Her er du: Anmeldelser - Classic 6.10 - en bette integreret forstærker 30. marts 2017 | 12:45   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Classic 6.10 - en bette integreret forstærker
Anmeldelse af: Ronni Pedersen  [02.07.2004] Print testen
Hvor meget kan man forlange af en integreret forstærker til 5500 kroner ? Nej vel !! Men denne lille lynkineser har aligevel sine charmerende sider.

Kina……navnet på det store land I østen står til stadighed I skærende kontrast til mange af de velkendte produkter, vi kender. De næsten kaster om sig med nye mærker hver dag. Mærker, som alle vil have en bid af kagen sammen med de store. Et af målene til at opnå dette, er prisen, og en af de efterhånden kendte spillere på denne bane, er Classic, som har været testet et par gange tidligere her på siden. Det produceres af Yushang Audio i Kina. Navnet Classic klinger ikke ligefrem af originalitet, specielt fordi der intet klassisk er over det. Men ikke mere desto mindre er der en smule originalitet i den opskrift, de følger – no-nonsense produkter konstrueret af kvalitetskomponenter til en pris hvor alle kan være med. Et godt eksempel er storebror No. 6.6, der er testet tidligere her på siden, og som også leverer fremragende valuta for kontanterne. En anden sag fra Classic er den lille spilledåse med den kryptiske betegnelse No. 6.10

Selve forstærkeren er en lille sag på 10 kilo. Fornuftig teknik pakket ind i kraftig 1.5 mm sortmalet jern, som giver en stabil base for forstærkerens indmad og samtidig giver et anstændigt kvalitetsindtryk, når man tager fat i den. Hvis vi kigger under hjelmen, bliver indtrykket ikke påvirket videre negativt, for valget af komponenter er lidt overraskende i denne prisklasse. En 260 VA ringkerne trafo til selve effekttrinet, og endnu en lille indkapslet trafo til forforstærkerdelen, skal sørge for strømmen til herlighederne. Selve ”opsparingen” varetages af to ladelytter på 10.000 uF per styk, i øvrigt ganske anstændigt i en forstærker i denne prisklasse. Ladelytterne kommer fra Rubycon, så heller ikke her er der sparet på råvarerne.

Udover dette finder man en stor køleprofil, der skal varetage transistorernes interesser, så de ikke sveder for meget, når ballet åbnes. Transistorerne er fra Toshiba, og der sidder to per kanal af nogle relativt kraftige typer. Det hele kontrolleres af et motorstyret volumenpotentiometer fra ALPS.

Effekttrinet leverer 2 x 80 watt  i 8 ohm og 2 x 130 watt i 4 ohm, hvilket er ganske fornuftigt i denne prisklasse.
Selve signalvejene er holdt så korte som mulige, og omskifteren på indgangene er placeret direkte på bagsiden af forstærkeren. Alt hvad der har med kabelføring at gøre er holdt så kort så muligt og loddet direkte, hvor det skal gå hen på printet – intet rod her.

På bagsiden finder man de lækre højttalerterminaler, der ikke lader WBT meget efter i kvalitet og design. De er store, let tilgængelige og accepterer alt, hvad man kan finde at smide i dem. Ved siden af er der 4 linieindgange, der ligeledes sidder fint adskilt, så man kan smide lidt tykkere kabler på uden at rende ind i konflikter. En netbrønd med integreret netstøjsfilter afslutter herlighederne på bagsiden.

Fronten er af 8 mm sølveloxeret aluminium. Samtlige knapper er ligeledes i aluminium og i en solid kvalitet. Designet er dog en anden ting. Standby knappen er lavet med en ruflet overflade, der er så grov og går så stramt, at man næsten kan få hård hud på fingrene samtidig med at man tænder og slukker for apparatet. Det kunne godt være lavet pænere og mere kvalitetsagtigt. Volumenkontrollen er det stik modsatte – den er stor og kører let med et godt kvalitetsindtryk – den racer samtidig heller ikke af sted, når man bruger fjernebetjeningen og netop det, kunne andre kinesiske firmaer lære noget af. Det havde dog været helt ideelt, hvis der havde været en diode så man på afstand kan se, hvor højt man har skruet op, men dette er efterhånden en generel mangelvare på mange produkter, så intet ondt herfra.

Indgangsvælgerne ser heller ikke specielt fancy ud med design som en drejeknap fra midten af 70´erne. Denne er desuden ikke fjernbetjent, hvilket jeg synes man godt kunne have gjort, da man konstruerede forstærkeren. Der er trods alt stadig folk derude, som har mere end en signalkilde tilsluttet, og skulle man f.eks. A/B teste et par cd-spillere, så ville det være lækkert ikke at skulle rejse sig. Den bedre halvdel har nok alligevel ikke tålmodighed til at stå plantet ved anlægget, indtil man er færdig med at lytte.

Derudover er der en muting knap og en hovedtelefontilslutning, begge to i form af et par vippeknapper i poleret stål.
Fjernbetjeningen er en billig sag med tænd/sluk, mute og volumen. Den har en håbløs rækkevidde, og kvalitetsindtrykket er mildt sagt ikke positivt, men der skal jo også være sparet et sted. Der kan dog købes en lækker alu-sag mod en beskeden merpris.
Og apropos kvalitetsindtryk, så pynter det bestemt ikke på sagen at toppladen slår sig som en våd sildekasse i en tørretumbler, så snart den bliver løsnet. Aldrig har jeg set en plade med så stort et svaj før. Selvom man ikke umiddelbart lægger mærke til det når den sidder fast, har den en lille skævhed pga. spændingen i pladen. Det må kunne gøres bedre!

Lyden……

Er slet ikke at foragte, og på mange måder spiller forstærkeren som noget, der er væsentligt dyrere. Den spiller med forbavsende dynamik og autoritet til prisklassen. Med en god gang rock i spillen er Classic på hjemmebane – lyden ræser derud af med godt punch i bassen. Det, kombineret med en mellemtone der hælder en smule til det varme, får No.6.10 til at lyde lidt amerikansk. Bassen er nemlig lidt mere fyldig end andre konkurrenter, som giver en fornemmelse, der måske virker lidt mere pompøs end det burde være. Det afsløres, hvis man f.eks. smider ”Ein Straussfest II” i spillen – et nummer som f.eks. ”Freikugeln Polka Schnell”. Skruer man godt op for Classic,  bliver musikken overskygget af lidt for meget bas. Opløsningen kunne, på indspilninger som denne, godt være bedre. Der er nærmest lagt en dæmper på den øverste diskant som gør, at elementer i orkesterværker går tabt.

Dissekeringen af de enkelte instrumenter er lidt sværere her end på meget anden musik, men der er dog også væsentligt flere af slagsen i disse orkesterværker, og det ville være urimeligt at forlange at en forstærker til denne pris, skulle kunne klare den opgave. Samtidig roder det hele en smule, når der bliver spillet højt. Med tanke på at vi snakker om en forstærker til under 6000 kr,. klarer den det dog bemærkelsesværdigt godt, og jeg har da hørt forstærkere op omkring de 10 000 kr. der gør det ringere, og til en forstærker af denne størrelse er der intet underligt i, at den mister lidt overblik, når der skal knokles igennem – træerne vokser trods alt ikke ind i himmelen.

Går vi ned og kigger på noget lidt mere ”almindeligt” musik, er Ivan Pedersen´s ”tilbageblik” fra pladen ”Monogram” et godt stykke musik at smide på. Et godt og stille nummer med god fokus på den akustiske guitar. Den står pænt optegnet og er let at følge. Classic viser måske ikke helt alle over- og undertoner i en guitar, men den gør alligevel et præsentabelt stykke arbejde.

Roger Waters´ ”Amused to Death” viser, at Classic kan formidle et stort og bredt lydbillede, men samtidig også at perspektivet trods alt er trukket lidt sammen i forhold til referencen. Opløsningen er fornuftig, og man kan sagtens høre mange at de finurligheder, der er placeret hele vejen rundt på pladen. De fremstår dog ikke så tydelige og lette at placere som ved væsentligt dyrere forstærkere. Dog er det overraskende, at den får så meget med på plader så komplekse som netop ”Amused to Death”.

Omvendt var heavy metal ikke en udpræget specialitet, for i lighed med storebror 6.8 som også er anmeldt her på siden, går overblikket fløjten og lyden bliver lidt for anstrengt at høre på. El-guitaren bliver lige en tand for hidsig, og ved høj volumen ender det hele med at rode sammen.
Omvendt står Eric Claptons ”Unplugged” i skærende kontrast. Der er gejst og masser af energi, når musikken spiller, og det er forholdsvis let at udpege de udøvende kunstnere. Forholdsvis, fordi Classic som sagt mangler lige den sidste tand i opløsningen.

Og til sidst

Efter en ordentlig bunke plader, er det endelige resultat at Classic No. 6.10 giver god valuta trods skavankerne. Den er måske utilstrækkelig til de mere krævende, men den er et fremragende bud på en fornuftig forstærker til folk, der vil et skridt videre og vil poste penge i en god mellemklassen forstærker, som adskiller sig fra mange af konkurrenterne ved at være en fornuftig konstruktion baseret stort set på kvalitetskomponenter hele vejen igennem. Lyden er som helhed fremragende til prisen. Når vi snakker priser på 5000 – 6000 kroner, er det tydeligt at de forskellige produkter vægter bestemte elementer ud frem for andre, for grej over 10 000 kroners klassen prøver at få det hele med. Classic har med No. 6.10 lavet en forstærker, der fokuserer på en god allround gengivelse i pop/rock-genrerne på en måde, så langt de fleste købere vil være tilfredse et godt stykke hen ad vejen, og når tiden er kommet til at opgradere igen, ja så har Classic nok et godt bud på en ny forstærker til folket.

Udstyr brugt i testen:

Pathos Logos
Luxman D-600s
Meadowlark Nighthawk
Classic No. 6.10
Kabler fra JPS og Audience

Tekniske specifikationer:

  •  2x80/130W RMS 8/4 Ohms  
  • 4 Line inputs  
  • Frequency  5Hz-110Khz(-3dB) 
  • S/N> 97dB 
  • THD+N 0,066% (80W 8Ohm) 
  • Imput sensivity 0.3V (0dB) 
  • Remote: standby, Vol, Mute 
  • Dimentions 430W 330D 80H 
  • Weight 10Kg

Vejl. Pris  kr. 5500,00

Forhandler/importør:

Ardency Audio
Nibevej 204
9530 Støvring

Tlf. 98 38 52 16

www.ardency.adr.dk

Mail: Ardency-audio@adr.dk

Nye anmeldelser
På med vinylen 12
05.03.2017
På med CD’en 3
28.01.2017
Belles Aria
27.12.2016
Vincent SA-T7
19.11.2016
På med vinylen 11
11.10.2016
Hotte anmeldelser
Hvad kan jeg få for 25 K?
01.05.2007
CD-afspiller test
23.08.2006
Hvad kan jeg få for 50 K?
23.03.2009
Kabel test
08.08.2006
Stortest: 5 billige DVD maskiner
14.05.2005
Seneste Nyheder
Denon Heos AVR
23.03.2017
Auralic Polaris
15.03.2017
Chord Electronics tilbage i DK
04.03.2017
Audio Classic SE 6C33-9
21.02.2017
Oppo Sonica DAC
20.02.2017
Nye Artikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2017 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes