Jeg har fikset mine TL3520'er nu. Jeg fik nye ophæng(vinklede) fra et par gutter i Holland.
Dem må jeg lige anbefale:
Good HiFi De leverer pronto. De sender med TNT, men heldigvis overtager postvæsenet i Danmark, så kuverten lander i ens postkasse
Jeg har aldrig prøvet sådan en rep før, så der var nerver på da jeg skulle lægge det første ophæng på. Jeg havde jo læst en del om det, og set videoer på youtube af processen, men alligevel...
Jeg har fundet ud af, som jeg kom dybere ind i projektet, at det var ris til egen r*v at skære støvhætten fri

Og så er jeg ligeglad med hvad andre siger om dette. På denne type bas-enhed må jeg varmt anbefale at lade støvhætten sidde. Det er nemlig dejligt nemt at centrere denne bas, når man har limet ophænget på 'konen'(pap-tragten)
Som sagt har jeg aldrig haft sådan en reparation før. Og i forbindelse med at jeg skulle skære støvhætten fri på den første enhed, så fik jeg skam også skåret en af trådene over som leverer strøm til enheden...det anede jeg dog ikke, for der var ikke noget at se

Den anden enhed opgav jeg at skære støvhætten af, da jeg opdagede at jeg stod og skar igennem konen, og ikke støvhætten. Så jeg stoppede med at skære og fik straks limet snittet(på bagsiden) igen. Jeg havde jo læst at mange netop anbefaler IKKE at skære den støvhætte af
Jeg havde nu en enhed hvor støvhætten sad som Tandberg leverede den, og en hvor undertegnede havde skåret støvhætten fri OG skåret en lille ledning over, uden at jeg anede noget om det.
Den første enhed fik jeg ret hurtigt sat ophæng på og centreret og alt ialt var det lige ud ad landevejen

Det er måske at overdrive, men så svært er det altså heller ikke. Men det skulle blive meget værre....
Den første enhed blev sat i kassen og det var meget spændende om den spillede. Og det gjorde den!

Så jeg gik straks igang med nummer to, OG jeg fik limet støvhætten på, og denne gang med en god dosis lim, for derinde var jeg jo færdig.....NOT! Men det vidste jeg ikke endnu. Ophænget var nemt nok og alt gik som det skulle. Stor var skuffelsen da jeg satte enheden i højttaleren og den ikke spillede.....
Jeg frygtede selvfølgelig at det var svingspolen der var brændt over. Så jeg har terpet videoer og diverse fora hvor folk selv vikler nye svingspoler. Man er vel lidt nørdet

Jeg måtte med andre ord ha' støvhætten af igen-igen, for at tjekke om der var brud på en leder. Men umiddelbart var der ikke noget at se. Så jeg måtte dybere ned i enheden= at skære ophænget fra rammen og 'spider' fra rammen og så ser det ud som billederne nedenunder:
Magneten var/er lidt anløben. Jeg tog en klud med petroleum på og prøvede at gnide belægningerne væk. Det var ikke muligt, men jeg fik gjort den så ren som det nu var muligt. Også i hullet som svingspolen kører op og ned i
Der brugte jeg et tyndt stykke pap med noget tyndt gaze, vædet i petroleum. Og så kørte jeg ellers rundt og rundt og jeg kunne se at gazen blev lidt smudset. Jeg gentog og så med pap alene. Og til sidst brugte jeg støvsugeren, for at få ALT fnulder væk dernede fra. Der må IKKE være snavs dernede!
Føromtalte 'spider' er den hudfarvede stofmembran der styrer konen, så den sidder centreret. Det var pænt grænseoverskridende at skære den fra. Jeg var bange for at den var meget blød, så det ville blive meget bøvlet at lime den på plads igen. Den er heldigvis ikke blød. Den holdt faconen og senere viste det sig forholdsvist nemt at lime den tilbage på samme sted som den kom fra
Og stor var min lettelse da jeg kunne konstatere at svingspolen ikke fejlede noget

Men der måtte jo være et brud et eller andet sted, og på billedet nedenunder har jeg fat ved ondets rod
Jeg opdagede at jeg havde skåret igennem en tråd.....Det kunne jeg meget bedre se nu, hvor jeg havde skåret det hele fra hinanden(den ENESTE fordel ved at ha' skåret fra, overhovedet). Jeg skrabede med en Stanley-kniv, på det sorte stads der ligger på lederen. Og her skal man altså ha' godt med tålmodighed

Men lige pludselig løftede lederen sig, der hvor jeg nok mente at der måtte være et brud. Så langt så godt. Nu skulle det så forbindes igen.....Og tro mig, der ER ikke meget materiale at lodde på

Jeg prøvede at lodde lidt tin på lederen, men det var umuligt. Så jeg tog en leder fra en 220V ledning, og LIMEDE den fast klods op af eksisterende leder, som det kan ses på billedet nedenunder:
Der skulle lige et par forsøg til, og så lå tinnet så pænt som det kunne, med så lidt materiale at lodde på. Billedet af lodningen kommer længere nede

Det var skønt at få loddet og konstateret at enheden nu virkede igen
Jeg trekkede ved at sætte enheden løst ned i rammen, og de to ledninger på et 1,5 Volts batteri. Enheden hoppede som den skulle
Og så var det jo bare at lime det hele sammen igen. Her er 'spider' ved at få en omgang 2-komponent epoxy(5 minutters tørretid). Det var meget nemt at se hvor 'spider' skulle sidde. Og stoffet er så stift at det heldigvis var nogenlunde nemt at lime på plads
Her har jeg løftet konen fri af rammen('spider' ER limet på dette tidspunkt), for at påføre lim hele vejen rundt, både på ramme og ophæng

Jeg kan så småt se målstregen nu
Her er ophænget sat under pres, mens limen tørrer. Der er vand i gryden, så presset kunne blive maksimalt
Sidste opgave var at lime støvhætten på igen. Jeg limede den lille kobbertråd godt fast, da jeg havde loddet, så der ikke bagefter skulle vare noget der kunne vibrere
Og her har vi så det færdige resultat:
Jeg er meget tilfreds med resultatet. Der er blevet limet en del på denne enhed, men det kan jeg ikke lave om på. Hovedsagen er at den virker som den skal, og det gør den!
Og hvor har jeg dog lært meget ved denne reparation. Ikke mindst at tjekke endnu bedre for brud, inden man går igang med den helt store tur
Og så ser mit setup således ud:

__________________
'Før eller siden ender du alligevel med Tandberg'
http://www.youtube.com/watch?v=PN2tncOLdKE