Præcis, lyden burde vægtes højest ;-)

olepro skrev: Du har ikke skrevet noget om hvad den vejer. Har du egentlig haft pladen på vægten ?

Ahhrr Ole.... så har du ikke læst ordenligt. Han skriver, at han har haft den på vægten, og at den vejede 142 gram. Udover det er jeg ening i, at det er lydkvaliteten, der tæller, men der er vel ikke noget at sige til, at man føler sig lidt røvrendt, hvis man betaler for en 180 gram (de er trods alt typisk dyrere) og så ikke får det

__________________
Alt under 500 watt er til garagen.
Mens Løgnen løb fra Bagdad til Konstantinopel, fumlede Sandheden fortsat rundt efter sine sandaler.

Beklager, synes jeg havde pløjet hele tråden igennem.
Det kan være den vejer 180 gram incl. cover :)

Men ja, man bør få det vinyl man betaler for, især hvis det er en regnfrakke

Lyden er selvfølgelig vigtigst, men jeg ville nu også føle mig snydt hvis jeg havde købt en plade i såkaldt 180 gram super kvalitet, og pladens
vægt er 20% under... Det lugter på en eller anden måde.

Det spændende kunne være at finde ud af hvad der står på denne ikke-180-grams-vejende plade... Er den presset hos RTI, som det hævdes
i en nu helt ny annonce i Tilbudsavisen? Og har HES reageret på forespørgslen vedr. tvivlen om det er den forventede/lovede plade der er
leveret?

Hvad pladenummer har din udgivelse ?

Den almindelige udgave på vinyl er en XL Recordings udgivelse med nummer XLLP740.

180 grams udgaven er en ren US udgivelse, hvor Columbia er indeblandet med nummer 88875176771

Er jeg den eneste herinde, der ikke forstår hypen omkring presninger fra RTI?

Har efterhånden nogle hundrede presninger fra RTI, og jeg er generelt ikke imponeret over kvaliteten. Det er bestemt ikke dårlig kvalitet, men presninger fra fx Pallas (i Tyskland) er bare en klasse bedre (i den forstand, at de er helt flade og uden mislyde).

Min seneste dårlige oplevelse med pressekvaliteten fra RTI var Roger Waters' "Amused To Death". Jeg er imponeret over mastering/lydkvalitet, men presningen

Nå, dette blot for at sige, at det sagtens kan tænkes, at Adeles seneste opus (et vel stort ord at benytte, men man skal jo vise lidt imødekommenhed over for unge, kvindelige sangere ...) lyder bedre på XL Recordings-udgivelsen end på udgivelsen fra RTI.

Blot en tanke ... har nogen mod på og mulighed for at foretage sammenligningen?

Rysz skrev: Hvad pladenummer har din udgivelse ?Den almindelige udgave på vinyl er en XL Recordings udgivelse med nummer XLLP740.180 grams udgaven er en ren US udgivelse, hvor Columbia er indeblandet med nummer <span>88875176771</span>

Det er jo netop det... Hvad har brianlarsen modtaget?

Analogueman skrev: Min seneste dårlige oplevelse med pressekvaliteten fra RTI var Roger Waters' "Amused To Death". Jeg er imponeret over mastering/lydkvalitet, men presningen)]

Ja, fin lyd, men presningen er ikke fejlfri, trods den "fine" pris.

Det er vel mest af alt forhandlerne der hyper hvor en plade er presset... Du er bestemt ikke den første der er skuffet over plader der kommer
fra såkaldt velansete pressing plants. Nogle gange er det måske også bare fordi de presser matrice'n udover hvad den egentlig kunne levere,
men forhandlerne kan jo stadig fortælle sagn og historier om fabrikken.

Har aldrig helt forstået hvorfor 180 gr skulle lyde bedre end end en lettere udgave. Jeg er flere gange blevet skuffet over en 180 gr udgave og mener
der er tale om at bare fordi det er en 180 gr udgave så er det et stempel for bedre lyd. Det er det ikke. I mine øjne reklamegøgl. Det er ikke vægten
der i sig selv giver bedre lyd. Jeg har "lette" lp'er der lyder fremragende, og tunge der lyder ringe. Om Adele vejer 180 gr (har hun ikke tabt sig?) er
ikke et parameter for god lyd. Spørgsmålet er hvordan den lyder. Men hvis man har betalt for kun 140 gr vinyl og det burde have været 180 gr er man
jo snydt for 40 gr!!

Nu skrives der en del om hvor tung en Adele plade er, men, ikke meget om lydkvaliteten på pladen (med mindre der er noget jeg har overset).

Vi er et par stykker der har købt den og er skuffet over lydkvaliteten - hvad mener I andre?
Jeg syntes, at når hun går op i de høje toner, så bliver lyden helt skinger og jeg kan sgu itte holde ud at høre på det.
Det er som om,, at lyden "overstyret" som man gjorde i gamle dage, når man sad med sin båndoptager og skulle indstille optage styrken og gav
den lidt for meget...

Åh ja, man ihukommer det gode, britiske ordsprog "You can't polish a turd" ...

Hvis lyden er som beskrevet, så er vinylplader i den ene eller den anden vægtklasse nok af mindre væsentlig betydning

Lyden er helt klart overstyret. Også i sådan en grad at det uudholdeligt i længden. Vinylen er dog ingenting i forhold til CD'en.

Jeg har kun en enkelt plade der overstyrer mere end Adele og det Imagine Dragons - Night Visions. Den er et skole eksempel på hvor dårligt det kan gøres. Iøvrigt irriterende, for jeg faldt pladask for gruppen, da jeg så dem på iTunes Festival, hvor lyden over ATV boksen var klasser bedre.

Nå det var et sidespring.

Jeg er på min Tredje Adele-25 plade. De to første blev byttet grundet en presse-fejl i de sidste 2 numre på side 1. Der er en konstant kradse-lyd der kommer med små mellemrum, hvilket især på mellemrummet med sidste og næstsidste skæring. Det sidste track er så ovenikøbet et stille nummer, hvor det træder voldsomt igennem. Den tredje jeg fik med hjem fra butikken har samme fejl, men nu har jeg opgivet.

En kammerat har ikke samme fejl på hans, så det må være en defekt matrice. På et eller andet tidspunkt tager jeg mig nok sammen til at prøve lykken igen og bestille en ny.

Min kone købte, i Fona, den "almindelige" Adele 25. Det er i hvert fald ikke en 180 gr. - Virker tynd.
Ikke videre imponeret over lydkvaliteten på denne - Mangler saft og kraft.
Havde egentligt planlagt at købe 180gr udgaven hos Gert og sætte den anden på pension.
SÅ, hvis en eller anden kan skrive lidt om lydkvaliteten på den "gode" udgave, ville det være rart.
Brian ! - Hvordan er lydkvaliteten på den du købte ?

__________________
Musik = Livets Medicin

De fleste nyudgivelser på lp lyder mildest talt af helvede til, for at sige det diplomatisk
Jeg er stoppet med at købe nye lper der er simpelthen for mange dårlige , blandt nogen ganske få gode og tit til over 200-300,- kr stykket. Dem jeg har købt er foræret til en kammerat U/B.
180 gram eller 200 gram er bedøvende ligegyldigt her
Kunsten at lave en god master, er gået tabt ved auto mastering på harddisk altså digital mastering samt mp3 el. lign lagt på en lp, det bliver den sgu ikke bedre af, men de er da I det mindset packet pænt ind, så de ser lidt godt ud på hylden, hvor de så efterfølgende kommer til at samle støv i reolen

__________________
Hifi hilsen Ramma

KeldWN skrev: Min kone købte, i Fona, den "almindelige" Adele 25. Det er i hvert fald ikke en 180 gr. - Virker tynd. Ikke videre imponeret over lydkvaliteten på denne - Mangler saft og kraft. Havde egentligt planlagt at købe 180gr udgaven hos Gert og sætte den anden på pension.

Så kan vi jo sammenligne lidt på dit eksemplar Det lyder til at du har den samme udgave som BrianLarsen. Står der noget på din om
den er presset hos RTI eller et andet sted? Hvis den er presset hos RTI nytter det jo ikke noget at købe en ny hos HES, for så har du
allerede luksusudgaven, selv om den ikke er en 180 grams version, men kun er beskrevet til at være det, jævnfør BrianLarsen's køb hos
HES. Og hvis ikke der står RTI på den, så risikerer du måske blot at få den samme version igen

ramma skrev: De fleste nyudgivelser på lp lyder mildest talt af helvede til, for at sige det diplomatisk

Hold da op! Med alle de lp-nyudgivelser må du godt nok købe og få lyttet til en del skiver, siden du kan udtale dig så skråsikkert

Men jeg forstår din pointe (om end dit grundlag for at udtale dig så kategorisk måske nok ikke består anerkendte statistikmetoder).

Min er fra XL-Recordings

Her er lidt debat om netop Adele 25
http://www.analogplanet.com/content/adeles-25-%C2%A0-sells-2 2000-vinyl-copies-first-week-who-pressed-them#0wH1TibvTWvMU0 4Z.97

__________________
Musik = Livets Medicin

Analogueman skrev: ramma skrev: De fleste nyudgivelser på lp lyder mildest talt af helvede til, for at sige det diplomatisk Hold da op! Med alle de lp-nyudgivelser må du godt nok købe og få lyttet til en del skiver, siden du kan udtale dig så skråsikkert Men jeg forstår din pointe (om end dit grundlag for at udtale dig så kategorisk måske nok ikke består anerkendte statistikmetoder).

Bemærk, jeg skriver de fleste
Og jeg har da beholdt et par stykker af de ny udgivede lper, bla. Kraftwerk "Wir sind de Roboter", Louis Amstrong,
" Live in Paris 1965 ", Son House " Blues sessions 1965 ", o.s.v.
Det jeg skyder efter, er det helt nye musik som udgives med de samme unoder som cder og streamnings udgivelserne og den kvalitet er ikke iorden og slet ikke til de priser, men det er et personligt valg hvad der godt eller ej og har vel også noget at gøre med hvad man ellers er vant til at lægge ørerne til

Vedr. statistik så omhandler de salgstal og vækst og her går voldsomt lper op i omsætning, det same gør streamnings tjenester, cder derimod falder konstant i betydning.
Statistik omhandler ikke lydkvalitet og ej heller ikke pressekvalitet

__________________
Hifi hilsen Ramma

Nu tror jeg nok, at Ana-mand mente din personlige statistik, da du skrev, at "

de fleste nyudgivelser på lp lyder mildest talt af helvede til, for at sige det diplomatisk". Plejer normalt at være inig i det meste af, hvad du skriver, men denne gang må jeg melde hus forbi. Enten er jeg meget heldig, eller også forstår jeg simpelthen ikke, hvad du/I mener. Igennem det sidste års tid eller to er det f.eks. blevet til Dire Straits-boxen Bowie-Blackstar Stevie Ray Vaughan-boxen Texas Hurricane Rolling Stones & Muddy Waters live at the Checkerboard Lounge Philip Fankhauser - Love Man Riding En røvfuld Bob Dylan

Patricia Barber - Cafe Blue
Cat Stevens - Mona Bone Jakon
Miles Davis-box Live at the Fillmore
Seasick Steve
Roger Waters genudg. af Amused to Death (både EU & USA version)
bare for at nævne nogle stykker. Alle er ulastelige i deres presninger. Der er ikke en eneste, der er skæv eller wobbler det mindste. Kan huske, hvor stort smilet udviklede sig (fra øre til øre), da jeg første gang lyttede Amused to Death. Der gik ikke mange dage, før folk begyndte at brokke sig over støj på deres modtagne presninger, så jeg er måske heldig??? Kan i hvert fald ikke nikke genkendende til folks generelle opfattelser af nye LP´er.
ps. Har aldrig været fan af Adele, og efter at have hørt CD´en hos en bekendt, kunne jeg godt have fortalt, at den aldrig kom til at lyde godt, heller ikke på vinyl. Den (25) er et decideret skrækeksempel på, hvor dårlig en produktion det er lykkedes at lave på en ellers dygtig kunstner.
 


__________________
Alt under 500 watt er til garagen.
Mens Løgnen løb fra Bagdad til Konstantinopel, fumlede Sandheden fortsat rundt efter sine sandaler.

Det er ikke pressekvaliteten jeg tænker på her det er lydkvaliteten
Jeg hader sterile, grå, dynamik fattige optagelser uden liv, som 90 % af alle nye lp udgivelser lider af, i bedste fald lyder de som Mobile Fidelity lpplader = kønsløse, "jeg skal vise dig jeg kan spille bas" mastering, langt fra den originale udgivelse i udtrykket, der er blevet trykket på alle knapper for at opnå en "Audiophil gengivelse", eneste positive ved MFL er at de er lydløse, etc.
Jeg er hardcore mht. til hvad jeg vil acceptere i min pladesamling og nye lper indtager ikke ret mange pladser i den.
Gennem årene er fårene blevet skilt fra bukkene og lper i tusindevis er smidt over højre skulder pga. lydkvalitet/dårlig presning, men der er stadig 2000 + i samlingen, som fandt vej gennem øjet.
Som sagt så er jeg hardcore men det behøver andre jo ikke at være, hver sin lyst


__________________
Hifi hilsen Ramma