Her er du: Nyheder - Aerial Acoustics 7T 11. december 2019 | 14:59   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Aerial Acoustics 7T
Af: VassagoHifi  [23.10.2013] Print nyhed
Amerikanske Aerial Acoustics er en relativt ukendt spiller i Danmark, men særdeles velkendt ude i den store hi-fi verden, og det er derfor en fornøjelse endelig at kunne præsentere 7T

7T er en gulvstående højttaler der er konstrueret som en 3-vejs højttaler pakket ind i et virkeligt flot kabinet. Frontbaflen er to tommer tyk og er en sandwichkonstruktion hvor der imellem lagene er indlagt en tyk og meget død asfaltmasse. Tykkelsen på baflen og det lyddøde tiltag gør at enhederne får optimale arbejdsbetingelser. Det hele er monteret i et buet kabinet med finish i højglans lak med matchede sider - alt sammen for at give en udstråling og finish i verdensklasse kombineret med optimale betingelser akustisk.
 
Aerial Acoustics varetager selv produktionen af kabinetterne, som ligeledes har indlagt magneter i baflen således at frontgrillen bare "sættes" på. Det eliminerer de velkendte huller til fikseringen af frontstoffet. Kabinettet er med basrefleks, men på trods af specifikationerne er 7T ikke en kæmpestor højttaler, og er relativt placeringsvenlig i de fleste stuer. Netop kabinettets konstruktion gør, at højttaleren ikke er så udfordrende som en del af dens konkurrenter i forhold til rum og udstyr.
 
På teknikken er der kræset ligeså meget om tingene. Diskanten er en gammel kending fra Scanspeak i form af deres ringradiator med en speciallavet alufrontplade med indbygget waveguide. Mellemtonen er en 5,9" SB Acoustics som er lavet specielt til Aerial Acoustics. Membranen er af en speciel papirblanding og selve rammen er i støbt magnesium. Det samme gælder for de to 7,1" basser der ligeledes er fra Scan Speak. Også her benyttes der magnesiumramme og membranen er i et komposit-laminat hvor der blandt andet benyttes kevlar.
 
Delefilteret er et 4. ordens Linkwitz-Riley og der deles ved hhv. 400 og 3000 Hz. Der benyttes topklasse komponenter hele vejen igennem og den interne kabelføring er af egen produktion, specielt udvalgt fra en anerkendt producent. 7T er samtidig en relativt mild forstærkerbelastning med en følsomhed på 89 dB i 4 ohm. Den rækker dybt og går ned til 23 Hz ved -6 dB.
 
Højttalerterminalerne er speciallavede og der er mulighed for bi-amping/bi-wiring. Højttalerne kan leveres i forskellige finishes efter forespørgsel, og de kommer forsvarligt pakket i MDF-kasser.


For mere information, kontakt:

VassagoHiFi

Web: www.vassagohifi.dk
Mail: rail@pc.dk
Tlf/sms: 60199168

 

Øvrige nyheder
ifi Zen Blue
08.12.2019
Argon Forte A55
15.11.2019
Ny distribition af Musical Fidelity
08.11.2019
Ifi Powerstation
02.11.2019
Thorens TD402 DD
10.10.2019
Cayin N6ii
01.10.2019
Clearaudio Smart Power
30.09.2019
Audiovector R-serie
23.09.2019
Hegel H390
23.08.2019
Dayens
21.08.2019
Nye anmeldelser
ProAc D2R
11.11.2019
Buchardt S400
14.08.2019
På med CD’en 5
08.07.2019
På med vinylen 17
21.05.2019
Kinki Studio EX-M1
25.03.2019
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2019 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes