Her er du: Besøgsartikler - Hifi & Surround 2012 21. september 2017 | 23:23   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Hifi & Surround 2012
Af: Mikkel Gige  [22.09.2012] Print artikel
Så har startskuddet lydt for Hifi & Surround messen 2012. Og Hifi4all var selvfølgelig til stede.

1. dag

Desværre var messen ikke så stor som tidligere tiders, og inklusiv forhandlere af tilbehør og plader, sneg det samlede udbud af udstillere sig op på godt og vel 20. Om det skyldes krise eller andet, vides ikke. Men det var med andre ord en meget overskuelig messe.

Her følger en billed-rapportage med highlights fra første dag, og på anden dagen vil der blive lyttet lidt mere, og fulgt op med flere kommentarer.


2. dag

Om lyden generelt... hotelrum er ikke de bedste steder at spille musik, og akustikken er ofte ret dårlig. Men rent faktisk var rummene i år bedre, end de har været de forrige mange år. Så hvorfor er lyden så generelt ikke bedre? Skylden kan kun lægges på udstyret, og måden det er sat sammen på.

Nu vil det måske være lige strengt nok, at skære alle udstillere over én kam, for der var faktisk nogen som kunne levere fornuftig lyd. Desværre misforstår mange forskellen mellem kvalitet i lyden og lydtrykkets styrke. Og det hjælper altså ikke på i forvejen dårlig lyd, at skrue højere op!


Men vi takker for en generelt god messe!


Now in stereo:

Hos Now in stereo havde man sat et sæt af "topmodellen" fra Q Acoustic højtalere sammen med elektronik fra Micromega. Og det fungerede faktisk ganske hæderligt. Især i betragtning af, at der var tale om et sæt højtalere til 5000,- sættet!  


HTP:

HTP havde faundet det tunge artilleri frem til den ultimative hjemmebiograf. Jeg må nok indrømme, at undertegnedes temperament ikke er til surround og lydtryk i den kaliber, så jeg undlod at overvære en demonstration.


Studiosound:

Hos Studiosound var digital streaming i højsædet, og der blev spillet på udstyr fra Nu Force, BCA og A-T. Lyden var til den mere analystiske side, og det hjalp slet ikke på det samlede indtryk, at der også ofte blev spillet meget højt!


Exotic Audio & AB Audio:

Her var et par rum med gode bud på den gode lyd. Og der blev også spillet vinyl! Men i det mindste rum kunne jeg ikke undgå at bemærke, at de ellers udmærkede Penaudio kæmpede med at fylde rummet. Modsat var lyden fra Rockport i det store rum blandt den bedste lyd på messen, og sammen med vinylaftastning med Benz Ebony, var det faktisk ganske godt!


Hifi Cable:

Hos Hifi Cable kunne der handles kabler, stik og tilbehør. Der var noget for enhver pengepung... !


Hififreaks:

Hififreaks havde flere rum på messen, men vi lod os lokke af den nye top pladespiller fra Well Tempered, der spillede sammen med Densen elektronik og tophøjtalere fra Morduant-Short. Men ikke alt var godt, og en bedre pickup på pladespilleren kunne have gjort det samlede indtryk bedre.


Tape Connection:

Tape Connection leverede faktisk også noget af den bedre lyd på messen. Men de ellers rigtig gode Confidence C1 II fra Dynaudio kæmpede med at holde rummet fyldt med lyd, de var ganske enkelt for små! Ud fra egen erfaring vil vi forslå Confidence C2 II næste gang.


Ground Sound:

Hos Ground Sound havde man mulighed for at se og høre om løsninger i aktiv deling, også i det digitale domæne.


High Sound & Bertram:

Bertram Cables havde lånt et hjørne hos High Sound, og man havde mulighed for at gøre en god handel på messen. Det er noget tid siden at vi har hørt fra Bertram, men der er nye produkter på vej!

 


Audiosale:

Bent fra Audiosale var på plads på messen, og kunne vise et par nyheder fra Supra. Bl.a. en nye serie højtalerkabler, som muligvis kommer forbi lytterummet på et senere tidspunkt.


Medlyd & Bigture:

Produkterne fra Rega blev fremvist i et af de største rum på messen. Desværre så stort, at det slet ikke kunne yde produkterne retfærdighed. Men i samme rum var der sat et stort telt op, som rummede en hjemmebiograf af højeste kaliber. Og der blev gået til den i bio'en... så det også kunne høres inde hos Dynaudio i rummet ved siden af!


Dynaudio:

Hvad kan man sige til et super setup i millionkroners-klassen?

Ny "topmodel" i Evidence serien, kaldet Platinum. Pris 400.000,-! Og dertil elektronik fra Chord Electronics til ca. en halv million yderligere! Men ud over messens bedste lyd, så var der noget andet der imponerede undertegnede endnu mere: Signal- og højtalerkabler kostede samlet "kun" 30-40.000,-! Og strømmen blev leveret af ledninger i typen "sort standard"! Dog var de koblet til en strømboks med tre-faset strøm, så monotrin og forforstærker/CD kunne få egen dedikeret strøm. Men hermed er endnu et søm slået i kisten i kabel debatten!

 

 

Flere besøgsartikler
Hifi & Surround 2016
29.10.2016
På besøg hos fleXvoX
08.04.2016
Hifi & Surround 2015
25.10.2015
München 2015
17.05.2015
Det danske hi-fi videns-samfund
17.04.2015
Nye indsigtsartikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Seneste Nyheder
Ny butik i København
19.09.2017
Goldring E Series
12.09.2017
Rega Ania
08.09.2017
Ny Emotiva forhandler i Danmark
02.09.2017
Audiovector SR 3 Arreté Raw Surface
21.08.2017
Nye Anmeldelser
Thorhauge M. 70
13.08.2017
Audiovector QR 3
10.07.2017
Norma HS IPA1
19.06.2017
På med vinylen 13
22.05.2017
Dynaudio Contour 30
21.04.2017
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2017 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes