Her er du: Nyheder - Ifi Audio Zen Stream 7. december 2021 | 03:10   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Ifi Audio Zen Stream
Af: Medlyd  [19.08.2021] Print nyhed
Det nye medlem af Zen serien fra lydspecialisterne iFi Audio følger også navngivningen fra de andre familiemedlemmer, hvor navn følger funktion og er derfor helt enkelt døbt Stream

Zen Stream er en Wi-Fi-audio-transport med høj fleksibilitet, der ud af boksen understøtter både Tidal og Spotify Connect. I realiteten kan den streame stort set alle nuværende relevante lydformater og med understøttelse af både Airplay og Chromecast (snarlig software opdatering) er der frit spil fra alle iOS og Android enheder. Zen stream tilsluttes digitalt til anlægget enten via spdif eller usb til dac'en. Stream fungere som en bro imellem musikkilderne og lydsystemet, over både kablet og trådløse netværk. Har man ingen DAC er det oplaget at sætte Stream sammen med en Zen Dac fra samme familie.

Stream er, i modsætning til mange andre producenters produkter, baseret på en åben platform og med en software der enkelt kan opdateres online. Dermed tilbyder iFi Audio en større fleksibilitet og et mere fremtidssikret produkt. Den åbne platform giver mange muligheder for at afspille musikken fra eksempelvis et nas-drev, en computer, trådløst fra streamingtjenester som Tidal, Spotify, Qobuz og via dlna-klienter som Ronn, Audirvana, JRiver og andre. Zen Stream er kompatibel med Roon Bridge, hvilket gør den velegnet til integration med dette. En fuld certificering er også på vej.

Zen Stream håndterer lyd i høj opløsning med en maksimal opløsning på op til 32bit/384kHz samt dsd op til 11,2 MHz (dsd 256). De to tydelige led-lamper på fronten af Zen Stream viser dels forbindelseshastigheden til netværket og kvaliteten (samplingrate/KHz) af de musikfiler der afspilles.

Zen Stream er en ren streamer/transport og skal derfor tilsluttes en ekstern dac, en forstærker med en indbygget d/a-konverter eller en aktiv højttaler med digital indgang. På bagsiden af Stream er der to SuperSpeed usb 3.0 med ANCII (Active Noise Cancellation II) til tilslutning af lagringsenhed og tilslutning til usb dac. Der er også en Gigabit Ethernet forbindelse til, at forbinde Zen Stream med et fast kabel. ANCII (Active Noise Cancellation II) er en patenteret iFi Audio teknologi, der reducerer støj dramatisk. Man kan også tilslutte Zen Streamer via den koaksiale digitale udgang med indbygget iPurifier, der blandt andet er en galvanisk adskillelse af spdif udgangen.

Zen Stream har mulighed for, at tilpasse og optimere signalet afhængigt af den kilde, man bruger. Eksklusiv tilstand deaktiverer de funktioner der ikke bruges, for på den måde at give den specifikke kilde et så rent signal som muligt da Stream ikke vil "lede" efter de signaler på netværket. Man kan konfigurere Zen Stream på bagsiden til en af følgende fem tilstande:

1. All-In-one (AIO): Fungerer til alle platforme, lydformater og kilder, der kigges efter alt på netværket
2. Dlna-streaming: Optimal når man bruger Zen Stream med dlna-kompatible apps og kilder
3. NAA (Network Audio Adapter): Benyttes, når Zen Stream bruges som NAA med eksempelvis Signalyst HQ-Player software
4. Roon Bridge streaming: Optimalt valg når Zen Stream integreres med Roon
5. Tidal-streaming: Hvis man bruger Tidal Masters, er det den der vælges

I sædvanlig iFi Audio ånd er det indvendige i Zen Stream bygget af højkvalitets og særligt udvalgte komponenter. Hjernen i streameren er den kraftfulde ARM Cortex Quad-core 64-bit processor, der giver lynhurtigt signalbehandling. Den interne software der håndterer signalbehandling, er en proprietær ifi Audio software. De digitale udgange styres af et femto-præcision GMT-ur (Global Master Timing) kombineret med en intelligent hukommelsesbuffer til helt at fjerne jitter. Den aktive støjreduktion reducerer uønsket støj i usb forbindelserne, og det koaksiale digitale signal renses og re-clockes af den indbyggede iPurifer teknologi.

Pris: Kr. 3495,-


For yderligere information, kontakt:

Bigture/Medlyd

Web: www.medlyd.dk
Tlf.: 7025 3009

 

Øvrige nyheder
Audiolab Omnia
23-11-2021
Mission LX connect
19.11.2021
Fyne Audio F500SP
28.10.2021
Lyric Audio
19.10.2021
Nyt fra Thorens
01.10.2021
Ny distributør af Triangle Audio
26.09.2021
Nyt hos Blue Cat Audio
09.09.2021
Dyrholm Audio Vision
03.09.2021
Chario tilbage i Danmark
22.08.2021
Nyt fra Grado
06.08.2021
Nye anmeldelser
Vincent DAC-7
12.09.2021
På med CD’en 7
13.07.2021
Fyne F-501
14.05.2021
Canor Audio AI-1.20
04.03.2021
På med vinylen 19
05.02.2021
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2021 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes