Taget i betragtning hvor mange musiknydere der findes på dette forum, må der være nogen stykker som har en holdning til denne skive. Kate Bush's: Aerial.

Jeg selv synes den er undervurderet. Det er en helt anden stil end hendes forgængere (den seneste før Aerial: The Red Shoes), men den indeholder til gengæld også helt andre sider af Kate Bush end de tidligere skiver. Alene det at la' sangen fra en solsort styre hele pladens lyd og stemning er efter min mening genialt.

Jeg ved det ikke helt, men jeg mener nok at det er et af hendes stærkeste udspil. Jeg tænker lidt at Aerial er lyden af den indvendige side af Kate Bush....

Og ja. Jeg har den selvfølgelig (det er der ikke mange der har) på vinyl!!! :)

Jeg syntes, at Kate Bush stod meget skarpere i 80érne. Kender ikke Aerial særligt meget, men minder lidt om en gentagelse af det
gamle, kendte, uden så meget nyt? Men måske er det også det fede ved den. Det er klart, at Kate er en kunstner som er unik.
Ligsom PJ syntes jeg, at hun står som en stærk repræsentant for engelsk musik. Og for noget meget feminint. Sangmæssigt er hun
ikke så stærk som i de yngre dage, men pladen "50 words for snow" er dog et lyt værd. Syntes at den er mere helstøbt. Måske er
hun bare en god repræsentant for det, at lave albums med en gennemgående historie. Noget man så kan dykke ned i på en kold og
klam søndag i december. God fornøjelse!

Ja, den kender jeg bestemt godt

Jeg er Kate Bush fan, og det er klart mit favoritalbum fra hende.

Masser af stemning og melodi

__________________
DanielS - Alkohol tager toppen af ubehagen ved livet - Der findes ikke dårlige ideer, kun mangel på vilje til at udføre dem!