Her er du: Anmeldelser - McIntosh MCD500 23. september 2017 | 14:49   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


McIntosh MCD500
Anmeldelse af: Mikkel Gige  [31.05.2011] Print testen
Vi har fået McIntosh MCD500 til test, og selv om den ikke er en decideret nyhed, og har været på markedet i nogle år, så er den stadig meget aktuel i vores søgen efter den ”analoge” CD-afspiller.

McIntosh kræver vist ikke nogen nærmere introduktion, da mange hi-fi entusiaster på et eller andet tidspunkt har set eller hørt mærket, i anmeldelser eller på udstillinger, eller hjemme i stuen! McIntosh er en ”Grand Old Man” i den amerikanske hi-fi industri, og rangerer på toppen sammen med f.eks. Audio Research. Til sammenligning er mærker som Krell og Mark Levinson puslinge, da både McIntosh og Audio Research har været med i en menneskealder.

McIntosh er især kendt for deres forstærkere, med bl.a. trafo koblede transistorforstærkere. Men de sidste år har de gjort sig særlig bemærket på den digitale side lige så. Og modsat mange andre ligger deres fokus ikke kun på upsampling og digitale kredsløb, men især på aftastning af skiverne og den analoge udgang. De tilbyder blandt andet to udgange på deres CD-afspillere, hvoraf den ene er variabel, og er dimensioneret til at kunne trække et effekttrin direkte. Mange CD-afspillere har variabel volumen på udgangen, men er i praksis ikke i stand til at trække et effekttrin, uden hørbart tab af lydkvalitet.

McIntosh har i deres seneste afspillere valgt et drev fra Denon. Drevet er kraftigt dimensioneret, og er lukket inde i et ”kar” af støbt aluminium. Skuffen er lige så støbt i aluminium, og er kun 5 mm tyk. Drevet kan læse stort set alle formater, herunder SA-CD. En speciel detalje er, at musikken aflæses 2 gange (!), og samtidig gemmes signalet i en buffer inden det sendes videre til signalbehandling. Det er ved sammenligning med Lyngdorf CD-1, via MCD500’s digitale indgang, meget tydeligt at drevet i MCD500 gør en meget stor forskel!

De interne kredsløb er meget simple, hvilket absolut er positivt, da McIntosh samtidig har benyttet rigtig gode komponenter. Blandt andet benyttes der diskrete transistorer i alle udgange, både fast og variabel, og balanceret og ubalanceret. Hvilket bringer os videre til næste punkt... antallet af tilslutningsmuligheder. For ud over de førnævnte udgange, så har MCD500 også en digital indgang. Den er koblet direkte til D/A konverteren fra ESS Sabre. Dermed kan man udnytte den gode analogdel i MCD500, med en anden digital kilde.

Designet er som man kender det fra McIntosh. Det vil sige en front af glas med støbte aluminiumsprofiler omkring. Top og Bund er lavet i kraftig stålplade, og siderne er lige så støbte aluminiumsprofiler. Bagpladen er en kraftig aluminiumsplade. Rent finishmæssigt kan det måske godt fås mere eksklusivt, men så ville det ikke have samme charme som McIntosh’ klassiske look, der leder tankerne tilbage til hi-fi’ens ungdom.

Der medfølger en meget stor plastic fjernbetjening med blåt lys i knapperne, som kan styre et helt McIntosh system. Den er desværre mildest talt mere sjælden end køn. Det har andre mærker i klassen klaret bedre. På en CD-afspiller til knap 60.000,- må fjernbetjeningen gerne være lidt eksklusiv. Men der er faktisk en årsag, hvilket importøren pointerede efter testen var færdig: McIntosh har stadig sit primære marked i USA, og her vælger kunderne ofte at have én multi-fjernbetjening, som kan styre både CD, forstærker, fladskærm osv. Derfor ønsker McIntosh ikke at lægge en dyr fjernbetjening ved, hvis den alligevel ender i en skuffe. Så hellere bruge pengene inde i apparatet. Det skal dog siges, at den medfølgende fjernbetjening fungerer upåklageligt!


Lytteindtryk

Lige siden overgangen til vinyl/analog som primær lydkilde, har jeg ledt med lys og lygte efter en CD-afspiller eller digital kilde, som kunne gengive på samme niveau som mit vinylsetup. Min Lyngdorf har praktisk taget stået stille lige siden, og har kun været i gang ved decideret testarbejde. Den er nemlig udmærket som ”måleapparat”, men jeg er begyndt at savne musikken ved CD-afspilning.

Jagten har fået mig omkring nogle emner som allerede har været til test, men flere vil følge i den nærmeste fremtid. McIntosh MCD500 var et af de oplagte emner, da McIntosh CD-afspillere allerede har ry for at have en meget analog lyd.

Normalt sætter jeg en måneds tid af til at gennemføre en test, hvis der skal være mulighed for at gå produktet grundigt igennem, og checke alle facetter af lyden. Men allerede her en uge efter, har jeg været igennem de første 30 plader, og det er langt mere end normen. Men med MCD500 har jeg simpelthen ikke kunne lade være, for hver skive har givet en ny oplevelse, som jeg ikke har haft før.

Mit andet jeg har været på banen, og har været alle skuffer og hylder igennem, og lur mig om jeg ikke lige skal en tur igennem dem igen, for hver gang en ny plade bliver sat på, giver det associationer til en anden plade, og så må den jo også en tur i CD-skuffen.

McIntosh MCD500 er et af de produkter som ikke gør noget forkert, og alt og alle indspilninger lyder godt. Det kan godt være at indspilningen på en given skive er middelmådig, og det får man da også at vide. Men det specielle ved MCD500 er, at den spiller musik alligevel. Du bliver altså ikke straffet for at vælge en middelmådig skive, hvilket ellers sagtens kan være normen på High End afspillere, og hvor du ender op med 20 ”nørd”-plader, som du kan holde ud at lytte til. Her minder MCD500 meget om lyden fra pickup'en ZYX R100 Fuji S.

Lige så kvitterer MCD500 med en suveræn lyd og teknik, når du sætter dine super indspilninger på. Med MCD500 kommer der simpelthen detaljer ud af skiverne, som jeg aldrig har hørt gengivet på nogen som helst afspiller her i lytterummet! Og især forskellen mellem CD og SA-CD sporet på disse skiver imponerer. Aldrig før har jeg hørt en afspiller løfte SA-CD sporet i en grad som her, i forhold til CD sporet, som ellers allerede er af allerbedste kvalitet. Lydbilledet bliver simpelthen lige 25 % større, og detaljerne endnu tydeligere med SA-CD. Der er tale om en meget homogen og organisk lyd, som man normalt skal lede længe efter.

Lad os starte fra bunden, hvor MCD500 spiller bas på en måde som mange andre CD-afspillere sagtens kan gøre den efter. Stram, tør og præcis bas med masser af detaljer, og hvor min kæphest 3-i-1 lyden fra stortrommen gengives perfekt. Pedal, anslag på skindet, og ”Boom”. Her er det helt normalt at mange afspillere rammer plet, hvilket er en af forcerne ved CD-afspilning. Men MCD500 spiller kun den bas der er på skiverne, hvilket ikke kan siges om de fleste andre CD-afspillere, som generelt har det samme basniveau uanset hvilken skive du lægger i skuffen.

Men MCD500 går også lige et skridt videre, med en nuancering som skubber alle de andre af banen. Her opfører den sig meget lig Goldring Legacy pickup’en, som jeg også bruger som reference. Helt suverænt, ganske enkelt. Og denne nuancering fortsætter videre op gennem frekvensområderne. Og så lige en ekstra detalje som foregår lidt højere i frekvens; lilletromme med et smæk på, som jeg aldrig før har hørt på denne måde... nogensinde!

Så MCD500 får lagt godt fra kaj allerede i de lave frekvenser, men uden at hvile på laurbærrene. For det fortsætter op gennem mellemtone og videre i diskanten. Stemmer og instrumenter gengives med fraseringer og nuancer, som er helt specielle for MCD500. Vi har med en gengivelse at gøre, som er helt uden spor af ”digitalitis”, og det minder en hel del om det jeg hørte fra dCS Scarlatti ved demonstrationen af denne. Stemmer gengives med en realisme, så kunstnerne nærmest står lige foran dig, lige dér mellem højtalerne. Artikulationen er ligeledes så meget tydeligere, og hvor man med andre afspillere godt kunne være lidt i tvivl om hvad de udøvende rent faktisk sang, så er man aldrig i tvivl med MCD500. Og dette sammen med et totalt fravær af s- og t-lyde.

Den samlede klang fra MCD500 kan bedst beskrives som letflydende, umiddelbar og ualmindelig behagelig. Men det skal ikke misforstås som at MCD500 er varm eller tung i lyden. Den er levende og vital, og er hurtigt som en sprinter, når dynamikken byder det. Vi taler om første klasses dynamik over hele frekvensområdet!

Specielt i diskanten oplever man denne letflydenhed, og det minder meget om Ayon CD-2’s suveræne gengivelse af diskant. Men MCD500 er så lige lidt strammere og mere præcis, og lyder derfor ikke helt så luftig, om end vi er meget tæt på!

Lydbilledet er STORT, og en del større end min egen Lyngdorf, som ellers er 1500 meter mester i denne disciplin. Der er ganske enkelt bredere, højere og dybere i perspektivet, på de indspilninger som honorerer dette. Og så er placeringen af de udøvende meget mere præcis og organisk, end hvad jeg har hørt før.

Detaljeringen af allerbedste klasse, og der bliver hevet endnu flere detaljer ud, end hvad jeg har hørt fra nogen afspiller, overhovedet! Det er absolut MCD500’s drev som skal have æren for dette. Lige så oplever jeg ”lagkagelyden” med MCD500, hvor alle detaljer bliver placeret i deres eget lag i musikken, uden at blive overskygget af andre lyde i musikken.

En ting som jeg ofte har oplevet med andre High End afspillere, har været deres evne til at splitte en indspilning fra hinanden, så det endte ud med at være ganske forfærdeligt at lytte til, og man endte op med de førnævnte 20 ”nørd” plader. Det gør MCD500 ikke! Hvilket betyder, at alle plader kan høres med samme store glæde over musikken. Selvfølgelig kan man høre, at nogle plader er bedre indspillet end andre, men det er ikke der fokus er... fokus er på musikken!

MCD500 har samtidigt formået at løfte ydelsen på mit samlede setup flere klasser op, og jeg tør slet ikke tænke på hvordan det ville lyde, hvis resten af setup’et blev skiftet ud med tilsvarende komponenter. Der er altså basis for mere i denne CD-afspiller.

MCD500 har et stort antal tilslutnings-muligheder, og jeg har selvfølgelig været igennem dem alle. Først afprøvede jeg den faste udgang mod den variable, direkte ind i min Bellini forforstærker. Og der skal ikke herske nogen tvivl om, at den faste udgang gør det bedst. Der blev simpelthen trukket et lag ud af musikken via den variable udgang. Derudover er der ikke forskel på balanceret og ubalanceret udgang, hvilket kendetegner en gennemført balanceret konstruktion.

Jeg benyttede også MCD500 som D/A konverter for min Lyngdorf, og her kunne jeg ikke høre nogen forskel mellem MCD500 og Lyngdorf’s egen analoge udgang. Men det er på ingen måde MCD500 der skal klandres her, for som I allerede ved, så er MCD500 ret suveræn via sit eget drev. Det er simpelthen et bedre drev, som McIntosh har valgt til deres afspillere. Og det er dét, der gør hele forskellen. En god bekendt i branchen har en gang sagt nogle meget kloge ord: ”Det er hvad der sker før og efter D/A kredsen, der er det vigtige. D/A kredsen skal nok finde ud af det”. Og det må man sige bliver fastcementeret med MCD500!

I øvrigt skal det lige nævnes at MCD500 ikke er så glad for opsamplede digitale signaler. På min Lyngdorf måtte jeg skrue ned på 44,1 kHz, ellers var der hørbar støj i musikken. Men MCD500 opsampler jo selv signalet, så det burde heller ikke være nødvendigt.

MCD500’s variable udgang er designet, så den kan kobles direkte til et effekttrin. Mange CD-afspillere har variabelt output, men det er ikke ensbetydende med, at de egner sig til at blive koblet direkte til et effekttrin. Der ligger meget mere end volumenkontrol i en forforstærker! Men McIntosh har som sagt designet den variable udgang til at gå direkte i et effekttrin, så det skulle selvfølgelig også afprøves. Og der er tale om en ganske kompetent forforstærker i MCD500, om end den ikke kan måle sig med Bellini’en.

Lydbilledet indsnævres en anelse, og det er ikke alle detaljer der kommer med via den variable udgang. Lige så mangler der lidt luft og præcision i lydbilledet, og bassen savner en anelse tyngde. Det er alt sammen i småtingsafdelingen, men absolut hørbart.

Lektien må være, at en god forforstærker altid er at foretrække, i forhold til en variabel udgang. Og det er vel også derfor, at McIntosh selv laver nogle ret gode forforstærkere.


Samlet konklusion

Har du - lige som jeg - en større CD samling, og har du ledt med lys og lygte efter en CD-afspiller, som kunne gengive din samling lige så godt, som dit gode vinyl setup? Så led ikke længere... jagten er overstået. McIntosh MCD500 brillerer med sit fravær af digital klang, og lyder fuldstændig som et super godt vinyl setup, men uden knas og støj. Det sidste savnede jeg faktisk lidt, når jeg lyttede til MCD500.

Klangen er ligetil uden svinkeærinder, og kan bedst beskrives som udpræget homogen og organisk. Rent teknisk er den også noget af det bedste, jeg har hørt, med et STORT lydbillede og en detaljeringsgrad, som overraskede mig gang på gang. Og ved skift til SA-CD spor blev det bare endnu bedre, og MCD500 udnytter SA-CD sporet i en grad som jeg aldrig har hørt fra en SA-CD afspiller før!

Jeg har kun en anke i forhold til McIntosh MCD500... knap 60.000,- kroner er mange penge, og det betyder at den ikke vil være at finde i alle hifi-hjem. Men som med dyre sportsvogne, så koster de små forbedringer så meget mere. Én ting kan dog slås fast med 7 tommers søm: MCD500 er den ubetinget bedste CD/SA-CD afspiller jeg nogensinde har hørt, uanset pris! Og jeg kan ikke sige mig fri for, at MCD500 kunne ende med at få en plads på hylden, i lytterummet. Så røg den tur sydpå!

MCD500 får titlen ”Editors Choice”!


Specifikationer:

  • Princip: CD/SA-CD afspiller.
  • Dimensioner: 44,5 x 15,5 x 42 cm (B x H x D).
  • Vægt: 13 kg.

Pris: Kr. 58.900,-.


Produktet er venligst udlånt af:

KT Radio

Vesterbrogade 181
1800 Frederiksberg C

Web: www.ktradio.dk
Mail: ktradio@ktradio.dk
Tlf: 33 31 14 40


Importør:

PS Audio

Web: www.psaudio.dk
Mail: psaudio@mail.dk
Tlf: 97 12 12 52


Reference-udstyr:

  • CD: Lyngdorf CD-1, Holfi Stabilizer.
  • Vinyl: Michell GyroDec SE, Rega RB300/Incognito, London Jubilee.
  • Forstærkere: Audio Analogue Bellini & Vincent SP-995.
  • Højtalere: Xavian XN360.
  • Kabler: Vincent XLR, Silver Sonic AirMatrix RCA & Silver Sonic Q10.
  • Tilbehør: Brinck Br 507 Netstøjsfilter.

Lytterum:

Lytterummet er rektangulært, lige under 20 m2. Højtalerne spiller på tværs af rummet med ½ meter til bagvæggen og 1 meter til sidevæggene. Højtalere og lytteposition udgør en ligebenet trekant, med 2 meter på hver led. Væggen bag højtalere og lyttepositionen er dæmpet med THX-godkendte paneler.

 

Nye anmeldelser
Thorhauge M. 70
13.08.2017
Audiovector QR 3
10.07.2017
Norma HS IPA1
19.06.2017
På med vinylen 13
22.05.2017
Dynaudio Contour 30
21.04.2017
Hotte anmeldelser
Hvad kan jeg få for 25 K?
01.05.2007
CD-afspiller test
23.08.2006
Hvad kan jeg få for 50 K?
23.03.2009
Kabel test
08.08.2006
Stortest: 5 billige DVD maskiner
14.05.2005
Seneste Nyheder
Ny butik i København
19.09.2017
Goldring E Series
12.09.2017
Rega Ania
08.09.2017
Ny Emotiva forhandler i Danmark
02.09.2017
Audiovector SR 3 Arreté Raw Surface
21.08.2017
Nye Artikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2017 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes