Her er du: Anmeldelser - Chord en masse 26. maj 2017 | 02:02   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Chord en masse
Anmeldelse af: Mikkel Gige  [23.09.2009] Print testen
Det hele startede med en forespørgsel om test af produkter fra engelske Chord, og næste øjeblik er reolen fyldt med lækre produkter fra Choral serien. Drev, DAC, forforstærker og effekttrin, til en pris der ellers vil kunne købe dig en almindelig familiebil.

Chord laver produkter i den dyre ende af hifi-segmentet. Med undtagelse af Chordette DAC’en, ligger priserne i high end klassen. Lige fra de testede Coral produkter, til den svine-dyre effektforstærker SPM 14000 Reference som koster i nærheden af en kvart million.

Chord’s ”trademark” er deres strømforsyninger, som i den grad skiller sig ud fra mainstream hi-fi. De benytter udelukkende switchmode strømforsyninger, i forskellige størrelser alt efter behov. De laves i 600, 2000 og 4000 watt versioner. Sidstnævnte benyttes i førnævnte Reference effekttrin, hvor der sidder hele tre af slagsen!

Chord’s stifter John Franks har tidligere arbejdet med højfrekvens switchmode strømforsyninger i elektronik til mere kommerciel brug, men historien lyder på at der skulle gå 10 år, før han mente at det var modent til brug i audio produkter. En switchmode strømforsyning laver netspændingen, som er 50-60hz, til DC i det øjeblik den kommer ind i strømforsyningen. Efterfølgende konverteres strømmen til højfrekvent AC, som ved Chord er 80000hz, før den igen laves til lav DC spænding, som kan benyttes af elektronikken i apparatet. Ifølge Chord er denne løsning optimal, da man derved sikrer en meget ren og ensartet forsyning.

De testede produkter kommer fra Choral serien, som især er kendt deres små kabinetter. Ideen opstod, fordi nogle hi-fi entusiaster ikke har alverdens plads, men stadig havde et ønske om at kunne høre musik via high end produkter. Her kommer switchmode forsyningen i den grad til sin ret, da den generelt fylder meget mindre end konventionelle strømforsyninger.


Forstærkeren Prima

Kabinetterne til Choral serien er ualmindeligt lækkert lavet. De er fræset ud af en massiv blok aluminium, nærmest et kar, som udgør bund og sider i ét stykke. Herefter er der lavet huller til de lækre stik, og volumen/balance kontrol, som på f.eks. Prima forforstærkeren. Toppen er ligeledes af fræset 12 mm massiv aluminium. En meget speciel detalje er det lille vindue, som findes på nogle af produkterne. Her er der frit udsyn til elektronikken indvendig. Dog er der undtagelser, som Blu drevet, hvor der i stedet er et låg til ”plade-brønden”. Igen er alt lavet i massivt aluminium, der er fræset eller drejet i form. På Mezzo 140 sidder der to runde aluminiums-stykker, som ikke ville give meget indsyn, hvis de var af glas. Nedenfor sidder nemlig strømforsyningerne, med bunden i vejret! Choral serien leveres i natur, sort eloxeret, ”brilliant” som er en blankpolering, samt ”jet-black” der er en blanksort anodisering a la pianolak. De fire kan kombineres efter lyst. Display og knapper sidder på toppen af kabinetterne, hvilket kan besværliggøre aflæsning af displayet. Men det har Chord også tænkt på, ved at lave en stand hvor produkterne kan sidde over hinanden, på skrå.

Samtlige Choral produkter benytter en enkelt af de mindste 600 watt strømforsyninger, med undtagelse af effekttrinene Mezzo 50 og 140. Her sidder der henholdsvis to og fire! De fire forsyninger i Mezzo 140 kører alle ude af fase med hinanden, for at give så glat og ensartet en strøm som muligt. Hertil kommer yderligere et batteri af ladelytter med en samlet kapacitet på 122.400 µF efterfulgt af et kl. A/B udgangstrin. Mezzo effekttrinene kan i øvrigt brokobles, hvis behovet for mere strøm skulle være til stede. I denne test, er Mezzo 140 udelukkende testet som et stereo effekttrin.


Effekttrin Mezzo 140

Forstærkeren Prima er mere ordinær i dette selskab. Ordinær er måske et stærkt ord, for der er masser af muligheder for tilpasninger, bl.a. muligheden for at justere det generelle gain, samt balancekontrollen. Sidstnævnte er noget man meget sjældent ser på high end produkter. Generelt bør man ikke have brug for en balancekontrol, men jeg har selv tidligere oplevet behovet, så man skal aldrig sige aldrig. Derudover er Prima en rimelig ligetil 100% balanceret konstruktion. Med til Prima følger en system fjernbetjening, som til forveksling ligner samme type, som f.eks. Lyngdorf og Arcam benytter. Her sidder den dog i et hylster af fræset aluminium.


Blu...


... og kontrol.

Blu drevet og QBD76 DAC’en skiller sig også ud. De er mere eller mindre skabt til hinanden, da Chord ud over almindelig stik, også har lavet et såkaldt ”Dual Data” forbindelse, som kun Chord benytter. Ifølge Chord selv, sikrer det en endnu mere præcis overførsel af data, bl.a. ved at udnytte en samplingsfrekvens på 176,4 kHz, hvilket er fire gange 44,1 kHz som er CD’ens oprindelige samplingsfrekvens. Dual Data kan overføres via dobbelt BNC eller dobbelt AES/SBU XLR. Blu og QDB76 kan selvfølgelig også benyttes hver for sig med andre produkter, men det er kun samlet at muligheden for Dual Data er mulig. På QDB76 er det ligeledes muligt at skifte mellem forskellige størrelser i et indbygget RAM buffer lager. Dette RAM lager fungerer som en digital buffer, og stabiliserer datastrømmen til D/A kredsene, for at mindske jitter. Blu drevet er af toploader typen, og benytter et Philips CDM Pro løbeværk. Pladeskift skal man lige vænne sig til, men når teknikken først er lært går det nemt. I pladebrønden er der nemlig ikke meget plads, når en CD lægger i. Men ved at vippe skiven med langemand bagerst, kan man få fat i centerhul og den forreste kant med pegefinger og tommel. Det er i øvrigt detaljeret beskrevet i manualen, så der sidder helt sikkert en tekniker hos Chord med en vis pædagogisk forståelse, som selv har prøvet forgæves de første gange. Med til Blu drevet følger der også en system fjernbetjening af samme type som Primas, men uden aluminiums-hylsteret. Her udover har QDB76 også USB indgang. Som noget helt specielt er der også Bluetooth adgang på QDB76, så den kan benyttes sammen med mobilt udstyr. Det er dog ikke afprøvet i denne test.


QBD76

Lytteindtryk
Jeg startede ud med effekttrinnet Mezzo 140. Fra start kunne det tydeligt høres, at ikke alt lød som det burde, men jeg regnede med at det var et spørgsmål om opvarmning. Og ganske rigtigt, for efter bare en halv times tid, var det en helt anden forstærker.

Der er rigtig mange ting som denne forstærker gør rigtig godt, og i nogle tilfælde bedre end referencen. Men en af de bedste ting er ”lagkage-lyden”. Første gang jeg oplevede dette fænomen, var med Perreaux R200i, og det ligger et par år tilbage. Det er ikke et fænomen, jeg tit render ind i. ”Lagkage-lyd” skal opfattes meget positivt, og dækker over et lydbillede, hvor man ikke bare hører alle de detaljer der er til stede, men også får serveret disse i flere lag i lydbilledet. Men på et punkt går Mezzo 140 videre: Nuanceringen! Jeg har aldrig før hørt en forstærker gengive fraseringer som denne forstærker. Selv en enkeltstående mandestemme, nuanceres på en hel ny måde. Det er ikke nemt at forklare, men der er tydeligt flere tonelejer i en og samme stemme, og har du først hørt det, er du ikke i tvivl. Det ligger simpelthen en ny dimension til musikken.


Mezzo med kig til herlighederne.

Lydbilledet er stort med en god bredde, højde og dybde på fuld niveau med referencen. Rumfornemmelsen er fantastisk, og der er mere luft i optagerummet, end jeg er vant til fra Vincent blokkene. Gengivelsen bliver nærmest organisk eller holografisk, og jeg tog mig selv i at åbne øjnene, for tjekke om der var en person fysisk tilstede foran mig. Stemmer gengives meget realistisk, men der er en tendens til at de bliver en lille smule hårde. Det kunne ikke tilskrives reference CD-afspillerens direkte klang, for det kunne også høres når der blev afspillet vinyl. Dog i mildere grad, hvilket især skyldes PU’en, da denne er noget lunere i sin gengivelse. Det minder meget om det løft i nedre mellemtone, som jeg oplevede med Amphion Argon3 L højtalerne, i en tidligere test. For det er fuldstændig den samme tendens jeg oplevede dér: Større rumfornemmelse, ikke flere – men tydeligere detaljer, men også en tendens til at stemmer kan blive lidt kantede. Til gengæld har Mezzo musikaliteten med sig, hvilket må tilskrives den ekstra fylde i de nederste oktaver.


Tilslutninger på Mezzo.

Trods ekstra fylde er bassen dog præcis, med masser af hug på stortromme og elbas. Specielt på dyb bas fra orgel, er detaljeringen exceptionel. Det viser i den grad at der er strøm nok til rådighed i Mezzo 140, for så længe der stadig er kontrol og masser af detaljer, som tilfældet er, så betyder denne fylde mindre, og er et udtryk for klang, og må på ingen måde forveksles med mangel på kontrol. Jeg vil nærmest kalde denne fylde lidt charmerende.

Så var det tid til at gå videre med forforstærkeren Prima. Jeg må desværre fra start melde ud, at Prima ikke var den samme positive overraskelse, som Mezzo 140 Effekttrinnet. Prima kan ikke honorere de fine lydegenskaber fra effekttrinnet, men det er heller ikke første gang, at jeg hører en forforstærker stå i skyggen af et effekttrin. Jeg oplevede noget af det samme ved testen af det komplette Audio Research setup for noget tid siden. Her var det også effekttrinnet som løb med laurbærrene.


Prima poserer!

En anden ting som spiller ind her, er undertegnedes reference - Bellini’en, som gang på gang moser (dyrere) konkurrenter i samtlige discipliner. Forforstærkere er generelt et negligeret område, som mange producenter ikke ligger de store kræfter i. En forforstærker kræver fuldstændige samme opmærksomhed, som en hvilken som helst anden komponent i signalvejen.

Prima savner pondus, hvilket især høres i basområdet. Der mangler simpelthen tyngde, og det udlignes ikke sammen med Mezzo 140’s let fyldige bas. Selv sammen med Mezzo effekttrinnet, savner jeg tyngde i Prima. Detaljeringen i basområdet er dog rigtig god, men en stortromme lyder altså bare helt forkert uden den rette tyngde.


Bagsiden af medaljen...

Rumgengivelsen levner også noget at ønske. Prima mangler bredde og højde, om end dybden giver et rimelig præcist indtryk. Det går lige sådan med definition og placeringer. På undertegnedes eksemplar af Mozarts Tryllefløjten, er det svært at placere de udøvende. Med Prima er de samlet i midten, i én samlet masse. Det gør referencen langt bedre.

Dynamikken går det lige sådan med. Der mangler simpelthen tryk, og næsten al musik svæver i det samme område. Jeg oplevede at outputtet var meget lavt, hvilket der kan kompenseres for ved at justere det generelle gain. Men det gjorde blot, at der ikke skulle skrues helt op ved lavt indspillede klassiske indspilninger med stort dynamikområde. For samlet set blev dynamikken ikke bedre.

Som med Mezzo 140, skal Prima stå tændt lidt tid før den yder optimalt. Fra kold vil jeg på ingen måde udtale mig om lyden, ud fra et audiofilt synspunkt. Prima skal gerne stå tændt hele tiden! Som de andre testede modeller, bliver den lidt varm i den side hvor strømforsyningen sidder, men ikke mere end at man kan holde hånden på den.

Resten af testen blev udført med undertegnedes forforstærker, for at få det optimale udbytte med Mezzo, Blu og QDB76. Retfærdigvis skal det nævnes at Prima selvfølgelig blev testet sammen med både Mezzo 140 og reference effekttrinene, for at sikre at der ikke blot var tale om uheldig ud- og indgangs impedans-tilpasning.

Sidste del i testen blev Blu drevet og QDB76 DAC’en. Som tidligere nævnt, bør man betragtes disse som én afspiller i to kabinetter. For at få det optimale ud af begge, skal man nemlig benytte Dual Data forbindelsen. Endvidere er testen foretaget efter Chord’s egne forslag til indstillinger af drev og DAC, da mulighederne er meget omfattende. Jeg afprøvede selvfølgelige nogle af de forskellige indstillingsmuligheder, men vendte altid tilbage til Chord’s anbefalede indstilling, da der enten ikke var forskel, eller lyden blev forringet – dog i minimalt omfang - ved at skifte til anden indstilling.


Så er det hit med skiverne...

Drev og DAC opfører sig på nogle punkter som Mezzo 140. Specielt ”lagkage-lyden” skal nævnes, for også her bliver detaljerne tydeliggjort i flere lag i musikken. Rent faktisk skal der lyttes lidt mere efter detaljerne end via referencen, men ”lagkage-lyden” hjælper helt klart på tingene for Chord.

Generelt er klangen fra Blu og QDB76 roligere end jeg er vant til, men til gengæld er baggrunden også ”sortere”. Egentlig bryder jeg mig ikke om det udtryk, da det blot dækker over det faktum, at der er mere plads og luft mellem de udøvende, så de nemmere kan udpeges. Musikken bliver fremstillet på en nærmest organisk vis, men der ryger også lidt af den råhed, der kan ligge i en sangers stemme og frasering. Samlet er lyden meget analog, á la et rigtig godt (og dyrt!) vinyl setup.


Tilslutninger på cd-spillen.

Bassen er lidt mådeholdende, men den er til gengæld supertør og -præcis. Jeg kan godt savne lidt tydeligere detaljering i dette område, men det med detaljeringen er vist en generel ting for Blu/QDB76 sættet. Tramp på stortrommen er ikke helt så markerede, og en af mine kæpheste - ”3-i-1-lyden” - kan ikke høres lige så tydeligt, som jeg er vant til via referencen. Samlet er bassen fundamentet i musik, og jeg kan ikke sige mig fri for at vrikke mindre med foden end jeg plejer, når det var Kraftwerk’s Minimum Maximum der lå i drevet.

Fremføringen af musikken er meget organisk, men rumfornemmelsen er ikke helt så tydelig, som jeg er vant til. Der er mere luft mellem de udøvende, og på tryllefløjten kan de udøvende nærmest udpeges på holografisk vis. Teaterrummet er mindre, og den nærmest påfaldende susen fra rummet, som er meget tydelig på denne indspilning, kommer ikke til sin fulde ret her.


Bagpå DAC'en.

Desværre rammer denne lidt pæne spillestil også dynamikken. Der er bare ikke samme smæk på, som jeg har hørt fra andre afspillere i lavere prisklasser. Og som med de andre modeller i testen, så skal sættet her også være driftsvarmt, før der lyttes seriøst. Fra helt kold går man fra en kølig pågående klang, hvor det nærmest lyder som om musikken kører for langsomt, til driftsvarm med en stor lyd med et suverænt tempo og timing, hvor lyttetrætheden aldrig vil få et ben til jorden.

Opsummering!
Mezzo 140 er på mange måder et fantastisk effekttrin, som serverer musikken på en meget kontrolleret, men også charmerende vis. For lyden er ikke neutral, men har et par små ”parfumerede” områder, som dels understreger den tekniske formåen, men også en musikalsk fremstilling af musikken. Mezzo 140 er et suverænt effekttrin, som vil tiltale mange med sit charmerende og samtidig præcise væsen.

Prima var derimod ikke helt det, jeg faktisk havde forventet efter at have lyttet til Mezzo 140. Det var mildest talt en skuffende oplevelse. Hvordan Chord kan lave et så fremragende effekttrin, og så – ja, undskyld udtrykket – spolere det hele ved at tilbyde en forforstærker, som ikke kan leve op til Mezzo’en, forstår jeg simpelthen ikke. Men som jeg nævnte tidligere, så er det ikke første gang jeg har oplevet dette med en forforstærker. Forforstærkere er desværre ofte et misforstået og negligeret område.

Som Mezzo 140, er Blu og QDB76 ligeledes med i überklasse, for denne kombination kan ting med musikken, som referencen må kigge misundeligt efter. Dog må sættet også ligge sig på baghjul, når det kommer til visse tekniske discipliner. Men når det kommer til naturlighed, letflydenhed og alt det dejlige i musikken, så er Blu og QDB76 bare i en helt anden klasse. Men det er også til en pris, som er uden for de flestes rækkevidde.

Blu, QDB76 og Mezzo 140 får udmærkelsen ”Topklasse”, for deres henholdsvis naturlige letflydenhed og suveræne kontrol. Især ”lagkage-lyden” tiltaler undertegnede - det er simpelthen bare helt fantastisk, og svært at undvære når man først har oplevet det.


Specifikationer:

 Data:  Mezza 140:  Effekt:  120W i 8 Ohm, 160W i 4 Ohm
     Forvrængning:  < 0,03% ved 80 W
     Gain:  30dB
       
   Blu:  Digital output:  SP/DIF, TOSLink, AES/EBU,  Chord Dual Data link
     
   QDB76:  Forvrængning:  <-103 dB
     S/N:  > 120 dB
     Sample rate:  32 – 96KHz
       
 Dimensioner:  Mezzo 140:  33,5 x 6 x 34 cm.  
   Prima:  33,5 x 6,5 x 17 cm.  
   Blu:  33,5 x 10,5 x 17 cm.  
   QDB76:  33,8 x 6 x 14,5 cm  
     
 Vægt:  Mezzo 140:  15 kg  
 Prima:  8 kg  
   Blu:  7 kg  
   QDB76:  7 kg  
   
 Priser fra:  Mezzo 140:  44.445,- dkr.  
   Prima:  35.496,- dkr.  
   Blu:  52.260,- dkr.  
   QDB76:  31.824,- dkr.  

Chord stand til ovenstående 4 komponenter, 9.000,- dkr.


Producent:


Web: www.chordelectronics.co.uk


Importør:

Hifi4real
Tlf.: +45 5045 0661
Mail: [email protected]
Web: www.hifi4real.dk


Reference-udstyr:

  • Lyngdorf CD-1, CD-afspiller, m. Holfi Stabilizer
  • Audio Analogue Bellini, forforstærker
  • Vincent SP-995, mono-effektforstærkere 2 stk.
  • Xavian XN360, højtalere
  • Silver Sonic Revelation og Q10, kabler
  • Brinck Br 507, netstøjsfilter selvbyg

Lytterum:
Lytterummet er rektangulært, lige under 20 m2. Højtalerne spiller på tværs af rummet med ½ meter til bagvæggen og 1 meter til sidevæggene. Højtalere og lytteposition udgør en ligebenet trekant, med 2 meter på hver led. Væggen bag højtalere og lyttepositionen er dæmpet med THX-godkendte paneler.

Nye anmeldelser
På med vinylen 13
22.05.2017
Dynaudio Contour 30
21.04.2017
På med vinylen 12
05.03.2017
På med CD’en 3
28.01.2017
Belles Aria
27.12.2016
Hotte anmeldelser
Hvad kan jeg få for 25 K?
01.05.2007
CD-afspiller test
23.08.2006
Hvad kan jeg få for 50 K?
23.03.2009
Kabel test
08.08.2006
Stortest: 5 billige DVD maskiner
14.05.2005
Seneste Nyheder
Ny forhandler i Vodskov
24.05.2017
Thorhauge M. 70
17.05.2017
Ortofon MC Windfeld Ti
15.05.2017
Rogue Audio
21.04.2017
Ny KEF distributør
12.04.2017
Nye Artikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2017 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes