Tid til en ny tråd og deling af erfa .... 5 år's musik og forskellige højtalere er løbet i åen siden sidste DIY højtaler projekt....
Mit sidste DIY Projekt var en ren ScanSpeak Revelator konstuktion, som desværre måtte videre i verden grundet flere årsager: a) min lyst til at prøve noget nyt b) nogen teoretiske forbedringer og c) dens manglende WAF.
Konstruktionen så således ud til i 2005, da de var en tur forbi fotografen:
Tråden omhandlende det projekt ligger på hifi4all her:
http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=10195&K W=jensby&PN=0&TPN=1Siden da, her der været et par Mirage M3si i stuen, men da de fik sig en ny ejer ved årsskiftet, var det tid til at prøve noget nyt...
Jeg har i mange år været en ivrig læser på Troels Gravesens hjemmeside, og har gennem tiden hentet meget inspiration i hans projekter - og således også denne gang.... Troels havde nemlig lavet en konstruktion som lignede løsningen på mine bønner: Poor Mans Strad (
http://www.troelsgravesen.dk/PMS.htm)
Den havde lige de ting, som jeg gik og drømte om:
- Relativt stort kabinet - bas kræver volume - og bas skal der til
- Wide baffle - som jeg synes godt om (Mirage'en var jo bi-polar)
- En relativ høj WAF
- og sidst men ikke mindst, et anderledes og spændende design
Nu har jeg aldrig været Seas mand, men derimod god i det danske, både hvad angår køkkenet, men også blandt enheder... Så jeg var en tur i gemmerne, samt på den Blå Avis for at se hvad der var på hylderne af ScanSpeak.
Det endte ud med at diskanten var det første og nemmeste valg. På hylden lå der nemlig et par Vifa XT25BG60 (godt nok ikke SS, men dog Dansk i sin oprindelse). Denne diskant har jeg brugt af et par omgange - og til prisen er den i mine øjne i sin helt egen liga. Fed spredning, super nem at lave filter til, og så synes jeg den lyder godt. Jow jow, SS diskanterne (R2904 f.eks.) lyder måske bedre, men de koster det mere, og kræver endnu mere af filteret - så XT25BG60 skulle det være.
Dermed havde jeg valgt en "lysere" diskant iforhold til min Revelator med D2905 m. den store frontplade, og den lyse top/mellemtone var netop det som jeg med tiden var blevet lidt ked af med Revelator konstruktionen. Altså var kombinationen 12M og XT25 udelukket på forhånd. Jeg købte derfor 4 stk brugte 15M på dba.dk, og lavede en prototype kasse .... hmm, stadig synes jeg det var lidt for lyst, og 15M var nu heller ikke sådan bare lige at lave filter til.
En go ven og arbejdskollega, som også er DIY'er kom derfor med projektets største drejning:
Du skal vælge de gamle ScanSpeak enheder med papmache enhederne - "du ved, dem der ligner noget der er lavet i børnehaven".... hmm, tænkte jeg, kan det nu være rigtigt? Hjem til ham og lytte, han havde nemlig en center med 2 stk 6,5" 18W8545 - og med det samme var jeg solgt... Den havde lige den varme i stemmerne, samt det punch i mellembasserne som jeg ledte efter.
Så mig på den Blå Avis igen, og 30 km herfra, var der 2 stk 18W ubrugte til næsten igen penge. De blev hentet, og et nyt prototype kabinet blev fremskaffet. Hmm, 18W og XT25 sammen var faktisk ikke dårligt sammen - faktisk var jeg positivt overrasket. 18W gik godt nok ikke så højt op i frekvens som jeg havde forestillet mig, men tilgengæld var XT25 mere villig nedaf, end jeg først havde regnet med....
Igen tog projektet en ny drejning, for i min søgning på målinger af konstruktioner med XT25 sammen med en 6,5" bas, dukkede Troels Gravesens fremragende hjemmeside op igen. Troels havde nemlig lavet hans C17 - hvor en diskant (Monacor DT300) sidder i mellem 2 stk 6,5" i en stor D'Appolito. Og her kom der i de efterflg udgaver en waveguide med i spil.. Og ved en hurtig søgning, viste det sig at min XT25 passede perfekt i samme Monacor WG-300 waveguide. Men det gav mig et dilemma, skulle XT25 sidde i waveguiden sammen med en 6,5" - eller skulle jeg tage skridtet, og også gå D'Apolito? Jeg kiggede i brugt annoncer igen, og jow minsandten om ikke der var endnu et sæt 18W magen til for næsten igen penge... Finanskrisen var da trods alt godt for noget - brugte enheder var blevet billige...
Nu var diskant og mellemtone på plads - tilbage var bassen. I den oprindelige Poor Mans Strad, havde Troels 1 stk 10" i bunden, med et portet kabinet. Men mit system skulle jo være lidt anderledes:
Lukkede kabinetter
Aktiv Delefilter
Seperate effektforstærkere til hver enhed
Så tegningerne kom frem igen - hvordan ville en full-scale D'Apolito tage sig ud?
Ville den blive voldsom, og ville konen acceptere den?
Voldsom? Måske - 160 cm høj, men tilgengæld kun 20 cm dyb, på det dybeste sted, og med de buede sider, ville den nok ikke tage sig så voldsom ud? Jeg lavede en model, stillede den op i stuen ved siden af Mirage M3si'erne, som også er en stor højtaler med sine 140 cm i højden. Kun 20 cm mere sagde jeg til konen, hvortil hun sagde: "hvis jeg må vælge finish'en og farven på højtaleren, så er det i orden"....
Så dermed endte det med et full scale D'Apolito:
2 stk 10" basser i hver deres trykkammer i top og bund
2 stk 18W i trykkammer
1 stk XT25 i waveguide
Og når vi var igang med at bruge ScanSpeak Classic enheder, viste 25W sig perfekt til opgaven. 01 udgaven af 25W8565 stod for at udgå, hvorfor priserne blev reduceret. Super for mig, for 01 udgaven simulerede som det perfekte fit for mine lukkede kamre - 4 af dem - tak.
Og dermed var konstruktionen på papiret på plads - nu var det tid til at begynde det praktiske arbejde. Tegningerne fra PMS blev tilpasset min konstruktion, og der blev indkøbt MDF ad libitum.
Nedenfor følger derfor en billed serie fra byggeprocessen, med her et par billeder af det færdige resultat:
Kabinettet endte med at blive betrukket med kunstlæder (konens valg - hun hader pind!)..
Elektronikken der driver system er:
Peachtree Nova - brugt som DAC og forforstærker
Apple TV - afvikler lossless audio til Peachtree'n via optisk digital
Sony 50ES CD afspiller
BBE DS48 aktivt delefilter (forventes udskiftet til noget bedre - engang...)
Og sidst - men ikke mindst - en KÆMPE tak til Troels Gravesen for inspiration og hans fantastiske arbejde og hjemmeside generalt

Mvh Jensby