Her er du: Anmeldelser - Xavian vs. Acoustic-Force 26. marts 2017 | 09:22   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Xavian vs. Acoustic-Force
Anmeldelse af: Simon Kirk  [04.03.2009] Print testen
Til test er denne gang to standerhøjttalere i den klassiske størrelse med en bas/mellemtone på 6,5 tommer plus diskant, alle enheder fra danske Scanspeak. Jamen er der så i bund og grund nogen forskel? Lad os se nærmere på de to kombattanter!

I det ene ringhjørne, vejende 13 kg og iklædt ahornsfiner, har vi Xavian XN270 Evoluzione som er sidste skridt før Xavians topmodel; XN360 der som bekendt tidligere har været på torturbænken her på HIFI4ALL.DK. Xavian er et halvt Italiensk og halvt Tjekkisk foretagende, hvilket at dømme fra anmeldelser på en eller anden måde har vist sig at fungere glimrende!

Så med tanke på de fremragende anmeldelser XN360 og de mindre Xavian-modeller har fået af redaktionen her og andre steder, var det med store forventninger jeg fik lillebroderen på besøg. Før vi kommer til lyden, kigger vi lige engang på hvordan højttaleren er opbygget.

Som antydet er det en 2-vejs konstruktion som gør brug af Scanspeaks populære Revelator-serie. Bas/mellemtonen er 6,5 tommer og diskanten 2,9 mm. De to enheder er tydeligvis placeret så tæt på hinanden som muligt for at komme tæt på illusionen om at alt lyd udspringer fra det samme punkt, uden at gøre brug af en decideret coaxial-enhed.

Højttaleren er nomineret til 6 ohm, med et 1. ordens delefilter og en følsomhed på 87 dB. Følsomhed og impedans må siges at være ganske normalt blandt standerhøjttalere i denne størrelse og prisklasse. Delefilteret er dog lidt utraditionelt da Scanspeak faktisk ikke anbefaler at der gøres brug af et 1. ordens filter, men det er noget Xavian alligevel lægger vægt på når de konstruerer denne højttaler. Derudover går de på papiret fra 42 til 32.000 Hz -3 dB hvilket lyder imponerende med tanke på at XN270 er en lukket konstruktion! At det netop er en lukket konstruktion kan overraske når ingen andre modeller i Xavians XN-serie er trykkammer og kun en model er det i deres XC-serie.

Visuelt virker de mindre end de i virkeligheden er. Med den skrånende front, de tæt placerede enheder og den vinkelskårne frontbaffel ser de små og kompakte ud, næsten nuttede. Men ingen tvivl om at både den hældende front og de tilskårne baffelsider, er lavet med henblik på at forbedre ydelsen. Dog finder jeg det lidt kuriøst at højttalere til den her pris, har fire billigt udseende huller til frontstoffet. Især når man ved hvor elegant det er gjort på XN360.

Så af udseende er de et stykke fra at signalere XN360-mini. De ser simpelthen ikke ligeså eksklusive ud, selvom der ikke er noget som helst at komme efter hvis man kigger finish og samlinger efter. Alligevel føles det ikke som at sidde overfor et produkt der skulle være den største standermodel i et modelprogram, også selvom ”XAVIAN” er præget pænt ind i fronten og på bagsiden.

Dog skal det nævnes at standerne er lavet i en rigtig fornem kvalitet, som bestemt løfter det overordnede indtryk af kvalitet og eksklusivitet. Men hvordan forklarer man en pris på 6.600,- kr. for et sæt standere? Mig bekendt er der ikke brugt nogen rumfartslegeringer af nogen art...

Et kig bagpå hvortil signal tilsluttes, afslører to udemærkede WBT terminaler omkranset af et lædermærkat med modelnavnet indtegnet. Dette giver selvsagt ikke mulighed for biwiring/biamping. Apropos signal, så er det vel på tide at høre hvad de kan!


Der lyttes!
Jeg har tænkt en del over hvad det første der skulle fremhæves ved XN270 skulle være, og jeg kan desværre ikke komme uden om, at det må være deres største problem der skal hives frem først, eftersom det er det første indtryk jeg stødte på. Derfor gemmer vi lækkerierne til senere og kigger kort på hvad højttalerne har af begrænsninger.

Og som nogen måske har gættet, så er det er bassen! For som ved mange lukkede konstruktioner er den hverken særlig udstrakt nedadtil eller potent, til gengæld er den fast, meget fast... Som man måske kunne forledes til at tro, er de ikke blevet nemmere at placere fordi de er lukkede, måske næsten tværtimod. Hvor man tit kæmper med at finde en placering hvor bassen ikke buldrer, måtte jeg her søge længe for at finde et sted hvor rummet gav tilpas nok gain til at højttalerne kunne formidle bas ved et passende niveau.

At de går ned til 42 Hz ved noget der ligner fuldt niveau, har jeg desværre svært ved at tro på. Noget der ligner 50-60 Hz kan jeg umiddelbart bedre forholde mig til. Men da den rette opsætning blev fundet, var bassen dog dyb nok til at man ikke blev direkte irriteret over det. Det kom så vidt med manglen på bund, at jeg en kort overgang overvejede helt at droppe beskrivelser af den. Heldigvis lykkedes det at finde en acceptabel placering til sidst.

Trentemøller Chronicles blev smidt på og jeg skippede til tredje nummer: Klovn: McKlaren. Det her nummer har på et tidspunkt tidligt i tracket en hurtig panorering fra side til side hvor bassens præcision spiller en vigtig rolle for autenciteten. Her viste XN270 at på trods af dens ringe dybde i bassen, så er den dog særdeles fast og præcis!

Det piller dog ikke ved indtrykket af at tyngden i lyden generelt mangler. Tager man et nummer som The Coryells ’Goodbye Porkpie Hat’ der indeholder en kraftig kontrabas, finder man ud af at den lyder for lys og tynd når kontrabassen slåes an og ikke besidder den rette fylde. Samme nummer afslører dog en af XN270's aller stærkeste sider, nemlig perspektivet og artikulationen. XN270 afslører utroligt meget om optagerummet og lader en udpege aktørerne meget nøjagtigt. Her er meget luft mellem de udøvende og rigtig mange detaljer. Især strengeinstrumenter kommer til deres ret , det er lige før at jeg kan se hvordan kunstnerne håndterer dem og muligheden for at blive autodidakt guitarist opstår! Jaja, nok håbløst for mit vedkommende, men hvis nu man havde talentet...

Højttaleren behandler de mindste detaljer med meget stor forsigtighed og jeg sidder bestemt ikke og mangler noget, der er virkelig hul igennem på den konto. Samtidig er XN270 en højttaler der i høj grad er velafbalanceret og hverken hælder nævneværdigt til den lyse eller mørke side. Et nummer som AC/DC's Thunderstruck viste sig at være guf for XN270! Her viser de at de kan levere en stram stortromme og stadig holde fokus på resten af musikken, selv ved høje volumener kan man stadig tydeligt skelne instrumenter og vokal. Og på trods af den manglende bund, bliver det aldrig for lyst. Når Brian Johnson skriger med sin sandpapirsstemme er der overhængende fare for at man lige tager en Vicks Blue næste gang man sætter AC/DC på!


Xavian XN270 Evoluzione

Guns N' Roses fik også en tur i CD-karussellen med nummeret ’Patience’ der er et akustisk nummer, som med dens meget dynamiske guitar, er en glimrende optagelse. Her viste Xavian igen god luft og overskud på guitaren samtidig med at Roses stemme bliver gengivet på neutral vis, hvilket virkelig klæder nummeret her. Dog kan jeg høre at Xavian XN270 har sine begrænsninger når det kommer til makrodynamik, den er simpelthen for tilbageholdende når guitaren slåes kraftig an, men attack og bid på guitaren er der rigeligt af. Jeg savner generelt en smule mere krop på instrumenterne, som nogen gange har en tendens til at blive for tynde, hvilket garanteret har at gøre med den manglende bund.

Alt i alt tegner sig altså et billede af en højttaler, som på rigtig mange parametre er rigtig god. Den har alle de objektive parametre med sig: Klippefast perspektiv, luftig og udstrakt diskant, stram bas, glimrende rumgengivelse, detaljer og super artikulation. Alligevel sidder jeg og føler at de er lidt for nøgterne og nok lidt mere monitoragtige end jeg ville have foretrukket. Musikken lever ikke for alvor og skaber altså et billede af en højttaler der leverer en stram og meget kontrolleret gengivelse, men mangler at slippe tøjlerne når det virkelig går løs. Og så kan den manglende bas og fylde ikke rigtig overses, her er 20 kvm plus nok i overkanten til hvad jeg vil udsætte den for, hvis jeg skulle leve med den til dagligt. Men mit lytterum ligger også til den basfattige side.

Alligevel har jeg også haft fornøjelsen af en korrekt spillende højttaler der hænger utrolig godt sammen og hvor jeg sidder og tænker at den har mere i sig, hvis man gav den noget andet udstyr. Rør kunne uden tvivl være en spændende kombination med de her Xavian. I det mindste i forforstærkeren eller CD-afspilleren. Det ville måske kunne give den ekstra frigjorthed og spræl som højttaleren godt kunne trænge til. Dog kan jeg ikke lade være med at tænke på om højttalerne bare skulle have været med basrefleks som de øvrige Xavian...


… Og i det andet ringhjørne, med en kampvægt på 15 kg. og i en matsort dragt, har vi Acoustic-Force Amor Grande I, som ligeledes er største standermodel på Acoustic-Force's program. Acoustic-Force er et nystartet dansk highend firma, som efter sigende kun gør brug af de bedste enheder, hvilket åbenbart er Scanspeak. Og specielt interessant er det, at man som kunde selv kan bestemme hvilke Scanspeak enheder man vil have sin højttaler bestykket med. Men som I'et sidst i modelavnet antyder, så er denne model bestykket med Scanspeaks nyeste Illuminator enheder, som Acoustic-Force også selv anbefaler man bruger.

Acoustic-Force er med start i 2008 naturligvis et ubeskrevet blad, så tavlen er helt ren og der er ingen andre modeller fra samme mærke man umiddelbart kan pejle sig ind på når man lytter til højttaleren. Det vil også sige at jeg ingen umiddelbare forventninger havde til højttalerne før jeg satte dem til, kun mine erfaringer med andre Scanspeak bestykkede højttalere.


Acoustic-Force Amor Grande I

Igen har vi her en 2-vejs konstruktion, som dog adskiller sig fra XN270 på flere punkter. Blandt andet er de nomineret til at være 4 ohm og har delefilterkomponenter fra Mundorf. Delefilteret er et 3. ordens, til forskel fra det mindre stejle filter i Xavian’en. Største forskel er dog at Amor Grande er en basrefleks-konstruktion, hvilket bør give mere bund.

Amor Grande gør desuden brug af de præcis samme terminaler som XN270 og præcis samme antal, så en eventuel lydmæssig forskel burde bestemt ikke ligge her. De fungerer fint og så hopper vi ellers videre fra dem.

Selve designet er noget konservativt uden den skarpt tilskårne frontbaffel på XN270, men de fylder mere i landskabet i kraft af deres højde. Også her har de valgt at hælde frontbaffelen bagud til gavn for den absolutte fase, men især når de står lige ved siden af Xavian'erne, bemærker man at enhederne er placeret ganske langt fra hinanden. Og som så ofte før, er basporten placeret bag højttaleren og lige bag diskanten.

Hvis man ikke har en overvægt af tommelfingre som undertegnede, kan Acoustic-Force’s modeller  desuden leveres som kit, man selv kan samle. En ting jeg godt kan lide ved Acoustic-Force Amor Grande, er at de ingen frontstof har! Det symboliserer både kompromisløshed og forhindrer grimme huller til påmontering af rammen. Det giver alt i alt et mere helstøbt udseende end Xavian-højttalerne, hvor der efter min egen mening, kan fornemmes lidt stilforvirring.

Huller til rammen eller ej kan dog i denne forbindelse være lige meget, for frontstoffet kommer ikke i nærheden af højttalerne når der skal testes. Og testes, det skal der...

... og der lyttes endnu mere!
Amor Grande er en højttaler som gennem hele forløbet, i grande udstrækning, har imponeret mig. Den har så mange kvaliteter, at jeg trods prisen, sad med en fornemmelse af at jeg ville have gjort et røverkøb hvis jeg havde lagt de 23 kilo der giver adgang til højttaleren her. Så meget desto mere træls er det, at højttaleren har en grande fejl der desværre i høj grad ødelægger indtrykket af en glimrende højttaler, men mere om det senere.

Amor Grande er nemlig en højttaler jeg i den grad var glad for at lytte til gennem testperioden og som overraskede positivt. The Coyells nummer ’Goodbye Porkpie Hat’ giver for alvor mening på Amor Grande I. Her er en bas der er dyb nok til at imitere kontrabassen på en realistisk måde, nemlig med punch og fylde. Samtidig lægger man mærke til at instrumenterne nu har fået deres krop tilbage og fremstår langt mere organiske end de gjorde på Xavian. Anslaget på kontrabassen er ikke på samme måde ultraflot defineret som på XN270, men synes mere frigjort og med en bedre udklingning, som på Xavian kunne synes en anelse kontant.

Guns N' Roses fortsætter i samme spor med ’Patience’ hvor den overordentligt lækre mellemtone kommer til syne. Guitaren er nu også meget mere dynamisk og levende i sit udtryk, dog mister jeg en smule af den meget fine definition Xavian havde. Hårdhed er der intet af og det fornemmes at Amor Grande I hælder lidt til den varme side, uden at blive behagesyg. Der er ikke helt samme riv og attack i mellemtone som på Xavian og Acoustic-Force synes derfor lidt mere tilgivende overfor dårlige indspilninger. Tilgengæld brillierer de ved at have et fedt drive, der ikke forfalder til at dvæle for længe ved detaljerne som tilfældet er med Xavian.

Amor Grande har endda næsten samme detaljeniveau som XN270 og det er småting der skiller dem. Dog er Amor Grande ikke helt så åben opadtil, hvor den synes en anelse mørk. Når AC/DC spiller op med ’Thunderstruck’ viser dette sig også. Her er det en tættere kamp mellem de to, hvor Xavian har bedre styr på rum og især perspektiv.

Amor Grande præsenterer dig for en gigantisk scene, men formår ikke helt at få aktørerne til at stå mejslet ud i lydbilledet på samme suveræne måde som på Xavian. Når stortrommen bliver pryglet fornemmer man dog tydeligt det dybe hug som Xavian ikke besidder. Desværre lader det til at bassen her kunne være mere stram og præcis. Brian Johnsons stemme bliver gengivet en anelse mere pænt med Amor Grande end XN270 og jeg fornemmer igen en vis farvning hen mod det mere varme og behagelige, men samtidig står stemmer med et klart større nærvær end Xavian.

Amor Grande er altså en højttaler der udmærker sig ved at kunne definere et virkeligt stort optagerum med en overlegen luft mellem aktørerne. Det drive og den naturlighed de spiller med er dybt imponerende og varme og farvning begrænser sig til at give mere liv til instrumenter og sangere. Oven i det virker de harmoniske, nuancerede og man kan lytte til hvid støj for evigt på dem uden at blive lyttetræt (okay indrømmet, det er ikke eftertestet...). Det er ikke fordi den er håbløs varm, men fordi den har det dynamiske overskud til at formidle musik med en naturlig dynamik og drive. Men jeg havde nær gjort regning uden Anders Trentemøller og han er nådesløs...

Så på med ’Klovn: McKlaren’ fra The Trentemøller Chronicles. Det første der undrede mig var at panoreringen ikke virkede, ja den var næsten ikke eksisterende og forblev en diffus rumlen, hvilket tyder på en bas der slet ikke er præcis nok. Lidt længere inde i nummeret fik jeg forklaringen på problemet; de dybe hug blev simpelthen overskygget af en raslen i takt med bassen. Det viste sig at det ikke var vinduerne, men derimod en kraftig turbulens ved basporten som gav raslelydene (og ja, det kom fra begge højttalere)! Det skal siges at jeg har prøvet nummeret her på mange andre højttalere ved samme pæne lydstyrke og jeg har ikke tidligere oplevet noget lignende mht. portstøj.

Jeg kan ikke tolke det som andet end at porten simpelthen er dimensioneret forkert, for det burde ikke ske på en højttaler til den pris og det forklarer hvorfor jeg tidligere har følt at bassen har været for upræcis. Det er meget beklageligt på en højttaler som jeg ellers virkelig synes om, men det er noget jeg absolut ikke kan overse.

Det er meget blandede følelser jeg har overfor Acoustic-Force Amor Grande I. De har gjort så meget rigtigt i deres konstruktion og så har der alligevel indfundet sig sådan en fejl. Men ret skal være ret: Med alt det de har gjort rigtigt ville det være synd hvis man undlod at lytte til Amor Grande, hvis man søgte en standerhøjttaler i prisklassen 20–40 K, for den kan tricks som mange andre dyrere højttalere ville misunde. Og bryder man sig ikke om Trentemøller og lægger man ikke vægt på baspræcision støbt i beton, så kan Amor Grande nemt vise sig at være uden ret mange konkurrenter!

Konklusion
Overordnet har det lydmæssigt været en positiv oplevelse at have disse to højttalere til test, og det er til trods for de problemer som de to hver især har. Begge er deres pris værd, men ligger inde med potentiale til mere end det, hvis deres problemer ikke havde eksisteret.

Amor Grande imponerede meget med store sejre over Xavian. Der var kun mindre nederlag på dens svage områder og den lå i lang tid til at løbe med undertegnedes varmeste anbefaling. Den allervarmeste anbefaling er dog lagt til afkøling indtil Acoustic-Force får mere styr på bassen. Et krav til en rigtig velfungerende højttaler er, at den kan spille alt slags musik. Også den slags med en potent bas hvor Amor Grande desværre decideret falder igennem. Så er det efter undertegnedes mening ikke nok at besidde en stor luftighed, dynamik og drive i mellemtone samt en meget delikat diskant krydret med en glimrende rumdefinition på instrumenter og sangere, når hele basområdet i den grad ikke følger med.

Derfor går prisen for testens bedste højttalere til Xavian XN270 Evoluzione. Den har bestemt sine begrænsninger i bassen, men indenfor dem præsterer den rigtig godt. Den er neutral, ultra detaljeret og har et klippefast perspektiv. På anlæg der i forvejen hælder mod det varme og lidt mere løsslupne, kunne jeg virkelig forestille mig at XN270 ville leve. Men den samme dynamik og smæk på stortrommen tvivler jeg på den opnår uden basrefleksport.

Desuden var placeringesmulighederne et problem for undertegnede og de virker nok næppe optimalt i større rum. Alt i alt er her dog tale om et par gennemtænkte højttalere, der kan spille alle genrer uden at falde igennem eller træde væsentligt ved siden af, og det er en stor force. Diskanten skal man heller ikke kimse af, den er meget udstrakt og detaljeret og bidrager helt sikkert til den formidable gengivelse af strengeinstrumenter og det store attack. Og så skal man heller ikke glemme at Xavian har fået et 1. ordens filter til at fungere på enheder der slet ikke er lavet med henblik på denne brug. Det kan man måske ikke bruge til noget i det daglige, men det viser at Xavian har lagt omtanke i konstruktionen.

Dog savner jeg den store scene, som en mere potent og dyb bas ville have givet og Xavian er stadig slet ikke tæt på den delikate måde hvorpå Acoustic-Force har fået Amor Grande I til at formidle instrumenter og især stemmer. Det er dog ikke kun på grund af Amor Grandes fejl, at XN270 EVO tager pokalen hjem. Den vinder nemlig meget ved nærmere bekendtskab. Lidt efter lidt finder man ud af at dens styrker ikke ligger på den tidlige imponator effekt, men derimod at den allround, har en neutral klang, som gør den i stand til at formidle alt slags musik på en tilfredsstillende måde.

Så til næsten samme pris, henter Xavian en smal sejr i hus foran Acoustic-Force, der desværre snubler kort før målstregen. Xavian ville jeg købe på baggrund af dens få svagheder og at det er en neutral højttaler som gør langt det meste rigtigt. Derimod bør Acoustic-Force købes af dem, der ikke kan leve uden dens store forcer ud i dynamik, naturlighed og rumgengivelse og ikke lægger
vægt på dens fejl.

Efter testens udførelse, er det fra Acoustic-Force oplyst til Redaktionen, at der er foretaget ændring i konstruktionen af porten i Amor Grande I, hvorpå port-støjs problemet tilsyneladende ikke længere skulle være gældende. Redaktionen har dog ikke haft mulighed for at verificere dette.

Pris:

  • Acoustic-Force Amor Grande I: 23.000,- kr
  • Xavian XN270 Evoluzione: 24.499,- kr (tilhørende stander: 6.600,- kr)


Forhandlere:

Acoustic-Force
Mail: [email protected]
Web: www.acoustic-force.dk

Frequence
Mail: [email protected]
Web: www.frequence-shop.dk


Musik brugt i forløbet:

  • Pink Floyd – The Dark Side Of The Moon
  • Metallica – The Black Album
  • Benni Chawes – Up Close
  • Trentemøller – The Last Resort
  • Trentemøller – The Trentemøller Chronicles
  • AC/DC – The Razors Edge
  • AC/DC – Black Ice
  • Mike Sheridan – I Syv Sind
  • String Swing – Red Shoes
  • Rage Against The Machine – Rage Against The Machine
  • Rammstein – Rosenrot
  • Lulu Rouge – Bless You
  • The Coryells – The Coryells
  • Diana Krall – Live In Paris

Referenceudstyr:

  • Tannoy D500, højttalere
  • Meridian 557 forforstærker
  • Crown Powertech 2.1, effektforstærker
  • C.E.C. 5100z, CD afspiller
  • Teflar 2, højttaler kabler
  • DIY balanceret kabel mellem effekt og pre
  • ViaBlue NTF-S1 Quattro Analogue Siler, RCA kabel mellem CD og pre

Lytterummet:
Lyttrummet er 21 m2 stort og kvadratisk. Der er åbent ud til entré og køkken og der er 70 cm fra højttalerne til bagvæggen og 80 cm til sidevæggene. Mellem højttalerne er der 250 cm og lyttepositionen er omtrent 270 cm fra midtpunktet mellem højttalerne. Bag højttalerne er der dæmpet med tykke puder og rummet er velmøbleret.

Nye anmeldelser
På med vinylen 12
05.03.2017
På med CD’en 3
28.01.2017
Belles Aria
27.12.2016
Vincent SA-T7
19.11.2016
På med vinylen 11
11.10.2016
Hotte anmeldelser
Hvad kan jeg få for 25 K?
01.05.2007
CD-afspiller test
23.08.2006
Hvad kan jeg få for 50 K?
23.03.2009
Kabel test
08.08.2006
Stortest: 5 billige DVD maskiner
14.05.2005
Seneste Nyheder
Denon Heos AVR
23.03.2017
Auralic Polaris
15.03.2017
Chord Electronics tilbage i DK
04.03.2017
Audio Classic SE 6C33-9
21.02.2017
Oppo Sonica DAC
20.02.2017
Nye Artikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2017 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes