Hej Peter
Du har ret i, at det umiddelbart ser ud til at at være en god proces - men...
1. Simulering og følsomhed
Ud fra teksten og kurverne i det link du sendte - kan man så at optimering er sket ud fra en valgt eller ønsket følsom.
Det resulterer i en fin flad kurve i mellemtonen og diskanten - men bassen er for lav i niveau i et af de vigtigste dele af
frekvenskurven fra ca. 100 Hz til 500 Hz. Det er det område der i høj grad er med til at definere stemmer.
Kort sagt kan man ikke simulere ud fra en ønsket følsomhed. Følsomheden får man til sidst. når højttaleren lyder godt.
2. Flanker er vigtigere end frekvensgang
Det kan også ses på kurverne, at ret frekvensgang er vægtet højt i simuleringen.
Det kan også være et mål - men i praksis er flankerne vigtigere.
Det er altså vigtigere, at enhederne ruller rigtig og rent af ved delefrekvensen.
Ved de den sidste simulering er der optimeret efter en teoretisk korrekt afrulning af enhederne 24/24 dB.
Det lyder bare sjældent optimal - fordi der bl.a. skal tages højde for forskel i enhedernes spredning mm.
3. Lyttepanel og Lokale/globale optimum
Selvfølgelig skal man lytte og lyttepaneler er super - MEN
De kan jo kun lytte ud fra hvad de får præsenteret af muligheder.
Een simulering giver eet resultat man kan lytte på og evt. justere ud fra.
På den måde kan man så finde det "lokale optimum" - men det garanterer ikke at man har fundet et "globalt optimum" - altså der
hvor højttaleren lyder allerbedst.
At finde de globale optimum kræver at man afsøger et meget stort udfaldsrum. Laver mange simuleringer og lytter mange gange.
Så i sidste ende afhænger resultatet fra lyttepaneler af hvad designteamet finder af ud af og præsenterer for lyttepanelet.
4. Enklere og mere effektivt delefilter
I simuleringerne er man startet med en fuld 24 dB/oktav LR elektrisk filter.
Det er dog sjældent nødvendigt for at opnå et akustisk 24 dB LR filter.
Så man ender op med unødvendige mange komponenter i filteret.
I et delefilter har man også muligheden for at lade filteret forme frekvensgangen på enhederne uden for delefrekvensen.
F.eks. for at kompensere for baffelhæv eller uheldig difraktion på diskanten.
Det gør man ikke i det vedhæftede link (det er heller ikke sikkert det er nødvendigt....)
Undtagelsen er kondensatoren over modstanden på diskanten - der lige hæver toppen af diskanten og kan kompensere for
manglende spredning. Et gammel SA trick ;O)
Man kan også arbejde med Q'et i filteret - og derved få de to enheder til at arbejde bedre sammen.
Det ser jeg heller ikke i filteret.
Du kan se her hvordan frekvensgang og afrulninger kan formes i et passivt filter.
http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=95072&PN=1& get=last#2255611
Faktisk er nederst deling på mellemtonen implementeret med een kondensator i serie + en sugekreds parallelt.
Konklusion
Ud fra overstående og ved at have lyttet på SA Pandion - mener jeg der kan laves et enklere, mere effektivt og bedre lydende filter.
Nørd