Her er du: Anmeldelser - 3 x Audio Research 20. august 2017 | 09:51   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


3 x Audio Research
Anmeldelse af: Mikkel Gige  [16.10.2008] Print testen
Denne anmeldelse startede oprindelig med en forespørgsel om test af den nye Audio Research CD5 CD-afspiller. Dog mente den danske distributør, at CD5 ville yde bedst i et komplet Audio Research setup. Den slags kan man jo ikke sige nej tak til.

Da det så viste sig at dette setup, ud over CD5, indeholdt en LS17 forforstærker og det meget dyre Reference 110 effekttrin, blev glæden ikke mindre. Et lille check med forsikringen var dog på sin plads, da det ikke er hver dag, at vi får besøg at et setup til 180.000,-!


3 kasser med håndtag! Øverst CD5, midt forforstærker LS17 og nederst effekttrin Reference 110.

CD5 er den nyeste afspiller fra Audio Research, og er som de tidligere modeller baseret på transistorer i både strømforsyning og udgang. Kun den dyrere Reference CD7 benytter rør. CD5 er 100 % balanceret, men byder også på RCA output.

CD5 er en toploader med et Philips CDM2 Pro drev, som kun er beregnet til aflæsning af CD’er. Audio Research mener, at der indgås for stort et kompromis ved afspilning af CD, hvis en afspiller skal kunne håndtere både DVD, SACD og CD. D/A konverteringen sker ved hjælp af en Burr Brown PCM1792, som er af 24bit/192kHz typen . Indlæsning foregår automatisk, når drevet er lukket. En ting som desværre ikke altid er en selvfølge på alle toploadere.

Strømforsyningen består af to trafoer, til henholdsvis digital og analog sektion, samt et solidt lager af ladelytter. Der er separat regulerede forsyninger til de analoge kanaler, konverteren, samt resten af de digitale og logiske kredsløb. Kabinet og ladelytter er dæmpet med bitumen. På testeksemplaret havde det desværre en tendens til at falde af, og rode rundt i kabinettet.

Udgangen er som sagt balanceret med fire ens kredsløb, til henholdsvis højre/venstre, fase/modfase. Der benyttes kun diskrete komponenter hele vejen igennem, bl.a. J-FET’s. Der tale om komponenter af meget høj kvalitet, samt god plads til et logisk layout. Stikkene på bagsiden er af usædvanlig lækker kvalitet, og der er digitalt output til både BNC og AES/SBU.


CD5 fra bagsiden.

Kabinettet er lavet i den kendte Audio Research finish. Det er hverken prangende eller kedeligt, men særdeles solidt. Fronten er lavet af en 5 mm tyk aluminiumsplade med to store udfræsninger til knapper og display, og så selvfølgelig de karakteristiske håndtag. Selve kabinettet er lavet af kraftig stålplade med sort ”hammer”-lak. Alt er udført til UG med kryds og slange. Der kan ikke sættes en finger på noget her, og alt fungerer perfekt. Kun fjernbetjeningen skuffer lidt. Den lever ikke helt op til den høje finish, men fungerer som den skal.


Af med låget på CD5.


Lidt tættere på drev og strømforsyning i CD5.

Forforstærkeren LS17 er igen i samme meget høje finish som CD5, men skuffer desværre på et enkelt punkt: Knapperne til volumen og input sidder løst i deres sokler. Der er tale om vippekontakter, som kun kan drejes få grader fra side til side. Udover det er betjeningen af LS17 til UG med kryds og slange. Fjernbetjeningen er af samme type som CD5’s.


LS17 set bagfra.

LS17 er en hybrid konstruktion, hvor strømforsyningen er baseret på transistorer. Trafoen er af R-core typen, men lageret af ladelytter er mindre end CD5! Selve linietrinnet består af transistorer og to 6H30 rør. 6H30 rørene er fra ”naturens” side beregnet til balanceret brug, men LS17 kan også håndtere RCA in- og output. Komponentvalg og layout er igen af usædvanlig lækker kvalitet. Volumenkontrollen er digitalt styret via en chip.


Så blev det LS17's tur til at smide toppen!

Der er som sagt indgange til både balanceret og RCA signal, to balanceret både ind og ud, samt 5 RCA ind og 2 ud, den ene med fast output (tape out). Igen er stikkene af usædvanlig lækker kvalitet. Indgangsskift klares ved hjælp af relæer.


Udgange på LS17.

Den virkelige store overraskelse i denne test, er det store effekttrin Reference 110. Finishen er den sædvanlige for Audio Research, og så lidt til. Da denne forstærker tilhører Reference serien, er den udstyret med 1 cm tyk aluminiumsfront. Selv om udførelsen ikke er finere end CD5 og LS17, så udstråler Reference 110 alligevel noget helt specielt. Autoritet!


Reference 110 med udsyn til blæsere og stik.

Reference 110 er stor. Ja ja, tænker du. Men nej, den er STOR! Vægten er solide 31 kg, og til trods for vægten måtte den stå øverst på hifi-reolen, da den ikke kunne komme ind på nogen af hylderne. En af årsagerne til vægten er det solide kabinet, men også trafoerne til strømforsyning og højtalerudgange, hjælper godt med. De sidder alle tre på en lige linje midt i kabinettet.


Et stykke med autoritet - tak!

Indvendigt, lige bag fronten, sidder i den ene side et stort lager af ladelytter, og i den anden side de logiske kredsløb. Her finder man bl.a. også et lille display, der viser hvor mange timer rørene har været tændt. Udover dette finder man også de to linie og effekttrin. Signal og driverrør består af fire 6H30 rør. Udgangstrinnene består af fire 6550 rør pr. kanal, og ses på billedet til højre. 6550 er en nær slægtning til KT88, som undertegnede i forvejen er lidt pjattet med, da de giver en rigtig god ydelse, holdt op mod en rimelig pris. På bagsiden finder man højtalerterminaler til 4, 8 og 16 ohm, et par blæsere til at køle rørene, og XLR stik. Reference 110 er 100 % balanceret, og byder ikke på RCA input! Højtalerterminalerne kan kunne tage spader, men kan spændes med værktøj om nødvendigt.

Komponentvalg og kvalitet ligger sig lige op ad de andre Audio Research produkter i denne test, og så igen lige lidt til. For her findes det i overflod. Alt er dimensioneret større og kraftigere. Kabinettet har ligeledes fået en tand ekstra, udover den kraftigere front. Det er kraftigt afstivet i siderne, mellem front og bagplade. Ingen slinger i valsen her. Reference 110 er bare lækker! Det kan ikke beskrive anderledes.


Lytteindtryk
Under lyttesessionen valgte jeg at tilkoble et apparat af gangen, så de enkelte forskelle kom tydeligere til sin ret. Jeg startede med at udskifte mine effekttrin med Reference 110 effektblokken. Senere kom LS17 og så CD5 på.

Der skal ikke herske nogen tvivl om at den store Reference 110 kan ting med musikken, som Vincent monotrinene ikke kan. Men omvendt var der også et enkelt punkt, hvor Audio Research’en måtte se sig overgået.

Det var i bassen! Reference 110 er lidt til den fyldige side basmæssigt, hvilket ikke kommer som en stor overraskelse for undertegnede. Det er en rørforstærker, og af alle de rør-baserede forstærkere jeg har mødt, er der kun én som formåede at spille bas som en god transistor-baseret konstruktion. Rør-effekttrin skal på grund af de store udgangstrafoer normalt have mange rør i parallel, for at kunne levere samme mængde strøm som tilsvarende transistor-effekttrin. T.A.C. V-60, som var forbi lytterummet før Audio Research setup’et, er undtagelsen der bekræfter reglen.

Denne lidt fyldige bas betyder også, at detaljeringen må ofre en smule i de laveste frekvenser. En stortromme står ikke helt så tørt og stramt, og lyden af pedalen udebliver. Her gør Vincent monotrinene det uden tvivl bedre. Udover det, er detaljering og nuancering via Reference 110 super god, med masser af detaljer fra basstrenge og lignende.

Bevæger vi os videre op i mellemtoneområdet, så begynder Reference 110 for alvor at distancere sig fra undertegnedes effekttrin. Det er ikke kæmpe forskelle, men Reference 110 emmer af overskud, langt op i diskant området. Der er ingen antydning af elektronisk biklang hér. Stemmer bliver præsenteret med en realisme, sprødhed og detaljering som jeg kun sjældent har oplevet, næsten uanset pris. Videre opefter er der luft, luft og atter luft i næsten ubegrænsede mængder.

Perspektivet er stort, med masser af bredde, højde, og dybde. Man er på ingen måde i tvivl om hvor væggene i optagerummet er. Rent faktisk tror jeg, at det er reference højtalerne som sætter grænserne her. Rumfornemmelsen er virkelig tydelig, og 3-D effekten og placeringerne af de udøvende er lige en tand skarpere via Reference 110, i forhold til Vincent monoblokkene.


Display på Reference 110 til angivelse af "rør-tid".

Detaljegengivelsen er perfekt til UG med kryds og slange, og ligger sig dermed på niveau med reference effekttrinene. Dynamikken distancerer sig til gengæld, for Reference 110 strækker sig lige en anelse længere i forskellen mellem de laveste og højeste niveauer. Dog skal volumen sættes lidt højere end jeg er vant til, hvilket højst sandsynligt skyldes følsomheden på indgangen.

Jeg skiftede også mellem de forskellige terminaler til 4, 8 og 16 ohm, og forskellene var absolut til stede. Referencehøjtalerne ligger lige omkring 4 ohm, så ovenstående lytteindtryk er skrevet med højtalerne tilkoblet 4 ohms terminalerne. Ved skift til 8 ohms terminalerne blev bassen hørbart federe, og mistede yderligere definition. Ved skift videre til 16 ohm, faldt bassen på plads igen. Til gengæld blev støjen kraftigere i de øvre frekvenser, og s- og t-lyde blev meget markante.


Strømforsyning på forforstærker LS17.

Næsten trin var at koble LS17 forforstærkeren ind i stedet for Bellini’en. Prismæssigt ligger LS17 tættere på referencen, end både Reference 110 og CD5, og jeg forventede da også at forskellene ville være mindst i dette led.

LS17’s er til den mildere side. Der er igen uanede mængder af luft, som giver oplevelsen af et stort lydbillede, større end via Bellini’en. Men det snyder lidt, for dybden er ikke nær så klippefast på LS17. Her kommer pointen: LS17 giver lidt afkald på kontrollen, mod at præsentere musikken mildere og større.

I bassen er der en god detaljering og definition, men den absolutte kontrol fra Bellini’en mangler. Stortrommen får lidt ekstra fylde, men bastoner fra elbas eller lignende står stadig helt fri af hinanden.

Specielt i mellemtoneområdet og på stemmer høres denne mildhed tydeligt. LS17 er dejligt fri for s- og t-lyde, en ting som Bellini’en ikke kan sige sig helt fri for. Og både her og opefter klinger LS17 dejligt naturligt, helt uden elektronisk biklang. Detaljeringen er super, og helt på niveau med Bellini’en.

Den manglende kontrol høres især på perspektivet, og Reference 110 effekttrinnets fremragende perspektiv-gengivelse, kommer ikke til sin ret via LS17. De udøvende kan ikke placeres helt så klippefast som via Bellini. I øvrigt bør det nævnes, at LS17 er en balanceret konstruktion, og bør benyttes som sådan. Ved skift til ubalanceret drift indsnævres lydbilledet og dynamikken indskrænkes ligeledes.

Ser man bort fra disse ting, så præsenterer LS17 en udpræget neutral lyd, uden svinkeærinder nogen steder i det hørbare område. Det er små detaljer der er til forskel, og i sidste ende et spørgsmål om smag, hvor vidt man foretrækker mildheden eller kontrollen.

Sidste skridt var at koble til CD5 til, og til denne øvelse blev Bellini’en igen sat ind i lydkæden, da jeg ønskede at bevare kontrollen, så alle forskelle fra CD5 kunne komme til deres ret. På billedet til højre, ses udgangene på CD5.

CD5 ligger sig meget op ad den klang som jeg har oplevede med LS17, dog uden den samme mildhed. CD5 er mere neutral i sit udtryk. Bassen hælder mod den fyldige side, hvilket sammen med LS17 og Reference 110 giver en klang hældende mod det varme. Har højtalerne samme tendens, kan det blive for meget af det gode. Detaljeringen i bassen på CD5 er heller ikke af samme super præcision som Lyngdorf referencen. Bastoner og stortromme har en tendens til at flyde lidt sammen.

I mellemtone og diskant området holder CD5 sig neutral, uden at fokusere på noget bestemt område. Dog har den stadig lidt tendens til s- og t-lyde, men dette forsvinder når den kobles sammen med LS17. Dette er dog helt LS17’s fortjeneste. Jeg oplevede det samme, da Lyngdorf’en var koblet sammen med LS17. Detaljemæssigt formår CD5 også at hive alle de små mikrodetaljer ud af skiverne, som jeg er vant til med Lyngdorf’en.

Perspektivet opleves større via CD5, lidt a la LS17, men desværre på bekostning af noget præcision. Lydbilledet er både bredere og højere end via referencen, men er samtidig også mere ”up front”. Det betyder desværre at dybden savner noget skarphed. 3-D oplevelsen er heller ikke så skarp, som via Lyngdorf’en. Forskellen mellem balanceret og ubalanceret output er i øvrigt ikke eksisterende, hvilket kendetegner en god balanceret konstruktion.


Samlet konklusion
Det har været en hel fantastisk oplevelse, at have denne Audio Research trio på besøg i lytterummet. Det er udstyr af højeste karat, men jeg vil dog sige, at den største oplevelse var effekttrinnet Reference 110. Den formåede i den grad at distancere sig fra Vincent monotrinene. Den havde et lille minus i basområdet, og formåede ikke helt at holde basenhederne i samme jerngreb som Vincent monotrinene. Længere opefter var distanceringen til gengæld at finde, i form af et overskud, som fik alting til at fremstå en tand skarpere i det også større lydbillede. Ligeledes var 3-D effekten helt klart bedre via Reference 110, og for alt dette, får den en ”Topklasse” udmærkelse med sig fra undertegnede.

Med CD5 fik jeg helt klart en oplevelse af et større lydbillede i forhold til reference afspilleren. Generelt var denne forbedring dog vundet ved at ofre præcision i lydbilledet. Derfor var 3-D effekten og skarpheden i lydbilledet en anelse ringere end via referencen. Samlet set er CD5 på niveau med referencen, og i sidste ende er det et spørgsmål om personlig præference. Sammenligner man CD5 med de mellemklasse-afspillere, som deltog i den sidste stortest, så er den helt klart bedre. Det får simpelthen flere ting ud af skiverne, ligesom Lyngdorf’en.

Helt samme oplevelse havde jeg dog ikke med LS17, som satte præcisionen for meget over styr. Samlet var lydbilledet større i bredde og højde, men igen var det 3-D effekten og skarpheden som led under den manglende præcision.

Til sidst skal det helt retfærdigvis nævnes, at Audio Research produkterne i denne test helt klart komplimenterer hinanden bedst. Sættes de tre produkter sammen, går tingene op i en højere enhed, og jeg fik oplevelsen af, at de var som udviklet til at spille sammen, frem for med andre produkter. Det kaldes synergi, og er ikke en ting man skal negligere, når man sætter udstyr sammen.

Tak for en god oplevelse, Audio Research!
 

Specifikationer:

Frekvensområde:

  • CD5: 0,5 Hz-20 kHz (+0, -1 dB)
  • LS17: 0,5 Hz-160 kHz (+/- 3 dB)
  • Reference 110: 0,6 Hz-90 kHz (-3 dB v. 1 watt)

Forvrængning:

  • CD5: 0,06 v. 1 kHz
  • LS17: <0,01 v. 2V output
  • Reference 110: 0,3 v. 110 watt

Dimensioner (BxHxD):

  • CD5: 48 x 13,5 x 31 cm
  • LS17: 48 x 13,5 x 30,5 cm
  • Reference 110: 48,5 x 22 x 49,5 cm

    Hertil skal lægges 4 cm for håndtagene på alle produkterne.

Vægt:

  • CD5: 12 kg
  • LS17: 6 kg
  • Reference 110: 31 kg

Pris:

  • CD5: 52.995,- kr
  • LS17: 34.995,- kr
  • Reference 110: 85.995,- kr


Reference-udstyr:

  • Lyngdorf CD-1, CD-afspiller, m. Holfi Stabilizer
  • Audio Analogue Bellini, forforstærker
  • Vincent SP-995, mono-effektforstærkere 2 stk.
  • Xavian XN360, højtalere
  • Silver Sonic Revelation og Q10, kabler
  • Brinck Br 507, netstøjsfilter selvbyg

Lytterum:
Lytterummet er rektangulært, lige under 20 m2. Højtalerne spiller på tværs af rummet med ½ meter til bagvæggen og 1 meter til sidevæggene. Højtalere og lytteposition udgør en ligebenet trekant, med 2 meter på hver led. Væggen bag højtalere og lyttepositionen er dæmpet med THX-godkendte paneler.

Nye anmeldelser
Thorhauge M. 70
13.08.2017
Audiovector QR 3
10.07.2017
Norma HS IPA1
19.06.2017
På med vinylen 13
22.05.2017
Dynaudio Contour 30
21.04.2017
Hotte anmeldelser
Hvad kan jeg få for 25 K?
01.05.2007
CD-afspiller test
23.08.2006
Hvad kan jeg få for 50 K?
23.03.2009
Kabel test
08.08.2006
Stortest: 5 billige DVD maskiner
14.05.2005
Seneste Nyheder
CD'en fylder 35 år!
10.08.2017
Ny hifi forhandler
10.08.2017
Hegel H90
10.08.2017
Bang & Olufsen Beolab 50
09.08.2017
Triangle Australe EZ
06.07.2017
Nye Artikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2017 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes