Hej alle!
Jeg hører ofte folk sige at musikken kommer "ud" af højttalerne, hvad mener man med det?
har også hørt folk sige at lyden bliver "inde" i højttalerne? og hvad mener man med det?
det kan godt være i syntes jeg spøger "dumt"
"men lyden kommer altid ud af mine højttalere"
kan nogen forklare mig det så jeg kan forstå det
hilsen Bjørn

__________________
Harry Bjørn Larsen

Det er nok noget med streoperspektiv at gøre. Nogle højtalere laver en god illusion af, at de udøvende kunstnere står "fri" af
højtalerne, at lyden opstår andre steder end lige foran højtalerne. Nogle højtalere er meget gode til dette, måske så gode, at det
egentligt ikke svarer til det man høre ved en koncert.

En korrekt stereo-oplevelse betyder, at du ikke hører lyden som kommende direkte fra højre eller venstre højtaler.

Ofte var det sådan i "gamle dage", at teknikerne på de første stereooptagelser havde misforstået idéen, og placerede trommer i venstre kanal, guitar i højre kanal, og sangeren i mono. Det lød ikke særlig godt!

Ved en korrekt stereo-optagelse skal man kunne placere de udøvende et specifikt sted hvor som helst mellem de to højtalere. Dermed "forsvinder" højtalerne i lydbilledet, og lyden er kommet "ud" af højtalerne. Et godt eksempel er klassisk musik.

Dog er der stadig mange optagelser, hvor man stadig placerer en effekt eller et instrument kun i den ene kanal. Her bliver lyden fra denne effekt eller dette instrumnet "inde" i højtaleren. 

__________________
Mvh, Mikkel

tak Gekkofinger
Jeg ved ikke om jeg er blevet klogere, det med stereoperspektivet er jeg med på, da jeg kan høre foran bagved og midt imellem går jeg ud fra at mine højttalere gør det rigtigt
hilsen Bjørn

__________________
Harry Bjørn Larsen

Tak Mikkel G
det giver mening, jeg forstår det der hen at musikken har en stor del af om den er inde eller ude.
hilsen Bjørn

__________________
Harry Bjørn Larsen

Hej Elbjørn

Jeg vil mene at udtrykket "ud af højttaleren" betyder at der er smæk på, altså ikke så meget med stereoperspektiv eller lignende, nok mere som en rockkoncert hvor lyden er dynamisk man har lyst til at hoppe/danse

At musikken ikke kommer ud af højttaleren er mere som når lyden er mulden/kedelig

Jeg har flere gange hørt anlæg, hvor sangeren ligesom træder en meter ud af højttalerne. Det er tit anlæg med rør, der har den effekt.
Det vil jeg betragte som "lyden kommer fri af højttalerne"

k.s.p skrev: Hej Elbjørn Jeg vil mene at udtrykket "ud af højttaleren" betyder at der er smæk på, altså ikke så meget med stereoperspektiv eller lignende, nok mere som en rockkoncert hvor lyden er dynamisk man har lyst til at hoppe/danse At musikken ikke kommer ud af højttaleren er mere som når lyden er mulden/kedelig

"Smæk på" hænger nok mere sammen med lydtryk eller dynamisk formåen i højtalerne. At musikken kommer "ud" af højtalerne betyder, at du ikke hører lyden som kommende fra selve højtalerne, men et sted imellem dem.

Oftest er det højtalernes afstand, der definerer den maksimale bredde af lydbilledet, men nogle få gode højtalere formår, at lade bredden af lydbilledet gå ud over højtalernes ydre afstand, mens de stadig "forsvinder" i lydbilledet. Det er selve definitionen af, at lyden kommer "ud" og "fri" af højtalerne!

Det er også højtalerne, og deres placering, som afgør dybden i lydbilledet. Dybden høres "bagud" bag højtalerne, med en fornemmelse af, at musikkerne sidder flere meter inde bag højtalerne. Mange misforstår dybde, som dyb bas, men det har intet med hinanden at gøre. Når man taler om meget bas eller dyb bas, kan det defineres som tyngde.

__________________
Mvh, Mikkel

Jeg bikser - som nogle ved - med digitale delefiltre og korrektion. Jeg kan derved få højttalerne til at gengive meget bedre i tidsdomænet, der bliver ikke så megen tidsforvrængning, hvilket betyder at impulser (som musik jo består af) bliver gengivet mere korrekt.

Jeg kan skifte mellem lineær fase delefiltre, som giver den gode tidsgengivelse, og minimum fase delefiltre, som anvendes i almindelige højttalere.

Når jeg bruger lineær fase filtre "kommer lyden ud af højttalerne", når jeg skifter til minimum fase filtre er lyden henne ved højttaleren.

Derfor tror jeg, at når "lyden komme ud af højttalerne", er det fordi tidsforvrængningen er tilstrækkelig lav. Altså at impulsen og de deraf følgende overtoner ikke bliver "tværet for meget ud".

Det handler også om hvordan signalerne bliver behandlet i studiet. Jeg må desværre konstatere, at jo mere de "piller" ved signalet i studierne/ved mastering, jo mere unaturlig lyder stemmer og instrumenter, ældre optagelser er klart mere naturlige end nyere optagelser (hvis ikke de er remastered!).

At "lyden kan komme mere ud af højttaleren" ved brug af rørgrej, kan forklares ved, at rør genererer lige harmonisk forvrængning. Den er ørevenlig, fordi musik består af grundtoner og lige harmoniske overtoner. Dvs rør "forstærker" overtonerne, og kan derved kompensere for svage/udtværede overtoner i højttalerne.

__________________
Boman

Jeg har kasse-ht med 1.ordens-filter.
Hos mig er lyden også helt frigjort fra ht, på trods af de "kun" passive filtre, og transistor-grej.
Hos mig bliver Lyden meget tit gengivet bredere, højere og også under ht. Dybde er der altid.
Et ordentlig frigjort perspektiv, er ligeså afhængig af matchede stumper og enheder.

I min anmeldelse af Audiovector SR6 Avantgarde bragte jeg udtrykket "kanalbalance" på banen, noget jeg aldrig har gjort om en højtaler før... normalt kun et udtryk man har brugt om pickup'er og båndoptagere. Men det fortæller noget om, hvor relevant det er.

For selvfølgelig skal tidsdomænet være i orden, og enheder og komponenter matchede. Men det hele skal gå op i en højere enhed, hvor man især har styr på fasen fra start til slut i signalvejen. Med digitale kilder og forstærkere er det egentlig nemt nok, men så snart ting bevæger sig fysisk, så flytter fasen sig også. Men er der styr på det i begge ender, ja så ender det med, at lyden kommer "ud" og "fri" af højtalerne, og man sidder med fornemmelsen af, at være tilskuer ved optagelsen.

Og er det ikke dét, vi alle stræber efter med denne hobby?

__________________
Mvh, Mikkel

Tak for alle svarene, jeg er blevet meget klogere.
hilsen Bjørn

__________________
Harry Bjørn Larsen

Rigtigt interessant Boman. Det med tidsforskydningen/forvrængning er vigtig faktor her, som dit setup viser. Der er ret få højtaler
producenter der opgiver forvrængningen på deres produkter. JMR er en af de få. Ved ikke om det er derfor, men oplever at disse
højtalere har en fantastisk evne til, at gengive rum og "naturlighed", ved lav forvrængning. I et større rum end det jeg pt. spiller i,
var dette mere udtalt. Lyde/instrumenter kunne opstå i lufte 1-1,5m ved siden af højtalerne. Helt klart defineret og meget
betagende. Lidt som Q-sound, bare mere frigjort. Men igen, besnærrende, men egentligt ikke det man oplever ved en klassisk
koncert?

Det med kanalbalance var jo også en Snell kvalitet fra begyndelsen, da Peter Snell var fast indstillet på, at højttaleren skulle være fuldstændig ens i de 2 højttalere i et sæt og dette var med til det fine levende præcise perspektiv det kunne levere. Også her, med godt men ikke nødvendigvis dyrt udstyr, kom lyden godt fri af højttaleren og ud af boksen, endda i sådan en grad, at man i flere minutter efter måtte få lyden ind igen, når man var færdig med lytningen.... thø hø hø

__________________
If you can't explain it simply, you don't understand it well enough

Jeg har læst et sted, at en af grundene til, at Peter Quortrup valgte at arbejde videre med Snells modeller, navnlig var deres perspektiviske egenskaber.

Jeg syntes i hvert fald mine Audio Noter lade musikken folde sig ud til siden over og bag ved HT'erne

__________________
Gestern liebt'ich
Heute leid' ich
Morgen sterb' ich
Dennoch denk'ich
Heut und Morgen
Gern an Gestern
Lessing

Mikkel G skrev: En korrekt stereo-oplevelse betyder, at du ikke hører lyden som kommende direkte fra højre eller venstre højtaler. Ofte var det sådan i "gamle dage", at teknikerne på de første stereooptagelser havde misforstået idéen, og placerede trommer i venstre kanal, guitar i højre kanal, og sangeren i mono. Det lød ikke særlig godt! Ved en korrekt stereo-optagelse skal man kunne placere de udøvende et specifikt sted hvor som helst mellem de to højtalere. Dermed "forsvinder" højtalerne i lydbilledet, og lyden er kommet "ud" af højtalerne. Et godt eksempel er klassisk musik. Dog er der stadig mange optagelser, hvor man stadig placerer en effekt eller et instrument kun i den ene kanal. Her bliver lyden fra denne effekt eller dette instrumnet "inde" i højtaleren.

Der er jeg lidt uenig. Jeg mener ikke det er sådan beskrivelsen "ud af højttalerne" bliver brugt når man taler om højttalere og hifi. Som du beskriver det, så henviser du udelukkende til hvordan indspilningen er mixet. Som jeg opfatter udtrykket så er det også et udtryk der benyttes til at beskrive selve højttaleren. Jeg betragter det lidt på linje med udtrykket "hul igennem"

Jeg synes også der er mange udgivelser hvor produceren effektivt udnytter stereo, til bevidst at panorere lyden og effekter. Det synes jeg godt om , men det er selvfølgelig ikke noget der skal gøre hvis intentionen er at det skal lyde som om bandet spiller lige foran lytteren, så det har ikke ligefrem sin plads i klassisk musik.

Du misforstår mit indlæg

Jeg forsøger at beskrive, at når lyden ikke høres som kommende direkte fra højtalerne, så er lyden kommet "ud" af højtalerne, og man sidder med illusionen af, at der bygges et lydbillede op mellem højtalerne, med et perspektiv i alle 3 dimensioner, hvor man kan placere de udøvende i både bredde og dybde, og nogle gange ligefrem også i højden. Et godt eksempel på dette er Madonna's "The power og goodbye", hvor hendes stemme står højere i lydbilledet end resten af musikken... fantastisk optagelse!

Og ja, det kan også kaldes "hul igennem", hvor man sidder med opfattelsen af, at musikken har "sluppet" anlægget helt, og spiller frit mellem de to højtalere.

Tanken er jo, at musikken skal høres, som kunstneren har tiltænkt det. Og hvis anlægget ikke slipper musikken fri af teknikken, så sker det jo ikke?!

__________________
Mvh, Mikkel

nu hvor der er så meget snak om indspilningerne, tror det er ganske få som er indspillet i stereo, men optaget  i mono, og derefter mixet, til den lyd, som de kunstner ønsker.
Det er også derfor at man tit kun høre instrumenter i den ene siden, skulle det være optaget som stereo, som man kunne høre alle instrumenter i begge kanaler og men en hvis tidsforskydning af lyden. det har jeg kun hørt ganske få gange, og med gamle indspilninger på vinyl.  


__________________
jeg kan ikke få nok membranareal

Mikkel G skrev: Du misforstår mit indlæg Jeg forsøger at beskrive, at når lyden ikke høres som kommende direkte fra højtalerne, så er lyden kommet "ud" af højtalerne, og man sidder med illusionen af, at der bygges et lydbillede op mellem højtalerne, med et perspektiv i alle 3 dimensioner, hvor man kan placere de udøvende i både bredde og dybde, og nogle gange ligefrem også i højden. Et godt eksempel på dette er Madonna's "The power og goodbye", hvor hendes stemme står højere i lydbilledet end resten af musikken... fantastisk optagelse! Og ja, det kan også kaldes "hul igennem", hvor man sidder med opfattelsen af, at musikken har "sluppet" anlægget helt, og spiller frit mellem de to højtalere. Tanken er jo, at musikken skal høres, som kunstneren har tiltænkt det. Og hvis anlægget ikke slipper musikken fri af teknikken, så sker det jo ikke?!

Det kan godt være at jeg misforstår, og er da også enig med dig i at en ordentlig optagelse er medvirkende til at at lyden kommer "ud af højttaleren". Da jeg læste dit indlæg havde jeg trådstarters udgangspunkt for at spørge i tankerne. Med et begrænset kendskab til hele den flyvske hifiterminologi, så kan dit indlæg med god grund forstås på en måde at "ud af højttalerne" er noget der kun hænger sammen med optagelsen.

Jeg mener bare at udtrykket i fora meget mere benyttes i sammenhæng med at folk beskriver udstyr.

Jeg vil da i øvrigt give "The Power of goodbye" et lyt ved lejlighed. Har du andre eksempler på numre hvor der er virkeligt hul igennem? Det kan jo være det er med til at give trådstarter et bedre indblik i hvornår lyden "kommer ud". Specielt hvis han har forskelige anlæg/mulighder for at afspille.

Ingen "lydkæde" er bedre end det svageste led... herunder indgår selvfølgelig også optagelsen.

Prøv også Roger Waters' Amused to death, der slipper lyden fuldstændig "ud" af højtalerne!

__________________
Mvh, Mikkel