Her er du: Anmeldelser - MC Pickup test 2 27. maj 2017 | 21:27   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


MC Pickup test 2
Anmeldelse af: Mikkel Gige  [29.12.2010] Print testen
Vi fortsætter her med 2. del af testen af MC pickup’er i den eksotiske ende af prisskalaen. I denne del ser – og lytter – vi nærmere på Goldring Legacy. Og som en lille bonus har vi også fået en Zu DL103 med.

1. del af testen kan læses her


Goldring Legacy

Goldring er ikke en producent, som er kendt for at lancere den ene nye model efter den anden. Så når det endelig sker, og især når det er en dyrere model end tidligere, så er det absolut værd at kigge nærmere på. Alle sejl er sat til for at lancere en model, som overgår tidligere modeller. Huset er helt nyt, og er lavet i magnesium. Magnesium er både let, stærkt, umagnetisk og bedre dæmpet end for eksempel aluminium. Nålerøret er af aluminium og spolerne er håndviklet med det bedste kobber, der kan opdrives. Selve nålen er af ”Vital” fine line typen. Men en speciel detalje er den magnet som Goldring har valgt at benytte. De kalder selv materialet Neodymium-Iron-Boron, og den skulle ifølge producenten have et både stærkt og kontrolleret magnetfelt. Output er lavere end både Cadenza og Delos, og skyldes færre viklinger på spolerne.

Legacy var super nem at montere, og det tog ikke mange minutter at sætte den optimalt op med ProTractor’en. Huset har en god størrelse, og er nemt at tage fat i når det skal flyttes rundt. Overfladen på Legacy er lige tilpas glat til, at den kan flyttes lidt og ikke for meget, når skruerne er strammet let. Pindene på bagsiden sidder med god afstand, men er kortere end de andre deltageres! Montering af ledningerne var forbilledlig nem.

VTA og antiskating var ligetil at justere ind, men som på Delos er det heller ikke her muligt at justere azimut sammen med en Rega arm, da Legacy også ligger helt fladt mod tonearmen. Og lige så bekræftede testpladen her, at også Legacy er samlet helt korrekt. Så der var slet ikke behov for justering af azimut.

Legacy sporer ikke helt så godt som de forrige deltagere, og på det sidste ”tortur”-spor på testpladen, måtte den give op. Ikke at den hoppede ud af sporet, men der var meget tydelig støj fra fejlsporingen. Men det er ikke noget der kommer til udtryk ved praktisk afspilning af musik, og sjovt nok var der ingen spor af ”fuzzy” i indersporene på Pink Martini’s ”Splendor In The Glass”. Her var Legacy mindst lige så god som Cadenza Blue!

Men ting har en årsag, og grunden til, at Goldring Legacy klarer sig lige så godt som Cadenza Blue, skyldes at Legacy er hørbart afrundet i de høje frekvenser. Det betyder at dette ”fuzzy” simpelthen ikke høres! Det er der nok, men har ingen indflydelse på den hørbare gengivelse.

Betyder det så, at Legacy er en mørkt klingende pickup? På ingen måde! Jo, den er ikke helt så luftig i toppen som Cadenza Blue og Delos, men til gengæld kan den noget andet. Noget andet, som den gør så fremragende, at jeg vil sige at den samlet set er mindst lige så god som Cadenza Blue!

Goldring Legacy spiller musik... Musik med stort M! Den er simpelthen så ligetil i sin gengivelse af musik, men er absolut ikke neutral. Den er som før nævnt lidt afrundet i toppen, så der skal lyttes lidt efter bæknerne på trommesættet. Til gengæld er gengivelsen af toppen helt glat, og uden antydning af ”tst” eller ”fst” lyde.

Tager vi lyden fra bunden, så mødes man af en basgengivelse, som fra første lyt måske savner lidt tyngde, hvilket faktisk slet ikke er tilfældet. For er der bas på pladen, ja så leverer Legacy bas i rigelige mængder. Faktisk er bassen enormt kontrolleret, og på ingen måde dæmpet. Der er ikke helt så mange detaljer i bassen, som fra de dyrere pickup’er, men Legacy har en trumf i baghånden, som er mindst lige så god som Cadenza Blue’s fremragende detaljering i bassen: Nuancering! For Legacy har en nuancering, faktisk i hele toneområdet, som ingen af de andre testdeltagere kan hamle op med. Ganske enkelt helt fantastisk og fremragende.

Og denne nuancering fortsætter videre op gennem mellemtonen, hvor instrumenter opleves meget levende og vitale, og stemmer gengives med en realisme og frasering, som får tankerne hen imod Koetsu lyd. Og det fortsætter videre i diskanten med denne lette og levende lyd. Generelt savner jeg et par detaljer, som Cadenza og Delos har med, men i stedet får jeg her en masser nuancer i musikken, som jeg ikke engang har oplevet med min egen London Jubilee.

Goldring Legacy er lidt af et pletskud, og jeg har ingen betænkeligheder ved at anbefale den på det varmeste. Den gengiver simpelthen med en glød og glæde, som jeg sjældent har oplevet. Og at prisen så samtidig er en del lavere end de fleste andre deltagere i denne test, gør det bare endnu nemmere at falde for denne pickup.

Specifikationer:

  • Frekvensområde: 20-22.000 Hz.
  • Output: 0,25 mV.
  • Compliance: 16 mN.
  • Rør/Nål: Aluminium/Vital fine line.
  • Anbefalet nåletryk: 1,75 gr.
  • Anbefalet modstand: 100 ohm.
  • Vægt: 8 gr.

Pris: Kr. 6000,-.


For yderligere information, kontakt:

Now-in-stereo

Web: www.hifistore.dk / www.now-in-stereo.dk
Mail: [email protected]
Tlf: 20 84 94 27


Zu Audio DL-103

De fleste kender nok Zu Audio for deres højtalere, men de laver så også denne modificerede udgave af Denon’s DL-103. Rent faktisk laves den i flere ”udgaver”, hvor forskellen er hvor præcis den enkelte pickup måler. Denon’s egen tolerance er 3 %, men Zu Audio hæver denne til 2 % for overhovedet at komme i betragtning til en modificering. Efter sigende køber Zu Audio en ret stor del af de producerede DL-103, for at kunne levere en lille mængde pickup’er. Resten sælges videre som standard Denon pickup’er.

Selve modificeringen består i, at plasthuset fjernes og erstattes af et nyt i smedet aluminium. Derudover fyldes en del af hulrummet i det nye hus med en dæmpende masse, og det er sådan set dét! Zu’s DL-103 leveres i udgaver på 2%, 1%, 0,5% og som noget forholdsvis nyt 0,1%. I denne test deltager 2% udgaven. Output er lavt, kun 0,3 mV.

Den modificerede DL-103 var super nem at sætte op, hvilket især skyldes det nye aluminiums hus. Der er gevind i hullerne, så der ikke skal fumles med møtrikker, som der skal på en standard DL-103. Endvidere er huset fuldstændig firkantet, og glat på toppen, så det var en formsag at rette hus og nål ind efter ProTractor’en. Pindene på bagsiden sidder omvendt, og lidt langt fra hinanden, så der skulle forsigtig flyttes rundt på ledningerne. Plus at de ikke er farvekodede, så det var manual i den ene hånd, og pincet i den anden.

VTA og antiskating var også her en formsag, mens azimut blev sprunget over af samme årsag som Legacy og Delos. Og endnu en gang bekræftede testpladen, at Denon har styr på deres produktion.

Zu DL-103 har et ganske stift ophæng til nålearmen, og det kunne tydeligt høres på testpladens ”tortur”-spor, hvor Zu DL-103 måtte give op. Det var en meget støjende fornøjelse! Det høres generelt også ved afspilning af plader, hvor DL-103 er plaget af lidt hørbar overfladestøj. Det skyldes sandsynligvis en blanding af det stive ophæng og den sfæriske nål, som ridder lidt højt i rillerne. Selvfølgelig afprøvede jeg også her Pink Martini’s ”Splendor In The Glass”, og det bekræftede blot samme oplevelse. Man bør huske på, at Denon DL-103 oprindelig er udviklet til brug på Radiostationer og lignende, hvor driftsikkerhed vejer tungere end støj og lyden.

Hvilket bringer os videre til netop lyden. Denon DL-103 koster oprindelig omkring 1300,- kroner, så det er fra starten en ”budget” pickup. Denon har så selv lavet et par eksotiske udgaver, som måske byder på små lydmæssige forbedringer, selv om de stadig i bund og grund er samme konstruktion! Zu Audio er egentlig også en eksotisk forbedring, for ”motoren” er stadig den samme. Ingen tvivl om, at Zu’s version er bedre end en standard DL-103, men træerne vokser ikke ind i himmelen på grund af et nyt ”hylster”.

Og det lyder måske meget negativt, men jeg mener at vi fra starten skal have en ting klart: Zu Audio DL-103 koster under halvdelen af den dyreste deltager i denne test, og det betyder selvfølgelig noget for lyden. Når det så er sagt, så er Zu DL-103 faktisk en ganske hæderlig pickup, for den spiller ganske neutralt og den gør absolut ikke noget forkert, og det er en stor kvalitet i sig selv!

Bassen har tyngde, og danner god basis for rytmesektionen, men savner nogle detaljer og definition. Mellemtonen er ligetil med gode stemmer og instrumenter, der lyder som de skal. Men der er ikke meget luft omkring de udøvende. Videre op skal der også lyttes lidt efter detaljer, og bæknerne er lige ved at forsvinde i den samlede lyd.

Og det er lige præcis sømmet på hovedet! For Zu DL-103 spiller musikken, men mangler detaljerne og raffinementet. Dog formår den alligevel at sætte et nogenlunde lydbillede op, hvor placeringer af de udøvende faktisk bliver adskilt rimelig godt. Samlet set bliver den dog sat til vægs af Ortofon 2M Black, som får alle detaljerne med, om end den også savner lidt raffinement.

For god ordens skyld blev Zu DL-103 afprøvet med flere belastninger, da den allerede fra starten viste sig at være særdeles følsom over for belastningen. Og det i en grad som ingen af de andre testdeltagere udviste! Så der blev gjort et ekstra nummer ud af, at finde den optimale belastning!

Afslutningsvis vil jeg sige, at jeg aldrig blev rigtig gode venner med Zu Audio’s DL-103. Men det skal pickup’en som sådan ikke klandres for. Jeg har bare været så privilegeret, at jeg har levet et år med en pickup til tre gange prisen, som gør det hele rigtigt. Og så er det altså svært at vænne sig til noget, der er så anderledes.

Specifikationer:

  • Frekvensområde: 20-45.000 Hz.
  • Output: 0,3 mV.
  • Compliance: 5 mN.
  • Rør/Nål: Aluminium/sfærisk.
  • Anbefalet nåletryk: 2,5 gr.
  • Anbefalet modstand: +100 ohm.
  • Vægt: 14 gr.

Pris: Kr. 3995,-.

Importør:

Hifi4real
Web: www.hifi4real.dk
Mail: [email protected]
Tlf.: 50450661


I 3.del ser vi nærmere på ZYX R100 Fuji S, samt en MC4 stepup fra Ear Yoshino. Den kan læses her


Reference-udstyr:

CD: Lyngdorf CD-1, Holfi Stabilizer.
Vinyl: Michell GyroDec SE, Rega RB300/Incognito, London Jubilee.
Forstærkere: Audio Analogue Bellini & Vincent SP-995.
Højtalere: Xavian XN360.
Kabler: Vincent XLR, Silver Sonic AirMatrix RCA & Silver Sonic Q10.
Tilbehør: Brinck Br 507 Netstøjsfilter.

Lytterum:

Lytterummet er rektangulært, lige under 20 m2. Højtalerne spiller på tværs af rummet med ½ meter til bagvæggen og 1 meter til sidevæggene. Højtalere og lytteposition udgør en ligebenet trekant, med 2 meter på hver led. Væggen bag højtalere og lyttepositionen er dæmpet med THX-godkendte paneler.

Nye anmeldelser
På med vinylen 13
22.05.2017
Dynaudio Contour 30
21.04.2017
På med vinylen 12
05.03.2017
På med CD’en 3
28.01.2017
Belles Aria
27.12.2016
Hotte anmeldelser
Hvad kan jeg få for 25 K?
01.05.2007
CD-afspiller test
23.08.2006
Hvad kan jeg få for 50 K?
23.03.2009
Kabel test
08.08.2006
Stortest: 5 billige DVD maskiner
14.05.2005
Seneste Nyheder
Ny forhandler i Vodskov
24.05.2017
Thorhauge M. 70
17.05.2017
Ortofon MC Windfeld Ti
15.05.2017
Rogue Audio
21.04.2017
Ny KEF distributør
12.04.2017
Nye Artikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2017 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes