhængen mellem de to enheder - dog uden held. __________________ DanielS - Alkohol tager toppen af ubehagen ved livet - Der findes ikke dårlige ideer, kun mangel på vilje til at udføre dem!
|