Jeg har googlet og læst rundt omkring at lyden bliver forbedret hvis man anvender en stabilizer/pladestrammer når man lytter til vinyl. Stabilizere findes i væld af forskellige typer og med forskellige vægte.

Er der en slags rette snor man skal gå efter når man skal vælge en stabilizer med hensyn til vægt og udformning? Og kan du overhovedet betale sig?

Min pladespiller er en Sony PS-4750 med Ortofon 2M Blue og standard arm.

Boyscoutdk, det er der altså ikke noget (enkelt) svar på

Du må prøve dig frem, men selvfølgelig iagttage, at du ikke smider en 1200 grams pladestrammer på din Pink Triangle pladespiller (for nu at nævne den som eksempel) - subchassis, centerleje og især fjedre vil sandsynligvis afgå ved døden.

Til sådanne lette værker kan du dog få pladestrammere med klemme-manchet, der klemmes om centerspindelen.

Det er med andre ord et spørgsmål om synergi, og det kan man kun vanskeligt forhåndstænke sig frem til.

Selv benytter jeg med nogen succes en periferipladestrammer i kobber fra TT Weights på min NAS Hyperspace, men den fungerer ikke lige godt med alle tonearme. Der er fx ikke plads til den, når man benytter SME's 9" arme, hvad enten det er 300-serien, en IV eller en V. Det konisk udformede armrør vil ved korrekt højdeindstilling af armen (for at opnå korrekt VTA/SRA) skrabe på periferipladstrammeren, efterhånden som nålen nærmer sig centrum. Det sker dog ikke ved "høje" PU'er som fx en Audio Note IO-1. Min Graham Phantom med 9" armrør kan lige præcis finde plads, men anti-skating-mekanismen er kun få tiendedele af en milimeter fra at røre kanten.

En Mørch UP-4, DP-6 og DP-8 kan sagtens finde plads

Som A-mand skriver, er der reelt set ikke noget entydigt svar, da der findes et hav af kombinationsmuligheder for opsæts.
For mig er der derimod ingen tvivl.

Jeg har haft et væld af forskellige pladespiller-typer igennem tiden, men
har til gode at høre en pladestrammer som entydigt forbedrer lyden.

Som jeg hører det, fungerer en pladestrammer mest som ekstra resonans-kasse.
(Du kan prøve at stille næsten hvad-som-helst oven på resonans-kassen på din akustiske guitar imens du spiller, og høre hvordan lyden bliver
forstørret.)

ps.
Lyden bliver ikke nødvendigvis "dårligere" af at få ekstra resonanskasse på, måske tværtimod, klangen bliver større og flottere.
Men er det hvad du ønsker ?
I så fald findes der mange muligheder for at "forskønne" (farve) lyden.

Valla..... forklar den nærmere, den med resonanskassen????? Nu er en resonanskasse pr. definition hul/tom indeni: Kan evt. resonansjusteres ved at fylde hulrummet mere eller mindre op. Derfor giver det ikke rigtigt mening, at du sammenligner med en guitar i forhold til moderne pladespillere. Eks.: Du ta´r en massiv alu-pladestrammer og bruger den til at spænde en massiv vinylskive fast mod en massiv pladetallerken som snurrer i et centerleje på en massv plint (hvilket er tilfældet hos mig). Her virker der i hvert fald stik modsat. Ringninger og resonanser forsvinder ved at få pladen "klemt" 100% fast til tallerkenen. Og nu skal du ikke komme og sige, at jeg ikke ved, hvad jeg selv hører.
Men bevares, hvis du er en af dem med en ringeklokke-alu-tallerken, der først holder kæft, når den får sin gummimåtte på, bygget op på en tom forstørret tændstikæske uden noget indeni, så er det da muligt, at du har ret i, at resonanserne bare flyttes et andet sted hen i spektret, og at dette høres som en ændring (god eller dårlig).

__________________
Alt under 500 watt er til garagen.
Mens Løgnen løb fra Bagdad til Konstantinopel, fumlede Sandheden fortsat rundt efter sine sandaler.

I akustisk henseende er guitarer (instrumenter) og pladespillere meget ens, selvom de ikke ligner hinanden.
Det vi vægter er bare modsat.
Pladespilleren må helst ikke tilføre lyden noget, guitarens resonanskasse skal tilføre lyden noget.

ps. Lidt sjovt du mener at en tallerken af alu ringer men ikke en strammer af alu.

Boydk. For at undgå misforståelser.
Jeg anerkender fuldt ud din pladespiller lydder bedre med brug af pladestrammer.
Ligesom dig, mener jeg også at god pladespillerlyd er et spørgsmål om; tilpasning, sammenhæng, symbiose (kald det hvadsomhelst).

En pladestrammer har til formål at koble pladen til tallerkenen.

Når pladerillen sætter nålespidsen i bevægelse siger Newtons tredje lov at en lige så stor og modsat rettet kraft afsættes i pladen. Med andre ord: pladen
vibrere. Ikke med samme amplitude som pickuppen, naturligvis. Denne vibration (bølge) bevæger sig ned gennem pladen indtil den rammer overgangen
mellem plade og tallerken. Her vil en del af bølgen reflekteres tilbage gennem pladen og ramme pickuppen (støj), en del vil blive transmitteret ned
gennem pladetallerkenen, og en del vil blive afsat som varme i plademåtten.

Hvis man har en pladetallerken, der består af et materiale med samme akustiske impedans som pladen kan man ved at sikre en tæt kobling helt fjerne
den del, der reflekteres tilbage i pickuppen. Derfor er pladestrammer ofte men ikke altid en fordel.

__________________
StrictlyStereo
- Bevensee

Idealet vil være at købe to eksemplarer af hver LP og lime dem fast til hver sin resonansfri tallerken. Så fremdeles med samtlige LP'er med et tilsvarende antal tallerkener til den valgte pladespiller.

Tosserier, vil i sige. Ja, det har i ret i, men der findes en metode som kommer meget tæt på. Min fremgangsmåde med min højt elskede og nu afhændede Micro Seiki MR711 var at fylde tallerkenens hulrum med modellervoks, fjerne gummimåtten og erstatte den med en 2-3 mm tynd ruskindsmåtte. Nedenunder den blev der lagt en ca. 2 mm tyk skive med en diameter på ca. 10 mm omkring centerakslen. Pladen kom derved til dingle usikkert svævende ud i luften indtil AC Radiohusets geniale pladestrammer med en påklistret ring af ruskindsplademåttens materiale langs pladestrammerens yderkant pressede pladen ned så den blev lagt total død fra inderst til yderst. Pladestrammeren var ikke specielt tung. Det var dens evne til at trække i centerakselen og derved presse pladen mod underlaget som gjorde den store lydmæssige forskel. For at udtrykke det tydeligt nok skal pladen holde sin kæft, så kun rillemodulationen når frem til højttaleren.

Da jeg ikke har vidunderet mere har jeg ledt og fundet dette eksempel som illustrerer min anvendte fremgangsmåde. Jeg undlod at skære gevind, som det er vist. Pladestrammerens udformning havde samme effekt i sammenhængen.

Kaj: Din fine tegning viser nøjagtig hvordan Michells pladestrammer virker på Orbe og Gyrodec. I tilgift er pladetallerkenen fremstillet af et
kompostmateriale (ikke akryl), der har same akustiske impedans som pladen, med høj indre dæmpning.

__________________
StrictlyStereo
- Bevensee

nils valla skrev: I akustisk henseende er guitarer (instrumenter) og pladespillere meget ens, selvom de ikke ligner hinanden. Det vi vægter er bare modsat. Pladespilleren må helst ikke tilføre lyden noget, guitarens resonanskasse skal tilføre lyden noget. ps. Lidt sjovt du mener at en tallerken af alu ringer men ikke en strammer af alu.

Nu er vi vist ude i kløveri! Alt ringer og har en resonansfrekvens. Inklusive en oppustelig gummiand, et afskåret øre eller en hotdog! 😉


Mvh.
Niels

Der kan sikkert teoretiseret voldsomt meget over emnet ... jeg vil i al stilfærdighed foreslå, som jeg gjorde tidligere, at man konkret afprøver, hvad der virker (eller ikke virker).

Jeg har bemærket, at på min NAS Hyperspace, så tilfører kombinationen af periferipladestrammer og "almindelig" pladestrammer generelt lydbilledet større/mere ro. På mine øvrige pladespillere kan jeg ikke rigtig prøve den kombination.

Mit gæt er - for jeg kan ikke vide det - at lige præcis den kombination er med til at gøre afspilningen af lp'en lettere for PU'en, da den "ser" ud over en mere jævn flade, og derfor ikke skal arbejde helt så meget for at spore konkave/konvekse og bulede plader.

Fordelen ved kombinationen af periferi- og centerpladestrammer er nemlig, at den virker uanset, om lp'en buer nedad eller opad

Den større ro i lydbilledet kan også skyldes en bedre kobling til pladetallerkenen, men jeg bilder mig selv ind, at jeg nok ikke oplever helt så store lydmæssige forbedringer med lp'er, der er (helt) flade.

Men vi må ikke glemme, alt som bevæger sig giver lyd. Så en pladetallerken vil altid spille med, uanset hvad. (det kan man konstatere alene ud fra den enorme lydændring den mindste tvist
her giver.) Hurdlen er for pladespilleren, at påvirke puén så lidt som muligt. Dvs. jo mindre påvirkning des "bedre".

Det betyder ikke, at man i den praktiske verden ikke kan få noget teoretisk dårligere, til at lyde som noget man bedre kan lide. Men det betyder, at hvis noget bliver tilsat vil det påvirke og kunne høres på alle sine plader, det er bare spørgsmål om tid før man hører det og så er det svært at abstrahere fra. Alt vil lyde ens. Man vil altid få den største klangrigdom, størst mulige lydmæssige forskel på pladerne med så lidt lydmæssig tilførsel fra pladespiller som muligt. Sagt lidt enkelt, skal man opbygge en pladespiller fra bunden, vil man sikkert komme længst ved at følge det teoretisk rigtige hele vejen.

Og en pladestrammer kan have to graverende fejl, der går den teoretisk forkerte vej.

1. varmeudvikling. Når pladen er fastspændt kan varmen risikere ikke at komme væk, hvis tallerkenen ikke er stor nok. Og er tallerkenen stor nok rent fysisk,(dog uden den store vægt) vil dens egensvingning påvirke tilsvarende mere.   Du tænker sikkert nu: "Hvad skulle det med varme dog betyde". Men prøv at repetere det samme nummer en del gange, (det vil give varme) og hør hvordan det påvirker lyden. mange vil sikkert høre blødere bas. Og da varmen opstår i vinylskiven skal materialet tallerkenen opbygges af, være i overensstemmelse med det. (netop pg.a ovenstående skal man heller ikke justerte pu ved hjælp af at repetere det samme nummer igen og igen.)

2. Støj. Når en vinylplade bliver fikseret til en tallerken, vil støj (der er altid noget) fra resten af pladespilleren eller ihvertfald fra pladetallerkenen, forplante sig i vinylskiven og derfra til pu. hvor det blander sig med den støj der i forvejen kommer når pu arbejder i vinylen. (Her kan en plademåtte så være det der medvirker til dæmpning af resonanser fra henholdsvis tallerken og skive.). Og et fint leje kan også gøre meget.

Hold da op en masse meninger. Det jeg blev mest klog på er dog at vægten ikke må være for høj. Jeg kan endda opleve at jeg ikke får nogen forbedringer. 

Jeg er åben for eksperimenter og vil prøve mig frem.


__________________
Træsider? - Ja tak

Hvis din grammofons centertap kan klare et lodret træk tør jeg anbefale Project Clamp It. Den ligner meget den jeg anvendte i min beskrivelse ovenfor. Til formålet mangler du blot den nødvendige smalle ring af samme materiale og tykkelse som plademåtten limet under strammeren. Uden den og skiven under måtten fungerer det ikke. 

Som det allerede er omtalt løser metoden opgaven med at forbedre afspilning af skæve og skålformede plader, som ingen vil erkende de har.

Nå. Pro-ject og Clearaudio laver forskellige modeller og Thorens. Er der nogen af dem i vil anbefale ?

Beklager jeg linkede til forhandler. Jeg var ikke klar over den regel.

Valla..... Lucky for you, at du skrev teoretisk i dit sidste indlæg

__________________
Alt under 500 watt er til garagen.
Mens Løgnen løb fra Bagdad til Konstantinopel, fumlede Sandheden fortsat rundt efter sine sandaler.

under alle omstændigheder bør du starte med noget dobbeltklæbende tape imellem tallerken og måtte.
Efterfølgende er der nok ikke så meget for en strammer at gøre godt for. (skæve plader på mødding).
Men på den anden side, koster en sådan strammer ikke alverden.

Det er ikke tilstrækkeligt at låse plademåtten til tallerkenen. Det er pladen du skal have fat i, for hvad hjælper det at købe sig fattig i gode løbeværker, lejer, motorer og andre lydfremmende tiltag hvis ikke pladen har ordentlig fat i tallerkenen? Brug af pladesug til eksempel er en anden fremgangsmåde til at opnå samme effekt.

Min beskrivelse har først og fremmest til formål at integrere pladen med den roterende masse, som i sagens natur bør være resonansfri. En sideeffekt af min beskrevne fremgangsmåde er at den OGSÅ gør det mulig at afspille plader som er skålformede og bulede. Pladen rettes ud. Jeg opfatter det sådan, at du er nødt til at have det demonstreret, før du ser lyset.

Ja, umiddelbart skulle man tro, det er vinylskiven der skal fastlåses, men.
En god og fastgjort måtte holder tilstrækkeligt fast og så slipper man for strammerens ulempe ved at holde vinylskiven i spænd.
Det er simpelt nok at efterprøve.
Først klæber man noget dob.virkende på og lytter.
Næst tager man det dob.virkende af og prøver istedet med strammer.

Havde for mange år siden en VPI hw-19 mk2, den havde et strammer-system nogenlunde mage til det aftegnede ovenfor, det var bare at spænde
centertap-skruen over plade og gummiring. Men rent lydmæssigt var det sku hibs som habs om strammeren var i brug eller ej.
At jeg både før og siden havde/har maskiner der uden brug af strammeanordning af nogen slags, spillede bedre er nok en anden sag.