Her er du: Anmeldelser - Dali Royal Minuet MK II - Lidt men godt ! 23. september 2017 | 12:56   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Dali Royal Minuet MK II - Lidt men godt !
Anmeldelse af: Bruno Barcelli, tekst og fotos.  [23.08.2003] Print testen
Hvad kan man forvente af lyd fra en skotøjsæske på 6 liter, der vejer 4 kg ? Hvis du lader det være op til Dali: Ikke så lidt endda !!!

Det er ikke for ingenting, at Dali har valgt Royal navnet for denne serie af højttalere, som testeksemplaret kommer fra. Danmark har nemlig verdens ældste monarki – og lad det endelig forblive sådan !! Hvad skulle dansk industri gøre, hvis ikke det royale kunne benyttes i markedsføringen af alt fra øl til lyd….. ?

Minuetten er en lille højttaler på alle punkter undtagen et. De knap seks liter af effektiv volumen i kabinettet er set masser af gange før, men i dette tilfælde er det fremstillet af tyk MDF med ægte kirsebærfiner. 4” bassen og den lille 0,75” dome er af glimrende lokal herkomst, og den samlede lyd assisteres af en nuttet lille basport på bagsiden, som er afstemt til 63 Hz. Trods dens lidenhed er der mulighed for biamping vha. det dobbelte sæt terminaler, der tager både pænt tykke kabler og bananstik. Delefilteret er ganske enkelt med hæderlige komponenter og deler ved 4200 Hz.Dali skriver fornuftigt nok, at højttaleren skal stå på en stander – lad endelig være at sætte den i reolen – det går helt galt!
Selv om finish er pæn, overrasker det alligevel at vi, at et sæt af disse skotøjsæsker koster lige knap 3800 kroner. Det sætter en lille smule pres på forventningerne, men helt ærligt – hvor meget kommer der ud af 6 liter ? Et lille view over citater fra den resterende del af verden siger noget i retning af, at de skulle spille virkelig godt, og der er da heller ingen grund til at gå imod disse udsagn: Dali Royal Minuet er nemlig en forbandet fed lille spilledåse, som kun rent fysisk kan lægge sig i skyggen af andre små kvalitetshøjttalere.

Efter behørig tilspilning er det første, der præsenteres med overbevisende overlegenhed et stort og gennemsigtigt lydbillede med en enestående punktformig placering af samtlige instrumenter og stemmer. De tredimensionale evner rækker langt ud over forventningerne men omhyggelig placering er et absolut must. Dermed mener jeg afstanden til side og bagvæg. Man kunne nemt fristes til at placere så lille og – ja, lad os få det sagt – relativ bassvag højttaler tæt på bag- og sidevægge for at udnytte basforstærkningen herfra, men rent faktisk går det lidt ud over den fornemme definition og vidunderlige 3D-reproduktion. Jeg fik den bedste lyd ca 30 cm fra bagvæggen og 40 cm fra sidevæggene. Langt mindre kritisk er dog vinklingen af højttaleren. Der er bestemt ikke de store argumenter for at vinkle højttalerne mod lyttepositionen, da spredningen synes ganske god. Dog skal du være opmærksom på højden på dine standere, som kan varieres efter skøn. Jeg fik den bedste lyd med næsen i højde med mellemrummet mellem bas og diskant.
Det er først og fremmest enkel musik, der giver Minuetten ære og meget værdighed – dvs stemmer, akustisk musik og enkel musik med fokus på et enkelt akustisk instrument. Norah Jones’ stemme trækkes en anelse ud af sammenhængen og præsenteres for dig med overbevisende ægthed, præcision og nærvær, så hun helt kan tage pusten fra dig. Instrumenteringen er dog en anelse tilbagetrukket på indspilningen – har du tidligere været i tvivl, så spil lige skiven på et sæt Minuetter. Norahs flygel er nærværende og ret dynamisk trods den ydmyge placering i det samlede lydbillede. Det er tydeligt, at den lille 4” lige har den rette størrelse og motor til at at give flyglet et næsten naturtro attack. De øvrige instrumenter står mejslet på plads og er ikke til at flytte med mindre du underspiller den deltagende forstærkers rolle – den skal være god med rigelige kræfter. Selv om den enkle musik er Minuettens livret, har den da heller ikke noget specielt imod et større måltid i form af et velspækket symfoniorkester. Mozarts Requiem med imponatororkester på 100 mand kan være en anstrengende forestilling, men disse skotøjsæsker formår på sælsom vis at holde interessen fanget og lader dig overmande af de sørgmodige stemninger. Igen er det evnen til at gengive detaljer, der kan få dig til at pudse næsen og i stedet gå på opdagelse i et pænt og let genkendeligt lydbillede.

Uanset hvilken stilart, du vælger, er en 4” bas i et 6 liters kabinet underlagt fysikkens love. Selv om du får fornemmelsen af forholdsvis meget og rimelig dyb bas, skal du ikke forvente at flytte mure med den. Minuetten ruller tidligt af – der er ingen dybbas med brugbart niveau, men kompromiset med afrulning af basenhed og basportens tilskud er truffet med kyndig hånd. Et langt stykke hen ad vejen klarer Minuetten skærerne, men lader du den assistere af en virkelig god, lille sub og bruger den fornødne tid til placering af afstemning af det samlede system, kommer du rigtig langt.

Konklusion:
Her får du en lillebitte højttaler med rigtig stor lyd, hvor det handler om fornemt stereoperspektiv i alle dimensioner, fremragende og lynhurtig dynamik, men med naturlige begrænsninger i bassen. Du skal huske en virkelig god og kraftig forstærker, men så er der masser af oplevelser i vente !

Pris: Ca. 3.800 kr. pr sæt

www.dali.dk
Forhandles i DK af Hifi-klubben

 

Lillebror Minuet og storebror Euphonia MS5

Nye anmeldelser
Thorhauge M. 70
13.08.2017
Audiovector QR 3
10.07.2017
Norma HS IPA1
19.06.2017
På med vinylen 13
22.05.2017
Dynaudio Contour 30
21.04.2017
Hotte anmeldelser
Hvad kan jeg få for 25 K?
01.05.2007
CD-afspiller test
23.08.2006
Hvad kan jeg få for 50 K?
23.03.2009
Kabel test
08.08.2006
Stortest: 5 billige DVD maskiner
14.05.2005
Seneste Nyheder
Ny butik i København
19.09.2017
Goldring E Series
12.09.2017
Rega Ania
08.09.2017
Ny Emotiva forhandler i Danmark
02.09.2017
Audiovector SR 3 Arreté Raw Surface
21.08.2017
Nye Artikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2017 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes