Her er du: Indsigtsartikler - Sådan får du et system med topklasse lyd! 28. juni 2017 | 14:19   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Sådan får du et system med topklasse lyd!
Af: Ole Witthøft, System Audio  [16.05.2003] Print artikel
Hvor skal du starte, når du vil være sikker på, at du hører et lydmæssigt fremskridt hver gang du investerer i dit system? Denne "mini guide" hjælper dig på vej!

Det bedste du kan gøre, når du har et system med topklasse lyd er, at glemme alt om det. Nu har du mulighed for, at udforske en verden af musik og film, der vil inspirere dig, vække eftertænksomhed eller gøre dig glad: valget er dit. For at opnå et system, der kan give dig denne oplevelse, har du brug for en metode, der kan hjælpe. Du behøver ikke tekniske kundskaber, for finde det bedste system – du skal bare lytte og sammenligne. Du har kun brug for at have tillid til dine egne oplevelser, og det enkle princip: hvis det LYDER bedre, så ER det bedre.

Derfor er topklasse lydkvalitet vigtig
Musik er en væsentlig kilde til inspiration for mennesker. På et tidligt tidspunkt i vores liv, lærer vi at forstå musik og den følger os gennem hele livet. Musik er kommunikation mellem mennesker, på tværs af alder, uddannelse og kultur. Musik udvikler menneskets intelligens og fantasi, og en levende interesse for musik bidrager til livskvaliteten. Topklasse lydkvalitet er et relativt begreb, fordi opfattelsen af ”topklasse” er en personlig sag, hvor du skal opdage din egen standard. Hvis du kender oplevelsen af levende musik, og kender følelsen af at blive begejstret af det du hører, har du den nødvendige målestok. Du har brug for et system, der kan begejstre dig på samme måde, som den levende musik kan.

Opdag din personlige standard
Musik du allerede kender, kan du høre på næsten alle hifi-systemer. Men hvis du vil opdage mere, glædes mere af musikken, og udvikle din smag, skal lydens kvalitet være god nok til, at afsløre musikernes talenter og hifi-systemet skal kunne ”kommunikere” komponistens budskab. Det eneste spørgsmål er, hvor god lyd du har brug for, og derfor skal du opdage din personlige standard. Du er den eneste, der kan opdage denne standard. En lydkvalitet, der ligger under dit personlige niveau, vil du værste tilfælde opfatte som støj.

Andre reaktioner kan være:
1.  at du udelukkende lytter til musik, som du har hørt i mange år
2.  at du kun bruger systemet en gang i mellem
3.  at du virkelig skal koncentrere dig, for at følge og forstå musikken

Hvis du har hørt systemer, der har givet dig denne oplevelse, er det ikke dine ører der er noget galt med. Disse systemer er bare ikke gode nok til dig. For at opdage din personlige standard, skal du sammenligne apparater fra forskelliger mærker hos en forhandler, der lever af tilfredse kunder, og som derfor ikke kan bygge sin forretning på kunder, der ikke ved hvad de køber. For at bedømme lydkvaliteten, kan du finde inspiration i artiklen ”Sådan bedømmer du lyden”.

Sådan sammensætter du dit system
Uanset om du skal opbygge et system fra begyndelsen, eller om du skal bygge videre på et eksisterende system, har du brug for en metode der fokuserer på lydkvaliteten, fordi det er den eneste egenskab, som kan glæde dig i mange år. Et fancy design, blinkende lamper eller fantastiske tekniske specifikationer kan kun imponere i kort tid. Herefter er det apparaternes funktion du benytter dig af. Når du har fundet din personlige standard for lydkvalitet, og er klar over hvor god lyd du har brug for, skal du sammensætte systemet efter apparaternes betydning for lydkvaliteten. De apparater, der har den største betydning for det du hører, skal have den største opmærksomhed. Apparater, der har mindre indflydelse på lydkvaliteten, skal have mindre opmærksomhed.
Det følgende hieraki er en enkel opskrift på topklasse lydkvalitet, uanset apparaternes pris eller fabrikat.

1. Find de bedste højttalere
Højttalernes kvalitet udgør 45% af den kvalitet du hører fra dit system – populært sagt. Den største forskel du kan høre, er forskellen på højttalere. Højttalernes kvalitet er helt afgørende for den lydkvalitet du oplever.

Formålet med System Audio er at begejstre flere mennesker med bedre lyd. Virksomheden bygger på en personlig entusiasme for god lyd, og det blev opdaget på et meget tidligt tidspunkt i virksomhedens historie, at ønsket om bedre lyd er ensbetydende med et behov for bedre højttalere. Intet andet apparat har så stor betydning for den endelige lydkvalitet, og det er derfor System Audio A/S udvikler og producerer højttalere, og endnu ikke har produceret andre typer apparater.

  • Første skridt mod topklasse lydkvalitet er, at finde de bedste højttaler.
  • En investering i en bedre forstærker, bedre signalkilder (f.eks. CD afspiller) eller bedre kabler er hørbar, men ikke så hørbar som forskellen på højttalere.

Hvorfor?

En højttaler skal løse en vanskelig opgave. Den modtager et elektrisk signal, men den udsender et akustisk signal (lyd). Det stiller uhyre krav til højttalerens præcision, at omforme det elektriske signal til lyd.

2. Forstærkeren betyder 25% for lydkvaliteten

Når du har fundet de højttalere, som lever op til din personlige standard for ”topklasse lydkvalitet”, vil den størst mulige fremgang for dit system ligge i forstærkeren. Der er større hørbar forskel på forstærkere, når højttalerne er virkelig gode, og derfor er forstærkeren systemets næstvigtigste apparat. Hvis du vil opbygge dit system, så du hele tiden hører en lydmæssig udvikling, der svarer til de penge du bruger, skal du vælge forstærkeren som Step 2 og højttalerne som Step 1. Eller være klar over, at højttalerne betyder mere for lyden end forstærkeren gør.

Hvorfor?

Forstærkeren kan ikke ”farve” lyden i samme grad som en højttaler, for processen i en forstærker er enklere. Forstærkeren er alligevel systemets næstvigtigste apparat, fordi den skal kunne levere store mængder strøm, når det er nødvendigt. Det er med til at give en relativt stor hørbar forskel på forstærkere.

3 . Signalkilderne betyder 20%

Signalkilder er apparater som CD, DVD og tuner. Signalkilderne har mindre indflydelse på lydkvaliteten end højttalerne. Den tydeligste hørbare forskel på forskellige apparater indtræder først, når højttalerne og forstærkeren er virkelig gode. Signalkilderne er derfor Step 3 i opbygningen af et system med topklasse lydkvalitet. Når du bruger denne rækkefølge, vil du opleve, at forbedringen af signalkilden betyder lige så meget som forstærkeren.

Hvorfor?

I signalkilderne sker der en ”opsamling” af data, hvilket er en kritisk proces. Alligevel kan en signalkilde ikke ”farve” lyden i samme grad som en højttaler og en forstærker kan. Men når højttalerne og forstærkeren har en god kvalitet, kan du lettere høre forskellen på kvaliteten af forskellige signalkilder.

4. Kablerne betyder 10%

Den tydeligste hørbare forskel på kabler vil du opleve, når valget af højttalere, forstærker og signalkilder er på plads. Dette betyder IKKE, at der IKKE er forskel på kabler. Der er bare STØRRE forskel på systemets andre apparater. Og hvis du vil være sikker på, at du kan høre enhver investering du foretager, skal du ikke forvente at kunne høre fordelen ved fine kabler, før resten af systemet er valgt.

Hvorfor?

Et kabel er ikke i stand til at ”farve” lyden i samme grad som nogle af de andre dele i systemet.

Når du går efter 100%, kan du ikke springe noget over

De procenter, der er nævnt ud for de enkelte apparaters betydning for lydkvaliteten må du ikke opfatte helt bogstaveligt. Det skal tjene, som en rettesnor for en måde at tænke på. Hvis du har et system, som ikke lever op til dine personlige standarder, vil du opleve et langt større fremskridt ved at skifte til nogle bedre højttalere, end ved at udskifte ex. din CD-afspiller. På den måde tjener hierakiet, som et nyttigt værktøj, der giver dig hørbare fremskridt hver gang du køber ind. Hvis du er i gang med at købe et helt nyt system, er du bedre tjent med, at vælge højttalerne først, fordi de betyder mere for lydkvaliteten end de andre apparater. Så kan du vælge de andre apparater bagefter – og vælge forstærkeren før signalkilderne – og kablerne til sidst.
Alle apparater har betydning for lydkvaliteten, men deres indflydelse varierer. Det er vigtigt, at fokusere mest på de apparater, der har den største betydning. Men for at udnytte potentialet i alle apparater kan du ikke springe noget over. Til gengæld kan du bygge dit system op med tiden, for det enkle hieraki fortæller dig, hvor du har mest ud af, at sætte ind næste gang du vil forbedre lydkvaliteten.

Læs mere på:
www.system-audio.com

Alle rettigheder til denne artikel ejes af System Audio A/S - venligst udlånt til HIFI4LL.DK
© Copyright System Audio A/S

Andre artikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Nye Besøgsartikler
Hifi & Surround 2016
29.10.2016
På besøg hos fleXvoX
08.04.2016
Hifi & Surround 2015
25.10.2015
München 2015
17.05.2015
Det danske hi-fi videns-samfund
17.04.2015
Seneste Nyheder
SOtM SMS-200 Ultra
13.06.2017
Anthem STR
11.06.2017
Nye receivere fra Marantz
03.06.2017
Ruark Audio
31.05.2017
SOtM tX-USB Ultra
30.05.2017
Nye Anmeldelser
Norma HS IPA1
19.06.2017
På med vinylen 13
22.05.2017
Dynaudio Contour 30
21.04.2017
På med vinylen 12
05.03.2017
På med CD’en 3
28.01.2017
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2017 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes