Fandt lige dette spændende indlæg og nu håber jeg linket virker. 

http://www.lydogbillede.dk/nyheter/teknologi-2/vinylrenaessa ncen-truer-pladeproduktionen/

MUNKEBO

Hvis det var sandt, at man producerer og sælger plader som i de gode gamle dage, vil der jo være et marked for maskiner til produktionen. Lad de der kan li' vinylskiven nyde den og lad markedet regulere sig selv. For hvem ved. Det kan da godt være vi er nået så langt at den kommende generation vælger vinylen, som om det var deres egen opfindelse. Vi er jo inde i en RETRO-bølge, hvor "Everything Old Is New Again". Trenden som samler generationerne.

Hej Kaj.

Mon ikke retro opfattes forskelligt af ung og gammel?
De unge mener de har "brug" for noget nyt, noget moderne noget de ikke har set/haft før. Og her kan noget fra fortiden jo karakteriseres, som
nyt for dem.
Vi gamle (undskyld ældre) husker "gamle dage" (uanset tiderne var ulykkelige eller glade), som en tid hvor kvalitet var gennemgående.
Når man f.eks købte strømper og der efter et 1/2år kom huld på hælen (man havde jo kun nogle få at skifte med), måtte den hjemmegående
husmoder sætte sig til rette med nål og tråd (ikke den samme tråd man hører i hovedtelefonerne), for man smed ikke ud.
Ikke fordi jeg er nostalgiker (hvor herre bevares, det er da meget lettere som nu, at smide ud og købe nye billigere strømper), men i forhold til
hifi hvor netop kvalitet er nøgleordet, går det den forkerte vej.
Det sørgelige er så, vi alle ender op med vintage-udstyr i mangel af bedre.

Kaj. skrev: Hvis det var sandt, at man producerer og sælger plader som i de gode gamle dage, vil der jo være et marked for maskiner til produktionen. Lad de der kan li' vinylskiven nyde den og lad markedet regulere sig selv. For hvem ved. Det kan da godt være vi er nået så langt at den kommende generation vælger vinylen, som om det var deres egen opfindelse. Vi er jo inde i en RETRO-bølge, hvor "Everything Old Is New Again". Trenden som samler generationerne.

Der er jo et marked for de maskiner og retro eller ej, og så tror jeg at handler om en anderledes musikoplevelse kontra f.eks streaming. For mig
handler det om at man høre en plade eller mindst den ene side før der bliver afspillet andet og den ro har streamerne ofte ikke, i hvert fald ikke
dem jeg kommer hos.

nils valla skrev: Hej Kaj. Mon ikke retro opfattes forskelligt af ung og gammel? De unge mener de har "brug" for noget nyt, noget moderne noget de ikke har set/haft før. Og her kan noget fra fortiden jo karakteriseres, som nyt for dem. Vi gamle (undskyld ældre) husker "gamle dage" (uanset tiderne var ulykkelige eller glade), som en tid hvor kvalitet var gennemgående. Når man f.eks købte strømper og der efter et 1/2år kom huld på hælen (man havde jo kun nogle få at skifte med), måtte den hjemmegående husmoder sætte sig til rette med nål og tråd (ikke den samme tråd man hører i hovedtelefonerne), for man smed ikke ud. Ikke fordi jeg er nostalgiker (hvor herre bevares, det er da meget lettere som nu, at smide ud og købe nye billigere strømper), men i forhold til hifi hvor netop kvalitet er nøgleordet, går det den forkerte vej. Det sørgelige er så, vi alle ender op med vintage-udstyr i mangel af bedre.

Jeg tror det handler om designet når de kalder det retro og ikke det handler
ikke om hvordan mediet fungerer.
Bare min tro, men måske nogle af de yngre vil give et bud.

Ja, hvorfor lever vinyl?
Her er et par bud fra You Tube
http://youtu.be/4CUV-WDDKOM

http://youtu.be/k_ARuy6jRXk

__________________
Hifi hilsen Ramma

Vinyl er et niche produkt på markedet, fuldstændig som CDen også er ved at blive. Og vi må absolut håbe på at de faste formater har en
fremtid, for det er absolut ikke det samme at finde en computerfil og streame den, som at overveje hvilken CD eller LP man kunne tænke
sig at høre blandt de hundreder samlet gennem årtier.

Men om det er en CD eller en Lp er sådan set ligegyldigt, for de to formater er i samme båd, når det gælder fremtidens musikmarked, for
konkurrenten til dem begge hedder streaming/download.

__________________
Venlig hilsen
Hermann

Hermann. skrev: Vinyl er et niche produkt på markedet, fuldstændig som CDen også er ved at blive. Og vi må absolut håbe på at de faste formater har en fremtid, for det er absolut ikke det samme at finde en computerfil og streame den, som at overveje hvilken CD eller LP man kunne tænke sig at høre blandt de hundreder samlet gennem årtier. Men om det er en CD eller en Lp er sådan set ligegyldigt, for de to formater er i samme båd, når det gælder fremtidens musikmarked, for konkurrenten til dem begge hedder streaming/download.

Ja og hvor kan man kun give dig ret, meget fin anskuelse Herman.

Det er jo indlysende hvorfor vinyl er blevet populær. Denne efterhånden gamle youtube video beskriver det meget godt syntes jeg:

https://www.youtube.com/watch?v=3Gmex_4hreQ

Det er et slag lige i ansigtet på musik producerne. De fattede ikke budskabet, om at vi forbrugere gerne vil have kvaliteten tilbage i indspilningerne. Så nu går folk så efter det gamle format hvor man benytter en anden form for indspildningsteknik bl.a. også fordi det er et andet publikum. Jeg syntes det er direkte pinligt at musikbranchen benytter så inkompetente halvhjerner, at vi som forbruger er nødt til at sende et SÅ kraftigt signal ved at ligefrem skode digitallyd til fordel for en gammel forældet teknik. Jeg er bare bange for, at de stadigvæk ikke har fattet budskabet. Det kan man jo høre på alt det nye musik der udkommer idag.. overkomprimeret skodlyd. Hvis de nu tog sig sammen og indspillede uden at komprimere og overstyre lyden helt vildt, så ville folk sikkert også begynde at købe digital igen.

Jørgen skrev: Det er jo indlysende hvorfor vinyl er blevet populær. Denne efterhånden gamle youtube video beskriver det meget godt syntes jeg: https://www.youtube.com/watch?v=3Gmex_4hreQ Det er et slag lige i ansigtet på musik producerne. De fattede ikke budskabet, om at vi forbrugere gerne vil have kvaliteten tilbage i indspilningerne. Så nu går folk så efter det gamle format hvor man benytter en anden form for indspildningsteknik bl.a. også fordi det er et andet publikum. Jeg syntes det er direkte pinligt at musikbranchen benytter så inkompetente halvhjerner, at vi som forbruger er nødt til at sende et SÅ kraftigt signal ved at ligefrem skode digitallyd til fordel for en gammel forældet teknik. Jeg er bare bange for, at de stadigvæk ikke har fattet budskabet. Det kan man jo høre på alt det nye musik der udkommer idag.. overkomprimeret skodlyd. Hvis de nu tog sig sammen og indspillede uden at komprimere og overstyre lyden helt vildt, så ville folk sikkert også begynde at købe digital igen.

Producerne og specielt musikselskaberne er fuldstændig ligeglad med at nogle få(Det vil sige dem der går op i god lydkvalitet, feks hovedparten
af alle på hififora WW) mener om at det de laver er noget L**t, for bundlinien i deres budget fortæller at de er på rette kurs og at de har bragene
overskud, da omkostninger ved at udgive på download/streamning er minimale og forbrugerne primært efterspørger billig næsten gratis musik
som kan afspilles på deres phones med earbuds eller bluetooth opkobling.
Det er den realitet der gør at en del forbrugere efterhånden går tilbage til både vinyl og ældre cd udgivelser for at opleve nærheden i musikken
igen, da den er totalt fraværende på de fleste download i MP3 kvalitet som er dagens standard.
Det er vel en slags underground protest bevægelse at nogle forbrugere går tilbage til vinylen igen og derved skaber behov for den hastigt øgede
vinylproduktion som specielt de helt unge er ved at tage til sig igen fordi det er trendy og til dels fordi det lyder godt

Det er sjovt at se unge menneskers reaktion første gang de hører vinyl afspillet i høj kvalitet, kan min favoritmusik virkelig lyde sådan er
standard reaktionen, og spørgsmålet de fleste gange er, hvordan kan jeg få det samme til en betalelig pris
Her har vi gamle rotter en forpligtigelse til at hjælpe dem til deres første udstyr og hjælpe med opsætningen og det behøver absolut ikke at være
high end første gang

__________________
Hifi hilsen Ramma

Man må ikke negligere musikbranchen lever af at tjene penge. Jo flere penge des gladere "investorer".

Lad mig fortælle en lille historie til eftertanke.

Som vi ved kom singel-pladen (45 omd) til verden i 1949.
Verden skulle genopbygges efter anden verdenskrig og det gav meget/mange arbejdspladser.
De unge begyndte at tjene deres egne penge, havde deres egne interesser og noget nyt opstod: Ungdomskultur, uafhængigt af resten af
samfundet. som et stykke avispapir der bliver revet ud af avisen og lagt løst ovenpå.

Og de unge (i vesten) valgte musikkens vej, i kraft af Rock´n roll-bølgen der først kom til USA og efterfølgende fejede indover Europa.
Musikken blev indfanget på vinylplader og historien kender vi jo alle, men det mest interessante for denne historie, opstod i midt-60: the
Beatles.

Kan i forestille jer hvor desorienterede de gamle, grå jakkesætbærende og cigarrygende pladeselskabsdirektører blev.: Her var 4 langhåret aber
som skreg, men de solgte millioner af plader. Ingen vidste hvorfor. Men pyt, pengene fra pladesalget elskede disse direktører jo.

Dette paradoks, pladedirektørerne brød sig ikke om de unge langhåret, og de vidste ikke hvad og hvorfor denne type musik var blevet så
populær, men ville gerne tjene pengene, medførte De nye unge musikere fik stor indflydelse på deres egen musik. Og resten af branchen fulgte
trop. For tænk hvis man kunne finde nogle flere Beatlesèr, og tjene endnu mere.
Orkestrene fik frie hænder til at eksperimentere med musikken og meget nyt og originalt blev skabt op gennem 60érne og 70érne.

MEN, men, men. En skønne dag blev nogle af disse langhåret, eksperimenterende musikere fra (50-60) selv til pladeselskabsdirektører,
bare med den forskel fra de gamle direktører, at disse nye direktører vidste udmærkede hvilken musik der solgte.
Væk kom eksperimenterne, væk kom det der var for originalt, ja det hele skulle være indenfor det meget lille område der kunne massesælges.

Denne sans for "indtjening før kunst" gjorde musikken fattigere.
Da CD-mediet kom, jublede direktørerne (og musikerne) for nu kunne de gensælge hele samlingen i cd-format. Det var i denne periode de gamle
klenodier (Beatles,Stones og mange flere) blev så stinkende rige, før var de bare rige.

Hver gang der kommer et nyt medie, er det en succes for industrien for så kan der gensælges, hvad der før blev solgt på det forhenværende
medie, i nye formater.
Visse brugeres kvalitetsmæssige behov er ikke industriens dagsorden. For industrien er det udelukkende et spørgsmål om at tjene penge.

mvh nils

Det ER muligt at få DXD, altså "masteren" som ikke er komprimeret til ukendelighed. Hos Promates.com koster download usd 29,98 +
"forlystelsesafgift" (moms). Udvalget af titler er meget begrænset, men det kunne da være at musikindustrien vågner op hvis der viser sig et
potentiale.
For en gammel hifi nørd er det lidt svært at overse hvad der skal til af software + hardware for at få det til at fungere. Så herfra en opfordring om at
gøre os gamle klogere.
Jeg kan godt forstå at vinyl er i fremgang! Har lige fået et par dobbelt 45 rpm skivesæt hjem fra elusive disc. DYRT, med dejligt. Alle de små
irritations elementer (skære rummel, pfst i toppen, manglende dynamik osv.) forsvundet! Man bliver helt glad for det grej man har. Men skuffes over
det digitale bras som musikindustrien(og DR) tilbyder os i det daglige.

Det er absolut ikke al vinyl der udgives af hensyn til lydkvaliteten.

Man skal ikke tage fejl pionten i Nils Valla's lille historie. Der er penge i skidtet. Branchen kæmper en kamp for at hive penge hjem og retro-
bølgen omkring vinyl er blot et af stederne man nu kan se en mulighed for at score en gevinst. Eksklusive 180 grams tryk, limited editions,
ekstranumre der kun findes på vinylen osv., er en bekvem mulighed for at hive penge op af lommerne på musikelskere og folk med samler
tendenser.

En række genudgivelser kan ikke tåle sammenligning med lydkvaliteten på den originale skive, andre er mastered og genudgivet med fokus på
lyden. Der er ingen rettesnor. Blot skal der tjenes penge. At lydkvaliteten nogle steder stiger er blot en bonus for os der går op i den slags, men
absolut ikke den primære årsag til at man har hævet trykkemaskinerne frem af gemmerne igen.

Flere steder er der brugere der klager over dårlig lyd på helt nye vinyler og forsøger at ombytte pladerne gentagne gange uden at opnå et
brugbart resultat. Trykkeriet kan ikke følge med efterspørgslen og så bruger selskaberne matricen til 5000 skiver istedet for de 3000 den måske
er bygget til.

Brugte plader er flere steder steget så meget i pris at man køber for at prale med købet og ikke for at lytte til musikken. Hvis I bevæger jer rundt
på plademesser, så ved I hvad jeg mener. Prisstigningerne skal nok ramme de nye vinyler også...lige indtil et flertal af de nye retro "vinyl-
entusiaster" bliver træt af retro indretningen og smider hele i storskrald, sammen med den gamle Lenco og Marantz forstærker de købte fordi
vintage var IN. Efterfølgende rasler vinyl opturen fra hinanden igen og vi få lydnørder står igen og skal finde et nyt format og debattere.

Det skal ikke opfattes som om, at jeg er ked af vinylens genkomst, snarer tværtimod. Det er et kærkomment alternativ/supplement til
digitaliseringsbølgen; blot tror jeg ret stærkt på den tese, at pladeselskaberne og diverse brugtbørser nok skal ødelægge det for dem selv som
følge af ønsket om en hurtig gevinst.

Jeg har et lille problem med at vinyl lever... Helt bestemt, jeg er fortaler for vinyl, jeg har ikke engang en cd-afspiller i mit anlæg, men...
Hvor jeg før væltede plader ned fra hylderne, så er jeg nu blevet meget forbeholden. Årsagen er den ufatteligt svingende
presningskvalitet, hvor jeg desværre har oplevet efterhånden mange eksemplarer af plader der ikke kun har et enkelt knas eller to, men
hele pladesiden igennem har knas, har nogle af de klassiske "bump" for hver omdrejning, samt et par ridser. Og det er trods alt efter at
pladen er blevet vasket.

Værste eksempel var den længe ventede Patricia Barber's Modern Cool, hvor hun direkte spytter en i hovedet. Forhandleren, www.jpc.de,
betalte pengene tilbage og skrev at hele oplaget var fejlbehæftet, men fortsætter med at sælge pladen. En anden forhandler hvor jeg
efterlyste om de havde et perfekt eksemplar, fordi de har bedømt presningen til at være perfekt, www.dacapo-records.de, svinede mig
nærmest til for at være for kritisk - det er den første plade jeg har returneret, i alle mine pladespillende år, siden jeg var 13 år gammel
(jeg er 46 nu). De påstod at hvad jeg synes er en perfekt presning ikke nødvendigvis er hvad andre synes, og jeg kan da godt forstå at
hvis man afspiller pladen med en standard Denon DL-103 så er der måske ingen problemer (den har måske endda lidt ekstra opløsning at
byde på), mens min Lyra Kleos udstiller den dårlige presning. Det skal hertil siges at jeg aldrig - ALDRIG - har oplevet lignende lyd fra
Kleos, og andre købere har også klaget over pladen - og alligevel sælges den fortsat.

Tina Dickow's seneste har jeg i to eksemplarer, den første købt hos www.jpc.de, og så købte jeg et kontroleksemplar hos www.imusic.dk.
Sidstnævnte fordi jeg følte mig inklineret til at lave en sammenligning, idet jeg var enormt irritereret over at en eller så god plade (min
mening) skulle være "ødelagt" pga. de konstante fejl. Til min store overraskelse er plade nr. 2 stort set fejlfri. Jeg har kigget på cover og
pladens indridsninger, der er ingen synlig forskel, de lader til at komme fra helt samme presning.

David Bowie's best of, der netop er udgivet, lader til at være ganske perfekt - absolut ingen fejl på den presning jeg har købt.

Fra at købe måske 50 nye plader om året går jeg nu nok ti at købe under 10, ene og alene fordi jeg er ved at være SÅ! træt af at
modtage presninger der ikke bare indeholder et par små fejl, men kan risikere at indeholde fejl hele vejen fra indløbsrille til udløbsrille. Det
hjælper lidt at købe de dyre kvalitetsindspilninger, bortset fra Patricia Barber's (jeg har alle de andre - ingen fejl), men jeg ønsker også at
købe "almindelig" musik, ikke kun såkaldt referencemusik. Sammenlignet med gamle plader er sidstnævnte som regel, selv i meget brugt
tilstand, væsentligt mere støjfri - en vask gør meget ved det, bare ikke ved presningsfejl.

Så jeg er beyndt at være meget kritisk med hvornår jeg køber en ny plade, og hvornår jeg fravælger muligheden, ene og alene fordi
branchen skider på kvaliteten og bare vil tjene penge.

Rysz skrev: Det er absolut ikke al vinyl der udgives af hensyn til lydkvaliteten.

Word, bro!

Jeg kan kun til slutte mig dig Efterklang dit indlæg rammer helt plet, jeg har også flere gange købt nogle helt utrolig dårlige
indspilninger/presninger, men jeg har været heldig at kunne levere dem tilbage. Det skyldes nok jeg mest handler samme sted, men jeg køber også
rigtigt meget.

Jeg køber kun originale lper(Det har jeg iøvrigt gjort hele tiden, med afstikkere til de nye pressninger), efter at have gjort de samme erfaringer som
efterklang beskriver, med konstant knas henover hele pladen(er taget for hurtigt ud af pressen og afkølet for hurtigt),plader med adskillige "bump""
nogen så dybe at man frygtede for nålens holdbarhed, masser af ridser i pladen fra forseglet cover (manglende kvalitetskontrol), totalt
warpet/skæv plade som er uspillelig, manglende indløbs og udløbsrille med de problemer det medfører, feks at nålen tager en tur op papir labelen,
skide usundt for at sige det ligeud og det sidste og ikke uvæsentlige punkt mange gange med ringe lydkvalitet som lyder lidt alla MP3, der er dog
undtagelser, feks Hans Thessinks udgivelser og Speaker Corner, men eller er der for meget lotteri over indkøb af nye lper som bestemt ikke er
billige 149 til 500 kr stykket, så hellere købe originale lper og det er altså muligt at finde dem til rimelige priser i feks.USA og England, hvis man har
is i maven, indtil videre har jeg købt over 500 originale rock,jazz og klassisk før 1970 i EX, NM tilstand til nogen gange priser under 30 $ incl porto og
det er sgu billigt for feks Beatles, Rubber Soul i original førstetryk på Capitol i NM, for at nævne en af de plader jeg har fundet over there, der er
mange flere fund, men jeg må hellere holde mig lidt tilbage med fundene ellers får jeg bare røven i klemme, janteloven lever jo i bedste velgående
stadigvæk

__________________
Hifi hilsen Ramma

Som Ramma, har jeg også købt en del org. plader fra både USA og England.
Er aldrig blevet skuffet.

De gamle plader som jeg ønsker at eje har jeg for det meste, men de nye udgivelser er man jo nødt til at købe i de nye pres :-)

Mht. til de nye udgivelser, så foretrækker jeg at købe dem på cd for at undgå de mange fejl nye lper har
Min smag og interresse for musik ligger for det meste i de kunstnere og det musik der er udgivet før 1970-80 og det er hovedsageligt i
jazz/progressiv rock/psyk rock og klassisk musik og her er der stadig ufatteligt meget at opdage endnu

__________________
Hifi hilsen Ramma