Her er du: Indsigtsartikler - Surround opsætning 21. september 2017 | 23:20   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Surround opsætning
Af: Kenneth Rasmussen  [01.07.2002] Print artikel
Hjælp til opsætning og optimering af dit surround system, begreber bag surround fænomenet, surround formater og meget andet. Oplev en verden tæt på den virkelige ting - næsten da...

Kort fortalt er surround lyd som omgiver dig. Surround giver en lydkulisse, som tilstræber at efterligne det faktiske der f.eks. sker i en film. Kort sagt er surround en metode, hvorpå du som tilskuer skal føle dig så meget i centrum som muligt. Surround skal ligne virkelighed så meget, at du nærmest bliver suget ind i handlingen - det handler i stor grad om realisme!

Højttalerene
Fronthøjttalerne placeres umiddelbart på hver side af skærmen (tv/lærred) med samme afstand på hver side, og de skal pege ligefrem eller let ind mod din lytteposition. Pas på med at afstanden ikke bliver for kort til eks. tv, da der opstår forvrængninger i billedet! Dette skyldes at der i højttalerne sidder kraftige magneter! Endvidere gælder det som altid, at højttalerne skal ud fra væggen - lad være med at stille dem 10 cm. fra bagvæggen! Højttaleren skal have luft, ellers bliver lyden påvirket af omgivelserne, mere end højest nødvendigt. Tip: Prøv at starte et sted mellem 50 - 60 cm. fra bagvæggen, lyt og ryk højttaleren yderligere 10 cm. ud. Sådan bliver du ved, indtil du synes at lyden passer dig. Det skal siges, at det ikke er ualmindeligt, at en højttaler lyder bedst når den står ret lang fra bagvæggen! Men der er kun en vej - lyt dig frem og ryk rundt på det hele!!! 

Centerhøjttaleren skal være oven eller lige under din skærm. Dette er meget vigtigt, da centerkanalen indeholde 60% af filmens lydspor, og du i tilfælde af fejlplacering ikke for den korrekte gengivelse, ligesom dialog ikke vil komme fra skærmens centrum, som tilsigtet! Du behøver ikke være bange for at magneten i centerhøjttaleren giver anledning til forvrængning, da disse altid er magnetisk afskærmet.

Baghøjttalerne kan placeres på forskellige måder, HiFi4All anbefaler følgende: Baghøjttalerne bør placeres lige ud fra og ca. en meter over lytteposition, og klem dem ikke ind i hjørnerne af stuen, men gør som på foto! Der skal være rigelig med plads omkring højttalerne for at du får en rigtig god virkning og fornemmelse af rum og effekter. Hvis du som mange, placere højttalerne lige bag lytteposition og plan med væggen, mister du meget af rum-informationen og stereo vil være en by i Rusland.!!! Forstil dig, at du lytter til almindelig stereomusik med dine højttalere bag dig! Nej, vel....

Subwooferen kan også placeres på mange måder, men den nok mest produktive gengivelse, får du ved at stille subwooferen i et hjørne i frontsiden. På den måde fremhæves bassen, og her skal du nok passe lidt på med at skrue for højt op for niveauet på selv subwooferen. Det kan dog godt betale sig at eksperimentere med placeringen af subwooferen, prøv at flytte lidt rundt på den og stol på dine øre. Et godt trick er at sætte subwooferen midt i din lytteposition (f.eks. sofaen), sæt musik eller film på, skru lidt op for subwooferen og gå så lidt rundt i hele lokalet. Der hvor subwooferen lyder mest slagkraftig og homogen (naturlig og ikke brummende) bør du efterfølgende placere den! Du bliver sikkert overrasket?

Tilpasning - Justering af niveau og delay.
Når alle højttalere er placeret skal du have indstillet lyden. Alle kanaler skal have samme niveau, hvilket vil sige at du er nødt til at lytte til hver kanal alene, og så indstille volumen så den passer med alle de andre højttalere! Det lyder svært, men det er det ikke! Oftest er der en testknap på forstærkeren/receiveren som sender et støjsignal til alle kanalerne enkeltvis, og du skal sørge for er at justere volumen, så alle har samme niveau! Pas på med testlyden på subwooferen, det kan godt være du bliver uvenner med naboen! Hvis der mod forventning ikke skulle være en testknap, er du meget velkommen til at skrive til HiFi4All, så kan vi hjælp dig med at finde en test-cd!

Når niveauet er på plads, skal du have justeret den forsinkelse der er fra front til bag. Det gør du ved at finde funktionen delay på din forstærker/receiver. Her gælder det om at får lyden fra fronten til at passe overens med den lyd du får fra dine baghøjttalere. Forestil dig en affyring af et pistolskud i årets bedste actionfilm - her hjælper det ikke noget, hvis patronen passere dig og bagkanalerne en halv time efter skuddet er affyret!!! Sørg for at lydbilledet hænger naturligt sammen! Der er ingen gyldne regler - du må lytte dig frem og stole på dine sanser!

Andre artikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Nye Besøgsartikler
Hifi & Surround 2016
29.10.2016
På besøg hos fleXvoX
08.04.2016
Hifi & Surround 2015
25.10.2015
München 2015
17.05.2015
Det danske hi-fi videns-samfund
17.04.2015
Seneste Nyheder
Ny butik i København
19.09.2017
Goldring E Series
12.09.2017
Rega Ania
08.09.2017
Ny Emotiva forhandler i Danmark
02.09.2017
Audiovector SR 3 Arreté Raw Surface
21.08.2017
Nye Anmeldelser
Thorhauge M. 70
13.08.2017
Audiovector QR 3
10.07.2017
Norma HS IPA1
19.06.2017
På med vinylen 13
22.05.2017
Dynaudio Contour 30
21.04.2017
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2017 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes