Her er du: Anmeldelser - 80.000 kr vellyd! - Test af Dali Euphonia MS 5 21. november 2017 | 12:39   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


80.000 kr vellyd! - Test af Dali Euphonia MS 5
Anmeldelse af: Bruno Barcelli  [22.05.2003] Print testen
Hvis du har troet at Dali er mainstream, kan du godt ændre opfattelse: Her kommer topmodellen MS 5 og sætter standarden for HT-sæt under 100.000 kroner !!!!! Editors Choice!!!

Jeg har gennem længere tid glædet mig til at stifte bekendtskab med MS 5’erne, som er topmodellen I Dalis Euphonia serie. Da det endelig kom så vidt, så de to store flightcases stod i vores testlokale, var jeg ved at knække både arme og ben på de 100 kg tunge kasser. Med meget møje og besvær fik jeg endelig højttalerne bakset på plads.

Det er i sandhed et par spradebasser at se på ! Selv om fronten kun er 28 cm bred er højttalerne med sine 125 cm i højden og ikke mindst de 55 cm i dybden temmelig store. I en almindelig dansk stue, vil ordet ENORM være passende…

Dali kommer med en række særdeles gode anbefalinger vedrørende valg af udstyr og tilbehør samt en let tilgang til opstilling af højttalerne. Dog tager Dali udgangspunkt i, at de medfølgende spikes skal monteres. Med en nettovægt på 68 kg pr højttaler, vil dit nylagte stjerneparketgulv i håndpoleret, højglans afrikansk Chaballa træ nok gerne have sig frabedt dette overlagte mord. Selv om spikes’ne kan vendes og stå på lidt mere afrundede spidser, mangler Dali dog et brugbart alternativ til disse våben. I HIFI4ALL’s testlokale er der en række forskellig isoleringstilbehør til rådighed, men det vigtigste er uden tvivl, at selve gulvet er anlagt ud fra den størst mulig dæmpning. Den første dag forsøgte vi derfor med en placering af højttalernes base direkte på specialgulvet, mens de medfølgende spikes blev benyttet i resten af testperioden.

Til en pris af 80.000 kroner for et sæt, er der naturligt nok skruet lidt op for forventningerne. Lad det være sagt med det samme: Dali Euphonia MS 5 overgår dem på alle punkter !

Dali er bestemt ikke ukendt i testlokalet. Jeg besøgte fabrikken for mange år siden og fik en fantastisk tur rundt på faciliteterne, samt et dybt indblik i Hother Baks klanglige univers og ideer. Jeg håber snarest at kunne gentage denne oplevelse.
Langt hovedparten af Dalis højttalere har som mål at engagere sig i musikken, enkelte arbejder ud fra en målsætning om neutralitet, mens endnu andre er ”gang-i-butikken” højttalere.
Euphonia MS 5 kombinerer på sælsom, men særdeles overbevisende facon disse målsætninger. Mere om det senere!

Fronten er præget af de to 8” basser i bunden med en 6½” i toppen, en dome diskant og et bånd til overtonerne, der strækker sig til 28.000 Hz.  Men hvad er historien bag disse enheder, delefilteret og kabinettet…

Må jeg have lov at giver ordet til Hother Bak, Dalis udviklingsafdeling:

DESIGNFILOSOFI BAG EUPHONIA.
I det følgende vil blive omtalt særlige tekniske aspekter, som vi i Euphonia seriens højttaler-konstruktioner har forholdt os til.

1. Lineære “low loss” højttalerenheder.
Euphonia seriens højttalerenheder er bygget på Dalis filosofi om lav-tabs enheder. “Low loss” eller lavt tab i højttalerenheder vil sige, at der i alle mekaniske dele er tilstræbt en eliminering af alle bremsende og dæmpende faktorer i højttalerelementets bevægelige dele. I Euphonia højttalerelementerne er der således fremkonstrueret en imponerende evne til at omsætte ekstremt små signaler fra forstærkeren i bevægelse af de lydgivende dele (membranerne). Dette betyder en helt ekstrem dynamik, hvor selv de mindste signaler lader sig høre. Signalbehandlingen i mikrodetaljeområdet bliver muliggjort uden udfald af dele af frekvensområdet (fordi enheden “hænger”). Typisk er HT-enhedernes ophæng meget bløde, så hvis membranen skal bevæge sig sker det med mindst mulig modstand.

2. Optimeret forstærkerbelastning.
Anvendelse af HT-enheder med ekstremt lave tab sætter fokus på et andet aspekt omkring højttaleres lydreproduktion, den såkaldte "interface" problematik, der betyder, at højttalerkonstruktioner kan få forstærkere til at lyde dårligt - forvrænge. Årsagen hertil ligger i højttalerens belastning af forstærkeren. Forstærkere provokeres til at producere forvrængning, når belastningen ikke antager samme ohmske værdi gennem frekvensområdet. En højttaler bygget efter "low loss" filosofi vi naturligvis gengive en sådan forvrængning særdeles tydelig, hvilket naturligvis er helt uacceptabelt.

For at denne forvrængning ikke skal opstå, er alle Euphonia højttalerne konstrueret til at have en forstærkergunstig belastning.

3. “Linear directivity”.
Der er i Euphonia tilstræbt en homogen lydudbredelse fra højttaleren, hvilket vil sige, at dens frekvensgang selv i ekstrem off axis vinkel leverer en glat og sammenhængende frekvensgang. Dette sikrer perfekt lydoplevelse i stor vinkel fra højttalerens akse, men giver også det meget vigtige resultat, at rummet omkring højttaleren fyldes med lineær lyd. Højttalerens opfattede klangbalance vil hermed ændre sig forholdsvis lidt, når den skifter placering fra rum til rum. På lang afstand, hvor den lyttende lytter mest på reflekteret lyd, vil klangbalancen stadig være mere OK end, hvis højttaleren havde “huller” i lyden ud til siderne.

Den lyttemæssige gevinst ved den smukke off axis frekvensgang er også, at "Sweet Spot" effekten bliver mindre dramatisk, altså man kan sidde skævt foran højttalerne og stadig opleve et rumligt lydbillede, fordi lyden fra den fjerneste højttaler ikke pludseligt bliver meget lavere eller frekvensulineær.

Grundet den flotte off axis frekvensgang er det unødvendigt at vinkle Euphonia højttalerne mod lyttepositionen. Desuden er den mest lineære frekvensgang at finde en smule off axis på højttaleren, ca. 20 grader væk fra centeraksen.

Der har dog hidtil været et problem i diskantområdets højeste del over 12.000 Hz, hvor normale 1" domediskanter via fysikkens love bliver såkaldt direktive. Det vil sige at jo højere frekvensen bliver desto større problem med at få lyden spredt til siden og dermed opnå perfekt eller absolut "Linear Directivity".

Med diskantmodulet til Euphonia seriens højttalere har vi løst dette problem effektivt, idet modulet ud over at have den normale 1" domediskant med højfrekvensdirektivitetsproblemet, er blevet suppleret med en bånddiskant, der er i stand til at sprede højfrekvent lyd til siderne. Som bigevinst er diskantsystemet i stand til at reproducere særdeles højfrekvente lyde, da bånddiskanten grundet lav masse er i stand til at svinge ekstremt hurtigt - altså en såkaldt superdiskant.

4. Minimum faseskift.
I Euphonia er der tænkt meget på at bevare tidsapekter intakte gennem hele frekvensområdet, ikke mindst omkring delefrekvenser, som normalt giver kæmpeproblemer. Optimering af tidsaspektet betyder meget for naturtro gengivelse af transcienter, idet en stor del af frekvensspektret er involveret heri - de enkelte tonedele må naturligvis afleveres til korrekt tid.
Endvidere betyder optimering af tidsdimensionen, at oplevelsen af tre-dimensionalitet i lyden fremmes, idet øret gør stærk brug af dette element, når det imaginære billede af musikken/musikerne skal tage form. Med Euphonia højttalerne er det muligt så at sige at gå ind i det tre-dimensionelle rum og opleve musikken ud fra en helt ny vinkel. Lydrealisme er ikke blot et spørgsmål om lineær frekvensgang, dynamik osv., men at musikken med de aktivt udøvende træder frem, får form og nærvær, så det eneste. der mangler er billedet. Omkring dette aspekt er der jo lidt godt nyt via DVD film, omend vi stadig har det ægte 3-D billedet til gode.

5. Minimering af forvrængning - især dynamiske former.
Med Euphonia højttalerne er der også lagt stor vægt på, at højttalerkonstruktionerne har yderst beskeden egenforvrængning. Især den dynamiske forvrængning er blevet konfronteret, fordi denne type forvrængning ved sin natur ikke blot piller en smule ved et instruments naturlige klangbalance, men indfører helt nye, disharmoniske toner, som er helt fremmede for instrumentet og derfor lette at høre. Lyden bliver typisk øretrættende med klar tendens til, at man opfatter musik som mekanisk gengivelse af instrumenter, det er mere lyd end musik.

Blandt de positive effekter af lav dynamiske forvrængning er, at indtrykket af, hvor højt Euphonia højttalerne spilles forrykkes. Der kan spilles meget højt uden at det lyder højt! Reduktion af disharmoniske forvrængningstype giver også en “let at lytte til” spillestil, hvor man i meget højere grad kan koncentrere sig om musikken.

6. Anvendelse af ekstremt bredbåndede enheder .
Det er velkendt fra forstærker teknologi, at en forstærker må kunne gengive såvel lavere som højere frekvenser end det såkaldte hørbare område for, at disse kan håndtere frekvensekstremerne overbevisende. Samme tankegang ligger til grund for det akustiske design af Dali Euphonia enhederne.

Alle HT-enheder har et særdeles bredt frekvensområde. 6½” bas/mellemtoneenheden i MS 4 og CS 4 arbejder dybt i toneområdet (nærmer sig 30 Hz.) og strækker sig ca. 3 oktaver op over det arbejdsområde, som den er blevet tildelt via delefilter (nærmer sig 10 kHz.).

Det i alle modeller anvendte diskantmodul med 1” soft domediskant og en bånddiskant har et frekvensomfang fra ca. 500 - 28.000 Hz. - altså også her klares det definerede arbejdsområde via filter med god margin. Konklusionen er, at vi ingenlunde i Euphonia seriens højttalere bruger HT-enhederne på grænsen af deres optimale arbejdsområde, hvorfor de kan kvittere med en uanstrengt og præcis lydreproduktion.

BESKRIVELSE AF NYE ENHEDER TIL EUPHONIA.

1. Lav dynamisk forvrængning på Euphonia højttalerenhederne.
Det absolut unikke ved Euphonia højttalerne er deres meget lave forvrængning, hvor især reduktionen af de dynamiske typer er bemærkelsesværdig. Euphonia højttalerne tåler sammenligning med gode forstærkerkonstruktioner!

Nøglen til reduktion af de dynamiske forvrængningsformer ligger gemt i udformningen af højttalerenhedernes motorsystem. Motorsystemet består i en dynamisk enhed af to dele: 1. svingspolen, hvorpå membranen sidder, 2. magnetsystemet, som består af en kraftig permanent magnet samt nogle jerndele, som holdes opmagnetiseret af permanentmagneten. Tilføres en strøm til svingpolen vil denne blive til en magnet af den elektrodynamiske type. Afhængig af strømretning vil svingspolen (den dynamiske magnet) med påmonteret membran bevæge sig ind eller ud af magnetsystemet (den statiske magnet). Svingspolen, den dynamiske magnet, vil kort fortalt forsøge at op- og afmagnetisere den statiske magnet. Når det lykkes, opstår de dynamiske forvrængningsformer. Bortelimineringen af disse forvrængningstyper består derfor i, at gøre det statiske magnetsystem stærkere således, at det kan modstå magnetiseringsangreb fra svingspolens side.

Den dynamiske forvrængning opstår således fordi den statiske del af magnetsystemet ikke er tilstrækkelig stift eller stabilt - dets magnetstyrke ændrer sig i takt med svingspolens (den dynamiske magnet) aktivitet. Denne “blødhed” i den statiske magnet kan direkte udlæses i en unøjagtighed i svingspolens bevægelse og dermed i membranens akustiske udfoldelse. Sagt lidt teknisk, så vil svingspolens elektromagnetisme modulere magnetsystemets magnetfelt, og dette giver sig udslag i en modulation af membranens bevægelse - læs: forvrængning.

Der ligger et større beregnings- og lyttemæssigt arbejde bag den konkluderende udformning af magnetsystemerne i Euphonia seriens højttalerenheder. Den fysiske udformning af enkeltdelene i magnetmotoren er kritisk ikke mindst, når andre aspekter i enhedens motorsystem tages i betragtning. For eksempel må HT-enhedens følsomhed og dens parametre stadig være OK - sidstnævnte altbetydende for enhedens basegenskaber i kabinet.

2. Nykonstrueret membran på 6½" og 8" højttalerenheder.
Euphonia 6½” og 8" bas/mellemtoneenhederne er alle bygget specielt til netop Euphonia og er alle forsynet med en nyudviklet membrankonstruktion, der mere effektivt kan omsætte magnetsystemernes kvaliteter til lyd.

Den nye membrans basismateriale er papirmasse, fordi det i udgangspunktet må anses for at være det mest ideelle i forhold til Dali lydfilosofi. Vi ønsker en let membran for at den kan reagere lynhurtigt på svingspolesystemets bevægelse og vi ønsker også en stiv membran som ikke totalt kollapser, når den bliver bedt om at svinge med hastigheder typisk mellem 30 og 10.000 gange i sekundet. Lav masse og stivhed er i denne forbindelse "Low Loss" filosofi. For stor stivhed vil dog resultere i, at membranens egenlyd træder for voldsomt igennem (forstyrrende egensvingninger). Medicinen mod disse egensvingninger har altid været en coating, hvor papiret behandles med en imprægnering, der dæmper tendensen til disse egensvingninger.

Men der findes også en anden vej til at kontrollere egensvingninger, nemlig papirmassen selv. Ved at kontrollere størrelsen på papirfibrene kan man frembringe nye forbedrede egenskaber hos membranen, og det er akkurat det, som er sket på de nye Euphonia membraner. Fiberstørrelsen er nu sammensat på en ny og kontrolleret måde med iblanding af større træfibre. Nogle af disse træfibre er så grove, at de bliver synlige og giver membranerne deres karakteristiske ikke-glatte, ru overflade. Den nu reducerede tendens til egensvingninger kan herefter lettere bringes under kontrol af en coating af membranen.

Membrangeometrien har også stor indflydelse på, hvordan svingspolens rusken i membranen håndteres. Såvel materiale som geometri er tilpasset ønskerne til høj lyd performance på Euphonia serien højttalere. Udviklingsprocessen frem mod det færdige resultat har taget ca. 4 år.

3. Nye chassis'er til 6½" og 8" enhederne.
Et vigtigt element i Dali lydfilosofi er "Low Loss", hvilket betyder, at membranen må kunne foretage sine bevægelser uden at hindres heri på en måde, der kan ødelægge dens behandling af bevægelser dikteret af svingspolen. Luftlommer bag membranen lægger hindringer i vejen for membranens frie bevægelse, men et nyt chassisdesign har reduceret effekten af luftlommen omkring svingspoleformen. Området omkring svingspolen er på de nye chassis'er gjort helt åbent - kompressionseffekten af loftlommen er hermed effektivt reduceret.

4. Nyt diskantmodul.
Alle Euphonia højttaleren har samme diskantmodul bestående af en 1" soft dome diskant samt en bånddiskant. Som tidligere omtalt giver det en perfekt spredning af lyden ved høje frekvenser - en perfektionering af Dalis "Linear Directivity". Men grundet bånddiskanten er der også tilført Euphonia højttalerne noget hurtighed. Frekvensområdet strækker sig således langt udover det hørbare område, og tilgodeser fremkomsten af udvidet frekvensområde via Super Audio CD.

Såvel dome diskanten som bånddiskanten har magnetsystemer baseret på den kraftige magnettype neodymium. Den kraftigere magnetstyrke bevirker en anden og mere kompakt opbygning/konstruktion af disse diskantenheder, hvorfor de er særdeles velegnede til at skabe et kompakt diskantmodul med kort afstand mellem de akustiske centre. Effektiv køling kunne være et problem med de relativt kompakte diskantelementer, men det er der taget vare på i selve den mekaniske opbygning af Euphonia diskantmodulet..

Diskantmodulet består foruden de 2 aktive diskantelementer af 3 aluminiumsdele, en forplade samt 2 monteringsplader. Foruden at skabe en særdeles stabil montagekonstruktion tjener disse metaldele varmeoptagende formål. Varme fra diskantenhederne ledes hurtigt ud i metaldelene, hvorved svingspoleimpedansen holdes meget konstant. Det betyder kraftig reduktion af termisk kompression (svingspoleimpedansen ville være moduleret af temperaturen resulterende i forvrængning).

Delefiltrene i Euphonia.
Delefiltrene i hver af Euphonia højttalerne er temmelig avancerede og nøje tilpasset de anvendte specialudviklede højttalerenheder. I udviklingsprocessen er højttalerenheder og delefilter konsekvent set som en ubrydelig enhed. Kun en unik kombinationen af højttalerenhed og delefilter gør det muligt at realisere "Linear Directivity" samt opnå optimal kontrol over den tidsmæssige dimension i gengivelsen, så 3-dimensionale aspekter i gengivelsen bevares intakte.

Alle komponenter er af højeste kvalitet og nøje udsøgt for lydperformance, men også langtidsstabilitet og holdbarhed har været en del af udvælgelseskriteriet. Helt ekstraordinært er modstandene af højeffekttype (opbygget i hus af aluminiumskøleplade), som bevarer modstandsværdien selv ved ekstreme temperaturer.

Komponenterne er monteret i "hard wiring" teknik, hvilket vil sige, at komponentben er loddet mod komponentben samlet i loddeøjne. Alle komponenter er håndloddede for optimal kontakt. Komponenterne er monteret vibrationsfrit på glasfiberplade, de limes og skrues på plads til sikring af højeste mulige montagekvalitet.

Komponenter er omgivet af elektromagnetiske felter under drift og kan derfor også på uheldig måde "snakke sammen" medmindre, der udøves omhyggelig arbejde omkring montagen, så elektromagnetisk overhør kan elimineres. Euphonia delefiltrenes komponenter er derfor omhyggeligt positioneret og komponenter med kritisk orientering er specificeret og monteret herefter, - det gælder f.eks. spolers vikleretning.

Kabelføring er overalt udført i Dalis eget Cordial 3 kabel på 2,5 kvadrat med undtagelse af bånddiskanten, som havde lydmæssig gevinst af det mindre areal i Dali Cordial 1 kabel med tværsnit på 0,75 kvadrat.

Delefiltrene er bortset fra bagkanalhøjttaleren RS 3 monteret i separat kammer. Ved at montere delefilteret her hindres komponenterne i at blive udsat for store trykvariationer. I RS 3 bagkanalen kunne der desværre ikke findes plads, da RS 3 er tænkt som en relativt lille bagkanal.

Tilslutningsterminalerne er særdeles kraftige og af typen forgyldte fingerskruer, med mulighed for brug af afisoleret ledningsende, kraftig kabelsko og bananstik. På alle Euphonia højttalere er der separat terminal til hver delefiltersektion, f.eks. har MS 5 tre sæt terminaler til: 1. bassektion, 2. mellemtonesektion og 3. diskantsektion.

Ny kabinetkonstruktion.
Konstruktion af kabinetter og membraner har en del tilfælles. I begge tilfælde ønsker vi en kontrolleret adfærd omkring egensvingninger (resonanser) samtidig med at vi ønsker stivhed. Optimering af begge dele er svært, men med Euphonia kabinetter er der godt nyt. Ny kabinet teknik betyder, at kabinettet stadig er stift, men med forbedret indre egendæmpning i forhold til traditionelle kabinetter fremstillet i samme basismateriale: MDF.

Grundmaterialet i de nye Euphonia kabinetter er således stadig det akustisk velfungerende MDF, men her er det på de buede store sideplader opskåret i en masse V-snit, som under kabinetfremstillingen fyldes af en speciallim, som tilfører MDF (multi density fiber) pladen forbedrede egenskaber omkring egendæmpning. Kabinetfladerne har derfor bevaret deres attraktive stivhed, som vi kender fra MDF, men med forbedret evne til at dæmpe egensvingninger.

Kontrol over egensvingninger i pladerne sker også inde i kabinettet. De relativt store kabinetflader er indvendigt afstivede på underside samt forbundet ved stivere til modstående flade. Kabinetfladerne brydes på denne måde op i forskellige sektioner med hver deres materialeadfærd overfor egensvingninger. En karakteristisk kabinetlyd gives herved meget dårlige betingelser for at opstå, og lyden, der kommer fra højttaleren, bliver den, som de aktive højttalerelementer frembringer uden tilskud af kabinetsnak.

Forpladen er en dobbeltpladekonstruktion med en sortlakeret ydre forplade i MDF materiale, tykkelse 16 mm. Men inde bagved befinder der sig kabinetsvøbets forplade i 22 mm tyk MDF. Forpladekonstruktionen er derfor en stærk formstabil sandwich konstruktion, der giver et meget fast underlag for højttalerenhedernes membranbevægelser, som jo under drift formeligt tæver løs på kabinettet. Begge forplader er i øvrigt udformet, så højttalerenhederne kan ånde, det vil sige med tilpassede udfræsninger for bedst mulig fri luftpassage fra højttalerenhedernes bagside.

Sokkelkonstruktionen.
De gulvstående højttalere har en formstøbt sokkel i kunstgranit. Materialet består væsentligst af knust granit, og det er derfor tunge sokler, der sammen med spikes giver Euphonia højttalerne i ekstremt solidt "fodfæste". Solide spikes er anvendt, vendbare, så der kan bruges spids eller mere afrundet type. Vægten af soklen alene er betydelig. Den store MS 5 sokkel vejer således alene 20 kilo.

Jeg talte med Hother Bak efter lyttetesten var skrevet, som oplyste, at basenhederne er udviklet i samarbejde med Vifa. Magien ved basgengivelsen er bl.a. at det er lykkedes at opnå en helt unik præcision i afstemningen af samspillet mellem enheder, kabinet og port, som kombinerer de bedste egenskaber fra det lukkede og åbne princip. Et andet faktum er, at det er lykkedes at opnå en særdeles lav egenresonans på 8” enhederne på trods af  membranens ekstrem lave masse. Det er bl.a. gjort ved at lade ophænget være så løst som muligt og overlade en del af styringen til forstærkerne. Mellemtonen sidder i sit eget lukkede kabinet og udmærker sig ved sin enorme spredning. Domediskanten er arvet direkte fra Dalis Grand Vocal, som var centerhøjttaleren i den store Grand serie. Den var et naturligt valg, da frekvensgang og impulsforarbejding er noget af det bedste, Dali har  udviklet. Domen er udviklet i samarbejde med Scan Speak og har en egenresonans på ca. 600 Hz – langt under den nedre grænse for dens arbejdsområde. Den lille bånddiskant kalder Hother for en ”Dali bånddiskant” og den ligger sandsynligvis i forlængelse af Megaline projektet. Den udmærker sig og ved god spredning og jævn frekvensgang op til 40 grader off axis, hvor ideen er, at den tilfører energi i området over de 10 KHz.

Så skulle det være sat på plads ! Tilbage til testlokalet.

Testen
Første placering foregik lige efter bogen idet afstanden til bagvæggen dog var 75 cm med 1,2 meter til sidevæggene. Højttalerne blev, på trods af Dalis anbefalinger, vinklet mod lyttepositionen med en indbyrdes afstand på 3,2 meter. Ud over det specielle gulv er lokalet særdeles veldæmpet med en kendt resonansforstærkning ved ca. 32 Hz. Spændt op med biamping fra GamuT D200 er hestekræfterne på plads og første skive i drevet er Supertramps ”Some Things Never Change. Denne CD er et mønstereksempel på en enestående studieoptagelse med et detaljeringsniveau, der konstant er udfordrende. Bas / stortromme kombinationen er virkelig markant, men giver fremragende muligheder for at afprøve anlæggets evner i både sub-området og den dybe impulsforarbejdning, som er så krævende, at uden den fornødne forstærkerkapacitet kan resten af lydbilledet lide under det.

Euphonia MS 5’s evner i dette område er intet mindre end skræmmende gode. De to 8” enheders perfekte samarbejde sammen med definitionen fra den topmonterede 6½” enhed, sætter dig i stand til – uden det mindste besvær – at trække samspillet fra rytmegruppen ud af sammenhængen og zoome ind på enkeltinstrumenternes egen klang som eksempelvis det lynhurtige peak når stortrommen rammes til den efterfølgende blafren af skindet, hvor du med tilbagelænet ro og nysgerrighed kan iagttage, hvordan skindet falder til ro igen. Selve kedlens bidrag til den endelige stortrommelyd står lysende klar og hardcore trommeentusiaster vil næppe have besvær med at identificere, hvilken producent både kedler og skind kommer fra. De samme observationer gælder basguitaren, som på denne indspilning er nem at gå til. Det, der gør specielt rytmesektionen til et interessant obersevationselement på disse højttalere, er, at frekvensområdet strækker sig helt ned under kælderens fundament med den allerstørste selvfølgelighed. På mindre velovervejede konstruktioner kan eventuelle kompromiser i basportenes afstemning tydeligt høres, men her er der samtidig en forbilledlig sammenhæng hele vejen ned, som danner en basis for de rytmiske dele af musikken, der er så tæt på det muliges begrænsninger som man kan komme. Det er også i dette område, at informationerne om optagerummet funderes.

Et vigtigt element i Supertramps univers er tangentinstrumenter og en velspillende hornsektion. På denne optagelse  findes der en hel del baggrundslyde som by-støj og andre effekter ligesom brugen af en særdeles diskret tværfløjte kan opleves. På mindre kapable anlæg kan der være en tendens til, at disse mange effekter falder lidt sammen, men her kan du virkelig gå på opdagelse i det store lydbillede. Du hjælpes godt på vej at den gode stabilitet i lydbilledet, hvor samtlige instrumenter, stemmer og effekter synes at været låst forsvarligt fast til deres positioner samtidig med, at de er omgivet af deres eget let definerbare rum. Kun stereoeffekter får lov at flyde uhindret rundt i lydbilledet. Et par særlig svære discipliner et gengivelse af flygel, stemmer og visse horn. Et godt optaget flygel stiller nærmest umulige krav til mellemtonens og forstærkerens impulsbearbejdning, da transienterne i anslagene er meget voldsomme. Dali’erne klarer denne disciplin på særdeles højt niveau, men må se sig tangeret af andre ( og ofte meget dyrere) konstruktioner fra Wilson, Wisdom, JM-Lab og enkelte andre. Vi er dog nede på petitessestadiet og denne kritik kan også vendes om. Således findes der konstruktioner med ekstremt gode transientreproduktioner, at mange audiophile næroptagelser kan blive helt anstrengende at lytte til. Det er på ingen måde tilfældet med MS 5’erne, som hele tiden forbliver behagelige på dette mikrodynamiske plan.

Detaljerigdommen og den musikalske tilgang til musikkens dynamiske aspekter sørger også for, at menneskelige stemmer gengives loyalt både i forhold til kildematerialet, men også i forhold til den omgivende musik. Der er absolut ingen tendens til hårdhed, selv ikke på optagelser, der nærmest bogstaveligt tager primadonnaen ud af koncerten og placerer hende en meter foran orkesteret på dit stuegulv. Her kan du kigge hendes akustiske evner igennem i fuld højde og med rigelig plads til alle sider uden at sammenhængen til den bagvedliggende musik går tabt.

I det hele taget er evnen til at give samtlige instrumenter masser af plads i lydbilledet en kilde til konstante nydelser og nyopdagelser, som jeg kun mindes at have hørt i samme grad på få andre prissammenlignelige systemer. Dag to i lyttesessionerne gik derfor på klassisk musik med fokus på korværker. Igen er det den fine evne til at separere stemmerne, der fanger den analytiske opmærksomhed. The Glory of The Lord på EMI’s gamle optagelse af Händels Messias synges af et særdeles stort kor med kirkens store orgel bagved. Selv om separationen af stemmerne er fremragende og orglet store piber får gardinerne til at blafre, er lige præcis denne gengivelse ikke i stand til at sætte mig i den kendte ”Händel-stemning”, hvor jeg føler mig som ét med koret og mindes de glade dage i Maribo domkirke, hvor jeg selv sang Messias i koret sammen med Sjælland Symfoniorkester. Måske kan jeg ikke abstrahere fra detaljerne og lade musikken overtage – måske er sammensætningen af anlæg ikke lige Händels kop the… ”Berømte korværker” af Beethoven har dog intet imod konstellationen og er åndeløst betagende..

Det er dog ikke bare i bredden og højden, at Euphonia rundhåndet deler plads ud til instrumenterne i lydbilledet. Et studie i dybdeperspektivet er tilsvarende spændende, hvor scenedybden gengives fra scenekant til bagtæppe uden problemer og giver de optrædende gode vilkår for at vise den blinde lytter hvor på scenen, handling, sang og instumentalismen udspiller sig.

En væsentlig styrke i detaljeringen er den flotte genkendelse af instrumenter. Instrumenternes egenklang defineres ud fra overtonerne, som starter med den spillede grundtone og forplanter sig højt op over det hørbare område såvel som under grundtonen i form af egenresonanser. Euphonias evner til at formidle disse overtoner er ganske glimrende og vil give langt de fleste lyttere, som ikke tidligere har haft ægte high-end oplevelser, en kærkommen mulighed for at identificere svage instrumenter og effekter, som på mindre anlæg har været maskeret af de mere fremherskende instrumenter og lyde. En dometweeter i samarbejde med en bånddiskant har historisk vist sig at kunne give problemer, men kontinuiteten i de øverste områder på MS 5, er tilsyneladende velgennemtænkt og byder ikke på oplagte problemer. Tværtimod er det fine samarbejde mellem de to enheder den væsentligste årsag til, at det er så let at genkende instrumenterne fra hinanden selv inden for den samme instrumentgruppe i et større klassisk orkester.

Jamen, er der slet ikke noget oplagt kritisabelt ?

Jo, hvis man kan tillade sig at kalde det for kritisabelt, så er højttaleren evne til at tryllebinde alene ud fra det samlede musikalske udtryk en smule besværlig at nå ind til. Måske er det dens mystiske evne til at trække lytteren ind i lydbilledets superdetaljerede kringelkroge sammen med det solide rytmiske fundament, der gør det svært at undlade detaljelytning og bare lade sig rive med af musikkens sjæl.
Lad mig igen understrege, at det kun er besværligt i starten, hvor lydbilledet er nyt. Efter en passende adaptiv periode rykker du fra den optimale lytteposition ud på dansegulvet eller ind i koncertsalen alt efter kildematerialet og du har intet besvær med gå i dybden med musikkens intentioner.

Konklusion:
Folk, der har råd til at ofre 80.000 kroner på et sæt højttalere, bør, hvis det er Dali Euphonia MS 5, det handler om, bruge et tilsvarende beløb på resten af HIFI-kæden. Det betyder, at med lidt entusiasme kan det samlede anlæg nemt løbe op i et par hundrede tusinde. Med den horrible danske beskatning er der ikke mange ører skævt i, at du skal knokle en halv million ind før skat for at få styret lysterne. Mange penge, men jeg er alligevel ikke bleg for at påstå, at 80.000 for disse højttalere ligner et virkelig godt tilbud, som det bliver svært at komme uden om. Der findes naturligvis en del alternativer i prisklassen, men er du ude efter detaljerigdom baseret på et særdeles solidt rytmisk fundament, bør disse højttalere være blandt de 3-4 første, du tager hjem til gennemlytning inden du beslutter dig.

Personlig er jeg vild med dem og de får mine varmeste anbefalinger.

”HIFI4ALL.DK Editors Choice”

Tekniske specificationer:

  • Frequency response : 31-28.000 Hz
  • Crossover frequencies : 685/3.300 Hz (15.000)
  • Sensitivity (2.83V/1m) : 89.0 dB
  • Nominal impedance : 4.0 ohm
  • Minimum impedance : 3.3 ohm
  • Maximum SPL : 115 dB
  • Rec. Amplifier power (8 ohm) : 50 – 500 W
  • High frequency drivers : 1 x 29 mm soft dome + 1 x 10 x 55 mm Super ribbon tweeter
  • Midrange drivers : 1 x 6½”
  • Low frequency drivers : 2 x 8”
  • Bas reflex system resonance : 24.0 Hz
  • Dimensions (HxWxD) : 124.5 x 28 x 55.2 cm, 49.5 x 11.25 x 22.0 inch.
  • Weight : 69 Kg / 152 lb
  • Finish : Alpi, cherry, maple

Mere på www.dali.dk
Forhandling: Hifi-klubben

Nye anmeldelser
Norma Revo SC-2 LN
13.11.2017
PS Audio Stellar Gain Cell Dac & S300
23.10.2017
Taga Diamond B-60
23.09.2017
Thorhauge M. 70
13.08.2017
Audiovector QR 3
10.07.2017
Hotte anmeldelser
Hvad kan jeg få for 25 K?
01.05.2007
CD-afspiller test
23.08.2006
Hvad kan jeg få for 50 K?
23.03.2009
Kabel test
08.08.2006
Stortest: 5 billige DVD maskiner
14.05.2005
Seneste Nyheder
Ny Audio Analogue importør
17.11.2017
Hegel 190
07.11.2017
GoldenEar Triton Reference
25.10.2017
Nyt fra Thorhauge
24.10.2017
Ny butik i København
19.09.2017
Nye Artikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2017 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes