Her er du: Indsigtsartikler - The Traveling Wilburys Collection 20. august 2017 | 17:30   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


The Traveling Wilburys Collection
Af: Mikkel Gige  [23.06.2007] Print artikel
Fem fremragende musik- og sangskrivere fandt sammen i ’88 og skrev og indspillede på ti dage noget af det bedste musik, der er udgivet. Det mente musikmagasinet Rolling Stones også ved udgivelsen af Volume 1.

Nu er begge album kommet i en genudgivelse, ”The Traveling Wilburys Collection”, som udover de to officielle albums også indeholder ekstranumre, og en DVD med musikvideoer, samt en videohistorie om udgivelsen af deres første album.

For de som ikke er klar over det er Traveling Wilburys sammensat af de fem garvede herrer, George Harrison (The Beatles), Jeff Lynne (Electric Light Orchestra), Bob Dylan, Tom Petty og ikke mindst, Roy Orbison. Desværre er de to herrer, Harrison og Orbison, ikke længere blandt os. Alle fem spiller guitar på numrene, i enten elektrisk eller akustisk form. I øvrigt omtales trommeslageren, Jim Keltner, ofte som den sjette Wilbury, da han også medvirker i alle deres videoer. Genren er rock med et strejf af blues og pop.

Der er vel tale om lidt af en supergruppe, som faktisk opstod ved et tilfælde. De fem herrer har altid haft et varmt venskab, men tilfældet opstod da George Harrison skulle indspille en B-side til en kommende single. Ved – kort fortalt – et tilfælde opholdt de andre fem herrer sig i Bob Dylan’s private studie, da indspilningen skulle finde sted, og hvorfor så ikke benytte sig af de andre herrers kompetencer. Det blev til nummeret ”Handle with care”. Nummeret var ifølge pladeselskabet så godt, at de opfordrede de fem herrer til at udgive et album sammen. På grund af Dylan’s kommende tour skulle det hele skrives og indspilles på 10 dage. Her står vi så med et stykke musikhistorie, om fem stjerne-solister som gik sammen om et af hvor tids største musikalske projekter.

De to albums som blev udgivet hedder ”Volume 1” og ”Volume 3”. Volume 2 menes af mange, at være Tom Petty’s album ”Full Moon Fever”, som blev udgivet mellem de to Traveling Wilburys album. På albummet medvirker flere af herrerne fra Wilburys på nær Dylan, som jo var på tour. Aftrykket fra Wilburys høres unægtelig også på dette album. Et fjerde Wilburys album kunne være Jeff Lynne’s soloalbum ”Armchair Theater”.

Selve udgivelsen ”The Traveling Wilburys Collection”, indeholder 2 CD’er med de to albums samt ekstranumre. Endvidere er der en DVD med musikvideoerne og en videohistorie om tilblivelsen af det første album. Der er ligeledes en ”Booklet” med stort set samme historie, som fortælles på den medfø-gende DVD. Indpakningen ligner en lille bog, som kan foldes ud til fire ”sider”. Der findes yderligere en ”Limited Edition” som indeholder mere skriftligt materiale samt fotos.

Musikken er blevet digitalt ”Remastered”, men forskellen til de gamle vinylskiver er ikke stor. En lille smule af den mekaniske klang, som Jeff Lynne’s produktioner ofte bærer præg af, er væk. Musikken er blevet en anelse klarere og roligere.

Efter sigende er det Tom Petty, som står bag denne genudgivelse, som også markerer det kommende 20 års jubilæum for Traveling Wilburys. Især videohistorien er særlig spændende, og jeg kan da heller ikke sige mig fri for at blive en smule følelsesladet over denne historie, om fem talentfulde mennesker som gør hvad de har lyst til, fordi de kan, og har lysten som driver værket. I det hele taget bærer - især deres første album - præg af at de har haft det skide skægt med dette projekt.

Hvis du vil læse mere eller se videoen om tilblivelsen af det første album, så gå ind på Traveling Wilburys hjemmeside: www.travelingwilburys.com. Her findes også deres officielle musikvideoer.

God fornøjelse!

Andre artikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Nye Besøgsartikler
Hifi & Surround 2016
29.10.2016
På besøg hos fleXvoX
08.04.2016
Hifi & Surround 2015
25.10.2015
München 2015
17.05.2015
Det danske hi-fi videns-samfund
17.04.2015
Seneste Nyheder
CD'en fylder 35 år!
10.08.2017
Ny hifi forhandler
10.08.2017
Hegel H90
10.08.2017
Bang & Olufsen Beolab 50
09.08.2017
Triangle Australe EZ
06.07.2017
Nye Anmeldelser
Thorhauge M. 70
13.08.2017
Audiovector QR 3
10.07.2017
Norma HS IPA1
19.06.2017
På med vinylen 13
22.05.2017
Dynaudio Contour 30
21.04.2017
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2017 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes