Her er du: Anmeldelser - DAC Stortest 20. august 2017 | 09:49   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


DAC Stortest
Anmeldelse af: Simon Kirk  [11.08.2010] Print testen
Fire forskellige konvertere mellem 5000,- og 15.000,- kr. har denne gang været på testbænken, og alle byder de på USB-afspilning. Men testen har været et bevis på, at ingen faktorer bør overses, når man leder efter testvinderen.

Moonshine?

Den første DAC i testfeltet er Simaudio Moon 300D. Og som det åbenbart er blevet sædvane i klassen, er det en halv-bredde-DAC, der virkelig bare ikke passer med designet på andre forstærkere eller CD-afspillere. Men sådan er det også med de andre halv-bredde-DAC's i testen. Jeg foretrækker helt sikkert et konventionelt design, så må der være lidt luft i kassen, det tager lyden sikkert ikke skade af.

300D'en har både balanceret og RCA in og out, og har også mulighed for toslink. Men denne DAC's store cirkuskunst må være, at den upsampler til hele 352,8 KHz, samtidig med at den afspiller 24 bits materiale.  Du har dog ingen magt over upsamplingen, for Simaudio Moon har bestemt, at den skal være aktiv hele tiden. Derfor er der kun to knapper: Standby og indgangsvælger. Derudover bruger DAC'en en Burr Brown PCM1793-chip.

Og ligesom de andre DAC's i testen, er det en barneleg at koble den op med computeren via USB. Det er ren plug n' play. Men alt andet ville også være skuffende i 2010. Man skal heller ikke være bekymret for, om de nu er kompatible med Windows 7, for det er de. Som testens næstdyreste, til 11.000,- kr., kan man retteligt forvente en toppræstation, når det kommer til lyden. Så nu er det tid til at se, om måne-DAC'en har ambitioner om at nå helt ud blandt stjernerne.

Hvis man har hørt flere af Moons produkter, vil man vide, at der er en klar rød tråd i lydgengivelsen hele sortimentet igennem. Og 300D er ingen undtagelse. Formlen er en lidt varm lyd krydret med en lidt lys øvre mellemtone og afdæmpet mellembas, sammen med Moons karakteristiske glimrende timing og rytmik. Især Michael Jacksons "Speed Demon" er et nummer og en type musik, der generelt klæder denne DAC godt.

Her er rytme og timing i højsædet, hvilket 300D klarer ret godt. Den præsterer også en fanden-i-voldskhed, så man føler, at musikken bliver sluppet løs, og at man ikke lytter alt for meget til Hi-Fi. Den besidder også en ganske pæn omgang attack når Eric Bibb slår strengene an, men det er sandsynligvis en lidt letkøbt force, som er afstedkommet af den noget lyse øvre mellemtone og tilbageholdne mellembas. Det giver illusion af et ekstra pift og "riv" i strenge og stemmer. Desværre er den ægte dynamik ikke voldsomt imponerende, når man lytter forbi den lyse øvre mellemtone.

Et nummer som Katie Meluas "Blame it on the moon" udpensler problemet med den lyse mellemtone yderligere, så man ikke kan andet end at "Blame it on the Moon". For der er desværre en udpræget tendens til lidt pågående s-lyde, som de andre DAC's i testen ikke har. Nu er Katie Melua både elsket og hadet for den måde, hvorpå hendes musik er indspillet. Men det høres i hvert fald tydeligt på dette nummer, om der er unoder med s-lydene. Og det er der, og man bliver også træt af det.

Præcisionen i mellemtonen er dog ganske god, og er bestemt med oppe blandt de andre DAC's i testen, men bassen nyder - desværre - ikke samme præcision, og Moon har en til tider noget grovkornet diskant. Detaljer er der faktisk en del af i mellemtonen, men desværre er perspektivet noget begrænset i bredden, og man sidder med en eller anden udefinerbar fornemmelse af, at man ikke rigtig kommer under huden på musikken. Måske man kan tale om mangel på musikalsk sammenhængskraft?

Via USB-indgangen blev det ikke ret meget bedre, og jeg foretrak faktisk at afspille via min CD-afspiller som drev. 3D blev mindre og generelt var gengivelsen bare lidt mere flad. Så heller ikke USB-indgangen giver nogen voldsom oprejsning til Moon 300D.

300D leverer ikke nogen ret overbevisende indsats i mit setup, for de penge den koster. Moon anbefaler, at man bruger de balancerede ind og udgange, da de skulle være en del bedre. Jeg har dog ikke haft mulighed for at teste det hverken fra kilde eller til forstærker, det vil jeg lade andre om at vurdere. Men skulle de være meget bedre, kan man diskutere om Moon burde have forsynet DAC'en med RCA-tilslutninger til at starte med.


Blålynet

Norske Hegel har med deres HD10 en af de mest omdiskuterede DAC's lige nu, og det er tydeligt at de, der har prøvet den, har været begejstrede. Og til en pris på 7300,- kr. behøver man næppe bytte BMW'en for en KIA, for at få råd til den.

Udseendet er dog ikke, hvad man ville kalde "eksklusivt", men det er derimod holdt i en diskret sort, med en stor rund knap til at vælge indgang og en ret kraftig blå diode, der viser den valgte indgang. Man får næsten deja vu fra de gode gamle Cayin 153B/252B, der lyste så kraftigt, at man næsten skulle tro dioderne havde deres egne separate strømforsyninger. Helt i samme liga er HD10 ikke, men af en eller anden grund, stod der altid en CD oprejst foran DAC'en under testen. Og det var altså ikke fordi DAC'en var grim.

Igen har vi en DAC der upsampler signalet til 192 KHz, men uden mulighed for at vælge normal samplingsfrekvens, hvis man finder den løsning bedre. Her har Hegel taget valget for dig. Og ja, der er XLR, RCA, optisk indgang og hele fejemøget. Og især USB-delen er spændende, med tanke på mit møde med den integrerede USB-dac i Hegel H100. Ifølge Hegel er DAC-chippen faktisk mindre relevant end selve implementeringen af chippen. Om HD10 nu også nyder samme store fordele som Hegel selv reklamerer med, skal vi få at se!

Selv som den første DAC jeg fik hjem, kunne jeg høre at der var krudt i denne lille kasse, og HD10's dynamik var som et varselsskud mod dens konkurrenter. Michael Jacksons "Speed Demon" er lige noget for HD10. Her bliver demonstreret potent og kontrolleret bas, og en lyd der er meget, meget forward.

Der er et glimrende drive i DAC'en, og man lader sig rive med af den eksplosive dynamik, som når bilen bliver gasset op i nummeret. Selve lyden er overordnet ret neutral, men øvre mellemtone er dog en lille smule lys, hvilket lige understreger dynamikken, men også giver den en lille snert af råhed og ligefremhed, som kan give trætte ører og sanser ved høje lydstyrker, og musik der mere er til "metal" end "melua"-siden. Derudover er perspektivet glimrende. Det hele kan udpeges meget præcist, og 3D er overbevisende. Den ligefremme gengivelse gør, at Eric Bibb rent faktisk sidder halvanden meter fra din stol, og man ikke skal lukke øjnene, for at fantasere sig til at sidde lige midt en intimkoncert i Frankrig.

Diskanten kan være en anelse for lys lige i området hvor mellemtone bliver til diskant, men derudover er det en virkelig ren og klar diskant, og detaljerne hopper op og ned og siger "se mig, SE MIG!". Hele lyden emmer af en herlig frigjort fanden-i-voldskhed, og tilbageholdenhed er blæst til sydligere himmelstrøg af en kraftig nordenvind!

Den giver dog aldrig helt slip på bassen, der ligesom resten af lyden stadig er tør og kontant. Bassen er dog så kraftig og potent, at jeg mistænker den for liiige at have fået en dB eller to ekstra i forhold til resten af frekvensområdet. Men dynamisk, det er den i hvert fald. Guitarstrenge, harper og drejelirer har alle sammen en dejlig naturlig udklingning, som sammen med det meget brede perspektiv kun understreger den frigjorthed og lethed, hvormed Hegel HD10 gengiver kildematerialet.

USB-indgangen var også en positiv overraskelse. Forskellen var faktisk ikke ret stor fra PC til drev, men PC'en var lige en anelse mere tight, men spillede med samme store mængde detaljer, og de små forskelle gør det både til en smagssag om man foretrækker drev eller DAC, og gør computeren til et reelt alternativ til det separate drev. Måske er det bufferen, Hegel har implementeret, der re-clocker signalet inden det sendes videre. Det skal jeg ikke kunne sige, men det er i hvert fald en anden måde at gøre det på.

Alt i alt har vi en DAC, der leverer en ganske betragtelig kraftpræstation for meget få penge. Men har man et setup, der i forvejen hælder mod stue-invaderende lyd, skal man træde varsomt. HD10 har store forcer, men også skønhedspletter. En skønhedsplet der desværre har hjemsøgt to forskellige HD10'er i testperioden, har været dens meget påvirkelige strømforsyning. Slukker jeg lyset på WC'et, stopper lyden i DAC'en et kort sekund. Et problem jeg har undret mig en del over, men ikke fundet en løsning på. Lysstofrør har dog et skidt rygte for at sende meget støj i omløb, og et skærmet strømkabel kan måske, måske ikke løse problemet.


Dyre druer

15.000,- kroner er prisen for Red Wine Audios DAC, og det er dermed den dyreste i feltet. DAC'en har modsat de andre, ingen mulighed for upsampling. Der køres 16 bit og 44.1 KHz Redbook-format via en new-old-stock chip med R2R konvertering. Det vil måske undre nogen, men Red Wine Audio har valgt at sige, at de hellere vil forfine det nuværende CD-format, end at fremtidssikre sig. Specielt fordi de ikke ved, om fremtiden byder på 24 bits indspilninger som standard. Den tager dog naturligvis 24 bits afspilninger, men de bliver ikke udnyttet fuldt ud. Derudover accepterer den også en samplingfrekvens op til 48k Hz via USB, og 192k Hz via S/P-DIF.
 
Navnet er Isabellina, og filosofien om at "less is more" går igennem på DAC'en lige så. Der er tre indgange: Optisk, coax og USB. Og som den eneste DAC i testen, har den en ægte coax-indgang som tager BNC-stik. I udgangen der kun en mulighed for at forbinde med RCA. Hvor de andre DAC's nærmest er halvbredde DAC's, er Isabellina nærmere noget i retning af 3/5-dele størrelse, og er lige så kompakt som eksempelvis Signature 30.2i-forstærkeren. Og DAC'en er naturligvis også batteridrevet, som er sædvane når der står Red Wine Audio på fronten! Det er også værd at nævne at Isabellinas udgangstrin er helt uden op-amps og opererer ved klasse A drift, men den bliver bestemt ikke varm af den grund!

DAC'en kan køre i ca. 12 timer, før den skal slukkes og oplades igen. Hvis ikke man husker at slukke den, gør den det automatisk. Dog er den uden relæer, så tænder eller slukker man den, må man regne med et lille "plop" i højttalerne. Godt nok anbefaler Red Wine Audio, at man slukker forstærkeren eller vælger en anden indgang, før man gør det, men amerikanerne kan jo så godt lide at sikre sig mod alt. Men lad os se, om de også har sikret sig en test-vindende lydkvalitet!

Det første, der falder mig ind, er en lyd der adskiller sig væsentligt fra de andre. Der findes ikke den lidt lyse øvre mellemtone som på Hegel og Moon, og det er ikke detaljerne, der skal fokuseres på. For selvom Isabellina er ganske velopløst, er det ikke på helt samme niveau som fx Stello’en. I stedet bibringer Isabellina noget andet. Den har nemlig en lyd som bedst kan beskrives som "udsøgt". Som på en vin, hvor tingene passer sammen og er i balance.
 
Det er ikke fordi den egentlig kan vældigt meget mere end konkurrenterne, når man taler de "tekniske" parametre. For vel er perspektivet rigtig godt og rigtig nok formår den at hive nuancer ud af musikken, som man ikke finder i Hegel eller Moon, men den har sin egen lyd.

Og det er en lyd der hænger rigtig godt sammen. En gang i mellem kan man godt sidde med et produkt, hvor man undrer sig over, hvor godt den egentlig spiller objektivt, men hvor fraværende man sidder og er, fordi balancen ikke er der, og man egentlig sidder og lytter til lyde og ikke reproduktion af musik. Men ret skal være ret. Dynamisk når den ikke Hegel til sokkeholderne, og især ikke når det kommer til basdynamik, hvor bassen måske endda er en anelse afdæmpet på denne DAC. Det hele bliver præsenteret utrolig lækkert med en lidt varm og ret tilbagelænet lyd, som dog alligevel er rytmisk og præcis.

Men man sidder lidt og mangler den fanden-i-voldskhed Hegel HD10 besidder, og DAC'en giver nogle gange simpelthen ikke slip på musikken, hvilket er dejligt da man kan lytte i timevis, men desværre nok er noget man vil savne i de timer man lytter.

Det hele klinger dog rigtig godt ud, og instrumenter og stemmer besidder en glimrende 3D, perspektivet er overraskende bredt, og der er en glimrende ro i hele spektret. Mikrodetaljerne er silkebløde, men engang i mellem savner man mere kant. Især hvis man spiller andet end akustisk musik. Speed Demon med Michael Jackson var i hvert fald ikke helt den oplevelse, jeg normalt er vant til.

USB-indgangen er dog ikke helt værst, og jeg har været meget tilfreds med den. Jeg synes den præsterer bedre, end hvis jeg kørte direkte fra mit drev. Simpelthen mere af det hele, både hvad angår ro, som den ikke mangler i forvejen, men også luft og 3D.

Alt i alt sidder jeg dog med en lidt blandet fornemmelse. Hvis man absolut vil den lyd, Isabellina præsterer, så gør den det godt, og det er som om den hviler i sig selv, og har den lyd, den har. For i modsætning til Moon, så hænger tingene sammen, og har man i forvejen et setup der er fremme i lyden og måske har fået lidt ekstra niveau i øvre mellemtone eller nedre diskant, kan Isabellina måske være opskriften på succes. Og jeg er lidt imponeret over, at den alligevel er så velopløst, med den varme og lidt mørke karakteristik, den besidder.

Men det var ikke min favorit. Jeg ville vælge Hegel frem for Isabellina, simpelthen på grund af den store prisforskel som jeg har svært ved at retfærdiggøre, hvis man vil have noget der hælder mod det neutrale. Og selvom der er en god balance, så når den altså ikke helt derop, hvor jeg mener, den bør være, når man taler DAC til femtem tusinde kroner. Når der er så stærke, billigere konkurrenter, er der ikke råd til svagheder. God lyd, men ikke helt den rigtige pris må min konklusion være.


Multiværktøjet

Selvom den danske sommer kan være lunefuld, kan man altid regne med, at det er sommer, når April Music Stello DA100 Signature er i nærheden! Det har ikke noget at gøre med at den er drevet af fusionskraft, som den gule plet vi somme tider ser på himlen på disse tider af året, men derimod at dens analoge udgang er opbygget som klasse A! Ohh yes, den bliver varm alligevel!

Derudover er det en lækker lille sag, hvor man selv kan vælge samplingen i tre niveauer, fra 16 bit/44.1 KHz til  24 bit/96 KHz eller 24 bit/192 KHz. Til trods for valgmulighederne, fik jeg den bedste lyd ved at vælge den maksimale upsampling. Men kredit til April Music, for at give brugeren muligheden for at vælge, selvom forskellen, i sidste ende, er forholdsvis lille på mit setup.

Stelloen er et ret godt multiværktøj, da den både tager imod AES/EBU, toslink og USB, og sender signalet videre via RCA eller XLR. Så det er stort set lige meget, hvordan du vil forbinde din DA100, den kan tage, hvad der kommer. Og så må jeg indrømme, at det er lækkert, at jeg kan få lov til at vælge indgang med et potentiometer, der giver en lækkert klik, hver gang en kanal er fundet. Og nu skal der klikkes over på musikken!

Jeg vil være lidt anderledes denne gang, og dele lytteindtrykket op i to afsnit. Det skulle forhåbentligt gerne give mening til sidst. Som den står der helt standard, spiller den musik, som hvis en revisor skulle fortolke en sang ud fra noder. Det vil sige med lineal og millimeterpræcision! Den har en ganske udmærket dynamik, og virker rimelig balanceret gennem hele frekvensbåndet. Den spiller som hi-fi, og fokuserer kraftigt på alle detaljer i musikken. Det giver et super perspektiv, men gør også at man har svært ved at leve sig ind i musikken, fordi det er reproduktion af lyde, og ikke en musikalsk helhed.

Ikke desto mindre kan det passe super til visse setups, og nogen entusiaster foretrækker jo den meget analytiske musikgengivelse. Og den er analytisk, men besidder samtidig en utrolig stor kontrol i bassen, og præsterer en rimelig mængde luft, dog uden at komme op på siden af Hegel. Den definerer instrumenter præcist, og spiller meget ligefrem, uden at være decideret ultra ligefrem som Hegel. Med andre ord placerer den sig pænt i midten, og er samtidig ekstremt neutral. Måske med en lidt lys øvre mellemtone, men derudover stemmer regnskabet, alt er på sin rette plads.

3D er godt, men perspektivet er ikke så bredt, som det kunne være. Diskanten er ret velopløst, men en smule grovkornet, og det medvirker til følelsen af en lidt upoleret, men også no-nonsense, spillestil. Alt bliver nogenlunde serveret, som kokken havde tænkt sig. Men hæng lige på, for her slutter historien om April Music Stello DA100 Signature ikke!

Skæbnen ville nemlig, at Schmidt Audio præsenterede mig for noget afkobling ved navn Black Diamond Racing Cones og de tilhørende MAX-fødder, for at det skulle kunne lokke lidt ekstra performance ud af Isabellinaen. Og det gjorde det da helt sikkert. Men nu skulle der jo ikke være ulige forhold de forskellige DAC's imellem, så de andre DAC's blev også testet med dem på. "Imponerende" tænkte jeg da de kom på Moon og Hegel, for ligeså anonyme de er, ligeså meget virker de faktisk. Det hele blev lige en tand strammere og luften blev bedre omkring instrumenter og udøvere.

Alligevel var jeg ikke forberedt på den ændring der kom, da de kom under Stelloen! Tingene faldt på plads, og der kunne først nu lyttes til musik. Jeg har også prøvet de cones under min CD-afspiller og forstærker, hvilket da også hjalp på lyden, men det var slet ikke samme positive ændring som med Stelloen.

Så kan man sige at den er fejlkonstrueret fordi den ikke kan vise sit sande potentiale uden ordentlig afkobling. Men et eller andet sted skal April Music jo spare, og det har måske været det bedste kompromis, for at kunne sælge DAC'en til de få penge, den står til. Men at man med relativt få midler i den grad kan få den til lukke op for godteposen, havde jeg ikke ventet. Nu er diskanten ikke længere en anelse grovkornet, men meget fin og lækker. Den lyse mellemtone er væk, og den matcher fuldt ud Hegels dynamik alligevel! Detaljeringen er utrolig og alt står knivskarpt, hvor det skal.

Det er nu i endnu højere grad en DAC der placerer alt millimeter-præcist i lydbilledet, men nu kan den også gengive musikken som var det andet end digitale nuller og ettaller. Den har pludselig fået rytmik, timing og pace til at spille sammen. Det er ren kult, men den er virkelig også afslørende. Og stikker man den en dårlig indspilning, gider man ikke høre lang tid på det. Men du store skaber, man får pludselig meget for pengene! Her kan ingen af de andre i testen følge med, hvis nogen skulle være i tvivl. Og så er den med sine 5000,- kr testens billigste...


De sidste tanker

I sidste ende er der tre ting der har overrasket mig. Den første er åbenlys, og er naturligvis den store indflydelse en lille ting som rigtig god afkobling har på en DAC. Man skal bestemt ikke bruge målegrej, for at påpege en forskel. Den er som hugget i marmor.

Forskellen der ligger i USB-indgangene er relativ lille. I forhold til et godt drev som mit eget CEC er, så er USB enten en lille smule værre eller en lille smule bedre. Der er i hvert fald potentiale til at kunne sammensætte et yderst kompetent USB-hifi setup.

Den sidste ting der har slået mig er prisrealiteterne. Der er ikke stor sammenhæng mellem pris og kvalitet, og selvom det var ventet at en eller to ville overraske, havde jeg aldrig ventet at posen ville være SÅ gennemrystet, som den har vist sig at være. Man skal virkelig se sig om når det gælder DAC's, og det gælder om at låne en med hjem og prøve. Det er absolut centralt.

Der er dog ingen DAC's i testen jeg vil fraråde. For testen viser for det første deres performance på et setup som mit, ikke dit! For det andet, viser den helt klart, at der er mange faktorer, der gør en stor forskel i det samlede lydbillede. Alle disse DAC's har fået rigtig gode tests andre steder, så det er bare at gå i gang med at finde det perfekte match!


Specifikationer:

Red Wine Audio Isabellina

  • Indgange: USB, coax og optisk.
  • Udgange: RCA.
  • Frekvensområde: Ikke oplyst.
  • Dimensioner: 35.5 x 9 x 23 cm (B x H x D).
  • Vægt: 6.4 kg.

Pris: Kr. 15.000,-.

Venligst udlånt af:

Schmidt Audio

Web: www.schmidt-audio.dk
Mail: [email protected]


Hegel HD10

  • Indgange: 2 coax, USB og optisk.
  • Udgange: RCA og XLR.
  • Frekvensområde: 0-50k Hz.
  • Dimensioner: 21 x 6 x 26 cm (H x B x D).
  • Vægt: 2.8 kg.


Pris: Kr. 7295,-.

Venligst udlånt af:

Radioactiv

Tlf.: +45 2097 4721
Web: www.radioactiv.dk
Mail: [email protected]

Simaudio Moon 300D

  • Indgange: 2 RCA, USB og Toslink.
  • Udgange: RCA og XLR.
  • Frekvensområde: 2-72k Hz.
  • Dimensioner: 19 x 8 x 28 cm (B x H x D).
  • Vægt: 3 kg.


Pris: Kr. 11.000,-.

Venligst udlånt af:

High-Performance Audio
Laurentsvej 35, 1. sal (baghuset)
2880 Bagsværd

Tlf.: 28 90 54 54
Web: www.high-performance.dk
Mail: [email protected]


Stello DA100 Signature

  • Indgange: AES/EBU, Coaxial, Toslink, USB & I2S.
  • Udgange: RCA & XLR.
  • Frekvensområde: 10-55k Hz.
  • Dimensioner: 21 x 5.5 x 29 cm (B x H x D).
  • Vægt: 3.5 kg.


Pris: Kr. 5000,-.

Venligst udlånt af:

VassagoHiFi
Klostervej 23K
5000 Odense C

Tlf.: +45 2227 9168 - svares der ikke på telefonen, så send en SMS
Mail: [email protected]
Web: www.vassagohifi.com


Reference-udstyr:

  • Tannoy DC6000, højttalere.
  • Lavardin IS Reference, integreret forstærker.
  • C.E.C. 5100z, CD afspiller.
  • Silversonic Q10, højttalerkabel.
  • ViaBlue NTF-S1 Quattro Analogue Silver, RCA kabel mellem CD og forstærker.


Lytterummet:

Lyttrummet er 14 m2 stort og tilnærmelsesvis kvadratisk. Der er åbent ud til endnu et værelse i den retning højttalerne spiller og der er 34 cm fra højttalerne til bagvæggen og 48 cm til sidevæggene. Mellem højttalerne er der 190 cm og lyttepositionen er omtrent 220 cm fra midtpunktet mellem højttalerne. Bag og ved siden af højttalerne er der dæmpet med THX-skum og den ene side af rummet er dækket af et relativt tykt tæppe.

Nye anmeldelser
Thorhauge M. 70
13.08.2017
Audiovector QR 3
10.07.2017
Norma HS IPA1
19.06.2017
På med vinylen 13
22.05.2017
Dynaudio Contour 30
21.04.2017
Hotte anmeldelser
Hvad kan jeg få for 25 K?
01.05.2007
CD-afspiller test
23.08.2006
Hvad kan jeg få for 50 K?
23.03.2009
Kabel test
08.08.2006
Stortest: 5 billige DVD maskiner
14.05.2005
Seneste Nyheder
CD'en fylder 35 år!
10.08.2017
Ny hifi forhandler
10.08.2017
Hegel H90
10.08.2017
Bang & Olufsen Beolab 50
09.08.2017
Triangle Australe EZ
06.07.2017
Nye Artikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2017 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes