Her er du: Anmeldelser - Pioneer S-H710V højttalere 21. november 2017 | 12:45   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Pioneer S-H710V højttalere
Anmeldelse af: Bruno Barcelli, tekst og fotos  [17.04.2003] Print testen
Hvis jeg siger Pioneer, hvad er så det sidste hifi-produkt du tænker på ??

Hvis jeg nu siger  Pioneer – hvad er det første produkt, du så tænker på ? En surroundreceiver eller en DVD ? Godt, hvad er så det sidste produkt, du tænker på ?? Højttalere, nemlig – sådan har jeg det også !!

Det er sandt for dyden heller ikke højttalere Pioneer selv ser som den gren af produkter, der skal bære firmaet videre i verden. Alligevel er Pioneer kommet med en ægte designhøjttaler, som kan købes i et sæt på to ad gangen !! Jo, det er rigtigt – dette er et ægte stereoprodukt !

Højttalernes chassis er bygget i aluminium med toppen udført i zink. Chassiset runder ganske nydeligt på bagsiden og hele røret er placeret på et sæt gummibelagte fødder med et specielt design. Med højttalersættet kommer der tre forskelligt farvede sæt frontgitre, hvoraf sort er klart det mest gedigne. I bunden af højttalerne sider et sæt forgyldte terminaler af den billigere, men ganske acceptable type og det er også i bunden, at basrefleksporten er ført ud.

Der er tale om en 3-vejs konstruktion med to 4” basenheder, der unægtelig ser særdeles små ud. Desuden er der en 1” dometweeter og en bånddiskant af Riffel typen som angiveligt forlænger frekvensområdet op til 100.000 Hz  for at kunne tilgodese de nye superformater.
Umiddelbart ville jeg tro, at en sådan type højttaler ville sikre opbakning fra husets dronning, men i dette tilfælde tror jeg, min egen dronning har taget skade af 20 års indoktrinering – det første hun sagde var: En højttaler skal da være lavet af træ og de dersens små basser er da ALT for klejne!!!” ( Sådan, fars pige har talt !!! ) Højttalerne er i øvrigt magnetisk skærmede.

Første skive i Thule-spillen var Trisha Yearwood, som med sine enkle countrypop sange og eminente lyd lader dig overskue hele orkesteret og hendes herlige stemme uden problemer. Det var ret tydeligt, at sættet havde spillet en del timer tidligere. Alligevel kunne jeg ikke skjule min forbavselse over den absolut behagelige klang. Når man sidder og kigger på et hold basenheder, der ikke er meget større end min salige mors mosters selskabskaffekopper, venter man instinktivt på at at få lov at trække lidt på smilebåndet over den manglende bas, men her kommer overraskelsen… den spiller faktisk en ganske udmærket bas.. eller.... Bevares, der rykkes på ingen måde rundt på møblementet og den sidste 1½ oktav må du da også se i subwooferen efter, men de kompromiser, Pioneer har indgået for at få højttalerne til at lyde harmoniske for hr. og fru Hansen, er afgjort velvalgte. Ofte er der i den slags konstruktioner en tendens til at lade nedre mellemtone puste op for at give indtryk af bas, men Pioneer har faktisk formået at undgå denne effekt og alligevel få en ganske konsistent og homogen bund, der hænger fint sammen med mellemtoneområdet. De gode takter fortsætter op i diskanten, som ligeledes formidles særdeles behageligt og med god detaljering. Supertweeteren kan givetvis håndtere frekvenser ganske højt op, men sammenlignet med referencen i prisklassen, System Audio 1280 MK II, er der ikke rigtig noget entydigt hørbart at vinde. Faktisk sætter jeg lidt større pris på S.A.’ernes eminente diskants detaljeringsevner i det område, jeg vitterlig KAN høre.
Det skal dog ikke ligge Pioner højttalerne til last, for én af de største dyder er den sammenhængende klang stort set ligegyldigt hvilken genre, du byder dem. Ved massive lydtryk og kompliceret musik med fokus på yderområderne i gode optagelser, går skibet dog ned med mus og mand, men holder du dig til de genrer og lydtryk, som Pioneers målgruppe må formodes at benytte, er der masser af behagelig lyd.
Lydbilledet  er der – dvs du får et helt klart stereoperspektivt med gode angivelser af scenen og de musikere og sangere, der opholder på den. En særlig lille finesse er, at det rent faktisk er muligt at placere højttalerne temmelig tæt på bagvæggen og alligevel få pæn dybde i lydbilledet. En lille bonus er, at den beskedne bas forstærkes en anelse. Dér hvor sættet for alvor bliver overhalet med 400 km/t af referencen er størrelsen på lydbilledet. Der er ikke noget med at spille helt op under loftet – alle musikere står på en 1 – 1½ meter høj horisontal linie, hvor referencen i prisklassen – rigtigt placeret – er i stand til at præstere et særdeles stort og detaljeret lydbillede både i højden og dybden.

Konklusion:

Pioneer  S-H710V  er sættet for familien, der ønsker en B&O look-alike uden at ville ofre den ægte vare. De får en absolut behagelig højttaler med et lille, men velvalgt udvalg af basale positive egenskaber. Også når der skal ses en film i stereo, giver højttalerne en ekstra én på opleveren. Supplerer du med en lille, gedigen subwoofer har du et ganske glimrende system.
Hvis det udelukkende drejer sig om mest lyd pr krone, findes der andre kvalificerede bud i prisklassen. Har du bare en lillebitte designfreak i maven, skal du dog passe på med at få dem hjem til afprøvning – der er en oplagt risiko for, at du beholder dem ! Jeg har set dem annonceret til 6000,- for et sæt – til denne pris er de absolut interessante !

Vejl pris: ca. 10.000 sættet
Set til ca. 6000,-

Tekniske specifikationer

Pioneer Danmark
www.pioneer.dk

Nye anmeldelser
Norma Revo SC-2 LN
13.11.2017
PS Audio Stellar Gain Cell Dac & S300
23.10.2017
Taga Diamond B-60
23.09.2017
Thorhauge M. 70
13.08.2017
Audiovector QR 3
10.07.2017
Hotte anmeldelser
Hvad kan jeg få for 25 K?
01.05.2007
CD-afspiller test
23.08.2006
Hvad kan jeg få for 50 K?
23.03.2009
Kabel test
08.08.2006
Stortest: 5 billige DVD maskiner
14.05.2005
Seneste Nyheder
Ny Audio Analogue importør
17.11.2017
Hegel 190
07.11.2017
GoldenEar Triton Reference
25.10.2017
Nyt fra Thorhauge
24.10.2017
Ny butik i København
19.09.2017
Nye Artikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2017 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes