Pip

Jeg tænker her at starte en tråd hvor vi anmelder plader/albums fra 1994. Bagefter kan vi så anmelde fra andre år, hvis vi gider det.
Jeg kan komme i tanke om ret mange bedre skiver fra 1994 end den jeg vil anmelde. Jeg tænker at vi ikke nødvendigvis anmelder den bedste skive vi kender fra dette år, men en plade som har gjort en forskel for os som er udgivet dette år.

1994: Jeg var ung og en kende ustabil på flere områder - men hvad angår dén musik jeg hørte var jeg helt klar. Jeg husker ikke hvornår jeg først hørte Therapy? første gang, men da de udgav pladen "Troublegum" var jeg solgt fra første lyt. Et 3 mand højt band fra Nordirland som solgte dem selv på meget hårde guitarriffs og provokerende tekster - yessir - det er lige mig!!!

Therapy? blev som jeg husker det forsøgt solgt som irsk genialitet i kølvandet på bands som bl.a. U2, men det var ikke lige det der skete. Jeg kan huske at alle med det samme tænkte "hård rock" og "metal" når de spillede, men det var/blev det altså aldrig. Therapy? er i mine øjne langt hen af vejen bløde popmelodier med en kant. Og så som regel nogen hysterisk fede tekster.

Med lyrics som "with a face like that you won't break any hearts", "give me something to breathe, give me a reason to live", "I think I have gone insane, I can't remember my own name" satte de virkelig navn på mange af de frustrationer som unge rendte rundt med der på det tidspunkt.

Det ku' være fedest i hørte hele pladen, men hvis jeg SKAL nævne numre må det blive "Screamager", "Die laughing" og "Nowhere" som i bør høre........

Efter nogen plader gik de helt i sort, og er aldrig set siden. Jeg var vild med Troublegum-pladen dengang, og er det i princippet stadig. Det var en fed revolutionær skive som skubbede til hormonerne i utilpassede unge mennesker...

Men altså: Kom med jeres bud på en 1994-skive som ikke nødvendigvis nåede toppen af hitlisterne.


__________________
Fordi Cerwin Vega 1215MKII SE er SÅ undervurderet en højttaler...

Umiddelbart vil jeg vælge

Niel Young: Sleeps with angels, det er et godt album som måske var det bedste det år. Jeg hørte det meget dengang, og synes stadig det er et godt album.

__________________
Venlig hilsen
Hermann

Portishead: Dummy
REM: Monster
Pink Floyd: Division Bell
Tori Amos: Under The Pink
Johnny Cash: American Recordings
Primal Scream: Give Out But Dont Give Up
Ben Harper: Welcome To The Cruel World

Ikke alle betød noget på daværende tidspunkt, men de betyder noget for mig i dag.

__________________
PRaT er nr.1!

Morgenstjerne skrev: Ikke alle betød noget på daværende tidspunkt, men de betyder noget for mig i dag.

Det jeg vil med denne tråd: Nævn ÉN plade der gjorde en forskel som ikke var på toplisterne!! Kun EŃ!!!! Og så også gerne hvorfor......


__________________
Fordi Cerwin Vega 1215MKII SE er SÅ undervurderet en højttaler...

Var det en anmeldelse

Det ligner mere en liste

Therapy? Var på toplisterne.

__________________
PRaT er nr.1!

Det er umuligt, sorry.

__________________
PRaT er nr.1!

Så vil jeg, kort, tage dummy op.

Den genre der er skævt opkaldt efter at trippe, når flere af dem der definerede den klart var skæve i stedet...

Jeg kendte først til Portishead efter jeg begyndte at kende til triphop i gennem Massive Attack og Tricky. Da jeg så endelig, år efter at have hørt og dyrket specielt Massive Attack og Lamb, købte dummy, var jeg solgt. Blæst bagud er også en god beskrivelse...

Det de af mine venner der snakkede om, ved pladen for år tilbage, og specielt Beth Gibbons stemme, kom tilbage og jeg havde samme betagelse. Jeg vil ikke skrive lange tekster om sangene på Dummy hvor jeg kun kan fordumme hvad Beth Gibbons har formået.

Dummy levere en fantastisk fornemmelse af en musikgenre der lige er født og hvor alt et muligt. Det instrumentale, den akustiske sampling og det storladne, og alligevel komprimerede musiske lydbillede, står mere klar end hvad mange andre bands og kunstnere drømmer om at levere. Der er en munterhed og glæde i det musikalske og en massiv inderlighed, nærhed og melankoli i tekster og sang.

Det kan være at den næste tager Nirvana Unplugged in New York .

Aner intet om dem der er nævnt ind til videre Men hvis ikke jeg husker meget forkert, så er Rednex album: Sex and Violins udgivet i
94. Hvem har ikke skrålet med på Cotton Eye Joe eller Old pop in an Oak

I øvrigt er min Sony ES forstærker fra 1994 Kanon år

1994

The Cranberries, "No need to argue"... Var hoppet på CD... Men den stemme og lidenskab Dolores fyrede den af med, bjergtagede mig fuldstændig.



Mvh
Birger

Den må jeg have hørt, købte den også i ved udgivelsen vil jeg tro, har lige tjekket den står på reolen. Har næppe hørt den i 20 år. Tak for tippet.

__________________
Venlig hilsen
Hermann

Ejer i dag flere af ovennævnte albums. Men tilbage i 1994 købte jeg Cranberries "No need to argue" og Pink Floyd "Division Bell"

Vil vælge at fremhæve "Division Bell" fordi det åbnede mine øjne for Pink Floyds store bagkatalog og den 25. august 1994 stod jeg i Parken og skrålede med på omkvædet til "Wish you were here" sammen med tusindvis af andre fans! Den koncert står stadig som den største Live-oplevelser jeg har haft til dato.

Pearl Jam: "Vitalogy" 

Et af deres bedste albums, vil jeg mene.

Dalgas skrev: Ejer i dag flere af ovennævnte albums. Men tilbage i 1994 købte jeg Cranberries "No need to argue" og Pink Floyd "Division Bell" Vil vælge at fremhæve "Division Bell" fordi det åbnede mine øjne for Pink Floyds store bagkatalog og den 25. august 1994 stod jeg i Parken og skrålede med på omkvædet til "Wish you were here" sammen med tusindvis af andre fans! Den koncert står stadig som den største Live-oplevelser jeg har haft til dato.

Yeppss
Var der også. Fantastisk koncert..... Og perfekt timing. Ikke en dråbe regn under koncerten, men 2 minutter efter

__________________
Alt under 500 watt er til garagen.
Mens Løgnen løb fra Bagdad til Konstantinopel, fumlede Sandheden fortsat rundt efter sine sandaler.

Tiamat - Wildhoney
Sammen med Paradise Lost var de en af hjørnestenene for udviklingen af den gotiske metal stil. Ret så Pink Floyd inspireret sine steder.
Dejlig varm produktion, langt fra den typiske kliniske lyd på mange af nutidens rock/metal albums

Elvis Costello, "Brutal Youth". Et fremragende album fra midten af Costellos karriere, og CD'ens glansperiode. Ordrige, men gode sange. Hørte Costello 2-3 måneder efter udgivelsen på Roskilde festivalen, nok en af de sidste gange, hvor man i praksis kunne høre hans oprindelige backing band, The Attractions.

Prodigy - Music for the jilted generation. - Det album har fyldt meget i min ungdom.

__________________
/SWULP

Det er lidt kliche-agtig, men 1994 betød et stort skridt ind det mere seriøse hi-fi, da jeg hørte "Eagles - Hell Freezes Over" på et sæt store JBL studiemonitorer. Jeg var solgt, og albummet har været flittigt brugt siden.

I den helt anden grøft, var 1994 også året hvor tyske Scooter udgav deres første single "Hyper, Hyper". Billige bajere og totalt smaddergang i basserne på 250TI'erne den gang :-)

Depeche Mode Songs of Faith and Devotion.
Godt nok fra 93 men det blev der lyttet meget til de næste par år.