Her er du: Indsigtsartikler - Projektor - hvad vil du vide! 21. september 2017 | 23:20   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Projektor - hvad vil du vide!
Af: Tape Connection - Venligst udlånt til HIFI4ALL.DK  [28.05.2003] Print artikel
Har du i tankerne at anskaffe en projektor, men ved ikke lige hvad du skal gå efter, så kan du med fordel læse denne spørgsmål/svar artikel. Artiklen giver et grundigt indblik i vigtige elementer omkring projektorer!

Denne artikel er tiltænkt de, som overvejer at erhverve sig en projektor, men som er usikker på hvad de skal gå efter, eller til de som ønsker en mere uddybende forklaring til nogle af de vigtigste emner omkring projektorer.
Artiklen er opbygget med spørgsmål og svar, hvor spørgmål er angivet med ?, og svar med !

Har du yderligere spørgsmål, anbefaler vi vores debat forum, hvori du kan finde hjælp og kyndig svar!

?: Hvad kræves der af udstyr ud over projektoren
!:
Et lærred, eller som minimum en hvid væg med en glat, plan overflade. Evt. et loftophæng til projektoren. Derudover kabler til tilslutning af diverse signalkilder (DVD, video, parabol, Playstation, PC osv.) Derudover findes der en række produkter til at forbedre billedkvaliteten, alt efter hvilket udstyr der tilsluttes, men som udgangspunkt er projektor evt. med ophæng, lærred og kabler alt hvad der skal til.

?: Skal jeg mørklægge min stue for at bruge en projektor
!: Både ja og nej. En vigtig ting at få afklaret er at en projektor kun kan lyse op, den kan ikke gøre noget mørkere. Det vil sige at det mørkeste billedet kan være er farven på lærredet når projektoren er slukket. Hvis du ønsker en god billedkvalitet kræver det altså en vis grad af mørklægning, men der behøver ikke være mørkekammer-mørkt for at få et brugbart billede.

?: Hvor stort et billede kan jeg lave i rimelig god kvalitet
!: Det afhænger af projektorens type og opløsning, jo bedre projektor, jo større billede kan du lave med høj billedkvalitet. Det er dog en ret subjektiv vurdering hvordan forholdet mellem størrelse og billedkvalitet vurderes fra person til person. Man taler ofte om forholdet mellem kiggeafstand og billedets bredde (bemærk, ikke diagonalmålet, men bredden af billedet). Eksempelvis giver et 2 meter bredt billede på 3 meters afstand et forhold på 1,5X, fordi du sidder 1,5 gange så langt væk fra billedet som det er bredt. Tættere end 1,5X vil de fleste opfatte som meget stort, og kræver en del af projektoren. 2X er meget normalt, og en afstand de fleste projektorer kan opfylde, og ved mere end 2X vil vægten være lagt på billedkvaliteten, med en nedprioritering af den biograf-agtige størrelse. Desuden skal du være opmærksom på hvordan den enkelte projektor spreder billedet, så du er sikker på at du overhovedet KAN lave den ønskede billedstørrelse, alt efter hvor du ønsker projektoren placeret.

?: Hvor lysstærk skal min projektor være
!: Lysstyrken opgives i ansi-lumens, en måling af projektorens samlede lysstyrke. En meget udbredt misforståelse er at man kan løse problemet omkring mørklægning ved bare at købe en mere lysstærk projektor. Det er kun delvist rigtigt. Billedet skabes af kontrasten mellem det mørkeste og det lyseste. Hvis projektoren ikke kan lyse mere end det lys der er i rummet kan man ikke se noget. Ved at købe en mere lysstærk projektor får du en større forskel på lyst og mørkt, og du får et genkendeligt billede. MEN – da du ikke kan lave mørkere end der er på lærredet, forsvinder alle detaljer i de mørke dele af billedet. Det der skulle have været sort bliver lysegråt. Det resulterer i en dårlig kontrast, og dermed dårligt billede, hvor mange detaljer forsvinder. Sortniveau er vigtigere end lysstyrke, når det drejer sig om billedkvalitet. Det betyder at god billedkvalitet kræver at der er rimeligt mørkt i rummet, og at projektoren kan håndtere et godt sort-niveau. En lysstærk projektor vil typisk have et dårligt sortniveau. Det betyder at de lyse partier af billedet ganske vist er meget lyse, men de mørke partier forsvinder. Da sortniveauet er en kombination af mørklægning og projektorens kvalitet, er det svært at sætte tal på hvor meget lys der er nødvendigt, men i de fleste tilfælde er 700 ansi-lumens rigeligt, hvis rummet er fornuftigt mørklagt. Det vigtigste er at opnå et tilfredsstillende kontrastforhold. Til data-brug er kravene anderledes, her er høj lysstyrke oftest vigtigere end sortniveau, fordi det ikke drejer sig om at gengive realistiske billeder, men at kunne se hvad der står også i oplyste rum.

?: Hvad er kontrastforhold, og hvor stort skal det være
!: Kontrastforholdet er forskellen på lyst og mørkt, og opgives som forskellen mellem sort og hvid, f.eks. 700:1. Men som med lysstyrke er det ikke alene det der afgør billedkvaliteten. Kontrastforhold, lysstyrke og evnen til at vise sort hænger sammen. Høj lysstyrke med lav kontrast giver et lyst, udetaljeret billede, som beskrevet ovenfor. Det vigtige er at vise hele skalaen fra sort til hvidt så livagtigt som muligt. Med en høj kontrast ser man flere detaljer i de mørke dele af billedet, samtidig med at man oplever en troværdig hvid. Igen hænger kontrasten sammen med den samlede lysstyrke, det hjælper ikke at have høj kontrast hvis skalaen ligger fra ”lys” til ”mere lys”, fordi de mørke detaljer igen forsvinder. En projektor på 500 ansi-lumens og 500:1 kontrast kan godt vise sig at være bedre end en anden projektor på 2000 ansi-lumens og 600:1 kontrast. Det er altså ikke nok at lysstyrke og kontrast er højt, forholdet mellem de to er det vigtige. Som hurtig tommelfingerregel er en projektor hvor tallet for kontrast er højere end tallet for ansi-lumens en relativt god projektor til hjemmebio.

?: Kan jeg stole på opgivelserne af lysstyrke og kontrast fra producenten
!: Kun delvist. Begge dele kan måles på forskellige måder, og nogle producenter ”pynter” mere end andre på tallene. Desuden opgives lys og kontrast, og ofte også støjniveau, oftest under optimale forhold for den enkelte måling, for at få så gode tal som muligt. Men skruer man helt op for kontrast-indstillingen for at få højest mulig lysstyrke, bliver billedet ringere. Det vigtige er derfor hvordan lys og kontrast er ved den indstilling der er mest korrekt i forhold til det materiale der skal vises. En projektor med teoretisk høje tal behøver ikke være bedre når den er korrekt indstillet. Et eksempel er målinger foretaget af www.projectorcentral.com, hvor Sanyo PLV-Z1 (700 ansi) er målt til højere samlet lysstyrke end både Panasonic PTAE-300 (800 ansi) og Sony VPL-HS10 (1000 ansi). Det samme gør sig gældende for kontrasten. Det vigtigste er derfor hvordan projektoren klarer sig i praksis – altså at se dem i aktion, eller forholde sig til eksempelvis anmeldelser, hvor der er vurderet på billedet i praksis frem for dataene.

?: Kan jeg stole på en anmeldelse, når de roser en projektor
!: Igen kun delvist. Det drejer sig om at forholde sig til sammenligningsgrundlaget. Projektorer er stadig et relativt nyt fænomen i hjemmebio-sammenhæng, også for anmeldere. Overstrømmende lovprisninger og kåring af ”prisklassens bedste” er ikke noget værd hvis ikke sammenligningsgrundlaget er i orden. Det sker ofte at et blad i en udgave jubler over én projektor, som er det bedste de har set, for i næste nummer at anmelde en endnu bedre projektor måske til lavere pris, og så kåre denne som den nye reference. Under alle omstændigheder er det særdeles klogt at se projektoren i aktion før man handler. Der er fordele og ulemper ved alt, og de ulemper andre mener er irrelevante er måske generende for dig.

?: Hvor høj opløsning har jeg brug for
!: Opløsningen på en projektor har to opgaver: Den skal være høj nok til at vise alle detaljer i det viste materiale, og den skal være høj nok til at skabe et solidt billede hvor du ikke kan se de enkelte prikker (pixels). Soliditeten af billedet afhænger af projektorens type og kvalitet, og af hvor tæt du sidder på, så her kan ikke gives nogle faste retningslinier. Men for at projektoren kan vise alle detaljer i materialet skal opløsningen optimalt set være mindst den samme som opløsningen i materialet. Hvis opløsningen er lavere, skal billedet skaleres ned til den lavere opløsning, og dermed skal nogle punkter ”smides væk”. Der er stor forskel på hvor godt dette gøres, og på hvordan forskelligt materiale tager sig ud når det skaleres ned. Ved data går en nedskalering kraftigt ud over læsbarheden af indholdet, og det anbefales så vidt muligt at undgå nedskalering af data. Film er generelt mere tilgivende end data, da helheden stadig er bevaret på trods af en nedkonvertering, og man kan benytte diverse teknikker til at glatte billedet ud, så der ikke fremkommer grimme, digitale hakker i billedet. Prisen er et blødere, mindre detaljeret billede, men ofte er et nedskaleret billede med god kontrast og farve at foretrække frem for et uskaleret billede med dårlig kontrast og farvegengivelse. Det behøver derfor ikke være en katastrofe at opløsningen er lav, hvis blot skaleringen håndteres rigtigt. Her er en oversigt over den opløsning der kræves for at vise de vigtigste formater uskaleret:

  • VGA: 640x480
  • 4:3 NTSC: 640x480
  • 4:3 PAL: 768x576
  • SVGA: 800x600
  • 16:9 NTSC: 848x480
  • 16:9 PAL: 1024x576
  • XGA: 1024x768
  • HDTV 720: 1280x720
  • WXGA: 1366x768
  • HDTV 1080: 1920x1080

På nogle enkelte projektorer vælger man at beskære billedet, så man undgår skalering. Et eksempel på dette er Sanyo PLV-Z1, med en opløsning på 964x544. Den viser 16:9 Pal ved at skære ca. 15 linier i top og bund, og 30 linier i hver side fra. Den lidt ”skæve” opløsning på denne projektor er valgt for at kunne nedskalere HDTV 1080 så nænsomt som muligt (4 pixels samles blot til 1).

?: Skal jeg købe en 4:3 eller en 16:9 projektor
!: Det afhænger af hvad du kommer til at bruge mest, og om du helst vil have et 16:9 lærred af æstetiske årsager. Det afgørende er ikke som sådan om projektoren er 4:3 eller 16:9, men om den har en opløsning høj nok til at vise det du ønsker at vise. Eksempelvis har en 4:3 projektor på 1024x768 et 16:9 felt på 1024x576. Dette er eksempelvis bedre end en 16:9 projektor på 848x480. Derfor kan man ikke generelt sige at en 16:9 projektor er bedre til at vise 16:9 film end en 4:3 projektor. På dette punkt adskiller projektorer sig kraftigt fra almindelige TV. Dog er det ofte sådan at projektorer der er optimeret til hjemmebrug er lavet med 16:9 paneler. Men det er ikke et krav. Det er vigtigere at købe den bedste projektor end om den er 4:3 eller 16:9.

?: Skal jeg købe et 4:3 eller 16:9 lærred
!: Først og fremmest er det en meget stor fordel at købe et lærred der passer til projektorens opløsning. Er det en 16:9 projektor, så køb et 16:9 lærred, og er det en 4:3 projektor, så køb et 4:3 lærred. Det giver den bedste udnyttelse af opløsningen og den nemmeste betjening. Køber du et lærred i et andet format end projektoren skal du zoome ud og ind hver gang du skifter mellem 4:3 og 16:9. Da mange dvd-film har menuer i 4:3 og film i 16:9 kan dette være meget generende. Hvis du har mulighed for det rent pladsmæssigt, så er dette langt det klogeste, også selv om du måske synes at 16:9 er et pænere format at se på.

?: Hvad er forskellen på LCD, DLP og CRT, og hvad skal jeg vælge
!: Der er som udgangspunkt tre forskellige typer projektorer, hver med sine fordele og ulemper.

LCD: Fungerer ved at en lampe lyser gennem et lille LCD-panel.
Fordele: Relativt billig at udvikle og producere, stort udvalg af opløsninger. Giver et stabilt, roligt billede da lyset sendes op på lærredet som en jævn strøm af lys. Mulighed for at gøre projektoren relativ støjsvag.
Ulemper: Traditionelt dårlig kontrast, og svært at gøre farvegengivelsen naturlig. De enkelte pixels er tydeligere end ved DLP og CRT, på grund af et ”hønsenet” rundt om de enkelte pixels.
Den seneste udvikling har gjort at visse LCD-projektorer har ganske god kontrast, og farvegengivelsen forbedres ligeledes løbende. Hønsenet-effekten er mindre jo højere opløsningen er, og bl.a. Panasonic arbejder med alternative løsninger på problemet. LCD-projektorer er oftest det bedste valg i den lavere prisklasse.

DLP: Fungerer via et patenteret panel af bittesmå spejle, der spejler lyset ud igennem et farvehjul med de tre grundfarver Rød, Grøn og Blå.
Fordele: God kontrast og naturlig farvegengivelse.
Ulemper: Kræver mere køling end LCD, og er dermed lidt sværere at gøre støjsvag. Mindre stabilt billede med den såkaldte ”rainbow-effekt”, fordi farverne vises én ad gangen. Mindre udvalg af opløsninger end ved LCD, 16:9 paneler er stadig relativt dyre.
DLP regnes for den teknologi der har det største potentiale. Der udvikles konstant på at minimere rainbow-effekten, ved at lade skiftene mellem de tre grundfarver ske hurtigere. Ved 5-dobbelt hastighed er effekten usynlig for langt de fleste. Samtidig bevæger DLP-projektorer sig løbende nedad i prisklasserne.

CRT: Fungerer som et traditionelt billedrør i et tv, blot med et rør til hver farve (kaldes også 3-rørs projektorer). De tre billedrør ”tegner” billedet ved at en elektron-kanon tegner linie for linie i billedet.
Fordele: Perfekt sortniveau, og dermed meget livagtig kontrast. Meget naturlig farvegengivelse, og et meget biograf-agtigt ”feel” af billedet.
Ulemper: CRT-projektorer er store, og vanskeligere at installere, og dyre at producere. CRT er en analog teknik, og det forventes bl.a. derfor at især DLP vil overtage CRT’ens plads som entusiastens valg af projektor. Til seriøs high-end brug og professionel brug er CRT dog stadig foran når det gælder naturlig billedkvalitet.

Hvad du skal vælge afhænger af dine enkelte præferencer, så der er kun én ting at gøre: Se de forskellige teknikker i aktion. Men som markedet er nu, er LCD stærkest i den lave prisklasse, DLP i mellem- og high-end klassen, og CRT normalt bedst i ultra-highend klassen med 6 cifre på prisskiltet, dog mere og mere trængt af DLP.

?: Hvad er ”screen door” eller ”hønsenet”, og er det et problem for mig
!: Især LCD-projektorer har et mellemrum mellem de enkelte pixels, som opleves som et sort net i billedet. Jo længere væk du sidder, jo mindre ses det, og jo højere opløsning projektoren har, jo mindre er effekten. På de fleste hjemmebio-projektorer er det ikke noget problem ved en afstand på 2X og opefter, men har du et stort billede i forhold til afstanden stilles der større krav til projektoren. Det anbefales kraftigt at vurdere projektoren ”live”, ved samme afstandsforhold som du selv ønsker at benytte.

?: Hvad er ”rainbow-effekt”, og er det et problem for mig
!: Rainbows opstår ved DLP-projektorer, fordi de viser en farve ad gangen. Hvis man bevæger øjnene hen over billedet, især når der er nogle meget lyse ting på en mørk baggrund, kan man opleve at den lyse farve ”slår ud” og får røde eller grønne skygger. Det er meget individuelt hvor meget man generes af Rainbows, og der er en tendens til at jo højere kontrast projektoren har jo mere ses rainbows. Projektorer i den bedre ende kører med en højere hastighed på farveskiftene, og på de bedste er Rainbows helt elimineret. Igen anbefales det at se projektoren før man køber, så man kan vurdere med sig selv om Rainbows er et problem.

?: Hvor meget støjer en projektor, og er støjen et problem
!: Der kan være en del udsving i støjen på forskellige projektorer, men der udvikles kraftigt på området. I dag er det ikke usædvanligt med et støjniveau under 30 dB, hvilket langt de fleste vil opfatte som acceptabelt. Man kan dog ikke nøjes med at sammenligne støjtallene direkte, da der er forskel på hvilken frekvens støjen har på de forskellige modeller. En høj frekvens vil virke mere irriterende end en lav, ved samme lydstyrke. Støjniveauet hænger ofte sammen med lysstyrken, en kraftig lampe kræver mere køling. Projektorer lavet specifikt med hjemmebio for øje har normalt ikke specielt høj lysstyrke, for at bevare en god kontrast, og det giver god mulighed for at gøre projektoren støjsvag.

?: Hvad er Progressive scan, og hvad betyder det for mig
!: Ved normale tv-udsendelser er billedet splittet op i 50 halve billeder, et såkaldt interlace signal. Et normalt tv viser kun hver anden line hver gang den tegner billedet, de 50 halve billeder ses af øjet som ét løbende billede. DLP og LCD projektorer arbejder altid i Progressive scan. Det betyder at der kun vises hele billeder, og ikke halve. De 50 halve billeder slås sammen til 25 hele billeder. Da 25 billeder i sekundet er for lidt til at give et flydende billede vises hvert billede to gange. Billedet bliver altså konverteret fra interlace til progressive inden det vises. Denne konvertering foretages ved hjælp af en såkaldt de-interlacer (også kaldet linedoubler), enten i projektoren, i en ekstern de-interlacer/linedoubler eller som en del af en DVD-afspiller. Konverteringen fra interlace til progressive er ikke nogen simpel proces, af flere årsager. For det første er det vigtigt at slå fast at billedet på en DVD-plade IKKE er lagret progressivt, men interlaced. Når billedet aflæses fra skiven får man 50 digitale halvbilleder at arbejde videre med (60 ved det amerikanse NTSC, såsom reg. 1 film) Dette signal kan så vises interlaced eller progressivt. Dette gælder uanset hvilket format man benytter til overførsel af billedet, også i fremtidige digitale overførselsstandarder. Der er forskel på hvordan konverteringen foregår alt efter det oprindelige materiale. Når indspilningen er lavet med almindelige tv-kameraer er indspilningen foregået ved 50 Hz interlace. Billedet består altså af 50 unikke halv-billeder, og man kan ikke bare slå to halvbilleder sammen til et, fordi billedet har flyttet sig fra ét halvbillede til det næste. Gennem avancerede computerberegninger genskaber man 25 nye, hele billeder ud fra de 50 originale. Hvert billede vises så to gange, så resultatet bliver 50 Hz progressive. Nøjagtig det samme sker ved NTSC, blot fra 60 halbilleder til 30 helbilleder. Billedkvaliteten er et resultat af kvaliteten af disse beregninger, og altså kvaliteten af de-interlaceren. Mange billigere DVD-afspillere med progressive scan laver ikke disse beregninger, men slår blot billederne sammen, eller fylder de manglende liner ud ved at gentage hver linie i billedet to gange. Begge dele resulterer i dårlig billedkvalitet, og det er derfor vigtigt at benytte dén de-interlacer der har den bedste kvalitet, hvis man har de-interlacer i både afspiller og projektor.

Når det oprindelige materiale er film, som er optaget progressivt, er processen på den ene side mere enkel, på den anden side med nye problemer. Processen er forskellig for det europæiske PAL-system og for det amerikanske NTSC. Først PAL:

Film indspilles med 24 billeder i sekundet. Når filmen lagres i PAL-formatet speeder man hastigheden op med ca. 4 %, så det passer med 25 billeder i sekundet (normalt ikke mærkbart). Disse 25 hele billeder splittes op i 50 halvbilleder. Ved afspilningen er det en meget simpel ting at lægge de 50 halvbilleder sammen til 25 hele, da halvbillede 1 og 2 tilsammen udgør 1 helt billede. Det der til gengæld ikke er simpelt for de-interlaceren er at finde ud af om det oprindelige materiale var film eller TV, og altså om den blot skal lægge billederne sammen eller udføre de førnævnte computerberegninger. Vælger den forkert bliver resultatet ringere billede. Igen har kvaliteten af de-interlaceren altså betydning.

Ved NTSC kan man ikke bare speede filmen op, da det ville være mærkbart. Der benyttes derfor en speciel teknik der kaldes 2-3 pulldown (eller 3-2 pulldown, begge er korrekt). For hver fire hele billeder i filmen skal der skabes 10 halve billeder. To halve billeder kaldes en ”frame”. Én frame består altså af et helt billede, delt op i to halve billeder (fields). Man skaber ud fra de 4 originale frames 5 nye frames, se figur 1. Bemærk rækkefølgen i de enkelte fields i de 5 nye frames, først to gange A, dernæst 3 gange B osv. Bemærk at første halvbillede (field) fra frame B og D benyttes to gange. Når dette billede vises på et almindeligt tv opleves billedet som en mere eller mindre flydende helhed. Da hvert billede ikke vises lige mange gange kan man opleve at billedet hakker ved bevægelser. Men når billedet skal vises progressivt opstår problemerne. Hvis vi bare gør som ved PAL, og lægger de enkelte halvbilleder sammen, vil frame 1, 2 og 5 være korrekte, men frame 3 og 4 vil være sammenlægninger af hhv. billede B/C og C/D. Det giver forvræninger af billedet. En god de-interlacer har såkaldt reverse 2-3 pulldown. Det betyder at den i stedet for at skabe 30 hele billeder finder frem til de gentagede halvbilleder, og kasserer dem. Tilbage er så de oprindelige 4 frames, og vi har et billede på 24 hele billeder i sekundet, svarende til det oprindelige format. Da NTSC displays arbejder i 60 Hz vises hvert andet helbillede 2 gange, og hvert andet 3 gange. Dette resulterer i de samme rykvise hak-problemer som ved interlace-afspilning. Visse de-interlacere benytter diverse teknologier til at udjævne denne hakken, til et mere jævnt billede. Igen er kunsten for de-interlaceren at vælge den rigtige metode til de rigtige formater.

?: Hvilket kabel skal jeg bruge fra min DVD-afspiller til en projektor
!: Det afhænger af det enkelte udstyr. Det drejer sig om at finde den bedste overførsel ud fra de muligheder der er til rådighed. De mest udbredte muligheder er:

Composite
”Den gule”. Standard phono-stik, den løsning der giver den ringeste billedkvalitet.

S-video
Lille rundt multi-stik med 4 ben, en forbedring i forhold til composite da farve og billede overføres separat.

RGB
RGB dækker over flere forskellige standarder og kan overføres i forskellige typer kabel. RGB er delt op med sync (billedsignalet) og farveinformationer for de tre grundfarver Rød, Grøn og Blå separat. En normal DVD-afspiller afsender RGBs interlace via et scart-stik. RGBs indeholder de tre grundfarver og et sync-signal, og kan desuden overføres via phono-kabler eller VGA-kabler som kendes fra PC’er. RGsB er en anden, noget sjældnere brugt standard, med de tre grundfarver, hvoraf Grøn indeholder sync-signalerne. RGBHV er væsentligt mere udbredt, da det er denne standard der benyttes i en PC’s VGA-udgang. Alle tre standarder findes som både interlace og progressiv. Der er altså 6 forskellige RGB-standarder at tage højde for. Derfor er det ikke nok at projektoren kan modtage RGB, man skal sikre sig at den kan modtage præcis det format afspilleren sender.

Component
Kort sagt en komprimeret udgave af RGB, og som RGB findes det både interlaced og progressivt. Det bør understreges at RGB og Component (også kaldet YUV) IKKE er det samme, man kan ikke bare tilslutte en Component udgang til en RGB indgang eller omvendt. Signalet indspilles som RGB, omregnes til component og lagres som component på DVD-skiven af pladshensyn. Da ethvert display (TV, Plasma, projektor osv) arbejder i RGB, skal signales omregnes tilbage til RGB enten i afspilleren eller i displayet. Hvor denne konvertering foretages er i princippet ligegyldig, det afgørende er kvaliteten af konverteringen. I praksis giver det oftest de bedste resultater at benytte Component, og mange DVD-afspillere understøtter kun Progressive Scan som Component.

DVI/SDI
Ægte digital overførsel, der med fremtidens digitale displays som LCD/DLP projektorer og plasma tv giver et kraftigt løft i billedkvaliteten, da man undgår konvertering til analog på noget tidspunkt.

?: Vil fremtidens digitale overførsler betyde perfekte billeder
!:
Ikke nødvendigvis. Problemerne omkring konverteringen fra interlace til progressive eksisterer uafhængigt af om signalet er digitalt eller progressivt. En digital billedudgang er altså ikke i sig selv nok til at sikre perfekt billedkvalitet. Kvaliteten af de-interlaceren har altså stadig stor betydning, også selv om billedet overføres digitalt.

Alle rettigheder til denne artikel ejes af Tape Connection
© Copyright Tape Connection - venligst udlånt!

Andre artikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Nye Besøgsartikler
Hifi & Surround 2016
29.10.2016
På besøg hos fleXvoX
08.04.2016
Hifi & Surround 2015
25.10.2015
München 2015
17.05.2015
Det danske hi-fi videns-samfund
17.04.2015
Seneste Nyheder
Ny butik i København
19.09.2017
Goldring E Series
12.09.2017
Rega Ania
08.09.2017
Ny Emotiva forhandler i Danmark
02.09.2017
Audiovector SR 3 Arreté Raw Surface
21.08.2017
Nye Anmeldelser
Thorhauge M. 70
13.08.2017
Audiovector QR 3
10.07.2017
Norma HS IPA1
19.06.2017
På med vinylen 13
22.05.2017
Dynaudio Contour 30
21.04.2017
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2017 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes